Blomstrende nyhed!

Mimosevandring ved Den Franske Riviera

Flyrejser
8 Dage

Tag med på vandreferie gennem tusindvis af gule, velduftende mimoser. I et fantastisk landskab vandrer vi langs det blå Middelhav og hvide sandstrande, gennem atmosfærefyldte landsbyer og forbi sneklædte bjergtoppe. 'La Route du Mimosa' er en fryd for alle sanser.

Det er et skønt natursceneri, når de gule mimosetræer blomstrer i Provence. Tusindvis af træer med milliarder af runde blomster lyser op i landskabet fra slutningen af januar til begyndelsen af marts som et tegn på starten af det sydfranske forår. Mimoseruten strækker sig over 130 kilometer og går gennem otte maleriske landsbyer med smukke stenhuse og blomstrende mimosetræer. Stå på...

Tag med på vandreferie gennem tusindvis af gule, velduftende mimoser. I et fantastisk landskab vandrer vi langs det blå Middelhav og hvide sandstrande, gennem atmosfærefyldte landsbyer og forbi sneklædte bjergtoppe. 'La Route du Mimosa' er en fryd for alle sanser.

Det er et skønt natursceneri, når de gule mimosetræer blomstrer i Provence. Tusindvis af træer med milliarder af runde blomster lyser op i landskabet fra slutningen af januar til begyndelsen af marts som et tegn på starten af det sydfranske forår. Mimoseruten strækker sig over 130 kilometer og går gennem otte maleriske landsbyer med smukke stenhuse og blomstrende mimosetræer. Stå på en bakketop, og se ud over det kuperede landskab, hvor de gule træer lyser op, og det blågrønne Middelhav funkler i baggrunden. Festivaler og parader finder jævnligt sted i de små landsbyer i denne periode, og det er generelt en god årstid at besøge Rivieraen, fordi der er færre besøgende.

Mimosetræerne står som klare sole i de otte byer, vi besøger til fods og med bus. Vi starter i Bormes-les-Mimosas, hvor vi bor på et skønt boutique hotel, og herfra kommer vi gennem Le Rayol-Canadel-sur-Mer. Vi bor også i hjertet af den verdensberømte by Cannes, som er et godt udgangspunkt til rutens øvrige byer, St. Maxime, St. Raphaël, Mandelieu-la-Napoule, Tanneron, Pégomas og Grasse. Rejsen går ligeledes til kanalbyen Port Grimaud, kendissernes by St. Tropez, de idylliske landsbyer Pont du Loup og Tourrettes sur Loup, og så tager vi en sejltur til munkeøen St. Honorat. Smukkere og mere eventyrlig vandreferie skal man lede længe efter.

Vandreturenes sværhedsgrad varierer fra let til mellemsvær. Vi har nøje udvalgt rutens bedste vandreture, som er meget varierede. Ind imellem går det opad, men vi tager det i roligt tempo og nyder naturen. Undervejs er der også tid til picnic og måske en friskbagt croissant med en café au lait på en de stemningsfulde caféer. Selvom vi rejser på den ideelle årstid, må vi tage forbehold for ændring af blomstringstiden, da det afhænger af vejrhold – sådan er naturen så dejlig uforudsigelig!

Kort over Sydfrankrig - Mimosevandring

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.530,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
535,-
Obl. administrationstillæg
69,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Nice t/r
  • Alle skatter og afgifter p.t. kr. 360,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 nætter i Bormes-les-Mimosas på Hostellerie du Cigalou***
  • 5 nætter i Cannes på Clarion Suites Cannes Croisette****
  • 7 x morgenmad
  • 2 x picnic (2. og 4. dag)
  • 4 x 3-retters middag (1. 3. 5. og 7. dag)
  • Mimosevandringer: Bormes-les-Mimosas til Cavalière Plage
  • Mimosevandring: Mandelieu-la-Napoule til Tanneron
  • Mimosevandring: Tanneron til Pégomas
  • Besøg på mimose planteskole
  • Byvandring i Le Rayol-Canadel-sur-Mer
  • Besøg i kanalbyen Port Grimaud
  • Besøg i St. Tropez med sejltur til St. Maxime
  • Besøg i St. Raphaël
  • Besøg på gartneriet Forcerie Vial
  • Sejltur til munkeøen Île St. Honorat og øvandring
  • Besøg i tårnet på Lérins-Abbedi
  • Besøg på blomsterfarmen Domaine de Manon
  • Besøg på parfumefabrik
  • Byrundtur i Grasse
  • Besøg i Pont du Loup
  • Besøg på konfekturefabrikken Confiserie Florian
  • Byvandring i Tourrettes sur Loup
  • ​Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Bormes-les-Mimosas

Om morgenen flyver vi fra København med Norwegian direkte til Nice. Herfra fortsætter vi langs kysten til middelalderlandsbyen Bormes-les-Mimosas, der er flot beliggende på en bjergskråning. Landsbyen har en skøn blanding af provencalsk- og middelhavsstemning og ligger lidt tilbagetrukket fra kystens mere turistede byer. Et perfekt udgangspunkt for vandreture langs Middelhavet. Vi bor to nætter i byen, der med de gamle huse med lyserøde tage er kendt for fremragende gastronomi og som en af Frankrigs mest blomsterrige byer. Her findes masser af caféer og restauranter, der byder på lækre delikatesser. Et spændende besøg venter på den lokale mimose-planteskole, hvor mimoseentusiaster har mere end 180 forskellige arter. Om aftenen nyder vi en dejlig 3-retters middag på en lokal restaurant i gåafstand fra hotellet.

2. dag: Mimosevandring: Bormes-les-Mimosas til Cavalière Plage

Fra Bormes-le-Mimosas går vi de cirka 100 meter ned mod havet, hvorfra vi fortsætter langs stranden til Cavalière Plage. En flot vandretur langs kysten til lyden af havets bølger. Undervejs hygger vi os med en picnic i det fri, inden vi med bus fortsætter til den lille fredfyldte landsby Le Rayol-Canadel-sur-Mer. Vi nyder livet i den pragtfulde landsby, der er omgivet af fyrre- og mimosetræer, og som har en dramatisk beliggenhed ved kysten. Med bus kører vi tilbage til vores hotel. Har du lyst kan du for egen regning tage med rejselederen på en hyggelig, lokal restaurant til en lækker middag. 

Let vandring: 10 km – ca. 3½ time

3. dag: Port Grimaud, St. Tropez, St. Maxime, St. Raphaël og Cannes

I dag kører vi til den idylliske kanalby Port Grimaud, der med snævre kanalgader på flere måder minder om Venedig. Vi har tid på egen hånd, inden vi fortsætter til den mondæne ferieby St. Tropez, der ligger på spidsen af en halvø. Udenfor sommersæsonen er det muligt at opleve byens charme med snævre gyder og spændende baggårde uden masseturismens indtrængen - og vi kan derfor fornemme suset fra de riges legeplads, som Brigitte Bardot var med til at skabe! Fra St. Tropez sejler vi på blot 15 minutter til St. Maxime, hvor der jævnligt i mimosesæsonen holdes små lokale blomsterparader. Med bus fortsætter vi til St. Raphaël, der nærmest ligger på stranden. Til fods oplever vi den charmerende by med Art Nouveau-bygninger og palmer langs promenaden. Kystens rødbrune stenklipper giver et andet farvespil med mimoserne og havets blå nuancer.

Efter en spændende dag ankommer vi til Cannes, hvor vi indlogerer os på et moderne hotel i fem nætter. Cannes kan opfylde de flestes ønsker både med kultur, gastronomi, shopping med mere. En herlig by kendt for den storstilede, internationale filmfestival af samme navn, og som et førsteklasses feriested ved Middelhavet. Om aftenen hygger vi os med middag på lokal restaurant nær hotellet. Tag eventuelt med på en lille aftentur til Cannes' enorme marina, hvor velhavernes flydende feriepaladser vukker ved kajen.

4. dag: Mimosevandring: Mandelieu-la-Napoule til Tanneron

Vi kører til Mandelieu-la-Napoule, der er én af Mimoserutens mest populære byer. Byen kaldes mimosernes hovedstad, fordi blomsterne vokser vildt på bjergskråningerne i baglandet. Ruten opleves smukkere og smukkere jo længere væk, vi kommer fra kysten. Vandreturen går lidt opad til foden af Alperne med de berømte mimoseskove, der er Europas største. Midt i det naturskønne område på toppen af en bakke ligger den lille landsby Tanneron omgivet af gule farver. Mængden og kvaliteten af blomsterne her er særlig høj. Det er et fantastisk skue, når mimoserne står i fuldt flor fra 519 meters højde med storslåede udsigter til alle sider. Undervejs nyder vi en picnic i det fri. På rutens sværeste strækninger er det muligt at køre med bus. Vi nyder skovens stilhed og blomsternes intense duft, inden vi kører tilbage til hotellet.

Mellemsvær vandring: 10 km – 4 timer

5. dag: Mimosevandring: Tanneron til Pégomas

Vi kører tilbage til den gule skov i Tanneron, hvor vi har tid til atter at nyde det blomstrende eventyr, inden vi besøger Forcerie Vial, der er en form for gartneri. Her hører vi om familiens passion for mimoser, og om hvordan man bedst kan bevare blomsten, så de holder så længe som muligt. I butikken ser vi, hvordan mimoserne bruges i både hvidvin og champagne. Måske frister en hjemmelavet mimosesirup, mimosebolsjer, mimosekage eller et duftende stykke mimosesæbe? Vandreturen går mod den lille maleriske by Pégomas, der ligger i en dal. Stier langs floden og i de omkringliggende haver er nærmest linet op med mimoser. Herfra med bus tilbage til Cannes. På lokal restaurant nyder vi en dejlig middag sammen.

Let vandring: 7 km – 3 timer

6. dag: Munkeøen Île St. Honorat

Udforsk Cannes på egen hånd om formiddagen. Oplev den berømte Boulevard de la Croisette med palmetræer, luksushoteller og butikker. Om eftermiddagen tager vi på en 20 minutters sejltur til den smukke og fredfyldte ø Île St. Honorat, der er et sandt paradis for naturelskere. Fra færgen er der en flot udsigt til Cannes. I middelalderen valfartede pilgrimme hertil, men øen blev angrebet flere gange og var i en periode blandt andet under spansk herredømme. Senere blev den købt af en rig skuespillerinde, som opholdt sig på øen i en længere årrække. I 1859 blev øen solgt til en biskop, som genskabte øens religiøse liv. I dag bor der cirka 20 munke på Lérins-abbediet. Har du lyst, så tag med på en vandretur rundt på øen, der kun er 1,5 kilometer lang og 400 meter bred. Stilhed og fordybelse præger turen langs kanten af det turkisgrønne hav. En ganske anden verden end på fastlandet! Med øens lokalguide besøger vi den del af klostret, som er åbent for besøgende. Vi tager forbehold for lukning ved religiøse arrangementer. Munkene producerer vin i topklasse til filmstjernerne i Cannes, og 35% af deres produktion sælges til Michelin-restauranter og hoteller. Munkene uddeler ikke smagsprøver, men vinen kan købes i klosterbutikken, hvor en flaske koster alt lige fra cirka 165 kroner til over 1.400 kroner!

7. dag: Grasse, Pont du Loup og Tourrettes sur Loup

Gemt i bjergene med udsigt til havet og omgivet af blomstermarker finder vi Grasse, der i flere århundreder har været centrum for verdens parfumeindustri. Duftstoffer fra blomsterne anvendes til parfumefremstilling. Op til 300 essenser kan indgå i en parfume, udvundet af planter efter forskellige metoder. Vi besøger den smukke blomsterfarm Domaine de Manon, der gennem generationer har produceret parfumeblomster. Farmen er især kendt for sine roser og jasmin, som Dior benytter til deres parfumer. Selvom vi ikke kommer i blomstringstiden, giver besøget et lille indblik i livet på en blomsterfarm. Et besøg på en af byens parfumefabrikker er ligeledes inkluderet. Her hører vi blandt andet om, hvordan de duftende mimoser indgår i produktionen af de verdenskendte parfumer. Vi tager på en lille rundtur i Grasses gamle bydel, inden vi fortsætter ind i det smukke bagland til den fashionable lille by Pont du Loup, der engang var Dronning Victorias feriested. Her besøger vi den kendte Confiserie Florian, en konfekturefabrik med sydfranske specialiteter: Marmelader, bolsjer, chokolade og karameller fremstillet af eksotiske blomster og frugter. Turen slutter i den yderst charmerende middelalderlandsby Tourrettes sur Loup, der nærmest klamrer sig til klipperne mellem to dybe slugter. Om aftenen nyder vi en dejlig middag på lokal restaurant i Cannes.

8. dag: Hjemrejse

Efter en velduftende og aktiv ferie i skønne Provence, er det blevet tid til at vende snuden hjemad. Ved middagstid forlader vi Sydfrankrig og flyver fra Nice direkte til København.

Hotelinformation

Hostellerie du Cigalou***
VisSkjul

Meget charmerende boutiquehotel med fantastisk beliggenhed midt i den middelalderlige landsby Bormes-les-Mimosas, kun 100 meter til markedet og seks kilometer til Middelhavet. Det lille familieejede hotel har udendørs pool, terrasse, have, bar og en hyggelig restaurant. Der er elevator til alle etager. Harmonien forstærkes af de 20 værelser i fransk stil, der alle er forskelligt indrettet. Hvert værelse har autentiske møbler, dekoration og farvevalg gennemført til mindste detalje. Alle med badeværelse med badekar, hårtørrer, tv, sikkerhedsboks, aircondition og gratis WiFi. Et hotel med en særlig atmosfære!

Læs mere om hotellet her.

Clarion Suites Cannes Croisette****
VisSkjul

Moderne hotel med fremragende beliggenhed i hjertet af Cannes, kun tre minutters gang til stranden og 200 meter til den berømte Promenade de la Croisette. Spændende butikker og restauranter næsten lige uden for døren. Hotellet har en flot udendørs pool, solterrasse, have, spa med sauna, hammam med tilbud om massage- og skønhedsbehandlinger, bar og restaurant. Alle 114 værelser har veludstyret kitchenette med opvaskemaskine, badeværelse med badekar, hårtørrer, minibar, tv, sikkerhedsboks, aircondition og gratis WiFi. Hotellet har elevator.

Læs mere om hotellet her.
 

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Information om din rejse til Frankrig

Mimosevandringer

Vandreturene ligger fra let til mellemsvært niveau. De forholdsvis lette mimosevandringer foregår langs hvide sandstrande, en tur på landet, gennem eventyrlige landsbyer og skove til foden af Alperne. Den middelsvære mimosevandring ligner et stort stykke af vejen den lette, men byder også på mindre stigninger. Der er mange vandrestier i hele området af forskellige sværhedsgrader, men vi har nøje udvalgt de bedste vandreture, hvor vi kan tage det roligt og nyde naturen undervejs.  

Pakketips til vandreferien

Til vandreturene anbefaler vi, at du medbringer godt fodtøj, en vandflaske, en behagelig rygsæk og eventuelt en vandrestav. 

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftig mønster, så man ikke glider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter anklerne. 

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat på grund af for eksempel løse småsten, klippestykker eller våde sten, kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, vindjakke eller trøje samt alt det løse (f.eks. kamera, mobiltelefon osv.). Husk varm påklædning til typisk 11-13 graders varme.