Main · Krydstogt fra Bamberg til Frankfurt · I ro og mag
Fra 15.499,- pr. person
9 dage
- 2027:
- jul
- I ro og mag-rejse
- Den smukke Main-flod
- Det populære skib MS Leonora
- To rejseledere
Spændende I ro og mag-rejse, hvor du kan glæde dig til et skønt krydstogt på den smukke Main-flod i det sydlige Tyskland gennem delstaterne Bayern og Hessen. Vi sejler med vores populære 4-stjernede skib MS Leonora, hvor vi nyder den inkluderede helpension.

På dette I ro og mag-flodkrydstogt er der god tid til at slappe af og nyde den særlige stemning og flodlandskabets romantik.
Vi har naturligvis inkluderet helpension i skibets gode restaurant, og alle de spændende udflugter køres med vores egen bus, som følger os på hele krydstogtet.
Vi sejler primært om dagen, så du fra skibets store soldæk kan nyde den fascinerende sejlads på Main, der udover skøn natur byder på flere slusepassager.
Undervejs besøger vi blandt andet de dejlige byer Bamberg, Würzburg, Wertheim, Miltenberg, og vi slutter i finansbyen Frankfurt.

I ro og mag - her sætter vi tempoet ned
Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser?
Så skal du vælge denne ”I ro og mag”-dato. Her skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med.
På denne rejse kan du vælge mellem følgende opsamlings- og afsætningssteder:
Hovedbus:
Valby, Køge, Tappernøje, Stensved, Nørre Aslev, Maribo og Rødby.
Opsamlingsbus:
Gilleleje, Helsingør, Hillerød, Holte og Lyngby (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Valby).
Opsamlingsbus:
Holbæk, Roskilde og Høje Taastrup (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Valby).
Opsamlingsbus:
Kalundborg, Høng, Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Tappernøje).
Når alle gæster har sat sig godt til rette i hovedbussen, går rejsen den direkte vej sydpå med færgen fra Rødby til Puttgarden.
Du kan se mere information om opsamlingssteder og tidspunkter ved at trykke på "Se detaljer" under Datoer og priser.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
- Færge Danmark-Tyskland t/r
- 1 overnatning i Tyskland
- 7 nætter ombord på MS Leonora****+
- 8 x morgenmad (2.-9. dag)
- 9 x frokost (1.-9. dag)
- 8 x middag (1.-8. dag)
- Velkomstdrink ombord
- Byrundtur i turisttog i Bamberg
- Besøg hos vinproducent og vinsmagning ved Schweinfurt
- Byrundtur i turisttog i Würzburg
- Besøg i Wertheim
- Besøg i Miltenberg
- Besøg i klosterhaven i Seiligenstadt
- Byrundtur i Frankfurt
- Byvandring i Frankfurt
- Alle passager- og havneafgifter
- Kuffertservice ved ind- og udskibning
- Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, værdi kr. 420,-
- To dansktalende rejseledere på hele rejsen

Information om Bus 1 og Bus 2
Denne rejse er populær, og derfor kører vi med to busser. Hver bus har sin egen rejseleder og chauffør, men ellers er der ingen forskel.
Programmet og udflugterne er de samme i begge busser, så du får den samme rejseoplevelse, uanset hvilken bus du kører med.
Særligt vedrørende krydstogter
På krydstogter må vi indordne os under vilkår, som fastsættes af skibets kaptajn og de lokale myndigheder.
Dette kan betyde ændringer uden for Vitus Rejsers indflydelse. Rejserne er afhængige af vejret. Ekstremt højvande eller lavvande i floder og søer kan desuden betyde ændret rejserute. Vi må derfor tage det særlige forbehold, at angivne tidsplaner, anløbssteder, udflugter m.v. kan blive ændret med kort varsel.
Praktiske informationer
Vigtig information om "I ro og mag"-rejser
Tilpasset udflugtsprogram
På vores I ro og mag-rejser har vi foretaget justeringer i programmet, så det passer bedre til dig, der ikke er så godt til bens. Vi holder eksempelvis lidt flere pauser på udflugterne og går i et roligt tempo, så alle kan være med.
Hvor det er muligt, kører vi desuden med små turisttog gennem byerne i stedet for at tage på byvandring, ligesom at udflugtsmål kan blive ændret til et alternativ, hvis programmet er for strabadserende.
Du skal dog kunne gå 500 meter uden pauser samt være forberedt på, at vi i løbet af en dag går 2-3 kilometer med pauser undervejs.
Udvalgte hoteller og skibe
De hoteller og skibe, vi benytter, er som udgangspunkt ikke handicapvenlige, men vi har sørget for, at hovedparten ikke har for mange trapper samt har elevator og en god beliggenhed.
En ekstra hjælpende hånd
Som en ekstra service vil der altid være to rejseledere med på vores ”I ro og mag”-rejser, så der er en ekstra hjælpende hånd. Du skal selvfølgelig stadig være selvhjulpen for at deltage på rejserne.
Værd at vide om de forskellige rejseformer, når du rejser "I ro og mag"
Busrejser:
Vi gør opmærksom på, at du skal ind og ud af bussen flere gange i løbet af en dag, hvor der er 4-5 høje trin. På vores færgeoverfarter til blandt andet Tyskland er der elevator fra hvert dæk, men det er ikke muligt at få en eventuel medbragt rollator ud af bussens bagagerum og med op på passagerdækkene. Det er ikke tilladt at blive siddende i bussen under overfarten.
Flodkrydstogter:
Mange skibe har elevator, men på flere skibe går elevatoren ikke til soldækket. Her findes enten en trappe eller en trappe med dertilhørende stolelift. Dette fremgår under skibsbeskrivelsen på den enkelte rejse.
Når skibet lægger til kaj, kan det forekomme, at vi ligger uden på andre skibe i anden eller tredje række. Det betyder, at du skal gå over de andre skibe for at komme i land. Dette kan ikke altid undgås, samt at det ikke altid kan undgås, at man skal over soldækket for at komme i land.
Flyrejser:
Lufthavne kan være store, og der kan være langt at gå ud til gaten, ligesom at vi kan have mellemlandinger, hvor det er nødvendigt at gå gennem endnu en lufthavn. Vi anbefaler som altid at ankomme i god tid, så man uden for meget stress og jag, kan komme gennem check-in og sikkerhedskontrollen.
Har du spørgsmål til, om en given rejse passer til din fysiske form, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.
Er du nysgerrig efter mere?

I ro og mag
Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en I ro og mag-rejse. Her skruer vi tempoet ned og tager ekstra hensyn, hvilket gør disse rejser velegnede til dig, der er dårligt gående.
Læs mere
Flodkrydstogter
Et flodkrydstogt er en rejseform for dig, der ønsker at kombinere natur, kultur og historie med komfort og afslapning. På vores flodkrydstogter sejler vi med 4- og 5-stjernede skibe ad nogle af Europas mest stemningsfulde vandveje og oplever byer, landskaber og seværdigheder i et roligt tempo.
Læs mere





