Flot sønderjysk natur!

Gendarmstien · Vandreferie i Sønderjylland · 2023

Busrejser
5 Dage

Gendarmstien i det sønderjyske grænseland er kystvandring i topklasse. I gendarmernes fodspor oplever vi den smukke og varierede natur og får et spændende indblik i landsdelens eventyrlige fortællinger og dramatiske historie. Vi bor dejligt på Hotel Sønderborg Strand, der er et perfekt udgangspunkt for vores vandreture. 

I år 2020 fejrede vi 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Måske så du DR-serien ”Grænseland” med Lars Mikkelsen? Her fortalte han om Sønderjyllands dramatiske historie, som fik betydning for hvor stort vores land er i dag, men også for, hvad det vil sige at være dansk. Vidste du, at bag det berømte og overdådige...

Gendarmstien i det sønderjyske grænseland er kystvandring i topklasse. I gendarmernes fodspor oplever vi den smukke og varierede natur og får et spændende indblik i landsdelens eventyrlige fortællinger og dramatiske historie. Vi bor dejligt på Hotel Sønderborg Strand, der er et perfekt udgangspunkt for vores vandreture. 

I år 2020 fejrede vi 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Måske så du DR-serien ”Grænseland” med Lars Mikkelsen? Her fortalte han om Sønderjyllands dramatiske historie, som fik betydning for hvor stort vores land er i dag, men også for, hvad det vil sige at være dansk. Vidste du, at bag det berømte og overdådige sønderjyske kaffebord gemmer sig historien om den danske nationalkamp i Sønderjylland? Efter krigen i 1864, hvor landsdelen kom under tysk herredømme, mødtes sønderjyderne for at synge danske sange, og da tyskerne ikke ville give en spiritusbevilling, blev man i stedet enige om at samles over et veldækket kagebord.

Gendarmstien er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Gendarmstien ligger langs Flensborg Fjord og strækker sig fra den dansk-tyske grænse fra Padborg til Als og videre via Sønderborg til Høruphav. Den 84 km lange vandresti er inddelt i fem forskellige etaper: Bjerg-, Tegl-, Krage- Strand- og Mølleetapen. Alle ruter bugter sig langs kysten og byder på et afvekslende landskab med smukke udsigter over fjorden. På strækningerne kan man oplever klinter, tunneldale, stenrev, skove, moser, bakker, slugter, gamle gravhøje, enge og pragtfulde strande. Undervejs spotter vi sjældne planter og dyr og hører nogle af de mange myter og sagn, der knytter sig til Gendarmstien. Gendarmkorpset har mere end 100 års historie, og vandrestien blev benyttet af de danske grænsevagter indtil 1950’erne. Vi sætter fantasien i gang og forestiller os, hvordan gendarmerne var på udkig langs kysten efter smuglere, der forsøgte at bringe varer ind i landet for at undgå betaling af told, som dengang var en vigtig indtægtskilde i Danmark.

Sammen med vores rejseleder følger vi de blå gendarmskilte på særlig udvalgte etaper, og i løbet af tre dage vandrer vi cirka 30 kilometer. Til tider kan landskabet være lidt kuperet, men vi tager det i et roligt tempo og nyder den flotte natur. På vandreturene medbringer vi madpakker fra hotellet, som vi hygger os med i det fri.

Vi bor dejligt på Hotel Sønderborg Strand, som ligger blot 250 meter fra Sønderborg centrum og direkte ud til vandet. Her kan du nyde udsigten over Flensborg Fjord og Alssund. Viser vejret sig fra den pæne side, kan du sole og bade fra den nærliggende strand. 

Velkommen til Sønderjyllands natur og historie, der er nærværende overalt. Så bliver Danmark ikke dejligere!   

Kort - Gendarmstien - Vandreferie - 2021

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.400,-
Afbestillingsforsikring
350,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 4 nætter i Sønderborg på Hotel Sønderborg Strand****
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 1 x frokost (1. dag)
  • 3 x selvsmurte frokostmadpakker (2.-4. dag)
  • 3 x middag (1. 2. og 4. dag)
  • Vandringer på Gendarmstien
  • Besøg i Gråsten slotshave, slotskirke og køkkenhave
  • Byvandring i Sønderborg
  • Besøg på Vibæk Vandmølle
  • Besøg på Dybbøl Banke, inkl. entré
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 13 · Jylland

Udrejse Hjemrejse
06.00 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 18.45
06.15 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 18.30
07.00 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) 18.00
07.30 Karlslunde ved motorvej (udrejse Cirkel K/vest og hjemrejse Shell/øst) 17.30
07.45 Ølby Station ved Netto 17.15
08.15 Ringsted Bane 16.45
08.30 Sorø Busterminal, Rådhusvej 16.30
08.45 Slagelse Station ved Nordre Stationsvej 16.15
09.15 Nyborg Station 15.45
09.45 Odense ved Simosevænget ved McDonalds/motorvej til Odense 15.15
10.30 Fredericia Station 14.30
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Sværhedsgrad 2

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

For at det skal være så let som muligt for dig  at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".

Dagsprogram

1. dag: Slotsbyen Gråsten

Fra Sjælland går turen i vores bekvemme 4-stjernede bus mod Sønderjylland. Sidst på formiddagen ankommer vi til den lille charmerende by Gråsten, hvor vi nyder synet af det smukke Gråsten Slot - den danske kongefamilies sommerresidens. Her skal vi besøge den imponerende slotshave, som er en engelsk inspireret landskabshave. Vi modtages af et væld af farver fra de mange blomsterbed i Dronning Ingrids blomsterhave. Hun havde en særlig stor interesse for blomster og var med i planlægningen af den skønne have helt frem til sin død i år 2000. På dette smukke hvidkaldede slot skrev H.C. Andersen i 1845 det verdensberømte eventyr om ”Den lille pige med svovlstikkerne”.

Der er tid til at nyde den flotte udsigt over slotssøen og mod byen, inden vi ser slotskirken med den fint udsmykkede altertavle og de mange malerier. Vi besøger også Den Kongelige Køkkenhave, der blev indviet i 2020. Vi tager forbehold for lukning, da der ikke er offentlig adgang, når kongefamilien bor på slottet. 

Efter besøget i Gråsten kører vi til Sønderborg og vores dejlige hotel, hvor vi skal bo under hele opholdet i Sønderjylland. Vi bydes velkommen med en let frokost.

I løbet af eftermiddagen vil rejselederen tage os med en hyggelig byvandring i charmerende Sønderborg, der er den største by i Sønderjylland. Sammen nyder vi den idylliske havnefront med stemningsfulde cafeer og restauranter, og har du lyst, bør du forkæle dig selv med byens populære gammeldags isvafler med jordbærsyltetøj. Vi ser Christian den X’s bro og fortsætter til Sønderborg Slot, som vi nyder udefra. Læg mærke til byens mange fine husfacader, Danmarks eneste bygget i jugendstil. 

Om aftenen hygger vi os med en dejlig middag på hotellet.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.   

Kongefamiliens sommerresidens Gråsten Slot.

Kongefamiliens sommerresidens Gråsten Slot.

2. dag: Vandretur på Tegletapen fra Sønderhav til Gråsten

Med bussen kører vi fra hotellet til Sønderhav, hvorfra vi starter dagens smukke vandretur til Alnor ved Gråsten.

Vi følger Gendarmstien ned til vandet og langs kysten, hvor vi passerer spændende levn fra teglindustriens storhedstid. I mere end 1.000 år hentede man det dyrebare ler op fra undergrunden, som blev brugt til bygning af huse, kirker og slotte. Overalt på ruten finder vi også spor fra istiden, der har dannet det afvekslende landskab. Måske er dagens højdepunkt vandringen gennem Munkemølleslugten med det fredede lyngareal?

Er vi heldige finder vi sjældne orkideer og smukke sommerfugle. En dejlig dag på Tegletapen, der på smukkeste vis snor sig gennem en svunden tid til områder, der engang summede af liv og aktivitet på teglværker og anløbsbroer, og hvor der engang blev skabt en fantastisk kunstnerkoloni.

Undervejs passerer vi også "Minde om Margrethe d. 1." Mindestenen er opsat af lokale kræfter i 2012, da fortællingen lyder, at det var netop her, Margrethe d. 1. døde. Vi passerer også det lille Rinkebæs Forfyr, som blev bygget i 1896 og er et typisk jerntårn fra den tid. Sammen med et bagfyr i Rinkenæs leder det skibstrafikken forbi Holnæshalvøen.

På turen hygger vi os i naturen med vores madpakker, og kaffe og kage venter på hotellet, når vi er tilbage igen efter en flot vandretur. Også i aften nyder vi en dejlig middag i hotellets restaurant. 

Vandring: Ca. 11 kilometer – 3,5 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.   

Dagens etage bringer os gennem Munkemølleslugten med det fredede lyngareal.

Dagens etage bringer os gennem Munkemølleslugten med det fredede lyngareal.

3. dag: Vandretur på Mølleetapen på Als fra Høruphav til Skovby

Als hører til blandt de smukkeste områder i Danmark og er næsten som skabt til vandreture og derfor kendt som et lille paradis for naturelskere. Om morgenen kører vi til gendarmernes gamle vagthus på havnen i Høruphav på Als, hvorfra dagens vandring på Mølleetapen begynder.

Fra havnen går vi til Hørup, hvorfra vi nyder udsigten over havet til halvøen Kegnæs, inden vi vandrer langs kysten med levende hegn. Kig ud over havet, for normalt er der mulighed for at se forskellige hav- og vadefugle - og netop ved farvandet omkring Als kan vi være heldige at se marsvin, der er den eneste hvalart, som yngler i Danmark.

Gennem tiden har der været 10 vandmøller på Als, men de ni er bukket under for brande eller for de moderne tider, og i dag er der kun en enkelt tilbage – nemlig den velbevarede Vibæk Vandmølle, som vi besøger. Møllen ligger i et utroligt naturskønt og fredet område, idyllisk som det smukkeste postkort.

Vi slapper af i de skønne omgivelser, inden vi vandrer det sidste stykke til Skovby, hvorfra bussen kører os tilbage til hotellet til kaffe og kage. I aften er der ikke fælles middag om aftenen, men rejselederen kommer gerne med forslag til gode restauranter.

Vandring: Ca. 9 kilometer – 2,5 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

På vores vandreture følger vi skiltene med den blå gendarm.

På vores vandreture følger vi skiltene med den blå gendarm.

4. dag: Vandretur på Strandetapen fra Sønderborg til Høruphav

Vi starter dagens vandring direkte fra hotellet og går gennem charmerende Sønderborg,

Langs strande og gennem skovstier når vi Høruphav, hvor Gendarmstien slutter. I gamle dage troede man her, at hekse kunne forvandles til harer. En hare kunne derfor ikke skydes med hagl, men skulle skydes med sølvknapper. En dag blev en hare skudt i benet med en sølvknap, og næste dag var en gammel dame lam i det ene ben!  Landsbyens beboere fik dermed beviset på, at det var en heks i hareforklædning!

Med bus kører vi tilbage til vores hotel i Sønderborg, hvor vi om aftenen nyder en dejlig middag.

Vandring: Ca. 11 kilometer – 4 timer   

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Sønderborg Slot ligger smukt ud til fjorden.

Sønderborg Slot ligger smukt ud til fjorden.

5. dag: Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle

Efter morgenmaden besøger vi det historiske center Dybbøl Banke, hvor vi genoplever det fatale slag i 1864, som her på bedste vis er rekonstrueret. Vi går en lille tur omkring Dybbøl Mølle, nationalsymbolet for dansk tapperhed, inden vi først på eftermiddagen kører retur til København via Fyn og Sjælland.

Lidt nord for Christiansfeld holder vi en kort pause ved den gamle grænse ved Frederikshøj, hvor Kong Christian X stolt red på sin hvide hest den 10. juli 1920. En hændelse, der blev et ikonisk symbol for Genforeningen.  

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Den ikoniske Dybbøl Mølle.

Den ikoniske Dybbøl Mølle.

Hotelinformation

Hotel Sønderborg Strand ****, Sønderborg
VisSkjul

Hotel Sønderborg Strand ligger i historiske og naturskønne omgivelser direkte ud til stranden og 250 meter fra Sønderborgs centrum. Overfor hotellet ligger det smukke Sønderborg Slot, og i gåafstand fra hotellet finder du den hyggelige lystbådehavn. Fra hotellet kan du nyde udsigten over Flensborg Fjord og Alssund. Hotellets placering er ideel for oplevelser i byen, og derudover råder hotellet over faciliteter som fitnessrum,  bordtennis og bordfodbold, roomservice samt bar og restaurant med udsigt over vandet.

Værelser

​Hotellet byder på velindrettede værelser, som skaber rolige rammer for et ophold i Sønderborg. Vi bor i standardværelser på ca. 22m2. Værelserne kan både fås med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Alle værelser er moderne indrettet med tv, gratis WiFi, kaffe-/tefaciliteter, strygejern og -bræt samt badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.

Velkommen til Hotel Sønderborg Strand.
Velkommen til Hotel Sønderborg Strand.
Eksempel på standardværelse på Hotel Sønderborg Strand.
Eksempel på standardværelse på Hotel Sønderborg Strand.
Hotel Sønderborg Strand har en skøn terrasse med udsigt over fjorden.
Hotel Sønderborg Strand har en skøn terrasse med udsigt over fjorden.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Sværhedsgrader på vandreferier

Vælg den rigtige rejse 

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig, i Østrigs alper eller blandt Danmarks smukke bakker og plantager. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på de enkelte rejser under "Bemærkninger". Du finder afsnittet før "Dagsprogram".

Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

Pakketips til vandreferier

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler. 

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.