Lübeck · Julemarked
Fra 3.499,- pr. person
3 dage
- 2026:
- nov
- dec
- Julemarked i Lübeck
- Besøg hos Niederegger Marzipan
- Besøg ved DDR-grænsepost Schlagsdorf
- 4-stjernet hotel
Hansestaden Lübeck er indbegrebet af stemning og atmosfære. De smukke gavlhuse, brolagte gader og det historiske rådhus danner en perfekt ramme om julemarkedet, der er et af Tysklands ældste og hyggeligste. Vi bor perfekt ved Holstentor - porten til Lübeck - og blot ti minutters gang fra rådhuspladsen og torvet med det historiske julemarked.

Engang var Lübeck en af Nordeuropas rigeste byer, hvor købmænd og skippere byggede deres flotte gavlhuse og handelssteder.
At spadsere rundt mellem de gamle huse og flotte facader er som er træde tilbage i tiden og ikke uden grund er Lübeck en af de mest charmerende og berømte af de gamle hansestæder.
I juletiden krydres oplevelsen med duften af gran og glühwein mens de stolte handelstraditioner lever videre i julemarkedets mange små boder. Her kan du finde alt fra smykker og strik til kunsthåndværk og kandiserede æbler.

Vi bor perfekt lige ved Holstentor - porten til Lübeck - og blot ca. 600 meter fra rådhuspladsen og torvet med det store historiske julemarked.
Som altid er vores rejseleder klar med en spændende byvandring, og ud over gåturen gennem det historiske Lübeck har vi krydret rejsen med et populært besøg hos Niederegger Marzipan.
Vi rejser hjem via Rostock-Gedser, så der bliver god tid til at handle i færgens butikker.
På denne rejse kan du vælge mellem følgende opsamlings- og afsætningssteder:
Hovedbus:
Valby, Køge, Tappernøje, Stensved, Nørre Aslev, Maribo og Rødby.
Opsamlingsbus:
Gilleleje, Helsingør, Hillerød, Holte og Lyngby (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Valby).
Opsamlingsbus:
Holbæk, Roskilde og Høje Taastrup (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Valby).
Opsamlingsbus:
Kalundborg, Høng, Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Tappernøje).
Når alle gæster har sat sig godt til rette i hovedbussen, går rejsen den direkte vej sydpå med færgen fra Gedser til Rostock.
Bemærk: På hjemrejsen sejler vi med færgen fra Rostock-Gedser, og derfor er det ikke muligt at blive sat af i Maribo og Rødby. Til gengæld er det muligt at blive sat af i Gedser og Nykøbing Falster.
Du kan se mere information om opsamlingssteder og tidspunkter ved at trykke på "Se detaljer" under Datoer og priser.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
- Færge Danmark-Tyskland t/r
- 2 x nætter i Lübeck på Hotel Park Inn by Radisson****
- 2 x morgenmad (2. og 3. dag)
- 1 x frokost (1. dag)
- 1 x middag (1. dag)
- Byvandring i Lübeck
- Besøg på julemarked i Lübeck
- Besøg hos Niederegger Marzipan, inkl. likør og marcipan
- Besøg ved grænsestation Schlagsdorf
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.
Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.
Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.
I ro og mag
Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.
Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Er julemarkedsrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- nov
- dec
Schwalenberg & Hameln · Julemarked
Idyllisk juleoptakt med det eventyrlige julemarked i rottefængerbyen Hameln og et hyggeligt ophold i romantiske Schwalenberg. På vores stamhotel Schwalenberger Malkasten er gæstfriheden stor, og hver aften er der Happy Hour på udvalgte øl og vin. I løbet af opholdet er der desuden danseaften med fri vin, vand og øl på hotellet.
Fra 3.999,-

- 2026:
- nov
Harzen & Wernigerode · Julemarked · I ro og mag
Oplev Wernigerode i juletiden, hvor du med sikkerhed kommer i julestemning, når du begiver dig rundt blandt de farverige gamle bindingsværkshuse mens duften af varm Glühwein, kanel og brændte mandler spreder sig. På denne I ro og mag-rejse bor vi godt og centralt i byen med både gågaden og julemarkederne tæt på.
Fra 4.799,-

- 2026:
- nov
- dec
Dresden · Julemarked
Dresden er en af Tysklands smukkeste byer, og den kaldes med rette for Elbens Firenze. Den gamle bykerne er smukt restaureret, og når duften af Glühwein og kanel spreder sig på det historiske julemarked Striezelmarkt, er stemningen næsten ubeskrivelig. Glæd dig også til at opleve den genopbyggede og meget flotte Frauenkirche samt det smukke naturområde Sachsiske Schweiz.
Fra 3.999,-

- 2026:
- nov
- dec
Celle · Julemarked
Celle er indbegrebet af charme med de brolagte gader og smukke bindingsværkshuse, der er perfekte til at skabe helt rigtige hyggestemning til juletiden. Med Vitus Rejser bor du centralt, så du kan spadsere direkte ud i byens julesmykkede gader og hyggelige julemarked.
Fra 4.499,-


