Inkl. halvpension og udflugter

Costa Tropical & Almuñécar · Langtidsrejse på Hotel Bahía Tropical · 2023 & 2024

Flyrejser
22 Dage

Der er så skønt ved Sydspaniens tropiske kyst. Her venter tre rolige uger under lune himmelstrøg ved pragtfulde Almuñécar med forkælelse, spændende udflugter og halvpension inkluderet. 

Den smukke kyststrækning Costa Tropical ligger på Spaniens sydkyst og er indgangsporten til mange af Andalusiens maleriske, hvide byer. Med klipper, små bugter og et mildt klima, som gør landskabet perfekt til dyrkning af eksotiske frugter og grøntsager, er Costa Tropical intet mindre end spektakulær og et dejligt sted at tilbringe tre ugers langtidsferie.

Vores lækre hotel finder du ved den charmerende by Almuñécar, som rummer mere end 3.000 års historie og ligger beskyttet af...

Der er så skønt ved Sydspaniens tropiske kyst. Her venter tre rolige uger under lune himmelstrøg ved pragtfulde Almuñécar med forkælelse, spændende udflugter og halvpension inkluderet. 

Den smukke kyststrækning Costa Tropical ligger på Spaniens sydkyst og er indgangsporten til mange af Andalusiens maleriske, hvide byer. Med klipper, små bugter og et mildt klima, som gør landskabet perfekt til dyrkning af eksotiske frugter og grøntsager, er Costa Tropical intet mindre end spektakulær og et dejligt sted at tilbringe tre ugers langtidsferie.

Vores lækre hotel finder du ved den charmerende by Almuñécar, som rummer mere end 3.000 års historie og ligger beskyttet af bjergkæder med udsigt til havet. Her bor du ved stranden og det azurblå Middelhav, og sammen hygger vi os med halvpension, inklusive vin til middagene.

Andalusiens skønne landskaber og spændende byer oplever vi på en perlerække af oplevelsesrige udflugter. På hotellet er der desuden inkluderet en lærerig paella-demonstration, hvor du hører om, hvordan Spaniens mest berømte ret og den spanske sommerdrik sangria tilberedes, samt en enkelt entré til hotellets lækre spa.

Udover de mange dejlige oplevelser, har du god tid til at nyde de smukke omgivelser, hygge over måltiderne samt lære området og hinanden at kende – og selvfølgelig komme helt ned i gear! Nyd livet på Almuñécars hyggelige torv, eller gå en tur gennem de stejle, krogede gader forbi hvidkalkede huse med blomsterdekorerede balkoner. På Costa Tropical har vi ganske enkelt sørget for, at rammerne for din langtidsrejse er helt ideelle.

Kort over Andalusien og Costa Tropial.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
3.699,-
Juniorsuite
3.799,-
Afbestillingsforsikring
735,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter ca. kr. 243,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Almuñécar på Hotel Bahía Tropical****
  • 21 x morgenmad (2.-22. dag)
  • Afr. 11/10, 16/10 og 26/10-2023: 20 x middag, ½ fl. vin og vand (2.- 21. dag)
  • Afr. 16/1, 22/1, 19/2, 29/2 og 7/3-2024: 21 x middag, inkl. ½ fl. vin og vand (1.- 21. dag)
  • Afr. 11/10, 16/10 og 26/10-2023: 1 x frokost, ½ fl. vin og vand (2. dag) 
  • 1 x entré til hotellets spa
  • Paella-demonstration, inkl. paellafrokost og sangria
  • Orienteringstur i lokalområdet
  • Byvandring i Almuñécar
  • Besøg hos skinkeproducent i Las Alpujarras
  • Halvdagsudflugt til Nerja og den hvide landsby Frigiliana
  • Heldagsudflugt til Granada og sigøjnerkvarteret Sacromonte
  • Heldagsudflugt til Malaga inklusiv lokalguide 
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Costa Tropical

Vi flyver med SAS eller Norwegian direkte fra København til Málaga, hvor vi bydes velkommen af vores dansktalende rejseleder. Herefter fortsætter vi til vores hotel ved Almuñécar, der skal være vores hjem på den tropiske kyst i Andalusien.

Afr. 11/10, 16/10, 26/10-2023: Grundet sen ankomst til Málaga vil der ikke være middag på ankomstdagen. Istedet har vi inkluderet en frokost på dag 2.

Inkluderede måltider: Middag.

2. dag: Costa Tropical

I dag står vi op til den første dag i vores nye omgivelser. Vi har god tid til at nyde morgenmaden, inden rejselederen inviterer os ud på en hyggelig lille spadseretur i lokalområdet, så du kan lære lidt om byen og lokalområdet. Tilbage på hotellet vil rejselederen give dig nogle praktiske råd og gode tips til ferien ligesom, du får information om, hvilke dage de inkluderede udflugter foregår. 

Afr. 11/10, 16/10, 26/10-2023: Vi er tilbage på hotellet midt på dagen, og her hygger vi os sammen med en dejlig frokost. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Stranden i Almuñécar.

Stranden i Almuñécar.

3. dag: Byvandring i Almuñécar

Vi tager på en flot spadseretur langs havet til Almuñécars gamle bydel, der klynger sig til klippetoppen San Cristóbal, hvor vi finder den gamle borg. Livet i den gamle bydel føles, som om det har stået stille i mange år - uforandret, autentisk og utroligt hyggeligt.

Vi fortsætter med en byvandring i de stejle gader, hvorefter der er tid på egen hånd ved det hyggelige og meget stemningsfulde torv. Sammen tager vi tilbage på hotellet, hvor der er god tid til afslapning, inden vi hygger os med aftenens middag. Er man ikke færdig med at snuse rundt i Almuñécars gamle bydel, kan man også nemt tage en lokal bus tilbage til hotellet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den gamle borg i Almuñécar.

Den gamle borg i Almuñécar.

4.-21. dag: Ophold på Costa Tropical

Man keder sig bestemt ikke på en langtidsferie! Vi har arrangeret en række forskellige, spændende udflugter, som vi tager på sammen med rejselederen, der kender området særdeles godt og kan alle de gode historier.

I løbet af rejsen arrangerer hotellet næsten dagligt forskellige aktiviteter og har løbende aftenunderholdning. Under dit ophold har du også mulighed for at deltage på udflugter og vandreture, som rejselederen arrangerer og fortæller mere om på rejsen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

22. dag: Hjemrejse

Efter tre skønne uger på Sydspaniens tropiske kyst er vi tanket op med solskin og klar til at vende hjem med dejlige ferieminder i bagagen. Vi flyver med SAS eller Norwegian direkte fra Málaga til København.
 

På rejsen er følgende udflugter og aktiviteter inkluderet:

Aktivitet: Paella-demonstration, inkl. paella og sangria

En rigtig hyggelig og lærerig oplevelse på hotellet, hvor vi hører om, hvordan Spaniens mest berømte ret paella tilberedes. Paella er en skøn krydret risret med de karakteristiske gule ris og masser af lækre, lokale ingredienser. Det populære måltid spises ofte til lokale byfester, hvor kokkene benytter store pander på op til syv meter i diameter.

Kokken viser os desuden hemmeligheden bag den ultimative spanske sommerdrink sangria. Den blodrøde og velsmagende drink er en blanding af rødvin, frugt og andre ingredienser. Efter den hyggelige seance nyder vi paellaen med et glas sangria til.

Den klassiske spanske Paella.

Den klassiske spanske Paella.

Udflugt: Bjergområdet Las Alpujarras

Vi tager på en interessant halvdagsudflugt til det smukke bjergområde Las Alpujarras, der er en del af Sierra Nevada. Området består af frodige bakker, indbydende dale, maleriske landsbyer og rislende vandløb. Vi kører et stykke langs kysten, hvorefter vi fortsætter ind i landet via en enorm slugt, som gennem årtusinder er formet af floden Guadalfeo. Undervejs kommer vi gennem nogle af Andalusiens charmerende, hvide landsbyer, Pueblos Blancos. Hele området bærer præg af berbernes tilstedeværelse med de mange landsbyer på bjergsiderne, og selvom maurerne har været forsvundet i mere end 1.300 år, så er den arabiske påvirkning allestedsværende. 

Vi holder pause i Granandas skjulte perle, den lille idylliske bjerglandsby Pampaneira, hvor vi nyder livet i de smalle gyder med velholdte, smukke huse. Nær Pitres besøger vi et skinketørreri, hvor tusindvis af de berømte Jamón Serrano-skinker hænger til tørre. Her hører vi om processen og får smagsprøver på det lækre produkt.

Den lille idylliske bjerglandsby Pampaneira.

Den lille idylliske bjerglandsby Pampaneira.

Udflugt: Den hvide landsby Frigiliana og fashionable Nerja 

Glæd dig til en malerisk halvdagsudflugt til Frigiliana og feriebyen Nerja, der ligger ufattelig smukt ved foden af Sierra de Almijara-bjerget. I bus kører vi ind i baglandet til Frigiliana, der flere gange er kåret som Spaniens smukkeste og bedst bevarede landsby. Byen har i mange år tiltrukket kunstnere og bohemer og er særlig kendt for sit gamle mauriske kvarter. Frigiliana ligger i mageløse omgivelser omkranset af bjerge, hvoraf et af dem er det berømte bjerg El Fuente. Det var her at de sidste maurere forskansede sig og sidenhen kastede sig ud i døden, da de i 1569 blev fordrevet af de kristne.

Vi går en tur i den gamle bydel, som er fyldt med charmerende kringelkroge. De brostensbelgagte gader er flankeret af velbevarede hvidkalkede huse, som er prydet med farverige blomsterkrukker, og hele området oser af rolig atmosfære. Vi ser også Barribarto, det gamle mauriske kvarter, hvis arabiske oprindelse man tydeligt fornemmer. Fra toppen af byen er der en fremragende udsigt til Middelhavet, mandeltræer og olivenlunde.

Fra Frigiliana fortsætter vi videre i bussen til Nerja, hvor vi spadserer på den kendte promenade langs Nerjas klippeforbjerg, Europas Balkon, der ligger som en terrasse over høje klipper med bjergene i baggrunden. Vi nyder byens skønhed og charme inden vi kører retur til vores hotel på den tropiske kyst.

Den hvide by Frigiliana.

Den hvide by Frigiliana.

Udflugt: Granadas ældste kvarter Albaicín og sigøjnerkvarteret Sacromonte i Granada 

I dag skal vi på en spændende heldagsudflugt til Granada, som ligger i Andalusiens bagland ved foden af Spaniens højeste bjerg Sierra Nevada. Man kan bruge flere dage i Granada men på dagens udflugt har vi valgt at koncentrere os om den ældste bydel Albaicin og det østlige beliggende kvarter Sacromonte, som er hjertet af gitanoernes flamencoverden.

I den højtbeliggende bydel findes en labyrint af kringlede gader og på bjergsiden er der drysset et væld af hvide grottehuse ud på bjergsiden, der skråner ned mod dalen Valparaiso og floden Río Darro. Man mener, at hulerne er bygget af de spanske sigøjnere, gitanoerne, som slog sig ned i området i 1492 efter at være emigreret fra Indien gennem Europa og senere uddrevet fra selve Granada by. Måske kender du allerede lidt til området? I Lucinda Riley's bog Månesøsteren bliver karakteren Lucía født i en hule i Sacromonte. Som beskrevet i bogen tjente gitanoerne til dagen og vejen ved at sælge isenkram og håndværk såsom pottemageri og kurveflet eller ved at optræde med flamenco for byens velhavende borgere. Vi ser området, der i dag tiltrækker kunstnere og intellektuelle, på en byvandring.

Den gamle bydel Albaicin er fuld af charmerende gader. Fra St. Nicolas-kirken kan du nyde udsigten til det unikke og enorme Alhambra-palads på den modsatte bakketop. I den stemningsfyldte bydel fornemmer man historiens vingesus med gamle muslimske kvarterer fyldt med middelalderlig fortid. Den mauriske tilstedeværelse i Spanien har resulteret i en storslået civilisation. Først efter næsten 800 år faldt den sidste mauriske bastion. I bydelen summer det af mellemøstlig og sydeuropæisk stemning og et utal af minder fra den mauriske fortid fra dengang maurerne søgte tilflugt, da de kristne generobrede byen. 

Udsigten fra Sacromonte til Alhambra i Granada.

Udsigten fra Sacromonte til Alhambra i Granada.

Udflugt: Picassos fødeby Málaga

Spændende heldagsudflugt til Andalusiens næststørste by, Málaga - en flot og romantisk storby med en lang historie og mange kulturelle muligheder – her findes ikke mindre end 37 museer. Det smukke Picassomuseum er indrettet i et storslået, gammelt rigmandspalads, og midt i byen står en skulptur af vores egen H.C. Andersen, der i sin tid besøgte byen. På byrundturen passerer vi både moderne bebyggelser i det tidligere industriområde, det engelske kolonikvarter og Plaza Victoria, hvor kongeparret lå i lejr, da de indtog byen for 500 år siden. Undervejs holder vi pause, hvor vi kan nyde udsigten over den livlige havn.

Herefter er der tid på egen hånd, hvor du eksempelvis kan besøge Picassomuseet, Thyssenmuseet eller måske tage et kig ind i domkirken? Du kan også gå en tur gennem den gamle bydel med eventyrlige pladser, sandfarvede bygninger og smukke marmorbelagte gader. Eller bare slappe af og nyde livet på en af byens hyggelige fortovscafeer, inden vi igen tager tilbage til hotellet.  

Hestevogn i Málaga.

Hotelinformation

Hotel Bahía Tropical ****, Almuñecár
VisSkjul

Elegant hotel beliggende i et roligt område af Almuñécar helt ned til strandpromenaden, som fører til den historiske bydel. Hotellet ligger i første række ud mod Middelhavet og til stranden Playa del Pozuelo. Der er cirka 3,5 kilometer til centrum, og lige uden for hotellet kører lokalbussen til centrum flere gange om dagen.

Overalt hersker en hyggelig stemning, og om aftenen er der jævnligt underholdning. Nyd den flotte udendørs pool, solterrasse og tagterrasse med havudsigt. Poolen er ikke opvarmet. Hotellet har elevator, bar og buffetrestaurant. Slap af i hotellets spa med sauna og jacuzzi, eller forkæl dig selv med en lækker massage- eller skønhedsbehandling (mod betaling). Det er muligt at låne badehåndklæder mod et depositum på 10 euro.

Måltider

I hotellets buffetrestaurant nyder vi de inkluderede måltider med et stort udvalg af spansk og international mad både morgen og aften. Til middagene er der på en del af rejserne inkluderet vin og vand, se oversigten "Inkluderet i prisen" på den enkelte rejse. 

Værelsestyper

Prisen inkluderer ophold i dobbeltværelse med balkon eller terrasse.

Mod tillæg kan bestilles: 

  • Dobbeltværelse som eneværelse med balkon eller terrasse
  • Juniorsuite med balkon (kan kun bestilles til 2 personer) 

Dobbeltværelser

Store værelser på cirka 22 m2 med balkon eller terrasse på cirka 2 m2 med pooludsigt. Balkonen eller terrassen er møbleret med et lille bord og to stole. 

Værelserne er indrettet med dobbelt- eller enkeltsenge, skrivebord, stol, sofa, tv, køleskab/minibar, aircondition/varmeanlæg, sikkerhedsboks mod betaling samt gratis WiFi. Badeværelserne har badekar samt hårtørrer. Dobbeltværelser kan bestilles som eneværelse. 

Bemærk: Pooludsigt kan ikke garanteres på rejserne " På opdagelse i Andalusien" og "Costa Tropical & Almuñécar jul og nytår".

Juniorsuiter

Store juniorsuiter på cirka 40 m2 beliggende på hotellets øverste etager med balkon med to solsenge, bord og stole samt udsigt mod pool og/eller havudsigt. Juniorsuiterne byder på opholdsrum med bord, stole og sofa samt et seperat soveværelse med kingsize-seng. Derudover findes der tv, køleskab/minibar, aircondition/varmeanlæg, sikkerhedsboks mod betaling samt gratis WiFi. Badeværelserne har badekar, brusekabine og hårtørrer. 

Værelserne er indrettet med dobbelt- eller enkeltsenge (bemærk at der kun findes enkelte juniorsuiter med enkeltsenge, så twin beds kan ikke garanteres), skrivebord, stol, sofa, tv, køleskab/minibar, aircondition/varmeanlæg, sikkerhedsboks mod betaling samt gratis WiFi. Badeværelserne har badekar samt hårtørrer. 

Bemærk: Juniorsuiter kan ikke bestilles på rejsen "På opdagelse i Andalusien".

Hotelfakta

Velkommen til Hotel Bahia Tropical i Almuñecar.
Velkommen til Hotel Bahia Tropical i Almuñecar.
Poolområdet ved Hotel Bahia Tropical.
Poolområdet ved Hotel Bahia Tropical.
Poolområdet ved Hotel Bahia Tropical.
Poolområdet ved Hotel Bahia Tropical.
Solterrasse på hotellet.
Solterrasse på hotellet.
Udsigten fra jacuzzien på solterrassen fejler bestemt ikke noget.
Udsigten fra jacuzzien på solterrassen fejler bestemt ikke noget.
Udsigten fra hotellets solterrasse er noget ganske specielt.
Udsigten fra hotellets solterrasse er noget ganske specielt.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på balkon på dobbeltværelse.
Eksempel på balkon på dobbeltværelse.
Eksempel på badeværelse i dobbeltværelse.
Eksempel på badeværelse i dobbeltværelse.
Eksempel på junior suite.
Eksempel på junior suite.
Eksempel på balkon på junior suite.
Eksempel på balkon på junior suite.
Eksempel på badeværelse i junior suite.
Eksempel på badeværelse i junior suite.