Dagsprogram
1. dag: Langs Vättern til Stockholm
Fra København kører vi i vores bekvemme bus til Helsingør, hvor vi tager færgen til Helsingborg. Nu skal vi se grantræer - og dem er der mange af - på vej mod Gränna ved den store sø Vättern. Det er blandt andet her i Gränna, du kan købe de berømte hvid- og rødstribede polkagrise.
Vi spiser frokost i bolsjebyen, og først på aftenen ankommer vi til Stockholm. Middagen nyder vi på hotellet.
Inkluderede måltider: Frokost og middag.

2. dag: Byrundtur og Skansen
Der mangler ikke noget på hotellets store morgenbord, og med energidepoterne fyldte er vi klar til en byrundtur med bus og til fods gennem Stockholm. Vi skal blandt andet se de mange pragtfulde bygninger: Stockholms Slot, Stadshuset, Riddarholmskirken, hyggelige Gamla Stan og meget andet.
Efter byrundturen besøger vi frilandsmuseet Skansen og spiser frokost i de historiske omgivelser. Her er mulighed for at besøge åbne værksteder, dyreparken med nordiske dyr og historiske bygninger.
Vi er tilbage i centrum sidst på eftermiddagen. Middagen er i dag på egen hånd, men rejselederen er selvfølgelig behjælpelig med gode restaurantforslag.
Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

3. dag: Vasaskibet
Dagens højdepunkt er besøget på Vasamuseet. Krigsskibet Vasa kæntrede kort efter stabelafløbningen i 1628. Heldigvis var det senere muligt at bjerge skibet, og efter at have været konserveret i havvand kunne skibet restaureres. Det er en af de mest betydelige attraktioner i hele Norden. Vi besøger Vasamuseet fra morgenstunden, hvor der er færrest gæster.
Resten af dagen er der mulighed for at udforske Stockholm på egen hånd. Tag eksempelvis en af turbådene rundt om Djurgården, besøg Saluhallen med dens mange spændende boder med mad, drikke, kager, chokolade, frugt og grønt, eller gå på shopping i varehuset NK, der ligger i gåafstand fra hotellet.
Aftenens middag er på egen hånd, så du kan gå ombord i Stockholms store restaurantudbud. Rejselederen kommer gerne med forslag til gode spisesteder.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
4. dag: Drottingholm Slot og sejltur i skærgården
I dag skal vi opleve Kongeparrets residens, det flotte gamle lystslot Drottningholm - og den smukkeste måde at komme dertil er via vandvejen.
Vi stiger ombord på en turbåd i centrum af Stockholm, og herefter venter en times sejlads i den stockholmske skærgård, inden vi kommer frem til Drottningholm Slot, der ligger på øen Lövön.
Drottingholm Slot blev bygget omkring 1750 som et lystslot. I dag er det optaget på UNESCO´s verdensarvsliste, da det er et af de mest velbevarede slotte og er repræsentativt for kongelig arkitektur fra den tid. Det meste af 1800-tallet blev slottet brugt som det svenske kongehus´ primære sommerresidens. I 1981 flyttede det svenske kongehus ind på slottet, og det er i dag kongeparrets permanente bolig.
Bag slottet finder du en stor franskinspireret barokhave med terrasser, damme og talrige skulpturer, hvoraf nogle er krigsbytte fra Frederiksborg Slot. I midten af 1700-tallet blev haven udvide,t og der blev bygget en kinesiskinspireret pavillon og et teater, som stadig bliver brugt, hvilket gør det til et af Europas ældste.
Vi skal besøge slotsparken, den kinesisk inspirerede pavillon, det kongelige kapel og receptionshallen i selve slottet.
Efter rundvisningen er der tid på egen hånd til at nyde det hele lidt mere, inden bussen tager os tilbage til Stockholm.
Opholdet i byen rundes af med en god middag på en historisk restaurant i Stockholms Gamla Stan. Denne romantiske bydel emmer af historie og atmosfære. En dejlig afslutning på et hyggeligt ophold i Nordens smukkeste hovedstad.
Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.
5. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden forlader vi Nordens Venedig og vender næsen mod Danmark. På et stykke af strækningen følger vi delvist Gøtakanalen, og vi holder en formiddagspause ved Bergs sluser, der blev anlagt som en del af kanalen.
Frokosten spiser vi ved Vättern, inden vi i Helsingborg tager færgen tilbage til Danmark.
Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.
Bemærkninger
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.