Inkl. alle udflugter

Kalmar & Øland · 2023

Busrejser
3 Dage

Tag med på busrejse til charmerende Sydsverige, Kalmar og Øland, hvor vi ser nærmere på områdets historie og hyggelige byer med besøg på blandt andet kalksletten Alvaret, jernalderborgen Eketorp og i de smukke haver ved det kongelige ferieresidens Solliden. 

Kalmar er blandt danskere nok mest kendt for at lægge navn til Kalmarunionen, hvor Danmark, Norge og Sverige blev samlet under én krone, hvilket dannede grundlag for en effektiv Øresundstold og indsamling af store rigdomme. Hvad mange danskere måske ikke ved er, at Kalmar med et væld af gode butikker, pubber og gallerier i brostensbelagte gader er blandt de hyggeligste byer i...

Tag med på busrejse til charmerende Sydsverige, Kalmar og Øland, hvor vi ser nærmere på områdets historie og hyggelige byer med besøg på blandt andet kalksletten Alvaret, jernalderborgen Eketorp og i de smukke haver ved det kongelige ferieresidens Solliden. 

Kalmar er blandt danskere nok mest kendt for at lægge navn til Kalmarunionen, hvor Danmark, Norge og Sverige blev samlet under én krone, hvilket dannede grundlag for en effektiv Øresundstold og indsamling af store rigdomme. Hvad mange danskere måske ikke ved er, at Kalmar med et væld af gode butikker, pubber og gallerier i brostensbelagte gader er blandt de hyggeligste byer i Sydsverige. Glæd dig til at se nærmere på denne sydsvenske perle og det charmerende Øland. 

På den anden side af Kalmarsund finder vi den lange og smalle naturperle Øland. Her besøger vi kalkstenssletten Store Alvaret, som dominerer den sydlige del af øen og er beskyttet af UNESCO på grund af sin unikke fauna, der blandt andet tæller orkideer, der stortrives i områdets smalle revner og tynde jordlag. Trods den barske natur har Øland været beboet i mere end 5.000 år, og vi besøger det interessante fortidslevn, jernalderborgen Eketorp, der er blevet genskabt for at give os et indblik i menneskets levevilkår gennem tiden.

I kontrast til det relativt primitive jernaldersamfund, oplever vi et udsøgt eksempel på moderne ekstravagance, når vi kører til den nordlige del af øen og besøger slotsparken i det kongelige ferieresidens Solliden. Her bliver vi vist rundt i slotsparkens udsøgte haver fra forskellige verdenshjørner. Vi nyder Solliden Slot udefra, som er bygget efter forbillede fra italienske pragtvillaer, ligesom vi undervejs passerer det imponerende fæstningsværk Borgholm Slot.

Glæd dig til en hyggelig smuttur til charmerende Sydsverige, hvor vi bor godt i centrum af Kalmar med de fleste måltider inkluderet i rejsens pris. På ud- og hjemrejsen nyder vi frokost på nøje udvalgte restauranter i de charmerende byer Kristianopel og Karlskrona.
 

Kort - Kalmar og Øland - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
500,-
Afbestillingsforsikring
200,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 2 nætter i Kalmar på First Hotel Witt*** 
  • 2 x morgenmad (2.-3. dag)
  • 3 x frokost (1.-3. dag)
  • 1 x middag (1. dag)
  • Lille byvandring i Kristianopel
  • Byvandring i Kalmar
  • Besøg ved kalksletten Alvaret på Øland
  • Besøg på Eketorps Borg, inkl. entré og rundvisning
  • Besøg i Solliden Slotspark
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Køreplaner

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 30 · Norden

Udrejse Hjemrejse
06.15 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 20.45
06.30 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 20.15
07.00 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) 20.00
07.30 Holte Station ved Stationsvej 19.30
08.00 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 19.00
08.30 Helsingør Station ved Sundsiden 18.30
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Kristianopel og Kalmar

Om morgenen sejler vi fra Helsingør til Helsingborg. Herfra kører vi på tværs af Skåne og Blekinge mod fæstningsbyen Kristianopel, der var grænseby mellem Danmark og Sverige indtil 1658. Her nyder vi dagens frokost, går en lille tur i den gamle landsby og ser resterne af Christian IV's østligste fæstningsværk. 

Vi ankommer til Kalmar om eftermiddagen. Vores hotel ligger midt i det hele på Kvarnholmen, som består af brostensbelagte butiksgader, smukke parker og historiske bygninger. Efter vi har fundet os til rette på hotellet, fører rejselederen an på gåtur rundt i byen. Undervejs på byvandringen passerer vi blandt andet de tre nabohuse fra 1600-tallet med kælenavnet "Tripp, trapp, trull", det ikoniske gamle vandtårn og Stortorvet med Kalmars domkirke og rådhuset. Om aftenen spiser vi en hyggelig velkomstmiddag på hotellet.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

Tripp, Trapp og Trull i Kalmar.

Tripp, Trapp og Trull i Kalmar.

2. dag: Heldagsudflugt på Øland

Efter en god morgenmad kører vi over broen til Øland, hvor vi besøger kalkstenssletten Stora Alvaret, som dominerer det sydlige Øland. De åbne vidder ligner en gold ørken på afstand, men i sprækkerne mellem kalken trives et rigt planteliv med blandt andet orkideer, ligesom alvaret er hjemsted for mange vadefugle og tilholdssted for trækfugle. Alvar betyder et skovløst område med en overflade af kalksten og et meget tyndt jordlag. Det er en sjælden type landskab, som faktisk kun findes i Sverige og Estland, hvorfor Store Alvaret er optaget på UNESCO's verdensarvliste. På sydspidsen af øen findes Sveriges ældste fyr, Lange-Jan, der blev bygget af russiske krigsfanger i 1785.

Øland har været beboet i mere end 5.000 år, og her er fundet rester af hele 19 jernalderborge. Vi besøger Eketorps Borg, som er en rekonstruktion af en ringborg fra 300-tallet. Borgen var tilflugtssted for områdets befolkning i jernalderen og blev taget i brug igen i den tidlige middelalder. Indenfor ringmuren har man genskabt en bosætning med beboere i forhistoriske klædedragter og fritgående dyr. Vi bliver vist rundt af en svensktalende guide og besøger borgens museum, der fremviser genstande fra de arkæologiske udgravninger af Eketorp. 

Vi nyder en dejlig frokostbuffet med hjemmelavet mad, på Skansen Hotel, inden vi sætter kursen mod den nordlige del af Øland. Det kongelige sommerresidens Solliden Slot og ruinerne af Borgholms Slot ligger næsten side om side. Borgholm Slot var engang hovedsæde for svenske konger, men efter en brand i 1806 står kun de tykke kalkstensmure tilbage. Vi passerer barokslottet og ser det imponerende fæstningsværk udefra, mens vi kører mod Solliden, som blev bygget i starten af det 20. århundrede med Italiens pragtvillaer som forbillede. Her besøger vi den smukke slotspark med rosenbede, slyngplanter, velplejede buske og græsplæner. Der er god tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den engelsk inspirerede park samt slottets italienske og hollandske haver. Hvis det er vejr til at søge indendørs, findes der skiftende udstillinger med kongeligt tema i udstillingspavillonen, og slottet har desuden en souvenirbutik samt et hyggeligt creperie, der tilbyder kaffe og lækkert hjemmebag. 

I aften er der tid til at udforske Kalmars restauranter og barer på egen hånd, og hvis der er stemning for det, arrangerer rejselederen gerne en fælles middag for dem, der har lyst.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Udsigt til Borgholm slotsruin.

Udsigt til Borgholm slotsruin.

3. dag: Kalmar på egen hånd og frokost i Karlskrona

I dag kan du nyde formiddagen på egen hånd i hyggelige Kalmar. Måske frister de mange butikker i området? Ellers kan det anbefales at besøge Kalmars smukt bevarede renæssanceslot. Du kan også besøge Kalmar läns museum, hvor du kan komme på en historisk tidsrejse med udstillingen om det royale skib Kronan. Sidst på formiddagen sætter vi os i bussen og kører fra Kalmar.

Frokosten nyder vi på Restaurang Skeppsgossen, der ligger på den smukke ø Stumholmen i Karlskrona lige ved Sveriges nationale marinemuseum dedikeret til det svenske søforsvar og bevarelse af landets flådehistorie. 

Vi ankommer til Danmark først på aftenen med færgen fra Helsingborg til Helsingør. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Kalmar med blå himmel og vandtårnet i baggrunden.

Kalmar med blå himmel og vandtårnet i baggrunden.

Hotelinformation

First Hotel Witt ***, Kalmar
VisSkjul

First Hotel Witt er et dejligt hotel med en perfekt beliggenhed i centrum af Kalmar. Vi bor i kort gå-afstand til Storetorvet og domkirken. Flere steder på hotellet er der udsigt over Kalmarsunds indløb og havnen.

Hotellets aner går helt tilbage til 1600-tallet. Det var her i hotelltes restaurant at den berømte Bøf à la Lindström blev serveret første gang den 4. maj 1862. I hotellets lobby er der plads til at du kan sidde og sludre om dagens oplevelser, mens du nyder et glas vin, en øl eller en kop kaffe.

På hotellet findes der bar, fitnesscenter, sauna, indendørs pool.  Morgenbuffeten byder på både friskbagt brød, friskpresset juice med mere, og middagene serveres som 3-retters menuer.

Hotellet er kontantløst, så husk et kreditkort.

Værelser

Vi bor i standard dobbeltværelser (ca. 12 m2) med to enkeltsenge. Alle værelser har tv, telefon, skrivebord, gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer. 

First Hotel Witt i Kalmar, Sverige.
First Hotel Witt i Kalmar, Sverige.
Velkommen til First Hotel Witt i Kalmar i Sverige.
Velkommen til First Hotel Witt i Kalmar i Sverige.
Du er velkommen til at slappe af og nyde en forfriskning i lobbyen.
Du er velkommen til at slappe af og nyde en forfriskning i lobbyen.
Morgenmadsbuffeten på First Hotel Witt i Kalmar.
Morgenmadsbuffeten på First Hotel Witt i Kalmar.
Tag gerne en dukkert i poolen.
Tag gerne en dukkert i poolen.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på badeværelse.
Eksempel på badeværelse.