Lækkert 4-stjernet skib!
Krydstogter
8 Dage

Oplev den smukkeste del af Donau på et cykelkrydstogt gennem Tyskland, Østrig, Slovakiet og Ungarn. Her kan du nyde veltilrettelagte cykelruter gennem imponerende landskaber og besøg i tre fantastiske hovedstæder i Østrig, Ungarn og Slovakiet. Vi sejler med et unikt 4-stjernet katamaran-flodkrydstogtskib og har inkluderet helpension ombord.

Kombinér et lækkert flodkrydstogt på Donau med veltilrettelagte cykelture langs floden ad fredelige og flade cykelstier. Vi starter krydstogtet i Sydtyskland, følger Østrigs romantiske rute, passerer Slovakiets flodbredder og runder Ungarns storslåede hovedstad Budapest - inden vi tager turen tilbage igen. Vi har inkluderet rundvisning med bus eller til fods i de tre...

Oplev den smukkeste del af Donau på et cykelkrydstogt gennem Tyskland, Østrig, Slovakiet og Ungarn. Her kan du nyde veltilrettelagte cykelruter gennem imponerende landskaber og besøg i tre fantastiske hovedstæder i Østrig, Ungarn og Slovakiet. Vi sejler med et unikt 4-stjernet katamaran-flodkrydstogtskib og har inkluderet helpension ombord.

Kombinér et lækkert flodkrydstogt på Donau med veltilrettelagte cykelture langs floden ad fredelige og flade cykelstier. Vi starter krydstogtet i Sydtyskland, følger Østrigs romantiske rute, passerer Slovakiets flodbredder og runder Ungarns storslåede hovedstad Budapest - inden vi tager turen tilbage igen. Vi har inkluderet rundvisning med bus eller til fods i de tre hovedstæder Wien, Bratislava og Budapest, samt i den sydtyske start- og målby Passau. Vi sejler med en flot 4-stjernet katamaran, og hver dag nyder vi skibets store morgenbuffet samt 4-retters middage ombord. Til cykelturene sørger skibets kok for frokostmadpakker. 

Vi cykler mellem 22 og 59 kilometer om dagen, hovedsageligt ad asfalterede cykelstier uden biltrafik. Landskabet langs Donau er for det meste fladt, og vi benytter skibets moderne cykler, udstyret med cykelkort og tasker. Cykellejen er naturligvis inkluderet i rejsens pris. Hvis du ønsker lidt ekstra medvind på turen, er der desuden mulighed for at bestille en elcykel, der gør turen let som en leg. Du sætter selv tempoet og har rig mulighed for at følge en pludselig indskydelse undervejs. Det er helt op til dig, om du vil følges med rejselederen, cykle alene eller måske danne gruppe med nye bekendtskaber undervejs på ruten.

Kort - Cykelkrydstogt på Donau - Sommer 2022

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på øvre dæk med balkon
3.700,-
Dobbeltkahyt på promenadedæk med balkon
4.700,-
Dobbeltkahyt på hoveddæk som enekahyt
3.600,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk med balkon som enekahyt
5.600,-
Cykel med 7-8 indvendige gear og fodbremse
0,-
Cykel med 21 udvendige gear og håndbremse
0,-
Leje af elcykel
750,-
Drikkepakke ombord
875,-
Afbestillingsforsikring
875,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-München t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 498,-
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 7 nætter ombord på MS Primadonna****+
  • Velkomstdrink ombord
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • 6 x frokost-madpakke (2.-6. dag) 
  • 20 minutters massage på skibet
  • Leje af cykel, inkl. taske og kort
  • Cykeltur fra Schlögen til Linz
  • Cykeltur fra Tulln til Wien 
  • Byrundtur i "Wien by night"
  • Cykeltur fra Komárno til Esztergom
  • Byrundtur i Budapest
  • Cykeltur i Budapest til Magretheøen
  • Byvandring i Bratislava
  • Cykeltur i omegnen af Bratislava
  • Cykeltur fra Krems til Pöchlarn
  • Byvandring i Passau
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet, værdi kr. 540,-
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Cykler

Vi benytter cykler med lav indstigning, cykeltasker og medfølgende pumpe og lås. Cyklerne er enten med 21 udvendige gear og håndbremser eller med 7-8 indvendige gear og fodbremse. 

Du vælger hvilken cykel, du ønsker ved bestilling. Der er mulighed for at bestille elcykel mod tillæg. Hvis du ønsker elcykel, skal den bestilles samtidig med rejsen. 

Du skal medbringe og benytte egen cykelhjelm og egen refleksvest, da dette påkræves i visse lande. Bemærk: Du må ikke medbringe en Hövding eller lignende som cykelhjelm.

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til aktive rejser, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken.  Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Passau og vores skib

Vi flyver med Lufthansa direkte fra København til München. Fra lufthavnen kører vi mod Passau, hvor vi er fremme først på eftermiddagen ved vores skib MS Primadonna. Her bliver vi budt på en velkomstdrink og får introduceret besætningen, inden vi om aftenen nyder en dejlig 4-retters middag i skibets restaurant. 

Inkluderede måltider: Middag.

MS Primadonna i aftenskumringen.

MS Primadonna i aftenskumringen.

2. dag: Cykeltur fra Schlögen til Linz

Vi vågner i Schlögen, hvor Donau slynger sig med 180 graders sving gennem det betagende landskab. Her får vi udleveret vores cykler og frokostmadpakker, og så er vi klar til første etape ad Donau Radweg. Den asfalterede og skiltede cykelsti følger floden gennem Kaiserau-dalen. Vi kører på den sydlige side af floden og passerer undervejs den hyggelige provinsby Aschach, hvor du kan holde en velfortjent kaffepause på en lille fortovscafé. Du bestemmer selv tempoet og kan også tage hul på frokostmadpakken, når det passer dig.

Ruten fortsætter via Ottesheim til Linz, hvor skibet er sejlet i forvejen og venter på os. Efter aftenens middag fortsætter sejladsen østpå med kurs mod Tulln.

Dagens etape: Cirka 56 kilometer

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udsigt over Schlögen.

Udsigt over Schlögen.

3. dag: Cykeltur fra Tulln til Wien og byrundtur i Wien "by night"

Tidligt om morgenen lægger skibet til kaj i Tulln, der er kendt som Østrigs blomsterby på grund af de mange rosenbede i gadebilledet. Inden dagens cykeltur er der mulighed for at besøge Egon Schiele museet i Tulln på egen hånd og beundre den østrigske kunstmalers ekspressionistiske værker. På dagens lette etape er der god tid til at stå af cyklen undervejs. Måske frister en gåtur gennem Kahlenbergdorfs vinmarker og et køligt glas hvidvin i de skønne omgivelser? 

Når vi ankommer til skibet ved kajpladsen i udkanten af Wien, kan du enten parkere cyklen og tage toget ind til Wiens centrum, eller du kan fortsætte på to hjul. Det er en fornøjelse af cykle på opdagelse i Wien, da man nemt kan komme rundt mellem seværdighederne, og langt de fleste gader har cykelstier. 

Efter aftenens middag på skibet er vi inviteret på en flot byrundtur med bus i "Wien by night", hvor vi hører mere om byen fra en engelsktalende lokalguide. Vi har allerede set det meste i løbet af dagen, men såfremt du har overskud til det, er de smukke monumenter et ganske særligt syn om aftenen. 

Dagens etape: Cirka 31 kilometer (med Wien ca. 50 km)

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Operaen er en af mange bygninger i Wien der er flot oplyst om aftenen.

Operaen er en af mange bygninger i Wien der er flot oplyst om aftenen.

Afr. 4. dag: Cykeltur fra Esztergom til Szentendre 

Efter nattens sejlads lægger vi til kaj i den ungarske by Esztergom, som tidligere var Ungarns hovedstad. Vi starter dagen med besøge den enorme katedral, der troner fra byens højeste punkt. Det er Ungarns største, og den enorme kirke er en populær attraktion.

Efterfølgende cykler vi ad bilfrie stier langs Donau på højre flodbred frem til byen Szob, hvor vi skal krydse flyden med en lille færge. På venstre flodbred fortsætter vi cykelturen og undervejs passerer vi flere hyggelige små landsbyer. Vores mål er Vác, som ligger i provinsen Pest ved Donau's bred. Vi skal igen med en lille lokal færge - denne gang til Tahitótfalu på Szentendre-øen, beliggende midt i floden. I land nyder vi det smukke landskab, som mest består af snorlige vinranker.

Vi krydser øen og fortsætter mod fastlandet via en lille bro frem til Szentendre by. Her stiger vi ombord på et tog til Budapest, hvor skibet ligger og venter på os. Togturen tager ca. 40 minutter. Såfremt du ønsker at cykle til Budapest, skal du lægge ca. 22 kilometer til dagens distance. Tilbage på skibet kan vi se frem til en dejlig middag, tilsat synet af Ungarns oplyste hovedstad. 
  
Dagens etape: cirka 59 kilometer

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Esztergom med den smukke Basilika.

Esztergom med den smukke Basilika.

5. dag: Byrundtur i Budapest med bus og cykel

Glæd dig til dagens byrundtur med bus i Budapest, hvor vi virkelige fornemmer byens elegance, historie og melankoli. Vi kommer forbi Skt. Stefan-katedralen, Ungarns Statsopera og byens vartegn, parlamentet, der er et arkitektonisk mesterværk fra 1904. Det engelske parlament var forbilledet, og arkitekten har hentet inspiration i både renæssancen og den gotiske arkitektur. Vi besøger desuden Borghøjen med den berømte Fiskerbastion og borgkvarteret med de hyggelige gader.

Efter frokost finder vi cyklerne frem og kører ad cykelstier til hjertet af byen. Her kan du vælge at udforske gågadernes butikker eller fortsætte med videre på cykel til Magretheøen - den store grønne oase midt i Donau. Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen, hvor vi sejler mod den sidste af rejsens tre smukke hovedstæder, nemlig Bratislava.  

Dagens etape: Cirka 22 kilometer

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udsigt over Budapest.

Udsigt over Budapest.

6. dag: Byvandring i Bratislava og cykeltur til omegnens seværdigheder

Om morgenen anløber vi Bratislava, hvor borgkomplekset hæver sig 89 meter over byen, og dens karakteristiske fire tårne kan ses fra lang afstand. Vi starter dagen med en byvandring i den gamle bydel med små gyder, elegante pladser og velholdte huse i hvide, gule og grønne nuancer. Den mest berømte af bygningerne er Primat-paladset, som er malet i en karakteristisk lyserød farve.

Der er flotte attraktioner i omegnen af Bratislava, som kan besøges på dagens anbefalede cykeletape. Devín Slot er bygget på toppen af en enorm klippe, lige der hvor Donau og Morava løber sammen. Man kan gå op til slotsruinerne og se bygningsværket samt den imponerende udsigt. Entreen ikke inkluderet. Fortsæt cykelturen nordpå langs Morava, og kør over den nye cykelbro til Østrig. Her ligger Maria Theresias smukke barokpalads Schloss Hof, som byder på skiftende udstillinger. De fornemme haver indbyder til at hvile benene, inden cykelturen tilbage til skibet i Bratislava. Entreen til Schloss Hof er ikke inkluderet.

Dagens etape: cirka 33 kilometer

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Cykeltur lang Morava.

Cykeltur lang Morava.

7. dag: Cykeltur gennem Wachaudalen fra Krems til Pöchlarn

Ca. kl. 09.00 lægger skibet til i Østrig i byen Krems, som er særligt kendt for sit smukke historiske centrum og sin beliggenhed med den omkringliggende Wachaudal, der er på UNESCO's Verdensarvsliste grundet sit unikke autentiske landskab.

Fra skibet kører vi til et af dalens mest berømte steder; Dürnstein der er fyldt med omskiftelig historie. Her sad Richard Løvehjerte fanget i Burg Dürnstein fra 1192 til 1193. Herfra fortsætter vi til den billedskønne by Weissenkirchen, der ligger ud til Donau mellem grønne bakker med vinmarker og tæt skov. Wachaudalen har i tusinde år været et paradis for vindyrkere, og netop her kan man smage nogle af Østrigs bedste vine.

Vi kommer også til den lille by Spitz, og i horisonten kan vi se det imponerende historiske benediktinerkloster i den østrigste by Melk, som ligger på høj klippe. Vi fortsætter frem til Pöchlarn, hvor MS Primadonna ligger og venter på os. Har du lyst kan du eventuelt gå på opdagelse i den lille by. Du skal blot sørge for at være tilbage på skibet inden afsejlingen kl. 17.00. Tilbage ombord kan vi nyde endnu en herlig middag, og mon ikke der er stemning for en drink og en svingom i baren efterfølgende?

Dagens etape: Cirka 48 kilometer

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

8. dag: Hjemrejse

Vi har god tid til at nyde morgenmaden, inden vi går fra borde i Passau kl. 10.00. Bagagen bliver opbevaret i bussen, mens vi ser nærmere på Passau, Bayerens Venedig, hvis historiske bydel oser af eventyrlig atmosfære.

Vi går en tur i de kringlede gader og nyder de barokke bygninger og den historiske atmosfære. Du får lidt tid på egen hånd til egne oplevelser og frokost, inden vi først på eftermiddagen kører mod München. Vi flyver med Lufthansa direkte til København, hvor vi lander først på aftenen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Farverige Passau.

Farverige Passau.

Hotelinformation

MS Primadonna ****+
VisSkjul

MS Primadonna er blandt de største og mest komfortable skibe på Donau med plads til 164 passagerer - og verdens eneste flodkrydstogtskib bygget som katamaran. Skibet blev bygget i 1998, renoveret i 2009 og sejler under østrigsk flag.

Skibets restaurant og panoramabar findes på promenadedækket. Soldækket byder på udendørs jacuzzi samt solstole og caféborde. Skibets mellemdæk rummer en 60 meter lang lobby med mange gode opholdspladser samt et glasgulv med kig til floden. I skibets teater kan man nyde udsigten til Donau gennem ni meter høje panoramavinduer. Desuden findes der wellnessafdeling på mellemdækket med jacuzzi og sauna samt mulighed for at bestille massage. Der er inkluderet 20 minutters gratis massage (delvis kropsmassage).

Måltider

I skibets panoramarestaurant serveres de inkluderede måltider, der består af stor morgenbuffet (american style) samt 4-retters middage. Frokostmadpakker til cykelturene udleveres i forbindelse med morgenmaden. Hvis man vælger at blive på skibet, serveres der en let 3-retters frokost. Alle måltider tilberedes på skibet, og køkkenet benytter hovedsageligt økologiske produkter fra østrigske leverandører. 

Drikkepakke

Ønsker du at forsøde tiden ombord, har du mulighed for at tilkøbe skibets drikkepakke, der består af 30 vouchers til skibets kaffe/te, øl, vin og vand (serveret i glas) fra kl. 12.00-24.00. En voucher gælder for en genstand. Drikkepakken skal bestilles af alle i kahytten.

Kahytter

Ombord på MS Primadonna er der 80 kahytter, hvoraf halvdelen ligger på de to parallelle hoveddæk i katamaranens konstruktion, mens den øvrige halvdel er større balkonkahytter fordelt på øvre dæk og promenadedæk. 

Grundprisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på det hoveddæk.

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Dobbeltkahyt på øvre dæk
  • Dobbeltkahyt på øvre dæk som enekahyt
  • Dobbeltkahyt på promenadedækket
  • Dobbeltkahyt på hoveddæk som enekahyt

Dobbeltkahytter på hoveddæk

Udvendige kahytter på ca. 11,5 m2 med to adskilte senge, hvoraf den ene seng oftest er en sovesofa, som kan slås op om dagen for at skabe bedre opholdsplads, samt aircondition, tv, minibar, skab og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne har et stor koøje, der ikke kan åbnes. Der kan forekomme støj under sejladsen på nedre dæk.
Denne kahytstype fås som enkeltkahyt mod tillæg.

Dobbeltkahytter på øvre dæk med balkon

Udvendige kahytter på ca. 16,5 m2 med dobbeltseng, der kan adskilles til to senge, samt en stor gulv-til-loft skydedør ud til egen balkon med bænkpladser. Derudover findes der sofa, aircondition, tv, minibar, skrivebord, skab og badeværelse med bruseniche samt hårtørrer. ​Denne kahytstype fås som enkeltkahyt mod tillæg.

Dobbeltkahytter på promenadedæk med balkon

Udvendige kahytter på ca. 16,5 m2 med dobbeltseng, der kan adskilles til to senge, samt en stor gulv-til-loft skydedør ud til egen balkon med bænkpladser. Derudover findes der sofa, aircondition, tv, minibar, skrivebord, skab og badeværelse med bruseniche samt hårtørrer.

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytterne er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytterne.

MS Primadonna.
MS Primadonna.
Kahyt på øverste dæk.
Kahyt på øverste dæk.
Den hyggelige restaurant på MS Primadonna.
Den hyggelige restaurant på MS Primadonna.
Det hyggelige Atrium i midten af skibet.
Det hyggelige Atrium i midten af skibet.