Flot nyhed!

Alpernes vidunderlige verden · Comosøen & Vierwaldstättersee · 2023

Busrejser
10 Dage

Glæd dig til store oplevelser på toppen af Europa! På denne rundrejse med bus udforsker vi de imponerende landskaber i Europas bjertagende Alper og slår os ned ved nogle af Europas smukkeste søer Comosøen i Italien og Vierwaldstättersee i Schweiz​.
 
Alperne imponerer og udfordrer os som rejsende til stadighed med enestående og storslået natur. Mellem de himmelstræbende bjergtinder finder vi nogle af Europas smukkeste søer, der drager med krystalklart vand, charmerende byer og naturligvis de allestedsnærværende alpelandskaber, der omkranser dem. Ved de besnærende søbreder finder vi populære ferie- og badebyer, smuk arkitektur, lækker mad og en fantastisk feriestemning. 

På denne...

Glæd dig til store oplevelser på toppen af Europa! På denne rundrejse med bus udforsker vi de imponerende landskaber i Europas bjertagende Alper og slår os ned ved nogle af Europas smukkeste søer Comosøen i Italien og Vierwaldstättersee i Schweiz​.
 
Alperne imponerer og udfordrer os som rejsende til stadighed med enestående og storslået natur. Mellem de himmelstræbende bjergtinder finder vi nogle af Europas smukkeste søer, der drager med krystalklart vand, charmerende byer og naturligvis de allestedsnærværende alpelandskaber, der omkranser dem. Ved de besnærende søbreder finder vi populære ferie- og badebyer, smuk arkitektur, lækker mad og en fantastisk feriestemning. 

På denne rejse bor vi ved Comosøen i Italien samt ved Vierwaldstättersøen i de schweiziske alper. Vi har naturligvis sørget for hyggelige og gode hoteller, der ligger i gåafstand til de smukke søer. På rejsen kan du glæde dig til naturskønne udflugter og fascinerende oplevelser med sejltur på Lago di Como, besøg i den maleriske italienske by Bellagio samt udflugt til silkebyen Como med den imponerende domkirke. Vi skal også på tur med svævebanen op til Rigi Kaltbad og en billedskøn tur med schweizisk tog gennem Alperne. Hver dag nye og naturskønne indtryk fra den imponerende alpeverden! 

Kort over Schweiz og Comosøen

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
2.000,-
Afbestillingsforsikring
840,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 5-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 2 overnatninger i Midtyskland
  • 1 nat i Matrei am Brenner på Hotel Krone***
  • 14/7: 3 nætter i Colico ved Comosøen på Hotel Lago di Como***
  • Afr. 14/9: 3 nætter i Lecco ved Comosøen på NH Hotel Lecco**** 
  • 1 nat i St. Moritz på Hotel Bären***
  • 2 nætter i Weggis på Hotel Alpenblick*** 
  • 9 x morgenmad (2.-10. dag)
  • 6 x frokost (1. 2. 3. 7. 9. og 10. dag) 
  • 9 x middag (1.-9. dag)
  • Sejltur på Comosøen
  • Besøg i Bellagio
  • Byvandring i Como
  • Togtur ad Gletscher Expressruten fra St. Moritz til Chur
  • Svævebane fra Weggis til Rigi Kaltbad t/r
  • Besøg i Luzern
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Køreplaner

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 2 · Rødby-Puttgarden t/r · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 20.45
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.30
06.30 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) - tilslutning af opsamlingsrute 7 20.00
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.30
07.00 Ølby Station ved Netto 19.15
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Circle K, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 18.45
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.30
07.55 Højmølle Kro 18.15
08.30 Maribo Banegård 17.45
08.40 Rødby, Scandlines-færgen ved kontrol 17.30

Opsamlingsrute 4 · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 21.00
05.15 Svebølle Center 20.40
05.30 Jyderup Banegård 20.30
05.50 Ruds-Vedby Banegård 20.15
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 20.00
06.20 Sorø Busterminal, Rådhusvej 19.45
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.30
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5 · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.55
05.35 Vig forsamlingshus 20.40
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.35
06.00 Holbæk, Jernbanevej 6 (ved Borgerservice) 20.05
06.15 Tølløse Banegård 19.40
06.40 Ringsted Banegård 19.35
07.00 Haslev Banegård 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Rute 7 · Opsamlingsrute · Benyttes i 2023 og 2024

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 22.00
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 21.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.30
Skift på Valby Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.

Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

 

Dagsprogram

1. dag: Afrejse og Midttyskland

Med færgen fra Rødby til Puttgarden ankommer vi til Tyskland. Efter en kort sejlads går turen sydover, og undervejs fortæller rejselederen om de spændende dage, der venter os. Vi spiser middag og overnatter i Midttyskland.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.  

2. dag: Nürnberg  og Tyrol

Vi følger den flotte motorvej mod Würzburg og Nürnberg. Efter München kan du se frem til smuk udsigt til den betagende sø Walchensee. Vi passerer grænsen til Østrig ved Zirlpasset, og fra Innsbruck kører vi ad landevejen under Europabroen til tyrolerbyen Matrei am Brenner. Her venter hyggelig middag og en overnatning på Hotel Krone, der har været familiehotel i århundreder. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Den imponerende Europabro ved Brenner.

Den imponerende Europabro ved Brenner.

3. dag: Gennem Alperne til Comosøen

Vi krydser grænsen til Italien ved Brenner. Syd for Bolzano passerer vi et af de største inddæmmede områder i Italien, før vi, igennem maleriske landskaber kører mod Tonalepasset, der ligger 1.882 meter over havets overflade. Vi fejrer ankomsten til støvlelandet med en lækker italiensk frokost, og i Aprica holder vi eftermiddagspause, inden vi kører mod Sondriodalen.

Ved den nordøstlige del af Comosøen finder vi den populære og smukt beliggende ferieby Colico, hvor vores hotel ligger i gåafstand til Comosøens billedskønne breder. Her dyrkes windsurfing, vandski og andre former for vandsport. Er man til vandreture eller bjergbestigning ligger bjerget Monte Legnone lige bag Colico.

Afr. 14/9: På rejsen i september bor vi i feriebyen Lecco, som er endnu en flot beliggende ferieby i den sydlige del af Comosøen. Hotellet i Lecco ligger ligeledes tæt på søen.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Den lille hyggelige havn og promenade i Colico.

Den lille hyggelige havn og promenade i Colico.

4. dag: Sejltur på Lago di Como

Dagen byder på en hyggelig sejltur på Comosøen, hvor vi nyder udsigten til de små maleriske landsbyer og imponerende villaer, der har tilhørt familier i generationer. 

Vi sejler til idylliske Bellagio, som regnes for den smukkeste by ved Comosøen. Glæd dig til et par timers ophold i disse pittoreske og blomstersmykkede omgivelser. Her er gode muligheder for at finde et hyggeligt spisested, og de smalle, charmerende gader har mange gode shoppingmuligheder. Midt på eftermiddagen sejler vi retur til vores hotel.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

Glæd dig til en flot sejlads til smukke Bellagio.

Glæd dig til en flot sejlads til smukke Bellagio.

5. dag: Udflugt til Como

Vi kører med bussen til hovedbyen Como, som ligger i den sydligste gren af Lago di Como. Med rejselederen tager vi på byvandring gennem den historiske by med de palæer og villaer, der gør Como til en helt særlig arkitektonisk oplevelse. Fra den stemningsfulde søpromenade går vi op til den romanske kirke Basilica di San Fedele, hvor du kan beundre fantastiske freskoer fra det 16. århundrede. Regionen omkring Comosøen er kendt for sine luksuriøse silkevarer, og overalt i byen ser vi spor fra produktionen og historierne der knytter sig dertil.

Du får naturligvis også tid til at spise frokost på en af de mange spændende restauranter i byen. Prøv f.eks. en lokal polentaret, marineret og soltørret fisk og naturligvis gelato - fløjlsblød og velsmagende italiensk is! Sidst på eftermiddagen kører vi retur til vores hotel.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.  

Hovedbyen Como hvor katedralen rager op over tagene.

Hovedbyen Como hvor katedralen rager op over tagene.

6. dag: Gennem Schweiz til St. Moritz

Vi forlader den italienske søidyl og kører nordpå til Lago di Merzola. Herfra fortsætter vi mod de imponerende schweiziske bjergmassiver og grænsebyen Chiavenna, som var et vigtigt romersk trafikknudepunkt. Her holder vi formiddagspause i den gamle bydel, inden vi krydser grænsen til Schweiz.

Turen går over Passo del Majola, der befinder sig 1.815 meter over havet og Silvaplana, der er berømt for sit fantastiske panorama over søen. Midt på eftermiddagen når vi det mondæne feriested, St. Moritz. Her bor vi på godt hotel nær søens bred. Den gamle eksklusive del af byen er om sommeren mindre befolket end om vinteren. Naturen omkring denne verdensberømte ferieby er helt enestående. Om aftenen mødes vi til en hyggelig middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

St. Moritz ligger smukt ved vandet.

St. Moritz ligger smukt ved vandet.

7. dag: Med tog gennem Alperne

Om formiddagen skifter vi bussen ud med toget! Med det schweiziske regionaltog kører vi samme rute som den berømte Glacier Express gennem de fascinerende bjerglandskaber i Albuladalen. Turen varer et par timer og går fra St. Moritz til Chur. I Chur venter vores danske bus, klar til at fortsætte turen. Nye naturoplevelser venter på den flotte køretur ad den gamle postrute langs søen til Murg, hvor vi spiser frokost.

Herfra sætter vi kursen mod det mod Vierwaldstättersøen, der regnes for den smukkeste sø i Schweiz. Vi tilbringer de to næste dage i Weggis, som ligger lige ud til søen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Charmrende Weggis ved Vierwaldstättersøen.

Charmrende Weggis ved Vierwaldstättersøen.

8. dag: Rigi og Luzern

Alpeeventyret fortsætter med et besøg på Rigibjerget. Med svævebane tager vi fra Weggis op til Rigi Kaltbad og nyder udsigten over Vierwaldstättersøen og de omkringliggende bjerge. 

Derefter kører vi til den spændende by Luzern. I Luzern ser vi Thorvaldsens løvemonument, ligesom der er god tid på egen hånd i byens charmerende centrum.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den flotte gamle træbro, Kapellbrücke, der krydser floden i Luzern.

Den flotte gamle træbro, Kapellbrücke, der krydser floden i Luzern.

9. dag: Rhinfaldene i Schaffhausen

Det er blevet tid til at forlade Schweiz og Alperne. På vejen nordover holder vi pause i Schaffhausen ved Rhinfaldene. Derefter kører vi op gennem Tyskland og overnatter i Midttyskland.

Inkluderede måltider: Morgemad, frokost og middag. 

Rhinfaldende er en imponerende oplevelse.

Rhinfaldende er en imponerende oplevelse.

10. dag: Hjemkomst

Vi kører den sidste strækning gennem Tyskland til vores færge, der sejler os fra Puttgarden til Rødby. VI er tilbage i København først på aftenen.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. 

Hotelinformation

Hotel Lago di Como ***, Colico
VisSkjul

Godt hotel med en central beliggenhed tæt ved Comosøen og med en klassisk og pæn italiensk indretning. Her er der en familiær stemning og døgnåben reception, restaurant og gårdhave.

Værelser

Vi bor på standardværelser med aircondition, tv, minibar, gratis WiFi og badeværelse med bruseniche eller badekar samt hårtørrer. 

Hotellets hyggelige gårdhave.
Hotellets hyggelige gårdhave.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

NH Hotel Lecco **** Ponteveccio, Lecco
VisSkjul

Godt hotel i Lecco, centralt beliggende lige ud til Comosøen, floden Adda og Ponte Azzone Visconti. Her findes restaurant, bar og terrasse.

Værelser

Vi bor på store lyse værelser med aircondition, tv, minibar, gratis WiFi og badeværelse med ruseniche eller badekar samt hårtørrer.

Udendørs terrasse på NH Hotel Lecco.
Udendørs terrasse på NH Hotel Lecco.
Restauranten på NH Hotel Lecco.
Restauranten på NH Hotel Lecco.
Eksempel på dobbeltværelse på NH Hotel Lecco.
Eksempel på dobbeltværelse på NH Hotel Lecco.

Hotel Alpenblick ***, Weggis
VisSkjul

Godt hotel centralt beliggende i Weggis med flot udsigt fra panoramaterrassen over Vierwaldstättersøen og de omliggende bjerge. På hotellet findes bar, restaurant, indendørs pool og sauna.

Værelser

Vi bor på pæne værelser med tv, minikøleskab, gratis WiFi samt badeværelse med bruseniche eller badekar og hårtørrer. 

Udsigten fra hotellets flotte tagterrasse.
Udsigten fra hotellets flotte tagterrasse.

Hotel Krone***, Matrei am Brenner
VisSkjul

Dejligt familieejet hotel i det idylliske Matrei am Brenner omgivet af Brennepassets smukke natur. På hotellet findes en god restaurant, en hyggelig have med terrasse og bar med åben pejs samt en sauna.  

Værelser

Vi bor på komfortable standard dobbeltværelser, der alle er indrettet med tv, WiFi, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche eller badekar samt hårtørrer. 

Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Krone Matrei.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Krone Matrei.
Eksempel på eneværelse på Hotel Krone Matrei.
Eksempel på eneværelse på Hotel Krone Matrei.

Hotel Bären ***, St. Moritz
VisSkjul

Traditionelt og pænt hotel med smuk og stille beliggenhed tæt på centrum af St. Moritz. Her er du omgivet af De Schweiziske Alper og cirka én kilometer fra søen St. Moritzersees klare vand.

På hotellet findes lounge, restaurant, indendørs pool og fitnessfaciliteter. 

Værelser

Vi bor på pæne uensartede dobbeltværelser, der alle er udstyret med skrivebord, minibar, TV, telefon, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche eller badekar samt hårtørrer. 

Restauranten på Hotel Bären.
Restauranten på Hotel Bären.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Bären.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Bären.
Eksempel på eneværelse på Hotel Bären.
Eksempel på eneværelse på Hotel Bären.
Fællesområde på Hotel Bären.
Fællesområde på Hotel Bären.