Dagsprogram
1. dag: Til Ærø
Fra Sjælland går turen via Storebæltsbroen til Fyn og Tåsinge, hvor vi gør holdt for at spise frokost. Efter frokost kører vi til Langeland og en tur rundt på øen, vi ender i Rudkøbing hvorfra vi tager færgen til Ærø. Efter en flot sejltur gennem det sydfynske øhav ankommer vi til vidunderlige Ærø. Vi ankommer til skipperbyen Marstal, hvor vi skal bo på Ærø Hotel, der er Danmarks eneste hotel kun for voksne.
I hotellets bar er der Happy Hour fra klokken 16 til 17, og om aftenen nyder vi en dejlig 3-retters menu i hotellets restaurant. Efter maden står aftenen på underholdning med tidligere bakkesangerinde Elsebeth Iver, der blandt andet er kendt fra tv-programmet Syngepigen fra Rødby.
Inkluderede måltider: Frokost og middag.
2. dag: Ærø Bryggeri og en festlig aften med Keld og Hilda
Efter morgenmaden kører vi en tur rundt på Ærø for at opleve den smukke ø. Rejselederen fortæller undervejs om øens spændende historie, der er tæt knyttet til søfart og handel, alt imens vi ser et par af øens seværdigheder.
Efterfølgende er det tid til bryggeribesøg på Ærø Bryggeri, hvor vi får en rundvisning og selvfølgelig smager på øllet. Ærø Bryggeri åbnede i sin nuværende form i 2004, og her brygges hele 250.000 liter øl om året. Vi spiser også en lækker frokost på bryggeriet, inklusive en lille øl eller vand, inden vi returnerer til Marstal.
Tilbage på hotellet er der tid til at slappe lidt af, og midt på eftermiddagen bliver der serveret de berømte Ærøpandekager samt kaffe og the.
Resten af dagen er på egen hånd i skipperbyen, hvor du kan se nærmere på hyggelige Marstal eller for eksempel nyde en dukkert i hotellets indendørs pool.
På hotellet er der igen lagt op til en festlig aften med dejlig middag og underholdning. I aften bliver vi underholdt af Keld og Hilda Heick, som synger nogle af deres populære sange, mens de fortæller anekdoter og historier fra deres mange år i musikbranchen.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
3. dag: Hjemrejse og besøg i Ærøskøbing
Ærøskøbing er en af Danmarks smukkeste og bedst bevarede byer fra 1700-tallet. På en byvandring gennem de hyggelige, brostensbelagte gader hører vi mere om bevaringsplaner og arkitektur, mens vi beundrer de velbevarede huse og nyder den helt unikke stemning. På torvet står stadig de to gamle vandpumper, som var byens vandforsyning helt frem til 1952. På havnen ligger det gamle kogehus endnu ude på molen. Det var oprindeligt her, besætningen på de gamle træskibe tilberedte deres måltider, da brugen af åbne ildsteder ombord på træskibene var forbudt. Senere brugte fiskerne huset til deres garn, men i dag er kogehuset blevet indrettet til grillhytte for lystsejlerne, så huset har på sin vis fået sin oprindelige funktion igen.
Der bliver tid til at finde lidt frokost, inden vi i dag sejler fra Ærøskøbing til Svendborg og fortsætter turen hjem over Storebæltsbroen til Sjælland.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
Bemærkninger
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.