Inkl. alle måltider, udflugter & entréer!

På opdagelse i Oman · 2024

Flyrejser
9 Dage

Lad den arabiske drøm blive virkelighed på en rundrejse i Mellemøstens smukke og fredelige sultanat Oman. Her finder vi en overflod af naturlig skønhed og stor gæstfrihed i et uspoleret land, som er fyldt med autentiske oplevelser. Rejsende har gennem århundreder været tryllebundet af Oman, og på denne rundrejse kommer du også til at mærke den arabiske magi i det billedskønne land.

Engang drog karavanerne op gennem den arabiske ørken til Middelhavet med røgelse, krydderier og andre udsøgte varer til de græske og romerske riger. Omans eksklusive røgelse var centrum for verdenshandlen, og i dag nyder man stadig godt af røgelsen,...

Lad den arabiske drøm blive virkelighed på en rundrejse i Mellemøstens smukke og fredelige sultanat Oman. Her finder vi en overflod af naturlig skønhed og stor gæstfrihed i et uspoleret land, som er fyldt med autentiske oplevelser. Rejsende har gennem århundreder været tryllebundet af Oman, og på denne rundrejse kommer du også til at mærke den arabiske magi i det billedskønne land.

Engang drog karavanerne op gennem den arabiske ørken til Middelhavet med røgelse, krydderier og andre udsøgte varer til de græske og romerske riger. Omans eksklusive røgelse var centrum for verdenshandlen, og i dag nyder man stadig godt af røgelsen, fra Boswellia-træerne, der afbrændes overalt i landet. Mød den venlige befolkning, der med rette er stolte af deres land. Smag de søde dadler, nyd duften af kaffe med kardemomme eller smag teen med mynteblade, der er ligeså vanedannende som den forfriskende limejuice.

Vi lægger ud med tre nætter i Omans pragtfulde hovedstad, Muscat, med den eventyrlige souk og den helt vidunderlige bugt. Her mødes fortidens traditioner med nutiden i en moderne metropol, der også går under tilnavnet Arabiens juvel. Det er svært at forstå, at byen så sent som sidst i 1970'erne var en middelalderlig by, omgivet af en bymur med tre porte, som blev lukket ved solnedgang.

Herefter fortsætter vi til Jebal Akhdar-bjergene i Saiq-plateauet, som ligger i 2.000 meters højde, hvor du kan glæde dig til at opleve naturscenerier i verdensklasse. Vi bor på et nyt resort i bjergene, og har derfor unik adgang til Arabiens Grand Canyon, der udover sine fascinerende landskaber og imponerende slugter er en skattekiste af oplevelser. Her skal vi blandt andet besøge landets gamle hovedstad Nizwa og oaselandsbyen Misfat Al Abrieyeen, der gennem hundrede af år har været et selvforsynende samfund. Vi kommer tæt på lokalbefolkningen og besøger historiske attraktioner, der gemmer på hver deres interessante historie.

Sidst men ikke mindst har vi også inkluderet en vaskeægte 1001 nats eventyroplevelse, når vi i firehjulstrækkere kører ud i Wahiba Sands-ørkenen og på bedste beduinvis overnatter i en lille camp kun omgivet af sandklitter og den store stjenebesatte himmel.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Oman, der oser af orientalsk stemning. Her er fyldt med guld, tæpper, krydderier, røgelse, traditioner, historie og naturscenerier fra den kobberfarvede sandørken til frodige oaser, grønne dale og majestætiske bjerge. Flere måltider er på gode lokale restauranter, hvor vi nyder retter fra det lækre omani-køkken. 

Vi har inkluderet alle måltider, udflugter og entréer, så du skal blot pakke kufferten.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
2.999,-
Afbestillingsforsikring
1.425,-
Obl. administrationstillæg
99,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Køretur i Wahiba Sands-ørkenens sandklitter
325,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Muscat t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 2.138,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r i bus
  • Udflugt i bus (2. 3. og 8. dag)
  • Udflugt i firehjulstrækkere (4. til 7. dag) 
  • 4 nætter i Muscat på Radisson Blu Muscat****
  • 2 nætter i Jebal Akhdar på Dusit D2 Naseem Resort****
  • 1 nat i Wahiba Sands på Sama Al Wasil Camp**+
  • 7 x morgenmad (2. til 8. dag)
  • 7 x frokost (2. til 8. dag)
  • 7 x middag (2. til 8. dag)
  • 1 flaske vand på udflugter
  • Besøg i Den Store Sultan Qaboos Moské  
  • Rundvisning i Operahuset
  • Rundvisning på parfumefabrikken Amouage
  • Besøg på fiskeauktionen i Barka
  • Udflugt til Nakhl med besøg i fortet
  • Besøg i Al-Hazm-fortet
  • Besøg i ørkenfortet Jabreen
  • Besøg i Bahla-fortet
  • Udflugt til Saiq-plateauet 
  • Besøg på Nizwas fredagsmarked
  • Besøg i spøgelsesbyen Tanuf
  • Udflugt til Jebel Shams - Arabiens Grand Canyon
  • Besøg i Sur City med kig i dhow-værftet
  • Udflugt til Wahiba Sands-ørkenen
  • Udflugt til Wadi Tiwi og Wadi Shab
  • Besøg ved Bimmah Sinkhole
  • Heldagstur i Muscat
  • Besøg i Nationalmuseet i Muscat
  • Besøg i Baiz Al Zubair-museet
  • 2-timers sejltur med dhow-båd i Muscat
  • Besøg i Muscats gamle Muttrah Souk
  • Obligatoriske drikkepenge til chauffører og lokalguide
  • Rejseforedrag inden afrejse
  • Engelsktalende lokalguide på alle udflugter
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Mod Oman

Du møder rejselederen i Københavns Lufthavn, hvorfra vi om formiddagen flyver med Turkish Airlines via Istanbul til Oman, som vi ankommer til over midnat lokal tid. Fra lufthavnen har vi en kort køretur på ca. 17 kilometer til vores dejlige hotel, hvor vi har rejsens første tre overnatninger.

Inkluderede måltider: Ingen. 

Omans hovedstad, Muscat, by night.

Omans hovedstad, Muscat, by night.

2. dag: Muscats vartegn - oplevelser for alle sanser 

Morgenmad på hotellet og efterfølgende er vi klar til rejsens første oplevelser i Omans smukke hovedstad, Muscat. I bus kører vi fra hotellet til Sultan Qaboos imponerende moské, der er en af byens største attraktioner og vartegn. Den er den femtestørste moské i verden og bygget af tidligere sultan Qaboos bin Said i forbindelse med hans 30-års jubilæum.

Den enorme moské er et arkitektonisk mesterværk med fem minareter, der symboliserer islams fem søjler og en gigantisk glaskuppel over mændenes 4.300 m2 bedehal, som er dækket af et stort 21 tons tungt persisk tæppe. I loftet hænger en spektakulær lysekrone lavet af 600.000 Swarowskikrystaller, og man kan ikke andet end blive overvældet over det enestående rum med plads til 20.000 bedende muslimer. 

Bemærk at moskéen er et helligt sted, og hos kvinder skal håndled, ankler og hår være dækket. Mænd skal bære lange bukser og skuldre skal tildækkes. Tatoveringer skal være tildækket hos både mænd og kvinder, ligesom man ikke må have sko på, når man går rundt i moskéen. Undgå at iføre dig gennemsigtigt stof og tøj, og er du kvinde bør du undgå kjoler med dybe udskæringer (brystparti skal være dækket). 

Efter denne storslåede oplevelse fortsætter vi til endnu et af byens højdepunkter, Royal Opera House Muscat, som er en af de smukkeste bygninger i Mellemøsten og Omans førende mødested for musikalsk kunst og kultur. Det er det første arabisk-byggede operahus i verden, og den enestående bygning ligner et palads, der er taget ud af et arabisk eventyr.

Dagens sidste besøg er på parfumefabrikken Amouage, som fremstiller nogle af verdens dyreste og mest eksklusive parfumer. Alle dufte er håndlavede og komponeret af nogle af de bedste parfumører fra Paris, Grasse, Genève og New York på basis af de fineste og mest udsøgte ingredienser fra hele verden. Under vores besøg får vi et godt indblik i produktionen og nyder de sofistikerede dufte fra blomster, krydderier og parfumeolier.

Frokosten nyder vi på en lokal restaurant, hvor vi for første gang skifter bekendtskab med det spændende omani-køkken. 

Efter frokost kører vi tilbage til vores dejlige hotel, og mon ikke de fleste trænger til at slappe af efter den sene ankomst og formiddagens oplevelser? Hotellet har et dejligt poolområde, hvor du kan slappe af og slappe af på en af de komfortable solstole. Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant for at hygge os sammen under middagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Sultan Qaboos store moske i Muscat.

Sultan Qaboos store moske i Muscat.

3. dag: Barka, Nakhl og Al Hazm 

Veludhvilede er vi klar til dagens oplevelser, og i bus kører vi mod frodige Batinahkyst til den søvnige by Barka, som tidligere var en vigtig havn og handelscenter i bugten. I dag er den lille fiskerby mest kendt for dens fiskemarked, hvor lokale fiskere forsøger at sælge dagens fangst til den højest mulige pris på fiskeauktionen. Vi overværer den livlige handel med de mange friske fisk og nyder byen, der er fyldt med omansk kultur og traditioner. 

Vi fortsætter i bussen igennem daddelpalmelunde til landsbyen Nakhl, hvor vi skal besøge den 350 år gamle fæstning på toppen af en 200 meter høj klippe. Herfra kan vi nyde den spektakulære udsigt til de smukke bjerge i baggrunden, og på de foranliggende sletter troner palmerne så langt som øjet rækker. Fortet blev restaureret i 1990 og er møbleret med traditionelle møbler, kunsthåndværk og historiske effekter. Loftet, dørerne og vinduerne har smukke træudskæringer, og når vi har suget alle indtrykkene til os, fortsætter vi i bussen gennem en smuk palmeallé til den nærliggende varme kilde Ayn Al Thawarah, en af Omans tre varme kilder, der ligger i en pittoresk oase. Disse kilder har stor betydning for området, landbruget i området får ca. 90 procent af deres vandforsyning herfra. Vi nyder omgivelserne og hygger os med en picnic i det fri, og måske har du også lyst til at dyppe tæerne i det dejlige vand, der altid er over 30 grader varmt.

Efter vores frokostpause kører vi videre ti Al-Hazm fortet, der er et mesterværk af islamisk arkitektur fra begyndelsen af det 18. århundrede. Fortet blev opført af den dengang regerende Al-Yarubi-stamme som forsvarsværk for den nærliggende by Rustaq, der var hovedstad i deres stat. Al-Yarubi-stammen er mest kendt for at jage portugiserne ud af Oman, og de er desuden ansvarlige for opførslen af en række betydningsfulde omanske forter. 

Efter det interessante besøg kører vi tilbage Muscat, hvor vi har rejsens sidste overnatning, inden vi skifter bussen ud med moderne firehjulstrækkere. Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant, hvor middagen venter. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost (picnic) og middag. 

Fortet i landsbyen Nakhl.

Fortet i landsbyen Nakhl.

4. dag: Jabreen, Bahla, Birkat Al Mouz og Saiq-plateauet

Efter morgenmaden checker vi ud, og foran hotellet venter erfarne chauffører med moderne firehjulstrækkere, hvor der er plads til 4-5 personer i hver bil. Kursen sætter vi mod det nordøstlige Oman og den lille by Jabreen, der ligger tæt Jabal Akhdar-bjergene.

Dagens første stop er ved det første af fire historiske fæstninger, ørkenfortet Jabreen som anses for at være det smukkeste i Oman. Formentlig har Al-Yarubi-stammen samlet alle datidens kunstnere og arkitekter, for bygningsværket med sine takkede tårne oser af storhed og ære under den blå himmel.  

Herfra fortsætter vi til Bahlafortet, som er at finde på UNESCO's Verdensarvsliste. Fortet genåbnede i 2012 efter en omfattende restaurering, og det fremstår i dag imponerende med 15 porte og ikke mindre end 132 tårne. Det er bygget af Banu Nabhan-stammen, som regerede i midten af det 12. og 15. århundrede. Undervejs på dagens udflugt finder vi et godt sted, hvor vi kan hygge os over dagens picnic. 

Næste stop er ved ruinerne af den lille landsby Birkat Al Mouz i maleriske omgivelser omkranset af høje bjerge og hjemsted for det traditionelle Falaj-vandingssystem, der fordelte vandet til områdets indbyggere og hvis historie går over 4.000 år tilbage. Her mærker man historiens vingesus, og vi hører om, hvordan stammefolket levede i bjergene omgivet af plantager.

Herefter venter dagens absolutte højdepunkt, som er en enestående naturoplevelse, når vi kører op i Jebal Akhdar bjergene til Saiq-plateauet i 2.000 meters højde, hvorfra vi har en formidabel udsigt over sletten. På de frugtbare terrasser dyrkes frugtplantager med ferskener, abrikoser, mandler og granatæbler, ligesom der vokser en overflod af roser takket være det optimale milde klima. Omtrent fem kilometer herfra har vi rejsens næste to overnatninger på et nyere resort, hvor vi bor på deluxe-værelser med balkon i den rolige del af det store hotelkompleks med en vidunderlig udsigt over det mageløse landskab. Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant til en fælles middag. Husk at medbringe en lun trøje, da vi befinder os i bjergene og temperaturen kan falde ned til ca. 12 grader om aftenen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost (picnic) og middag.  

Jabal Akhdar bjergene.

Jabal Akhdar bjergene.

5. dag: Historiske Nizwa, Tanuf, oasen Misfat Al Abriyeen og Wadi Ghul - Omans Grand Canyon

Efter den tidlige morgenbuffet er vi klar på nye eventyr i vores firehjulstrækkere.

Dagens første mål er den historiske by Nizwa, der ligger smukt omgivet af palmer og nogle af Omans højeste bjerge. Nizwa var Omans hovedstad indtil 1783 og en af de ældste byer i Oman. I dag er det landets sølvhovedstad og landets helligste by. Vi starter med at besøge det livlige marked med geder, køer og får, inden vi fortsætter til Nizwafortet, der er bygget i 1668. Her finder man også et imponerende tårn, hvor en smal, snoet trappe fører op til en enestående udsigt over byen og daddelplantagerne.

Rundt om fortet ligger byens gamle souk, hvor man kan høre sølvsmedenes hamren i det fjerne. Det er en eventyrlig oplevelse at besøge det gamle marked og se de unikke beduin-sølvsmykker, de berømte khanjardolke, kobberarbejder og de traditionelle arabiske kaffekander. Overalt hænger duften af parfume, røgelse og krydderier i luften og det myldrer med sælgere, der byder på alt lige fra kød, fisk, frugt, grøntsager til krydderier og dadler samt guld- og kobberredskaber. Her er rig lejlighed til at finde spændende minder at tage med i bagagen hjem - sølvtøj fra Nizwa anses for at være det fineste i landet. Souken er flot moderniseret, og bag det store projekt står det danske firma COWI og den danske arkitekt Ole Brogaard Larsen. Arbejdet fik førsteprisen i Golflandenes konkurrence om arabisk byarkitektur.

Fra Nizwa fortsætter vi nordover og holder en lille pause i spøgelsesbyen Tanuf, hvor der i 1950'erne boede en stamme, som gjorde oprør mod den daværende sultan. Oprøret blev slået ned, og byen blev ødelagt af sultanens soldater. Ved denne ubeboede og halvt sammenstyrtede by forstår man, at det ikke er mange år siden, at Oman var et ganske anderledes land end i dag.

Dagens næste oplevelse er i Omans mudderlandsby Misfat Al Abriyeen, som ligger solidt forankret i Omanbjergene i ca. 900 meters højde. Det er en omansk oaselandsby, der gennem hundreder af år har været et selvforsynende samfund baseret på de gamle Falaj-vandingssystemer, som vi stiftede bekendtskab med på gårsdagens udflugt. Landsbyen er kendt for sin utrolige mudderarkitektur, hvor man bruger store kampsten som fundament. Vi går en tur gemmen den lille by som er fyldt med huse i en labyrint af skyggefulde gange og nyder de smukke haver, de åbne terrasser og den frodige vegetation ved Wadi Ghuls høje klippevægge. Frokosten nyder vi på en lille lokal restaurant.

Herefter venter en enestående naturoplevelse, når vi kører op ad Omans højeste bjerg, det 2.980 meter høje Jebel Shams – Solens Bjerg. Her nyder vi det fascinerende bjerglandskab, som folder sig ud i Akhdarbjergene. Fra plateauet er der en formidable udsigt langs klippevæggene i de imponerende bjergslugter, der også er kendt som Arabiens Grand Canyon.

Herfra kører vi retur til vores dejlige resort i bjergene ved Saiq-plateauet. Under aftenens middag er der rig lejlighed til at dele dagens store oplevelser med hinanden.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.  

Udsigt over Wadi Ghul, Arabiens Grand Canyon.

Udsigt over Wadi Ghul, Arabiens Grand Canyon.

6. dag: Wahiba Sands-ørkenens stemning af 1001 nats eventyr

Det er blevet tid til at forlade bjergområdet, og vi sætter os i bilerne for at køre ned mod Wahiba Sands-ørkenlandskabet. Vi kører igennem et spektakulært landskab med vidtstrakte sandsletter på begge sider af vejen. Sandets gulorange farve er delvist dækket af sortbrune stenmarker og ligner et stort kludetæppe. Undervejs ser vi kameler, geder og æsler, der altid er på jagt efter noget spiseligt gemt i sandet eller langs vejene. 

Midt i ørkenen stopper vi ved den evigt grønne oase Wadi Bani Khalid, som er den mest berømte i hele regionen. Året rundet er her en kontinuerlig vandstrøm, så stedet her tørrer aldrig ud. Oasen er omgivet af store palmer, og det klare turkis- og safirfarvede vand lokker til en svømmetur. Bemærk, at dresscode for svømning i offentligheden indebærer at man bærer shorts og t-shirt, hvilket er gældende for både mænd og kvinder. Vi nyder vores picnic i de maleriske omgivelser inden vi fortsætter ind i ørkenen.

Vi gør opmærksom på, at såfremt det regner eller har regnet i dagene før, kan vi ikke besøge Wadi Bani Khalid. 

Vores chaufførerer lukker lidt luft ud af bildækkene, så vi bedre kan køre i sandet. Det er nemt at blive draget af Omans enorme sandørken med verdens største sandklitter, der er op mod 100 meter høje. Her er meget stille, og solen står næsten lodret over det rødgyldne og bløde sand.

Omanerne besøger ofte ørkenen i weekenderne, hvor de slapper af og morer sig med bilræs op og ned ad sandklitterne, og om aftenen bliver der spillet og sunget under den åbne stjernehimmel. Her er ingen veje, men måske vi støder på et par kamelspor og en beduinfamilie.  Beduinerne lever af dyrehold med geder og kameler. Deres boliger består af telte lavet af vævede fåreuldstæpper. Beduinerne er meget gæstfri, og måske er vi heldige at blive inviteret på omani-kaffe og søde dadler.

Vi overnatter i Sama Al Wasil Camp, som ligger i en flad dal omgivet af sandklitter i forskellige højder. Her bor vi i enkle værelser (dog med privat bad og toilet), og mon ikke de fleste får følelsen af at være fuldstændig afskåret fra omverdenen. Nyd stilheden, landskabet, den fantastiske skønhed og denne unikke ørkenoplevelse, som nok er det tætteste, vi kommer på 1001 nats eventyr. 

Nyd solnedgangen over det uendelige landskab - det er en af de oplevelser, du aldrig vil glemme!

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost (picnic) og middag. 

Den idylliske oase Wadi Bani Khalid.

Den idylliske oase Wadi Bani Khalid.

Ekstraarrangement: Køretur i Wahiba Sands-ørkenens klitter
Har du mod på flere eventyr kan du kommer på en 25 minutters køretur, hvor man kører ræs op og ned af de høje sandklitter, alt imens sandet hvivler rundt omkring hjulene. En aktivitet der er særlig populær blandt de lokale omanere. Pris per person kr. 325,-

Køretur i Wahiba Sands-ørkenens sandklitter.

Køretur i Wahiba Sands-ørkenens sandklitter.

7. dag: Sur City, Wadierne Tiwi og Shab, Bimmah og Muscat 

Efter en nat under den stjerneklare himmel skal vi tilbage til civilisationen, og dagens første køretur bringer os ud til kysten og byen Sur, der engang var et vigtigt knudepunkt for handelen med Indien og Kina. Havet spiller stadig en vigtig rolle for byen, ligesom det er her, de typiske omanske dhows bygges. Vi tager et kig ind i dhowværftet og ser hvordan disse elegante arabiske sejlbåde fremstilles uden brug af søm og stort set efter de samme principper som før i tiden. 

Vi fortsætter langs kysten og laver en lille afstikker til Wadi Tiwi, hvor vi nyder området. Har du lyst, kan du gå med rejselederen på en lille tur langs de tørre floddales smalle stier til vandbassinerne. Vi fortsætter i vores biler til Wadi Shab og krydser til fods en lille sø til dalen. Vi spadserer gennem klippevægge og overdækkede palmehaver, og undervejs kommer vi forbi utallige bassiner og små søer. Vandet løber ned ad stenene, og den rislende lyd følger os overalt.

Når vi har nydt det spektakulære område følger vi stien tilbage til parkeringspladsen og kører videre ad den naturskønne vej til Bimmah Sinkhole, et kalkstenskrater, hvis oprindelse går tilbage til det sidste århundrede. Krateret bliver fyldt med vand fra undergrunden, og det turkise vand er en smuk kontrast til det golde krater. 

Vi fortsætter til Muscat, hvor vi har sidste overnatning på vores allerede kendte Hotel Radisson Blu Muscat. Det er næsten som at være kommet hjem, og selvom det ikke er mange dage siden vi var her sidst, så føles det sådan efter de sidste dages mange indtryk og oplevelser. Vi mødes i restauranten til aftenens middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost. 

Bimmah Sinkhole, et kalkstenskrater med turkis vand.

Bimmah Sinkhole, et kalkstenskrater med turkis vand.

8. dag: Eventyrlige Muscat

Sov længe, pak din bagage og nyd formiddagen på hotellet. Vi tjekker ud kl. 12.00, og forude venter spændende oplevelser i Omans interessante hovedstad Muscat.

Fra hotellet kører vi til en lokal restaurant for at nyde en frokost, og efterfølgende fortsætter vi forbi gamle købmandshuse til den østlige del af byen. Mellem de portugisiske fæstninger Mirani og Jalali fra det 16. århundrede finder vi et af sultanens seks paladser, Al Alam, som bruges til officielle begivenheder. Ikke langt herfra skal vi besøge Nationalmuseet, som er landets flagskib, der på forbilledlig vis fortæller om Omans mangfoldighed.

Herfra går udflugten videre til Muscats gamle bydel, der oser af arabisk atmosfære og charme. Her fornemmer man for alvor landets historie, det lokale liv og hovedstadens sande kultur. Her skal vi besøge Bait Al Zubair-museet, som ligger i et smukt restaureret hus, der engang har fungeret som bolig for en omansk familie. Museet har en imponerende samling af historiske effekter såsom våben, smykker, klædedragter, mønter og redskaber, der tilsammen giver os et godt indblik i det daglige liv, traditionerne og historien. Efterfølgende nyder vi en frokost på en af de hyggelige lokale restauranter. 

Som vi oplevede i går, har Oman en lang og stor tradition for bådbyggeri, men i dag bygger kun få familier de traditionsrige dhow-både i træ. Sidst på eftermiddagen tager vi ud på en herlig to timers sejltur med dhow langs Muscats historiske kyststrækning. At mærke bådens lette vuggen på havet og høre bølgerne skvulpe mod kysten er en afslappende oplevelse. Vi nyder solnedgangen over den den eksotiske hovedstad, der funkler i baggrunden, inden vi vender tilbage mod land.  

Dagens sidste oplevelse er det gamle overdækkede marked, Muttrah Souk. Her oser af eventyr og orientalsk stemning med boder, der tilbyder guld, tæpper, tørklæder, farverigt tøj, kunsthåndværk og meget andet. Luften er indhyllet i en aroma af krydderier, sandaltræ og røgelse, som befandt vi os midt i eventyret om Aladdin og hans vidunderlige lampe. Her får du lidt tid på egen hånd, inden vi mødes på en i områdets kendte lokale restauranter for at nyde typiske omanske retter, mens arabisk oud-musik spiller blidt i baggrunden. En dejlig afslutning på en rejse fyldt med eventyr. 

Ca. kl. 21.00 kører vi mod lufthavnen, hvorfra vi flyver med Turkish Airlines natflyver via Istanbul til København. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Der er gode muligheder for at gøre sig en god handel i Muttrah-souken i Muscat i Oman.

Der er gode muligheder for at gøre sig en god handel i Muttrah-souken i Muscat i Oman.

9. dag: Hjemkomst

Vi ankommer i København ved 10-tiden. 

Hotelinformation

Radisson Blu Muscat****, Muscat
VisSkjul

Radisson Blu Muscat ligger centralt i Muscat i bydelen Al Khuwair, som er en af de mest velstående og moderne bydele i byen. Fra hotellet er der ca. 500 meter til Al Khuwair shoppingcenter, ca. 350 meter til Al Khuwairs grønne bypark, og området er et godt miks af kommercielt område kombineret med boligkvarterer.

Hotellet har 153 værelser, to restauranter, tre barer, fitnesscenter, wellnesscenter (mod betaling) og et dejligt udensdørs haveanlæg, hvor man finder den opvarmede pool. 

Værelser

Ophold i superior dobbeltværelse på ca. 30 m2 med espressomaskine, tv, minibar, sikkerhedsboks, strygejern og -bræt, gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer. 

Velkommen til Hotel Radisson Blu i Muscat i Oman.
Velkommen til Hotel Radisson Blu i Muscat i Oman.
Hotellets poolområde.
Hotellets poolområde.
En af hotellets restauranter, Olivos, ligger smukt med en terrasse ud til hotellets poolområde.
En af hotellets restauranter, Olivos, ligger smukt med en terrasse ud til hotellets poolområde.
Eksempel på superior dobbeltværelse.
Eksempel på superior dobbeltværelse.
Eksempel på badeværelse.
Eksempel på badeværelse.

DusitD2 Naseem Resort****, Jebal Akhdar
VisSkjul

Nyere resort bygget i Jabal Akhdar bjergene beliggende to kilometer over havets overflade. Hotellet er et større resort beliggende som et moderne skjulested tæt på Saiq plateauet omgivet af fascinerende naturscenerier. 

Hotellet byder på 253 værelser fordelt 52 selvstændige bygninger i resortets område. Der findes to restauranter, bar, udendørs opvarmet pool, wellness center (mod betaling), spa (mod betaling) samt fitnesscenter. 

Værelser

Vi bor i deluxe dobbeltværelse på ca. 32 m2 der ligger i mindre fireetagers bygninger i et af resortets rolige områder. Bagagen håndteres af hotellets personale.

På værelserne findes større overdækket terrasse eller balkon, aircondition,  te- og kaffefaciliteter, sikkerhedsboks, strygejern og -bræt, tv, telefon, gratis WiFi, badekåbe og tøfler samt badeværelse med hårtørrer.

Velkommen til DusitD2 Naseem Resort Jabal Akhdar i Oman.
Velkommen til DusitD2 Naseem Resort Jabal Akhdar i Oman.
Pool- og haveområdet by night.
Pool- og haveområdet by night.
Terrasse-restaurant ved hotellets poolområde.
Terrasse-restaurant ved hotellets poolområde.
Morgenmadsbuffeten på hotellet.
Morgenmadsbuffeten på hotellet.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

Sama Al Wasil Desert Camp**+, Wahiba Sands
VisSkjul

Sama al Wasil Desert Camp ligger omgivet af sandklitter i Sharquiya, der er en del af Wahiba Sands-ørkenen. Her får man virkelig følensen af at være langt fra civilisationen, hvor man blot skal nyde den unikke oplevelse under den sorte ørkenhimmels klare stjernenat.

Midt i lejren ligger det store beduintelt, hvor vi skal nyde vores måltider. Der findes ikke en egentlig klassificering af campen, men vi vurderer den til at være ca. lidt under middelklasse.

Her er ikke den store luksus men det er oplevelsen i det unikke ørkenområde, der gør et ophold til et af rejsens absolutte højdepunkter. 

Værelser

Vi bor i enkle standard-hytter på ca. 15 m2 med privat bad og toilet, tv og loftsventilator. Hytterne er forholdsvise simple og enkelt indrettet. 

Velkommen til Sama Al Wasil Desert Camp i Wahiba Sands-ørkenen i Oman.
Velkommen til Sama Al Wasil Desert Camp i Wahiba Sands-ørkenen i Oman.
Der er en helt særlig
Der er en helt særlig
Spiseteltet ved Sama Al Wasil Desert Camp.
Spiseteltet ved Sama Al Wasil Desert Camp.
Spiseteltet ved Sama Al Wasil Desert Camp.
Spiseteltet ved Sama Al Wasil Desert Camp.
Standardhytter set udefra.
Standardhytter set udefra.
Eksempel på standard-hytte.
Eksempel på standard-hytte.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Information om rejser til Oman

Pas og visum

Der kræves ikke visum for danske statsborgere til Oman, hvis dit ophold er under 14 dage. Det er dog påkrævet med et pas, der er gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejsedato, og der må ikke være israelske stempler i passet.

Vi gør desuden opmærksom på, at ingen sider i passet samt indersiden af omslaget må være beskadiget ved f.eks. at være iturevet eller på anden vis ødelagt, da man derved risikerer at blive afvist ved indrejse.

Drikkepenge

I Oman er det kutyme at give drikkepenge, og det er en del af hverdagen og landets kultur. Det er også en del af lønnen for de ansatte i servicebranchen, som man derfor bør respektere. På rejsen er der inkluderet drikkepenge til chauffør, lokalguider og på spisesteder ved fælles måltider.

Dragerservice og drikkepenge på restauranter, når du er ude på egen hånd, er ikke inkluderet. Det er normalt at give 10% af regningens pris i drikkepenge, hvis beløbet ikke automatisk sættes på regningen. Vi understreger dog, at drikkepenge naturligvis er ganske frivilligt. 

Drikkevand

Det anbefales at købe mineralvand på flasker, som kan købes overalt.

Elektricitet

220 V. Stikkene er som de britiske med tre flade ben.

Fotografering

Det er forbudt at fotografere militære områder, grænseområder og lufthavne. Undgå at tage foto af mennesker uden at spørge først. Vil man fotografere mennesker, bør man spørge om tilladelse. Tilslørede kvinder og unge piger ønsker normalt ikke at blive fotograferet.

Indkøb

Oman er et dyrt land, men her er spændende indkøb som f.eks.: Parfume, krydderier, gamle kobber ting, arabiske kaffekander og kashmir tørklæder.

Klima

Oman har et behageligt klima. Selv om der er cirka 30 grader er det en tør varme. I Muscat kan der være lidt køligt om morgenen og om aftenen.

April: Muscat: 26-30 grader
November: Muscat: 20-30 grader
April: Jebal Akhdar: 15-24 grader
November: Jebal Akhdar: 10-19 grader

Påklædning

Medbring løsthængende tøj, der kan tages af og på efter behov. Tækkelig påklædning for kvinder er påkrævet med nederdel under knæet og tildækkede skuldre. Mænd skal være iklædt bluser med ærmer og lange bukser, selv om der de sidste år er blødt lidt op på dette. Stramtsiddende tøj, korte bukser og badetøj er forbudt for både mænd og kvinder (undtagen på stranden).

Ved besøg i Den Store Moské skal kvinder medbringe tørklæde til at svøbe om hals og hoved, langærmede bluse og nederdel, der får ned til anklerne. Mod betaling kan man leje en dragt ved indgangen. Mændene skal være iklædt skjorte med lange ærmer. Medbring desuden gode vandresko, sandaler, solbriller, solhat og badetøj (bikini er ikke tilladt).

Takt og tone

Ved besøg i moskéer og private hjem skal mange altid tage skoene af, inden man går ind. Bydes man på mad, skal man benytte højre hånd. Hilser man på en person af modsatte køn, ser man ikke vedkommende i øjnene. Oftest giver en mand ikke hånd til en omansk kvinde. Når man spiser hos en privat familie, sidder man ofte på gulvet evt. med en pude i ryggen, og fodsålerne må aldrig vende direkte mon en omani.

Tidsforskel

+ 2 timer.

Toldfrie varer

Der må indføres et karton cigaretter og en liter spiritus pr. person ved indrejse i Oman. Det skal bæres på en diskret måde, så det ikke er synligt i lufthavnen. Alkohol kan indtages på hotelværelset. Blade med letpåklædte mennesker må ikke medbringes, det gælder også reklame for undertøj.

Vaccinationer

Der kræves ingen. Statens Seruminstitut og Rejseklinikken anbefaler dog visse vaccinationer. Se evt. www.rejseklinikken.dk eller www.vaccination.dk. Vi anbefaler at tage kontakt cirka seks uger før afrejse for nærmere information. Rejseklinikken i Charlottenlund (telefon 39 63 01 15) giver 10% i rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation.

Valuta

Omanske rialer (OMR). Der kan hæves penge med kreditkort i kontantautomater både i lufthavnen og flere steder i byerne. Kreditkort accepteres i vid udstrækning, men på markederne og i de små landsbyer betales der kontant. Medbring også nye og fine EUR i kontanter.