Flot forårsrejse!

Andalusien · Mandelblomstvandring · 2023

Flyrejser
8 Dage

Glæd dig til at nyde det spirende forår i Andalusien på velvalgte vandreture i et spektakulært landskab blandt Sydspaniens blomstrende mandeltræer. Vi bor godt med halvpension på charmerende landhotel ved Pizarra og på Costa del Sol i Benalmádena på lækkert 4-stjernet hotel. 

Som et blomstrende tæppe er skråningerne i Andalusien dækket af mandeltræer i januar og februar som et tegn på starten af det sydspanske forår. Kun få kilometer fra den velbesøgte kyststrækning Costa del Sol, finder vi den uberørte natur med fred og ro. Vi starter opholdet ved solkysten på et meget charmerende landhotel i nærheden af den hyggelige...

Glæd dig til at nyde det spirende forår i Andalusien på velvalgte vandreture i et spektakulært landskab blandt Sydspaniens blomstrende mandeltræer. Vi bor godt med halvpension på charmerende landhotel ved Pizarra og på Costa del Sol i Benalmádena på lækkert 4-stjernet hotel. 

Som et blomstrende tæppe er skråningerne i Andalusien dækket af mandeltræer i januar og februar som et tegn på starten af det sydspanske forår. Kun få kilometer fra den velbesøgte kyststrækning Costa del Sol, finder vi den uberørte natur med fred og ro. Vi starter opholdet ved solkysten på et meget charmerende landhotel i nærheden af den hyggelige by Pizarra, som er et godt udgangspunkt for vandreture i Andalusiens bakkede terræn, midt i et varieret landskab med mandellunde, skove, oliventræer og små hvidkalkede landsbyer. Vi fanger roen i dalene mellem de gamle mandeltræer som står klædt i det smukkeste hvide blomsterflor. Vandreturene giver energi, og det er svært ikke at blive boblende glad, når det spirer af liv overalt.

Mandeltræet kendes helt tilbage til oldtiden. Engang var mandler en værdifuld handelsvare på Silkevejens ruter gennem Asien og Mellemøsten, og senere plantede grækere og fønikere træet i Middelhavslandene. Frugterne er både velsmagende og sunde, så der er god grund til at nyde de herlige mandler – måske også forklædt som marcipan? Eller hvad med en mandelkage eller en mandelsauce til dagens frokost?

Scenen skifter til et lækkert 4-stjernet hotel ved kysten, hvor vi skal bo i hjertet af Benalmádena. Undervejs udforsker vi Málagas historiske bydel, hvor vi oplever en autentisk og ægte spansk stemning på turen gennem de smalle gader og overdådige pladser. Glæd dig også til vandreturen på den verdensberømte El Caminito del Rey, der er en af Spaniens helt store naturoplevelser.

Vandreturenes sværhedsgrad varierer fra let til mellemsvær, og vi har nøje udvalgt nogle af de smukkeste strækninger. Af og til går det opad eller stejlt nedad, men vi tager det i et roligt tempo med tid til at nyde naturen og hinandens selskab. Selvom vi rejser på den ideelle årstid, må vi tage forbehold for ændring af blomstringstiden, da det afhænger af vejrforhold – sådan er naturen så dejlig uforudsigelig!    

Glæd dig til smukke vandreture blandt de betagende mandelblomster - at se dem lyse op i hvide og let lyserøde farver er et malerisk syn, du sent vil glemme.

Værd at vide om mandeltræer

Mandler er en stenfrugt, hvor mandlen er frøet i frugten. Mandler er blandt verdens ældst dyrkede afgrøder og omtales blandt andet i Bibelen som en delikatesse. Man mener, at mandeltræet stammer fra Kina eller Mellemøsten. Verdens største mandelproducent er USA, men Spanien ligger på en flot andenplads. Frugten modnes først i efteråret efter blomstringen. Mandler findes i to variationer, de bitre og de søde. De søde kan spises som de er, men bruges også til bagning, kagedekorationer og fremstilling af marcipan. Mandler har et højt indhold af sunde umættede fedtsyrer og store mængder af vitaminer, og betragtes derfor som sund snack. Man producerer også mandelolie, som benyttes til både massage og kosmetik. 

Kort over Andalusien - Mandelblomstvandring.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse (På Hotel Mac Puerto Marina mod gårdmiljø)
150,-
Dobbeltværelse (På Hotel Mac Puerto Marina mod pooområde)
250,-
Eneværelse (På Hotel Mac Puerto Marina mod gaden)
1.699,-
Eneværelse (På Hotel Mac Puerto Marina mod gårdmiljø)
1.999,-
Eneværelse (På Hotel Mac Puerto Marina mod poolområde)
2.199,-
Afbestillingsforsikring
449,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 246
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Pizarra på Hotel Cortijo del Arte***
  • 4 nætter i Benalmádena på Hotel Mac Puerto Marina****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • Afr. 18/1 og 25/1: 1 x frokost (1. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • Vandring: Fra Ardales til Turón-borgen
  • Vandring: Fra Almogía til Santi Petri
  • Vandring: Fra Tolox til Virgen de las Nieves
  • Vandring: El Caminito del Rey, inkl. entré
  • Vandring: Benalmadena 
  • Byvandring i Málagas gamle bydel
  • Besøg i den botaniske have La Concepción Estate, inkl. entré
  • Besøg i Parque de la Paloma i Benalmádena
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Sværhedsgrad 2

Vandreferie - Sværhedsgrad 2 - grå Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser, får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Pizarra

Vi flyver med Norwegian fra København direkte til Málaga, hvorfra vi kører cirka 30 kilometer i bus til Pizarra. Her skal vi bo tre nætter på et vidunderligt landhotel midt i det autentiske Sydspanien. Om aftenen nyder vi rejsens første middag i hotelets restuarant. 

Afr. 18/1 og 25/1: Vi ankommer allerede til Málaga om formiddagen. På disse afgange vil der være frokost inkluderet på hotellet efter ankomst. 

Inkluderede måltider: Middag. 

Aftenslys over poolen på vores hyggelige hotel.

Aftenslys over poolen på vores hyggelige hotel.

2. dag: Mandelblomstvandring fra Ardales til Turón-borgen

Fra landsbyen Ardales begynder rejsens første vandretur, som foregår i smukke landlige omgivelser. Vi krydser den romerske bro La Molina og fortsætter ad stier gennem det let bakkede landskab, hvor floden Turón følger os på en del af ruten.

Herefter snor stien sig gennem olivenlunde, hvedemarker og mandelplantager. Vi passerer også en gedefarm, så måske vi får selskab på vores videre færd? Herfra kan du vælge at gå tilbage til landsbyen Ardales, eller forsætte vandreturen vandreturen sammen med rejselederen til den mauriske Turón-borg, der har en broget historie bag sig. Borgen, der spillede en vigtig rolle i krigen mellem Castilien og Granada, havde engang to høje tårne, hvorfra man havde kontrol over hele dalen. Herfra nyder vi udsigten i de skønne omgivelser med de blomstrende mandeltræer, der gror langs stierne. En dejlig vandretur med tid til at mærke de herlige omgivelser og nyde den friske luft.

Turen slutter i den hyggelige landsby Ardales, som gennem århundreder er blevet erobret gentagne gange, hvilket kan ses i byens kæologiske monumenter. Ardales er dog ikke mindst kendt for sin mandelkage og de berømte mandelkiks, man kan få her. Måske frister en café con leche med lidt sødt på en af byens restauranter eller cafeer, inden vi kører tilbage til hotellet?

Vandring: Ca. 8 kilometer · Ca. 3,5 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Turón-borgen i Ardales.

3. dag: Mandeltræsruten - fra landsbyen Almogía til Santi Petri

I dag tager vi ud på en særlig flot vandretur ad ”La Ruta de los Almendros” – Mandeltræsruten. Vi starter vandringen ved den idylliske landsby Almogía, hvor smalle gyder snor sig forbi de hvidkalkede huse. Her finder vi måske de berømte stegte mandler med salt fra fabrikken Almendrera del Sur. 

På vandreturen gennem bakket terræn og med mindre stigninger undervejs, oplever vi et imponerende panorama af mandellunde klædt i hvide farver. For hvert sving dukker et nyt syn op med vue mod havet eller mod Málaga i det fjerne. Turen starter og slutter i landsbyen Almogía så du bestemmer selv, hvor langt du ønsker at gå. På ruten kommer vi også gennem en af regionens få overlevende korkegeskove inden vi når turens største udfordring og højeste punkt, som er det 797 meter høje Santi Petri, hvorfra der er en enestående udsigt over hele området. På klare dage kan man endda se Afrikas kyster! Vi skal samme vej tilbage til Almogía, så der er mulighed for at afkorte turen, hvis man føler at turen er for strabadserende. Om aftenen nyder vi middagen på hotellet.

Vandring: Ca. 13 kilometer · Ca. 6 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den hvide by Almogia.

4. dag: Stemningsfulde Málaga

Vi besøger Málagas juvel, Den Botaniske Have, La Concepción Estate.  Det er en fornøjelse at opleve denne meget smukke tropiske have, der ikke kun er en af Spaniens smukkeste, men uden tvivl en af Europas allerflotteste. Når man går rundt i haven, der er omgivet af bjerge, får man en følelse af at være midt i et eventyr, som en elegant jungle midt i Europa! Haven er en oplevelse at besøge året rundt, og om vinteren kan man også nyde de velduftende gule mimoser. Her findes desuden nogle af verdens mest sjældne subtropiske arter, takket været klimaet ved kysten. Overalt er haven prydet med stier, damme, grotter og dekorative motiver.

Efter besøget fortsætter vi til den historiske bydel i hjertet af Málaga, hvor vi går gennem de smalle gader og krydser overdådige pladser, som er fyldt med restauranter, barer og stemningsfulde cafeer. Byens blomstringstid kom med maurerne, der byggede den imponerende borg Alcazaba og bymuren, der går rundt om hele den gamle bydel. Læg mærke til de mange huse med kunstfærdige smedejernsbalkoner. Vi skal naturligvis også en tur gennem den elegante gågade, Calle Marqués de Larios med fashionable butikker, velholdte huse og den flotte flisebelægning.

Sidst på dagen ankommer vi til vores lækre hotel beliggende ud til strandpromenaden i den populære ferieby Benalmádena, der ligger mellem Torremolinos og Fuengirola. Vi finder os til rette på hotellet, hvor vi skal bo de næste fire nætter og hygger os med hotellets skønne buffetmiddag til aften.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den botaniske have i Malaga.

5. dag: Benalmádena og Parque de la Paloma 

I dag kan du slappe af med en god bog, eller udforske området på egen hånd. Du kan også tage med rejselederen på en lille vandretur i nærområdet i Benalmádena. Fra hotellet spadserer vi langs den store smukke prisvindende marina og områdets største strand Playa Malapesquera, som er særlig populær om sommeren med sit grønne område fyldt med palmetræer, hvor man kan søge skygge fra den varme andalusiske sol. Vi fortsætter langs strandpromenaden til Playa de Santa Ana, som er den strand, de fleste lokale indbyggere foretrækker.

Herfra forlader vi kysten og går til Parque de la Paloma, som er en malerisk oase og blandt de 25 smukkeste parker i Europa. Parken er på 200.000 m2 og fyldt smukt anlagte stier, en kunstig sø og et væld af fritgående dyr så der er nok at se på. Nyd de smukke træer og den imponerende kaktushave samt et væld af blomster og planter. Se, om du kan finde de fritgående kaniner, eller måske kan du spotte kanariefuglene eller de fritgående påfugle. Fra parken går vi til Plaza de la Mezguita, som er omgivet af barer og restauranter, og hvor der afholdes mange festlige begivenheder i løbet af året. Herfra går vi gennem det lokale beboelseskvarter Calle Loure og Calle la Cornisa tilbage til hotellet. 

Vandring: Ca. 6 kilometer · Ca. 2,5 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Parque de la Paloma i Benalmadena.

Parque de la Paloma i Benalmadena.

6. dag: Mandelblomstvandring fra Tolox til Virgin de las Nieves

Dagens vandretur starter fra den lille hvide landsby Tolox, der ligger smukt i bjergene ca. 285 meter over havets overflade. Byen er særlig kendt for sine termalbehandlinger til besøgende, der lider af respiratoriske sygedomme såsom astma og bronchitis. Vi går gennem byen, følger floderne Alfaguara og Horcajos, og undervejs passerer vi små landhuse med veltrimmede haver og duftende appelsintræer. Vi ser frugtplantager beliggende på grønne terrasser, nedlagte møller og stopper ved kilden La Fuente Amargosa, en lille svovlkilde, der skulle virke helbredende på flere hudlidelser.

Dagens vandretur er utrolig smuk og byder på et væld af blomstrende mandeltræer, appelsin- og citrontræer, advocado, eksotiske tropiske træer og små frugtplantager. Det sidste stykke af dagens vandring går op til det lille kapel til ære for Sneens Jomfru - Virgin de las Nieves - hvor bussen henter os ved vejen. Herfra kan vi nyde den smukke udsigt over dalen og de omkringliggende marker. 

Vandring: Ca. 9 kilometer · Ca. 4 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.
 

7. dag: El Caminito del Rey – Den lille kongevej

I eventyrlige omgivelser skal vi opleve en af Spaniens naturvidundere. I Ardales Nationalpark tager vi ud på en spektakulær vandretur på den verdensberømte og velbesøgte sti, El Caminito del Rey. For at lette transporten af materialer mellem to vandkraftværker, der lå i hver sin ende af Chorro-kløften, fik man i starten af det 19. århundrede sømænd, der jo er vant til at arbejde i høje skibsmaster, til at udhugge Caminito’en i de stejle klippesider. I 1921 fik stien navnet El Caminito del Rey – Den lille kongevej efter Kong Alfonso XIII selv havde gået ruten. Med tiden gik stien i forfald, og den blev lukket for transport. I stedet tiltrak kløften vovehalse, der satte livet på spil på de lodrette klippevægge, der dengang blev kaldt for ”Verdens farligste gangsti”. På grund af alvorlige ulykker blev stien dog helt lukket i 2001. Den enestående nye sti blev åbnet i 2015, og Lonely Planet udråbte samtidig El Caminito del Rey som en af verdens hotteste rejseaktiviteter.   

Vandreturen starter fra byen Ardales og slutter i Álora. Vi vandrer fra Guadalhorce-reservoiret til Chorro-dæmningen. Stien ligger i helt unikke omgivelser og strækker sig mellem to kløfter. Stien er cirka én meter bred og består hovedsagelig af træpaneler med understøttende elementer boret ind i selve klippen. Undervejs er der afsnit med glasgulv og en hængende gangbro. Tre kilometer af strækningen foregår langs Chorro-kløftens 400 meter høje klippevægge, og ind imellem har man mulighed for at se resterne af den gamle Caminito. 

Vi følger flodens løb med ekstraordinære flotte udsigtspunkter undervejs. Ruten snor sig og går ind imellem op og ned ad bakker, ligesom der også er få trin på turen. Det er ikke farligt at gå på El Caminito del Rey, og selv om du måske mærker adrenalinen pumpe i kroppen, er det det hele værd! Det er en fantastisk vandreoplevelse, hvor vi kommer helt tæt på naturen. Stien har ikke uden grund vundet mange nationale og internationale priser. Ved indgangen udleveres en hjelm, som man skal benytte på hele vandreturen. Der tages forbehold for lukning ved kraftig vindforhold eller voldsomt regnvejr.

Om aftenen hygger vi os med en velfortjent middag på hotellet, hvor vi deler rejsens mange store naturoplevelser med hinanden.

Vandring: Ca. 8 kilometer · Ca. 4 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Caminito del Rey - den lille kongevej.

Caminito del Rey - den lille kongevej.

8. dag: Hjemrejse

Efter en dejlig rejse i Andslusien flyver vi om formiddagen med Norwegian direkte fra Málaga til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad 

Hotelinformation

Cortiljo del Arte ***, Pizarra
VisSkjul

Hotellet har en fantastisk beliggenhed midt i et naturskønt område tæt på Guadalhorce-floden og blot tre kilometer fra den hyggelige lille by Pizarra. De hvidkalkede hotelbygninger var engang et arabisk mejeri, som i dag fremstår som et meget charmerende landhotel indrettet i moderne stil. Der hersker en helt særlig atmosfære i de rustikke omgivelser. Glæd dig til at bo på dette skønne hotel, der har en dejlig gårdhave med grill, udendørs saltvandspool og terrasse med liggestole, stemningsfuld restaurant og barområde med pejs. I en af længere findes et lille museum, hvor man kan se værker af kendte kunstnere. Museet åbnes på anmodning - entré € 1 per person. 

Værelser

De 18 lyse værelser ligger omkring gårdhaven og er fordelt over to etager uden elevator. Alle værelser er desuden indrettet i en smuk og enkel stil med træbjælker og udstyret med gratis WiFi, tv, minibar, aircondition og badeværelse med badekar eller bruser samt hårtørrer. Værelsesindretning og størrelse varierer.

Læs mere om hotellet her. 

Hotellet set udefra.
Hotellet set udefra.
Restaurant på hotellet.
Restaurant på hotellet.
Udendørs spisepladser.
Udendørs spisepladser.
Den lille saltvandspool.
Den lille saltvandspool.

Mac Puerto Marina ****, Benalmádena
VisSkjul

Dejligt hotel med en sublim beliggenhed blot 50 meter fra stranden Playa de Fuente de la Salud og den smukke marina i Benalmádena, som er fyldt med restauranter og butikker.

Mac Puerto Marina, som senest gennemgik en større renovering i 2019, består af fire bygninger med i alt 272 værelser, som byder på udsigt til enten gaden, et indre gårdmiljø eller poolområdet med solstole. Der findes desuden en indendørs pool til de køligere vintermåneder. På hotellet finder du restaurant med showcooking, to barer, fitnesscenter og wellnesscenter, hvor du kan forkæle dig selv med spabehandlinger (mod betaling) samt elevator. Hotellet byder på underholdning flere gange ugentligt. 

Værelsestyper

Prisen inkluderer ophold i delt dobbeltværelse mod gaden.

Mod tillæg kan der bestilles: 

  • Eneværelse mod gaden
  • Dobbelt- og eneværelse mod gårdmiljøet
  • Dobbelt- og eneværelse mod poolen

Alle værelser er på ca. 25m2 med balkon eller terrasse mod enten gaden, gårdmiljøet eller poolområdet samt telefon, tv, aircondition, minibar, sikkerhedsboks, kaffe- og tefaciliteter, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer. Desuden lille bord og 2 stole.

Læs mere om hotellet her. 

Mac Puerto Marina i Benalmádena.
Mac Puerto Marina i Benalmádena.
Eksempel på dobbeltværelse på Mac Puerto Marina.
Eksempel på dobbeltværelse på Mac Puerto Marina.
Gårdmiljøet på Mac Puerto Marina.
Gårdmiljøet på Mac Puerto Marina.
Det indbydende poolområde på Mac Puerto Marina.
Det indbydende poolområde på Mac Puerto Marina.
Solterrassen på Mac Puerto Marina.
Solterrassen på Mac Puerto Marina.
Indendørs restaurant på Mac Puerto Marina.
Indendørs restaurant på Mac Puerto Marina.
Udendørs restaurant på Mac Puerto Marina.
Udendørs restaurant på Mac Puerto Marina.
Morgenbuffet på Mac Puerto Marina.
Morgenbuffet på Mac Puerto Marina.
Indendørs pool på Mac Puerto Marina.
Indendørs pool på Mac Puerto Marina.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Sværhedsgrader på vandreferier

Vælg den rigtige rejse 

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig, i Østrigs alper eller blandt Danmarks smukke bakker og plantager. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på de enkelte rejser under "Bemærkninger". Du finder afsnittet før "Dagsprogram".

Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

Pakketips til vandreferier

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler. 

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.