Tyskland
Rejsenyheder
Togrejser

Togrejse · Sydtyskland & Nürnberg

Fra 5.499,- pr. person

5 dage

  • 2024:
  • jun
  • jul
  • aug
  • sep

Sydtyskland er indbegrebet af gemütlichkeit, smuk natur og gamle byer. På denne togrejse bor vi i hjertet af Nürnberg, der med bindingsværkshuse, bymure og brostensbelagte gader er som levende historie. Vi besøger byens underjordiske hvælvinger, sejler gennem det smukke naturområde Donaudurchbruch og besøger bryggeriet Kuchlbauer, hvor arkitekten Hundertwasser lader kunst og øl flyde sammen. 

Nürnbergs gamle centrum af omgivet af mure og volde, gennemskåret af floden Pregnitz og bundet sammen af gamle, charmerende broer.

Vi bor på det flotte og historiske Hotel Victoria, der ligger direkte ved bymuren og det charmerende område Handwerkerhof, hvor fortiden er levende i bindingsværkshusene og de smalle stræder.

Med vores egen rejseleder tager vi på byvandring og går på opdagelse i byens gader og dramatiske historie, inden vi slutter med en rundvisning under jorden i byens gamle hvælvinger, hvor byens øl i svundne tider blev lagret og holdt koldt.

På en flot udflugt tager vi med egen bus til naturområdet Altmühltal, hvor vi sejler mellem høje klipper gennem kløften Donaudurchbruch.

På rejsen besøger vi også Bayerns nok flotteste bryggeri Kuchlbauer, hvor arkitekten Hundertwasser har skabt et tårn, hvor kunst, arkitektur og øltraditioner flyder sammen i en organisk helhed.

Der bliver også god tid på egen hånd til at suge til sig af byens brede vifte af spændende muligheder. Her er alt lige fra et jernbanemuseum, nationalmuseum, legetøjsmuseum, bratwurstmuseum og et museum for fremtiden.

Ud- og hjemrejsen er med tog fra København til Hamburg og videre med højhastighedstog direkte til Nürnberg. En nem og komfortabel rejseform fra bycentrum til bycentrum og som altid med vores egen rejseleder på hele rejsen.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Togrejse København-Hamburg-Nürnberg t/r
  • 4 nætter på Hotel Victoria****
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 1 x middag (1. dag)
  • 1 x let frokost (3. dag)
  • Byrundtur i Nürnberg
  • Rundvisning i hvælvingerne Historische Felsengänge inkl. entré
  • Heldagsudflugt med egen bus til Donaudurchbruch og Kuchlbauer Brauerei
  • Sejltur på Donau
  • Besøg og rundvisning på bryggeriet Kuchlbauer inkl. smagsprøve og entré til KunstHaus Abensberg
  • Sporvognstur til Reichsparteitagsgelände
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Generelt om togrejser

Togrejser er en behagelig og komfortabel rejseform, der bringer os direkte til hovedbanegårde og dermed centrum af de større byer og hovedstæder, som vi besøger.

Til mange rejsemål i for eksempel Sverige og Tyskland er togrejsen ofte lige så hurtig som flyet, fordi vi ikke skal bruge tid på transfer til og fra lufthavnene. Samtidig er der bedre benplads og mulighed for at bevæge sig omkring i toget under rejsen.

På de længere strækninger med højhastighedstog er der ofte også en bistro med ombord, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer og lette retter.

Mange praktiske forhold er dog anderledes på en togrejse end ved en fly- eller busrejse, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på følgende punkter:

Bagage

Man er selv ansvarlig for sin bagage på hele rejsen - også ved eventuelle skift undervejs. Der kan være trapper ved ind- og udstigningsdøre samt på stationerne, og det er derfor vigtigt ikke tage mere bagage med end man selv nemt kan løfte.

På de fleste af vores rejser med tog ligger hotellerne indenfor nogle hundrede meters afstand til stationen, og vi går derfor fra stationen og til hotellet, hvis ikke andet er anført.

Når der er skift undervejs, lægger vi som udgangspunkt god tid ind således, at et skift kan foregå i et behageligt tempo.

Pladser i toget

På alle længere strækninger er der selvfølgelig altid reserveret plads til os. Der kan dog være kortere strækninger med eksempelvis tilslutningstog eller regionaltog på en udflugt, hvor det ikke er muligt at reservere plads.

Pladserne i toget tildeles af togselskaberne, og der kan være pladser, som vender mod køreretningen, ligesom der kan være begrænset udsyn ved enkelte pladser, med mindre det specifikt er anført, at vi benytter panoramatog.

Køreplaner

Rejserne planlægges ud fra de på forhånd tilgængelige køreplaner, og vi lægger så vidt som muligt ekstra tid ind ved eventuelle skiftestationer, så en eventuel forsinkelse ikke påvirker den videre rejse. Der kan dog opstå uforudsete ændringer i køreplanerne ved for eksempel sporarbejde, og køreplanerne er derfor kun vejledende.

En til to uger før afrejse fremsendes oplysninger med den aktuelle køreplan for rejsen. Vitus Rejsers egen rejseleder er med på hele rejsen og holder sig løbende opdateret med eventuelle ændringer, der måtte opstå med kort varsel.