Hotel Palme & Suite

Gardasøen & Garda · 2023

Busrejser
11 Dage

Garda ved Gardasøen er et ægte italiensk ferieparadis. Her er klimaet behageligt og byen er charmerende. Vi bor tæt ved den billedskønne Gardasø på det dejlige Hotel Palme & Suite.

Gardasøen og Garda er og bliver en sand italiensk klassiker. Gardasøen er Italiens største sø og et af landets mest populære rejsemål - og det er der rigtig gode grunde til. De omkringliggende bjerge giver nemlig læ og et dejligt mildt klima, og naturen i området er betagende. De mange gamle byer ved søens bred er hyggelige og atmosfærefyldte, og i Garda by er stemningen rolig og afslappet. Her finder du snævre gader,...

Garda ved Gardasøen er et ægte italiensk ferieparadis. Her er klimaet behageligt og byen er charmerende. Vi bor tæt ved den billedskønne Gardasø på det dejlige Hotel Palme & Suite.

Gardasøen og Garda er og bliver en sand italiensk klassiker. Gardasøen er Italiens største sø og et af landets mest populære rejsemål - og det er der rigtig gode grunde til. De omkringliggende bjerge giver nemlig læ og et dejligt mildt klima, og naturen i området er betagende. De mange gamle byer ved søens bred er hyggelige og atmosfærefyldte, og i Garda by er stemningen rolig og afslappet. Her finder du snævre gader, en livlig og pittoresk søpromenade og masser af små listige steder, hvor du kan nyde en kølig øl eller en veltillavet cappuccino. Vores skønne hotel ligger kun 500 meter fra bymidten og den pittoreske søbred.

På rejsen er der inkluderet masser af gode oplevelser, og bortset fra enkelte frokoster er der helpension på rejsen. Vi har inkluderet udflugter til flere af de omkringliggende byer ved søen samt til Romeo og Julies Verona, og så skal vi selvfølgelig ud at sejle på den smukke Gardasø. Du har desuden også mulighed for at besøge magiske Venedig på en ekstraudflugt, hvor vi tager på byvandring mellem gondoler, kanaler og overdådige palazzoer - en ganske særlig oplevelse. 

Kort - Gardasøen og Garda by - Sommer 2019 og 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Superior dobbeltværelse
599,-
Dobbeltværelse som eneværelse
1.350,-
Frokostbuffet Rostock-Gedser, inkl. øl, vin og vand ad libitum
175,-
Afbestillingsforsikring
585,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Venedig
475,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 5-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi: 4/5, 8/6 og 21/9-2023
  • 2 overnatninger i Midttyskland
  • 1 overnatning i Østrig
  • 7 nætter på Hotel Palme & Suite***
  • 10 x morgenmad (2.-11. dag)
  • 4 x frokost (1. 2. 3. og 10. dag)
  • 10 x middag (1.-10. dag)
  • Byvandring i Garda
  • Udflugt til Malcesine og Riva del Garda med sejltur på Gardasøen
  • Udflugt til Verona 
  • Besøg i Sirmione
  • Besøg på vingård, inkl. vinsmagning
  • Besøg på italiensk marked
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Køreplaner

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 8 · Udrejse Rødby - hjemrejse Gedser

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 21.00
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.30
06.30 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) - tilslutning af opsamlingsrute 7 20.00
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.30
07.00 Ølby Station ved Netto 19.45
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Circle K, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 18.45
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.30
07.55 Højmølle Kro 18.15
08.40 Rødby, Scandlines-færgen ved kontrol --
-- Gedser ved Scandlines billetkontor 17.30

Opsamlingsrute 4

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 21.00
05.15 Svebølle Center 20.40
05.30 Jyderup Banegård 20.30
05.50 Ruds-Vedby Banegård 20.15
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 20.00
06.20 Sorø Busterminal, Rådhusvej 19.45
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.30
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.55
05.35 Vig forsamlingshus 20.40
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.35
06.00 Holbæk Banegård ved Jernbanevej 6 20.05
06.15 Tølløse Banegård 19.40
06.40 Ringsted Banegård 19.35
07.00 Haslev Banegård 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 7

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 22.00
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 21.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.30
Skift på Valby Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangement

Ekstraarrangement bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Dagsprogram

1. dag: Gennem Tyskland

I vores komfortable bus sætter vi kursen mod Scandlines færge fra Rødby til Puttgarden. Vel ankommet til Tyskland finder vi os atter godt til rette i bussen og nyder turen, mens det tyske landskab glider forbi hele vejen til vores hotel i Midttyskland.

Midt på dagen holder vi en god frokostpause, og undervejs fortæller rejselederen selvfølgelig om Tyskland, landets spændende historie og om vores ophold ved Gardasøen. Om aftenen slapper vi af på hotellet og hygger os over en tysk middag.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

2. dag: Overnatning i Tyrol

Efter morgenmaden kører vi videre sydpå ad motorvejen og ind i Østrig ved Zirlpasset. Naturen i dette område af Europa er fantastisk, så man bliver ikke træt af at kigge ud af vinduet. Fra Innsbruck fortsætter vi under Europabroen til vores overnatningshotel i den lille alpeby Matrei tæt ved Brennerpasset. Vi nyder aftenens middag på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Europabroen Wipp-dalen i Tyrol.

Europabroen Wipp-dalen i Tyrol.

3. dag: I Garda ved middagstid

Fra Matrei fortsætter vi over Brennerpasset til Italien. Vi ankommer til Garda og Hotel Palme & Suite midt på dagen, så allerede om eftermiddagen kan vi nå en spadseretur langs søpromenaden og ind i den charmerende, gamle bydel. Der er god tid til at gå på opdagelse i området, inden vi om aftenen spiser rejsens første italienske middag på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den smukke promenade i Garda.

Den smukke promenade i Garda.

4. dag: Lær Garda at kende

Om formiddagen viser rejselederen rundt i Garda og i de mange spændende smøger med arkader, forretninger og boder. De gamle huse i maleriske farver ligger i smuk harmoni, og århundredernes kommen og gåen mærkes overalt i byen. Vi slutter af ved søpromenaden, der domineres af farverige udendørsrestauranter, hvorfra man kan følge livet ved promenaden og på søen.

Om eftermiddagen er der tid på egen hånd. Nyd den afslappede atmosfære i byen, eller måske frister en dukkert i hotellets pool?

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

I Garda finder du mange hyggelige gader.

I Garda finder du mange hyggelige gader.

5. dag: Den nordlige Gardasø, Malcesine og Riva del Garda

Langs den østlige side af søen kører vi til Malcesine, der rummer mange minder fra byens stolte fortid. Efter et kort ophold i Malcesine skifter vi transportmiddel og sejler med en af de mange færger til søens nordligste by, Riva del Garda. Vi tilbringer et par timer i den fine, gamle by, hvis historie er lang og spændende. Der bliver god tid til frokost på egen hånd. På vej tilbage kan du eventuelt stå af bussen lidt før Garda og spadsere det sidste stykke hjem.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Færge ved Riva del Garda.

Færge ved Riva del Garda.

6. dag: På egen hånd eller Venedig

Nyd dagen i Garda, eller tag med på en spændende og flot udflugt til Venedig. Om aftenen samles vi alle igen til middagen på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstraarrangement: Venedig

Venedig - Adriaterhavets Dronning - er enestående, og alle bør opleve byen mindst én gang i livet. På cirka to timer kører vi til Venedig, hvor gaderne er erstattet af kanaler, og husene er bygget på pæle. Vi parkerer bussen og starter med at sejle til den berømte Rialtobro med boder og butikker på selve broen og i smøgerne, som grænser op til den.

Frokosten er på egen hånd, inden vi til fods fortsætter til den berømte Markusplads. Herefter har vi tid på egen hånd, hvor du eventuelt kan besøge Markuskirken, Dogepaladset eller en af de fashionable butikker i området. Sidst på eftermiddagen sejler vi fra San Marco til parkeringspladsen og kører retur til Garda. 

Gondoler i Venedig.

Gondoler i Venedig.

7. dag: Verona 

Vi kører til Verona - Romeo og Julies romantiske by. Den flotte gamle by har en fantastisk stemning og opleves allerbedst til fods. På en byvandring ser vi Piazza delle Erbe, Julies balkon, den fornemme gågade og den gamle romerske arena på Piazza Bra udefra. Amfiteatret er om sommeren ramme om flot iscenesatte operaforestillinger. Der er tid til frokost på egen hånd i Verona. Først på eftermiddagen kører vi retur til Garda.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Scaligero-borgen i Sirmione.

Scaligero-borgen i Sirmione.

8. dag: Vingårdsbesøg med vinsmagning 

Dagen starter med en køretur til Gardasøens sydlige del med den skønne by Sirmione - et af Gardasøens mest populære udflugtsmål. Indgangen til den fine gamle bydel er over vindebroen ved Scaligero-borgen, hvorefter hyggelige gågader med mange caféer, restauranter og isbarer åbenbarer sig. Der er også mulighed for, for egen regning at tage det lille turisttog til den romerske villa Grotte di Catullo, som ligger på halvøens nordligste del. Frokosten er på egen hånd i Sirmione.

Først på eftermiddagen kører vi videre til en lokal vingård. Det stabile og milde klima ved Gardasøen giver gode betingelser for vindyrkning. I baglandet ved Gardasøen dyrkes Soave- og Valpolicella-druer. Med bussen kører vi en panoramatur i dette dejlige område og besøger en lokal vingård, hvor vi skal se på vinstokke og smage på vin. Italien er verdens største vinproducent og hver egn i Italien har deres foretrukne vinsorter, som de hver især hævder er de bedste. Med 1,3 millioner italienske vinproducenter, som alle er individualister, er det svært for staten at fastholde en ens klassificering af vinene. Vi hører lidt om IGT, DOC og DOCG - men du kan også sagtens få en udmærket vin fra Puglia eller Sicilien uden at kunne placere den i en bestemt kategori. Det er en hyggelig og afslappende eftermiddag - og så kan du glæde dig over, at en flaske vin på bordet er lige så selvfølgeligt i Italien som salt, peber og olivenolie!  

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Vinbonde med hænderne fulde af druer.

Vinbonde med hænderne fulde af druer.

9. dag: Italiensk marked

Hver fredag afholdes marked i Garda. Her opstiller omrejsende markedsfolk deres boder med fristende italienske varer. En festlig oplevelse med farver og dufte, som selvfølgelig også giver mulighed for at købe lokale lækkerier med hjem. Om aftenen skal vi endnu engang nyde Italiens gode råvarer, når vi spiser rejsens sidste italienske middag på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Lækker frugt på marked i Garda.

Lækker frugt på marked i Garda.

10. dag: Mod Tyskland

Vi skal tidligt op. Efter morgenmaden sætter vi atter kursen nordpå og kører igennem det smukke Østrig og videre ind i Tyskland, hvor vi overnatter i Thüringen.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

11. dag: Hjemrejse

Slap af, og nyd turen gennem Nordtyskland til Rostock, hvor færgen til Gedser venter. Vil du have den sidste ferieforkælelse med, så forudbestil Scandlines store frokostbuffet med kolde og lune retter samt vin, øl og vand ad libitum. Vi ankommer til Danmark henad aftentide med kufferter fyldt med dejlige ferieminder fra Gardasøen og Norditalien.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel Palme & Suite ***, Garda
VisSkjul

Det 3-stjernede Hotel Palme & Suite har en dejlig rolig beliggenhed ca. 500 meter fra centrum af Garda by, hvor du finder arkader, butikker, restauranter og barer. Søen og centrum kan nåes på en lille fin gåtur.

På hotellet finder du en indbydende udendørs pool, og ved siden af receptionen ligger den hyggelige bar, hvor du kan sidde både inde og ude. Flere gange om ugen er der underholdning med levende musik. Den hyggelige og lyse restaurant ligger i stueplan, og her serveres de inkluderede middage, bestående af salatbuffet, forret, valgfri hovedret og dessert. Maden er norditaliensk med et internationalt tilsnit med masser af pastaretter til forret, fisk eller kød til hovedret samt primært kager til dessert.

Der er WiFi i alle fællesarealer.

Værelser

Alle dobbeltværelser har en god størrelse og en lille balkon eller terrasse med udsigt til enten haven eller bjergene. Alle værelser har aircondition og tv med internationale kanaler samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Sikkerhedsboks findes i receptionen mod gebyr.

Mod tillæg kan der bestilles dobbeltværelser som eneværelser samt renoverede dobbeltværelser med balkon samt lille sofa og bord.
 

Poolen ved hotellet.
Poolen ved hotellet.
Poolen ved hotellet.
Poolen ved hotellet.
Velkommen til receptionen på Hotel Palme & Suite i Garda.
Velkommen til receptionen på Hotel Palme & Suite i Garda.
Restauranten på Hotel Palme & Suite i Garda.
Restauranten på Hotel Palme & Suite i Garda.
Sæt dig til rette i skyggen og nyd en forfriskning.
Sæt dig til rette i skyggen og nyd en forfriskning.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på badeværelse.
Eksempel på badeværelse.