Tyskland
Storbyferie
Busrejser

Dresden & Sachsisk Schweiz

Fra 4.799,- pr. person

5 dage

  • 2026:
  • maj
  • jun
  • aug
  • sep
  • okt
  • Meissen Porcelænsfabrik
  • Aftenandagt i Frauenkirche
  • Sejltur på Elben
  • Panoramatur i Sacshisk Schweiz

Dresden er Tysklands suveræne kulturby, og på denne rejse har vi sammensat et flot udflugtsprogram, der blandt andet byder på en hyggelig sejltur på Elben, klassisk koncert i Zwinger og udflugt til Sachsisk Schweiz.

Tag med på en spændende og indholdsrig busrejse til Sachsens hovedstad. Dresden var engang Tysklands smukkeste by og kendt i hele Europa som Elbens Firenze på grund af den fantastiske barokarkitektur og placering ved floden.

I slutningen af 2. Verdenskrig bombede de allierede Dresden til ukendelighed, og stort set hele byen blev jævnet med jorden. Indbyggernes ukuelige viljestyrke hjalp med at få byen rejst fra asken. Efter mange års restaurering og genopbygning funkler byen igen som en kulturperle, og det er atter muligt at besøge den berømte Frauenkirche samt barokslottet Zwinger og Semperoperaen.

Vi bor i Dresdens hyggelige centrum, hvor små caféer og Bierstuber frister, og uden for byen imponerer det eventyrlige klippelandskab i Sachsisk Schweiz. Her rejser stejle sandstensformationer sig næsten lodret op langs Elbens snoede bredder.

Vi har inkluderet et flot udflugtsprogram, der blandt andet byder på sejltur på Elben, besøg på Meissen Porcelænsfabrik, spændende byrundtur i Dresden, panoramatur i de sachsiske landskaber og klassisk koncert i Wallpavillion Zwinger med Dresdner Residenz Orchester.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • Færge Danmark-Tyskland t/r
  • 4 nætter i Dresden på Hotel IBIS Dresden***
  • 5 x morgenmad (1.-5. dag)
  • 1 x middag (1. dag)
  • Byvandring i Dresden
  • Besøg på Meissen Porcelænsfabrik, inkl. entré
  • Aftenandagt i Frauenkirche
  • Sejltur på Elben fra Pirna til Königstein
  • Panoramatur i Sachsisk Schweiz
  • Koncert med Dresdner Residenz Orchester i Wallpavillon Zwinger
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.