Nyhed!

På opdagelse i Jordan · 2023 & 2024

Flyrejser
10 Dage

Jordan er et moderne kongerige fyldt med historiske højdepunkter, arkæologiske udgravninger og ruiner. Blandt smukke bjerge, magiske ørkenlandskaber, frodige dale og historiske mindesmærker finder du blandt andet verdens laveste punkt og et af Verdens Syv Nye Underværker - oldtidsbyen Petra. Tag med på en rundrejse der på fineste vis kombinerer oldtiden med nutiden i et fredeligt land med en stabil politisk situation og en gæstfri befolkning. 

Jordan er en skattekiste af historie, og her bliver bibelhistorien vakt til live, når vi går i profeternes fodspor. Vores rejse starter i Jordans hovedstad, Amman, hvor vi besøger et par af byens historiske bygningsværker inden...

Jordan er et moderne kongerige fyldt med historiske højdepunkter, arkæologiske udgravninger og ruiner. Blandt smukke bjerge, magiske ørkenlandskaber, frodige dale og historiske mindesmærker finder du blandt andet verdens laveste punkt og et af Verdens Syv Nye Underværker - oldtidsbyen Petra. Tag med på en rundrejse der på fineste vis kombinerer oldtiden med nutiden i et fredeligt land med en stabil politisk situation og en gæstfri befolkning. 

Jordan er en skattekiste af historie, og her bliver bibelhistorien vakt til live, når vi går i profeternes fodspor. Vores rejse starter i Jordans hovedstad, Amman, hvor vi besøger et par af byens historiske bygningsværker inden vi begiver os til Jerash, verdens bedst bevarede antikke romerske provinsby. Vi skal også på udflugt til den osmanniske by Salt fyldt med charme og autenticitet, og vi besøger Umm Qais, fra hvis højdedrag vi nyder den fantastiske udsigt over Jordandalen, Golanhøjderne og Genesaret-søen. 

Fra Amman kører vi ad Kongevejen til Mosaikbyen Madaba og gør stop på Nebo-bjerget, hvor Moses siges at ligge begravet. Herefter har vi hele to overnatninger i Petra, så du får god tid til at opleve Jordans ubestridte juvel, oldtidsbyen Petra som for mere end 2.000 år siden var det arabiske nomadefolks hellige by. Et besøg, der med sit klippelandskab begejstrer og imponerer. 

Efter dage med store kulturelle oplevelser skal vi på en enestående jeepsafari ud i den spektakulære røde ørken, Wadi Rum. Det er i sandhed som 1001 nats eventyr, hvor du ved selvsyn vil opleve, hvorfor Lawrence of Arabia blev så tiltrukket af dette lands forvritrende landskab af sandsten og røde klitter. Glæd dig til at opleve den funklende stjernehimmel i den sorte nat, og lad dig forføre af beduinlivet. Ord kan ikke beskrive ørkenen - den skal opleves!

Fra ørkenen kører vi sydover til Det Røde Hav, hvor du kan fordøje rejsens mange indtryk og nyde ferielivet under den jordanske sol. Vi slutter rejsen ved Det Døde Hav, hvor vandets høje saltkoncentration gør kroppen vægtløs - noget vi naturligvis skal afprøve. 

Bemærk at vi på hele rundrejsen bor på kvalitetshoteller af høj standard med halvpension, og vi har inkluderet et flot udflugtsprogram, der dykker ned i Jordans historie og spændende kultur. Alle entrér er med i rejsens pris samt hele fem frokoster. Udover vores dansktalende rejseleder, ledsages vi af en engelsktalende lokalguide under hele rejsen for at sikre os det største rejseudbytte. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen på en fantastisk rundrejse i kontrasternes land, Jordan.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse & telt med himmeludsigt i Wadi Rum
925,-
Dobbeltværelse som eneværelse · Afr. 2023
3.275,-
Dobbeltværelse som eneværelse · Afr. 2024
3.475,-
Dobbeltværelse som eneværelse & telt med himmeludsigt i Wadi Rum · Afr. 2023
5.125,-
Dobbeltværelse som eneværelse & telt med himmeludsigt i Wadi Rum · Afr. 2024
5.325,-
Afbestillingsforsikring · Afr. 2023
1.125,-
Afbestillingsforsikring · Afr. 2024
1.145,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Kamelsafari i ørkenen
225,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Amman t/r
  • Skatter og afgifter, ca. kr. 3.137
  • Visum til Jordan, ca. kr. 396
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r 
  • 3 nætter i Amman på Harrir Palace Hotel****
  • Afr. 24/10-2023: 2 nætter i Petra på Hyatt Zaman**** 
  • Afr. 23/4-2024: 2 nætter i Petra på Petra Canyon Hotel****
  • Afr. 7/5-2024: 2 nætter i Petra på Elite Petra Hotel****
  • 1 nat i Wadi Rum i Rum Oasis Campsite***+
  • 2 nætter i Aqaba på City Tower Hotel****
  • 1 nat ved Dødehavet på Hotel Holiday Inn****
  • 9 x morgenmad (2. til 10. dag)
  • 5 x frokost (2. til 6. dag)
  • 8 x middag (2. til 9. dag)
  • Byrundtur i Amman med besøg i citadellet og Det Romerske Teater, inkl. entré
  • Udflugt til Jerash, inkl. entré
  • Udflugt til Ajloun-slottet, inkl. entré
  • Udflugt til Salt med besøg på Det Arkæologiske Museum, inkl. entré
  • Udflugt til Umm Qais, inkl. entré
  • Udflugt til Madaba med besøg i St. George Katedralen, inkl. entré 
  • Udflugt til Nebo-bjerget og korsridderbyen Karak
  • Udflugt til Al Beidha, kendt som Lille Petra 
  • Udflugt med en hel dag til oplevelser i Petra, inkl. entré
  • Transport med golfvogne i Petra fra hovedindgang til Skattekammeret t/r
  • Jeepsafari i ørkenen ved Wadi Rum
  • Byrundtur i Aqaba
  • Svømmetur i Det Døde Hav
  • 2 små flasker vand i bussen per dag
  • Obl. drikkepenge til chauffører og lokalguider
  • Engelsktalende lokalguide på hele rejsen
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Fra København til Amman

Afr.  23/4-2024 og 7/5-2024: Du møder rejselederen i Kastrup Lufthavn, hvorfra vi om eftermiddagen flyver med British Airways via London til Jordans moderne hovedstad, Amman, hvor vi ankommer lidt over midnat. Fra lufthavnen kører vi ind til byens centrum, hvor vi har tre overnatninger på centralt beliggende 4-stjernet hotel. 

Afr. 24/10-2023: Du møder rejselederen i Kastrup Lufthavn, hvorfra vi om eftermiddagen flyver med SAS til Frankfurt og herfra videre med Royal Jordanian til Jordans moderne hovedstad, Amman, hvor vi ankommer midt på aftenen. Fra lufthavnen kører vi ind til byens centrum, hvor vi har tre overnatninger på centralt beliggende 4-stjernet hotel. 

Amman, Jordans hovedstad, er en moderne metropol i Mellemøsten.

Amman, Jordans hovedstad, er en moderne metropol i Mellemøsten.

2. dag: Byrundtur i Amman - Jerash, Østens Pompeji - Ajloun slottet

Efter en god nattesøvn og den dejlige morgenbuffet er vi klar til spændende oplevelser i den oversete perle, Amman, som er fyldt med historiske seværdigheder. Vi møder vores engelsktalende lokalguide på hotellet og starter dagens udflugt med at køre til det smukke Amman Citadel, der ligger på toppen af en den oprindelige bys syv bakker. Udsigten herfra er mageløs, og området oser af historie når man færdes blandt de gamle ruiner, som bærer præg af både persernes, grækernes og romernes tistedeværelse i landet. Nede ad bakken ser vi også det romerske teater, som ligger kilet ind i bjergsiden med plads til ca. 6.000 mennesker. 

Efter dette storslåede skue fortsætter vi i bussen nordover til byen Jerash, hvor vi besøger verdens bedst bevarede antikke romerske provinsby. Byen som blev grundlagt af romerne i år 333 f.Kr. kaldes ofte for Østens Pompeji. Gennem tusindvis af år lå Jerash begravet under ørkenens sand, indtil russiske arkæologer fandt stedet i 1878. Vi ser templer, imponerende velbevarede søjlegange og det smukke amfiteater, som alt sammen vidner om den svundne storhedstid.

Frokosten spiser vi på en nærliggende restaurant, hvor vi for første gang stifter bekendtskab med det gode mellemøstlige køkkken. Efter frokosten fortsætter vi til Mount Ajloun-distriktet, kendt som Jabal 'Auf efter en beduinstamme, som erobrede området i det 12. århundrede. Her ser vi det muslimske slot Ajloun, som ligger på en bakketop 1.250 meter over havet. Slottet er et enestående eksempel på muslimsk arkitektur til trods for, at det har gennemgået adskillige restaureringer. Herfra kan vi også nyde en formidabel udsigt over den omkringliggende ørken og Jordandalen. 

Opfyldt af dagens oplevelser kører vi tilbage til Amman, hvor du måske har lyst til et dyp i hotellets pool oven på de mange spændende indtryk. Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant til fælles middag. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Citadellet i Amman ligger på en af byens oprindelige syv høje med flot udsigt over byen.

Citadellet i Amman ligger på en af byens oprindelige syv høje med flot udsigt over byen.

3. dag: As Salt - Umm Qais

I dag skal vi besøge byen As-Salt (Salt), som i det 19. århundrede var den vigtigste by i regionen. Salt ligger i Jordandalen, og byens historie går helt tilbage til engang i det 4. århundrede f.Kr., hvor Alexander den Stores soldater grundlagde byen. Både for romerne og byzantinerne var Salt en vigtig handelsby på den antikke handelsvej mellem Amman og Petra, men det var først i det 18. og 19. århundrede, at Salt udviklede sig til en rig by under det osmanniske styre. På et tidspunkt var byen faktisk regionens hovedstad indtil Amman i 1946 blev hovedstaden i det uafhængige Jordan.

Som du vil sande, er Salt en veritabel overraskelse. Bymidten er fyldt med smukke osmanniske bygninger fra storhedstiden, og gaderne oser af charme og autenticitet med elegante kalkstensbygninger, traditionelle butikker og en livlig bazar. Vi besøger Det Arkæologiske Museum, som ligger i et traditionelt osmannisk hjem fra det 19. århundrede, hvor du kan opleve en samling af interessante arkæologiske fund fra området. Vi ser også Abu Jaber-huset, hvor vi får et godt indblik i, hvordan det var at bo i et af de velhavende købmandspalæer. 

Fra Salt kører vi nordover, og undervejs stopper vi for at holde frokostpause på en særlig restaurant beliggende på et arkæologisk sted, hvor dit måltid bliver kombineret med en vidunderlig udsigt over Golanhøjderne og Genesaretsøen.

Efterfølgende fortsætter vi dagens udflugt til den historiske by Gadara i dag kendt som Umm Qais. Byen er omtalt i Bibelen, hvor fortællingen lyder, at Jesus uddrev dæmoner fra to mænd og sendte ånderne ned i en flok grise, som derefter sprang ud over klippekanten. Gadara var tidligere at tælle blandt de 10 byer, der var en del af Dekapolis (ti-byen), som var et forbund af græske bystater og centrum for hellenistisk og romersk kultur i en region befolket af jøder.

Byen er en typisk romersk by, hvor flere bygninger er opført med fantastiske sorte basaltsten. Fra byens højdedrag nyder vi den flotte udsigt over Jordandalen - ja, faktisk kan man fra det enorme udsigtspunkt se hele tre lande, Jordan, Syrien og Israel samt de palæstinensiske områder med Golanhøjderne, Hermon-bjerget og Genesaret-søen.

Efter besøget her kører vi tilbage til Amman, hvor vi kan glæde os til aftenens middag i restauranten.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.  

Fra ruinerne ved Umm Qais kan man se Genesaret-søen og Golanhøjderne.

Fra ruinerne ved Umm Qais kan man se Genesaret-søen og Golanhøjderne.

4. dag: Mosaikbyen Madaba - Nebo-bjerget - korsridderbyen Karak - Lille Petra

Efter morgenmaden er det blevet tid til at sige farvel til Amman. Fra hotellet kører vi mod byen Madaba, som ligger sydvest for Amman på Kongevejen, den gamle vej fra Damaskus til Aqaba. Madaba er særlig kendt for sine mange mosaikker, og her besøger vi St. George Katedralen, hvor vi ser det imponerende kirkegulv. Det berømte og velbevarede gulv er et byzantinsk kort over Det Hellige Land bestående af 2 millioner kulørte mosaikker - et mesterværk uden lige.

Vi fortsætter til det nærliggende Nebo-bjerg, hvor det siges at Moses ligger begravet. Frokosten spiser vi på en lokal restaurant, inden vi fortsætter ad Kongevejen til byen Karak, som er mest kendt for sit slot, der var højborg for korstogene mellem korsfarerne og Saladins hær sidst i 1100-tallet.

Udflugten fortsætter sydover, hvor dagens næste oplevelse er den yngre stenalderlandsby Al Beidha, også kendt som Lille Petra. Det er en af de første beboede landsbyer i verden og et af de ældste steder i Mellemøsten. Fra parkeringspladsen, hvor du evt. kan købe lidt drikkevarer, går vi gennem Siq al-Barid, som er en lille kløft på ca. 400 meter. I kløften ser vi den gamle landsby og undervejs ser vi de spektakulære klippeformationer, som er eroderet af vinden gennem de mange år.

Landsbyen menes at have været beboet fra 7.200 f.Kr. indtil 6.500 f.Kr., da den blev brændt ned. Den blev udgravet i 1950'erne, og eftermiddagens besøg her er både fascinerende og interessant. Efter dagens sidste oplevelse kører vi de sidste få kilometer til Petra, hvor vi har to overnatninger på et godt hotel beliggende tæt på Kongevejen.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Gennem kløften Siq al Barid ankommer man til Al Beidha, også kendt som Lille Petra.

Gennem kløften Siq al Barid ankommer man til Al Beidha, også kendt som Lille Petra.

5. dag: Oldtidsbyen Petra - et af verdens syv nye underværker

I dag kan du glæde dig til at opleve rejsens absolutte højdepunkt, når vi besøger det legendariske Petra. Vi kører tidligt fra hotellet, da oldtidsbyen er en populær attraktion med mange besøgende. Vi bliver sat af på parkeringspladsen ved besøgscenteret, hvor der også findes et lille bazarområde. Husk godt fodtøj i dag, for selvom vi bliver kørt til Skattekammeret, skal du påregne at vi går meget i dag.

I årene 2000 til 2007 blev der afgivet mere end 100 millioner stemmer verden over, da en privat organisation ville kåre de største monumenter i hele menneskedens historie. Resultatet blev til Verdens Syv Nye Underværker, hvor Petra kom i fornemt selskab med Taj Mahal, Den Kinesiske Mur, Macchu Picchu, Colosseum, Chichen Itza på Yucatan-halvøen og kristusstatuen i Rio. 

Oldtidsbyen Petra er arven efter et arabisk nomadefolk, der bosatte sig i det sydlige Jordan for mere end 2.000 år siden. Byen udviklede sig hurtigt til et handelscenter, idet den lå strategisk på karavanevejen fra Middelhavsområdet. Selve byen ligger inde i en kløft, der er ca. fire kilometer lang. For at gøre dit besøg her så behageligt som muligt har vi inkluderet transport med fem-personers golfvogne fra hovedindgangen via Bab Al Siq, hvor vi på køreturen kan beundre de tre massive firkantede monumenter, der er hugget ud af klippen.

Herefter fortsætter vi forbi dæmningen, som oprindeligt blev bygget af nabatæerne (renoveret i 1964) for at beskytte byen mod oversvømmelser. Vi kører derefter igennem den snævre og ikoniske kløftformation med høje klippesider, Siq'en, som var den gamle hovedindgang til byen.

Vi bliver sat af ved Al Khazna, Skattekammeret, som med sin storslåede facade er Petras vartegn. Den næsten 40 meter høje facade hugget ind i den røde klippe er fyldt med friser, figurer og dekorative søjler med korintiske kapitæler. Nu befinder vi os ca. to kilometer inde i byen, og herfra fortsætter vi til fods for at opleve resten af den spændende oldtidsby med templer, kirker, gravområder, teater og meget mere.

Midt på dagen nyder vi en frokost på den berømte Basin Restaurant, som ligger i klippebyen omgivet af Petras mageløse ruiner. Sidst på eftermiddagen kører vi med golfvognene tilbage til besøgscenteret,  og herfra fortsætter vi de sidste få kilometer tilbage til vores hotel ved Kongevejen. Fælles middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Gennem de smukke klippeformationer åbenbarer Skattekammeret i Petra sig.

Gennem de smukke klippeformationer åbenbarer Skattekammeret i Petra sig.

6. dag: Moon Valley - Wadi Rum i den røde ørken 

Dagen i dag byder på eventyrlige oplevelser - ja, man kan vel nærmest sige, at forude venter 1001 nats eventyr. Vi skal nemlig besøge Wadi Rum, som er et naturbeskyttet ørkenområde med lodrette klipper på mere end 1.000 meter.

Først på dagen skifter vi vores bus ud med firehjulstrukne åbne jeeps (6 personer i hver), som let kan forcere de mange sanddyner. Vi oplever ørkenen, som synes endeløs, men også dragende, magisk og meget smuk med store røde klippeformationer, kløfter og høje gyldne sandklitter. Flere steder vil vi kunne se tegninger på klipperne - et vidnesbyrd om de allerførste mennesker, der opholdt sig her i forhistorisk tid. 

Mange Hollywoodfilm er optaget her såsom Lawrence of Arabia, Indiana Jones samt film, der skulle illudere Mars. Vores køretur er på ca. fire timer, og undervejs stopper vi, så du kan stige ud af bilen og nyde de naturligt skabte attraktioner og panoramaer. Vi besøger også en beduinstamme, hvor vi bliver budt velkommen med te, som traditionen byder, når man ankommer til en beduins teltlejr. Her spiser vi fokost, inden vi fortsætter til vores overnatningssted i ørkenen.

Her skal vi bo i beduintelte med privat toilet og bad. Om eftermiddagen kan du slappe af og nyde ørkenens stilhed, eller måske har du lyst til en time på kamelryg igennem de store landskaber? Glæd dig til at opleve solnedgangen over de røde klippeformationer og det knitrende bål under den funklende stjernehimmel. Vi spiser arabisk middag ved lave borde i beduinteltet . I skæret af olielamper og stearinlys hygger vi på tæpper og store puder.

Ord er ikke tilstrækkelige til at beskrive ørkenen - den skal opleves! Denne aften bliver med garanti et af de rejseminder, du aldrig glemmer.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Ekstraarrangement: Kamelsafari i ørkenen

Oplev ørkenen på ryggen af en kamel på en times ridetur i det spektakulære landskab. Denne udflugt er for dig som vil udleve drømmen på den vaskeægte beduin-måde.  

Det Mars-lignende landskab i den røde ørken ved Wadi Rum i Jordan har dannet kulisse til utallige film.

Det Mars-lignende landskab i den røde ørken ved Wadi Rum i Jordan har dannet kulisse til utallige film.

7.- 8. dag: Badebyen Aqaba 

Stå eventuelt tidligt op, og nyd den smukke solopgang i det magiske ørkenlandskab. Vi nyder morgenmaden i de stille omgivelser, og mon ikke aftenens og nattens eventyr med den sorte nat og funklende stjernehimmel er krøbet godt ind under huden på os alle?

I vores jeeps kører vi fra vores camp ud af ørkenen for at møde vores bus. I bussen fortsætter sydover til badebyen Aqaba ved Det Røde Hav, og her kører vi en lille byrundtur for at se nogle af de historiske vartegn. Vi ser blandt andet det gamle fort, hvis historie går tilbage til det 15. århundrede. 

I Aqaba har vi to overnatninger på et dejligt centralt beliggende hotel i gåafstand til Berenice-stranden. Brug dagene på egne oplevelser, afslapning og lad rejsens mange indtryk rodfæste sig. 

Aqaba er en hyggelig by med masser af caféer, restauranter, basarer og moskeer og et leben, som man forventer det i Mellemøsten. Nyd havet, som er krystalklart med et væld af koraller og farverige fisk. Gå på opdagelse i byens basar, og afprøv dit talent for at prutte om priserne. Gå en tur langs strandpromenaden og nyd havet ganske som de lokale, der ofte også opholder sig her. 

Du kan også besøge den smukke og elegante Sharif Hussein bin Ali-moské, som er åben for offentligheden udenfor bedetiden. Husk at kvinder skal tildække deres hoved og krop med klædestykker (kan evt. lånes ved moskéen). 

Rejselederen kommer gerne med udflugtsforslag under dit ophold i Aqaba. Måske du har lyst til at tage med på en lille udflugt til Islamic City of Ayla, et ruinområde af en islamisk by, der blev grundlagt i år 650. Området ligger blot 1,2 kilometer fra hotellet.

Begge dage mødes vi om aftenen til middag på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Promenaden i Aqaba inviterer til en slentretur ved Det Røde Hav.

Promenaden i Aqaba inviterer til en slentretur ved Det Røde Hav.

9. dag: Det Døde Hav

Efter morgenmaden forlader vi vores hotel ved Det Røde Hav og kører i bus nordover på ørkenvejen Wadi Araba, hvor køreturen byder på de endeløse ørkenlandskaber og i horisonten kan man skimte røde bjerge.

Dagens mål er Det Døde Hav, det laveste punkt på jordens overflade. Omtrent 400 meter under havets overflade befinder Dødehavet sig som et unikt naturfænomen, der er omgivet af stejle klipper, kalksten og blændende hvide saltflader. Her er intet dyre- eller planteliv, deraf navnet.

Her har vi rejsens sidste overnatning på et flot hotel beliggende i en frodig have med swimmingpool og direkte adgang til Dødehavet. At bade i dette hav, som i virkeligheden er en saltvandssø, er en enestående oplevelse, da det ekstremt høje saltniveau på ca. 32% gør det muligt at flyde på vandet.

Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant og nyder rejsens sidste middag sammen.  

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det Døde Hav er et spektakulært naturfænomen.

Det Døde Hav er et spektakulært naturfænomen.

10. dag: Hjemrejse

Afr. 23/4-2024 og 7/5-2024: ​En magisk rejse nærmer sig sin afslutning. Vi kører fra hotellet til Amman lufthavn, og herfra flyver vi med British Airways via London til København, hvor vi lander midt på eftermiddagen. 

Afr. 24/10-2023: En magisk rejse nærmer sig sin afslutning. Vi kører fra hotellet til Amman lufthavn, og herfra flyver vi med Royal Jordanian til Athen og videre med SAS til København, hvor vi lander midt på eftermiddagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Harir Palace****, Amman
VisSkjul

Moderne 4-stjernet hotel fra 2017 beliggende ca. en halv times kørsel fra lufthavnen i Amman-bydelen Dahyet Al-Rasheed.

Hotellet har 113 elegant indrettede værelser og suiter. Desuden restaurant, café, fitnesscenter, spa og udendørs pool. 

Værelser

Ophold i deluxe dobbeltværelse på ca. 20 m2 med aircondition, tv, telefon, sikkerhedsboks, minibar (ikke alkoholiske drikkevarer), gratis Wi-Fi samt badeværelse med hårtørrer.

Velkommen til Harir Palace Hotel i Amman, Jordan.
Velkommen til Harir Palace Hotel i Amman, Jordan.
Lobbyen på Harir Palace Hotel i Amman.
Lobbyen på Harir Palace Hotel i Amman.
Poolen hos Harir Palace Hotel i Amman.
Poolen hos Harir Palace Hotel i Amman.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

Hyatt Zaman****, Petra
VisSkjul

Hyatt Zaman Hotel & Resort er meget mere end blot et hotel.

Tidligere var det en gammel landsby, Taybeh, som ligger med en fantastisk udsigt over Sharah-bjergkæden. Dette er et af Jordans mest attraktive hoteller, hvor du kan udforske et sted med rødder tilbage i det 19. århundrede, der er fyldt med kulturhistorie. Ja, man kan vel nærmest kalde det et lille vindue til Jordans fortid.

Resortet har 125 værelser, fitnessfaciliteter, udendørs pool, tyrkisk bad, restaurant, barer og en basar med kunsthåndværk samt en lile butik, der bl.a. sælger røgelse, te, sæber og creme. Resortet er moderne, men man har samtidig beholdt originale elementer såsom den gamle brønd, marmorbænke og meget mere. 

Værelser

Ophold i dobbeltværelse på ca. 35 m2 med aircondition, sikkerhedsboks, telefon, tv, minibar (ikke alkoholiske drikke), te- og kaffefaciliteter, gratis Wi-Fi samt badeværelse med hårtørrer.

Velkommen til Hayat Zaman Hotel i Petra i Jordan.
Velkommen til Hayat Zaman Hotel i Petra i Jordan.
Terrasse ved restauranten på Hayat Zaman Hotel i Petra.
Terrasse ved restauranten på Hayat Zaman Hotel i Petra.
Poolen ved Hayat Zaman Hotel i Petra.
Poolen ved Hayat Zaman Hotel i Petra.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

Hotel Petra Canyon****, Petra
VisSkjul

Dejligt 4-stjernet hotel beliggende i Wadi Musa ca. 10 minutters kørsel fra Petra. Hotellet har 96 værelser, restaurant, fitnesscenter og swimmingpool. 

Værelser

Ophold i dobbeltværelse på ca. 29 m2 med aircondition, tv, te- og kaffefaciliteter, minibar, sikkerhedsboks, radio, telefon, strygejern og -bræt, gratis Wi-Fi samt badeværelse med hårtørrer. Mod tillæg ophold i enkeltværelse med halvandenmandsseng på ca. 22 m2. 

 

Velkommen til Petra Canyon Hotel i Jordan.
Velkommen til Petra Canyon Hotel i Jordan.
Den smukke udsigt fra terrassen på Petra Canyon Hotel.
Den smukke udsigt fra terrassen på Petra Canyon Hotel.
Restauranten på Petra Canyon Hotel.
Restauranten på Petra Canyon Hotel.
Poolen på hotellet.
Poolen på hotellet.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

Petra Elite Hotel***,Petra
VisSkjul

4-stjernet hotel beliggende i Wadi Musa få kilometer fra Petra. Hotellet har 51 værelser, restaurant, spacenter (mod betaling) og indendørs swimmingpool. 

Værelser

Ophold i dobbeltværelse på ca. 28 m2 med aircondition, tv, te- og kaffefaciliteter, minibar, sikkerhedsboks, radio, telefon, gratis Wi-Fi samt badeværelse med badekåbe og hårtørrer. Mod tillæg ophold i dobbeltværelse som enkeltværelse. 

Velkommen til Elite Hotel i Petra, Jordan.
Velkommen til Elite Hotel i Petra, Jordan.
Restauranten på Elite Hotel i Petra.
Restauranten på Elite Hotel i Petra.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

Rum Oasis***+, Wadi Rum
VisSkjul

Luksus camp beliggende midt i ørkenen tæt på den gamle landsby Wadi Rum. Campen har en dejlig have med træer og er omgivet af bjerge og bakker.

Desuden er der en restaurant i et beduintelt i midten af campen indrettet med traditionelle tæpper, lave borde og puder for at give dig den bedste og mest autentiske beduin-oplevelse. 

Værelser

Ophold i deluxe telte med lille privat terrasse med stole, aircondition, tv, kaffe- og tefaciliteter, minibar (ikke alkoholiske drikkevarer) samt eget badeværelse med hårtørrer. 

Mod tillæg ophold i kuppeltelte med gennemsigtigt tag, så du kan nyde stjernehimmelen fra dit telt. Mod tillæg ophold i deluxe telt eller kuppeltelt som eneværelse. 

Velkommen til Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Velkommen til Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Beliggenheden fejler intet hos Oasis Luxury Camp i Wadi Rum.
Beliggenheden fejler intet hos Oasis Luxury Camp i Wadi Rum.
Velkommen til Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Velkommen til Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Restauranten hos Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Restauranten hos Oasis Luxury Camp i Wadi Rum i Jordan.
Eksempel på telt hos Oasis Luxury Camp i Wadi Rum.
Eksempel på telt hos Oasis Luxury Camp i Wadi Rum.
Eksempel på kuppeltelt med vindue til åben himmel.
Eksempel på kuppeltelt med vindue til åben himmel.

Holiday Inn****, Dødehavet
VisSkjul

Holiday Inn Hotel & Resort ligger direkte ud til Det Døde Hav og et privat strandområde. Hotellet ligger i en stor frodig have i hvilken man kan finde to store poolområder omgivet af solsenge.

Resortet har tre restauranter, en helseklub med sauna, spabad og adgang til wellnessbehandlinger (mod betaling), et bøfhus og en strandbar.  

Værelser

Ophold i dobbeltværelser på ca. 33 m2 med aircondition, balkon, sikkerhedsboks, tv, elkedel og gratis Wi-Fi samt badeværelse med hårtørrer.

Holiday Inn Resort Dead Sea ved Det Døde Hav i Jordan.
Holiday Inn Resort Dead Sea ved Det Døde Hav i Jordan.
Holiday Inn Resort Dead Sea i Jordan.
Holiday Inn Resort Dead Sea i Jordan.
Velkommen i lobbyen hos Holiday Inn Resort Dead Sea i Jordan.
Velkommen i lobbyen hos Holiday Inn Resort Dead Sea i Jordan.
Poolområdet ved hos Holiday Inn Resort Dead Sea.
Poolområdet ved hos Holiday Inn Resort Dead Sea.
Holiday Inn Resort Dead Sea ligger direkte til stranden.
Holiday Inn Resort Dead Sea ligger direkte til stranden.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

City Tower Hotel***+, Aqaba
VisSkjul

Bedre mellemklasse-hotel beliggende på King Hussein Street i gåafstand til shopping, restauranter og ca. 500 meter fra Al-Ghandour stranden og ca. 300 meter fra Aqaba fortet. Hotellet har 72 værelser, restaurant og indendørs pool.  

Værelser

Ophold i dobbeltværelse på ca. 24 m2 med udsigt til byen eller havet, aircondition, te- og kaffefaciliteter, minibar (ikke alkoholiske drikkevarer), sikkerhedsboks, TV, telefon, gratis Wi-Fi samt badeværelse med hårtørrer.

Velkommen til City Tower Hotel i Aqaba, Jordan.
Velkommen til City Tower Hotel i Aqaba, Jordan.
Udsigten fra City Tower Hotel i Aqaba.
Udsigten fra City Tower Hotel i Aqaba.
Morgenbuffeten på City Tower Hotel i Aqaba.
Morgenbuffeten på City Tower Hotel i Aqaba.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Information om rejser til Jordan

Alkohol

Der findes mange kristne i Jordan, derfor er det tilladt at købe og drikke alkohol i landet. Der findes alkoholbutikker mange steder og et stort udvalg af barer. Desuden produceres der også både vin og øl i Jordan. Bemærk at hotellerne i Jordan ikke serverer alkohol. 

Bagage

På Royal Jordanian må medbringes 1 stk. indtjekket bagage ialt 23 kg samt 1 stk. håndbage med følgende mål (længe x bredde x højde) ikke må overstige 115 cm – vægt ialt 7 kg. 

Badning i Det Døde Hav

Vandet er meget saltholdigt så vi anbefaler at man kun bader i det mellem 5-10 minutter. Husk at skylle dig grundigt efterfølgende. Undlad at få hovedet under vand og sørg for at beskytte dine øjne. 

 

Dårligt gående

Det er en forudsætning for at deltage i rejsen, at man er 100% selvhjulpen og kan klare sig selv på trapper – også med bagage samt på udflugter til fods. Man skal være almindeligt godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.

Er du dårligt gående, eller kan man ikke følge med gruppen, har rejselederen lov til at bede dig afstå fra en udflugt eller et arrangement (pengene refunderes ikke).

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge. Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.

Drikkepenge

Drikkepenge på rundrejsen til chauffør og lokalguider er inkluderet i rejsens pris. Får man båret sin kuffert frem til sit værelse på hotellerne giver man tips svarende til USD 2. Det samme gør sig gældende for rengøringspersonalet på hotellet.  Når du selv skal ud at spise forventes tips svarende til ca. 10% af regningens pris. 

Drikkevand

Du får dagligt udleveret 2 flasker vand i bussen under udflugterne. Vi anbefaler, at du undgår at drikke vandet fra hotellernes haner. Køb mineralvand fra flaske – de fås overalt. 

Elektricitet

Der bruges 220 volt. Der findes fem forskellige stik i Jordan, så medbring en universaladapter. 

Forsikring 

Ved rejser til Jordan, er der ikke nogen offentlige sygesikring, der dækker, som der er ved rejser inden for EU’s grænser, hvor du som rejsende er dækket på samme vilkår som landets indbyggere via det blå sygesikringskort. Ved rejser til Jordan skal du selv sørge for at være dækket via en privat rejseforsikring, som du tegner hos et rejseforsikringsselskab. Du kan evt. Kontakte dit eget forsikringsselskab. Visse kreditkort indeholder også en rejseforsikring. Vitus tilbyder rejseforsikringer via Gouda Rejseforsikring. 

Fotografering

Det er tilladt at fotografere de fleste steder i Jordan. Man må ikke fotografere i lufthavne, militære områder eller ved grænseområderne. Hvis man ønsker at fotografere mennesker, så anses det for god stil at spørge først. Ikke alle (især kvinder) bryder sig om at blive fotograferet, og det bør respekteres. Medbring ikke kameraer med store linser – de vil ofte blive beslaglagt ved indrejsen i lufthavnen. Et almindeligt kamera giver ikke anledning til problemer. 

Klima

Amman: ca. 26-30 grader (oktober), ca. 16-21 grader (april-maj) 
Petra: ca. 24-28 grader (oktober), ca. 20-25 grader (april-maj)  
Wadi Rum: ca. 27 grader (oktober), ca. 22-25 grader (april-maj)
Aqaba: ca. 26-31 grader (oktober), ca. 24-27 grader (april-maj)
Dødehavet: ca. 26-30 grader (oktober), ca. 22-26 grader (april-maj)
Yderligere oplysninger fås på www.dmi.dk.

Pas

Gyldigt pas skal medbringes. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst. Medbring en fotokopi af dit pas evt. i din kuffert.

Pakkeliste

Du kan med fordel medbringe følgende:
Lommelygte, vådservietter, solcreme, håndsprit, lommeservietter, Imodium (mod diarré) og en lille rygsæk til udflugterne. 

Påklædning

Det er altid en god ide at sætte sig lidt ind i et fremmed lands kultur. I Jordan har man et forholdsvist afslappet forhold til påklædning. Vi anbefaler, at du pakker en bagage med et udvalg af tøj, der kan tages af og på efter behov. Temperaturerne svinger meget fra de kølige morgener og aftener. Særligt i ørkenen falder temperaturen mærkbart når solen er gået ned. Så medbring nogle lune trøjer, en vindjakke og gode sko. En solhat og en kasket er også god, da solen midt på dagen er skarp. Et tørklæde kan også være en god ide til ørkenen for at beskytte ansigtet mod sand og vind på jeepsafarien. 

Kvinder bør iføre sig en påklædning som beskytter knæ og skuldre. Når du er i badebyerne, kan du sagtens gå klædt i shorts. Det forventes at man udviser respekt i ved de hellige steder og moskéer. 

Rejseplan

Cirka 2 uger før afrejsen vil du modtage rejseplan og de sidste praktiske oplysninger i forbindelse med rejsen. 

Rygning

Rygning er som i Danmark mindre velset, og der er rygeforbud flere steder. Ligeledes er det ikke tilladt at ryge i lufthavne eller under al transport. Der er dog ofte dedikerede rygeområder – forhør dig om mulighederne. 

Telefon

Ringer du fra Jordan til Danmark trykkes 0045 + det danske nummer. Ringer du fra Danmark til Jordan trykkes 00962 + det jordanske nummer.
Der er mobildækning i de større byer. MMS er ikke muligt. Husk at slå internettet fra, da det kan koste dig dyrt i datatid ved brug i udlandet. 

Tidsforskel 

Om sommeren er der +2 timers forskel, om vinteren (fra 28/10) er der +1 times forskel. 

Valuta 

Jordans valuta hedder Jordanian Dinar (JOD). 1 JOD = ca. DKK 9,63. Der kan hæves penge fra kreditkort i ATM kontantautomater i lufthavnen eller i større byer. Kreditkort accepteres stort set overalt i butikker og restauranter. Medbring evt. amerikanske USD, som evt. kan veksles på større hotellet. Euro accepteres ikke.  Det er en god ide at have kontanter (JOD eller USD) på sig, da mindre restauranter, butikker eller andet kun tager imod kontanter. 

Vaccinationer

Det anbefales at man er vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A) samt har en gyldig difteri-stivkrampe. Vaccination min. 2 uger før afrejsen. Se Statens Serum Institut www.vaccination.dk og Rejseklinikken www.rejseklinikken.dk. Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. nr. 39 63 01 15 giver rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation.

Visum 

Der kræves visum til Jordan, som er inkluderet i rejsens pris. I forbindelse med visumansøgningen skal vi bruge en kopi af dit pas. Vi kontakter dig før afrejse med mere information.

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.