Andalusien · Mandelblomstvandring
Fra 9.499,- pr. person
8 dage
- 2026:
- jan
- feb
- Oplev mandeltræerne i blomst
- Fem skønne vandringer
- Halvpension med vin og vand
Glæd dig til at nyde det spirende forår i Andalusien på velvalgte vandreture i et spektakulært landskab blandt Sydspaniens blomstrende mandeltræer. Vi bor godt med halvpension på charmerende landhotel ved Pizarra og på Costa del Sol i Benalmádena på lækkert 4-stjernet hotel.

Som et blomstrende tæppe er skråningerne i Andalusien dækket af mandeltræer i januar og februar som et tegn på starten af det sydspanske forår. Kun få kilometer fra den velbesøgte kyststrækning Costa del Sol finder vi den uberørte natur med fred og ro.
Vi starter opholdet ved solkysten på et meget charmerende landhotel i nærheden af den hyggelige by Pizarra, som er et godt udgangspunkt for vandreture i Andalusiens bakkede terræn, midt i et varieret landskab med mandellunde, skove, oliventræer og små hvidkalkede landsbyer.
Vi fanger roen i dalene mellem de gamle mandeltræer, som står klædt i det smukkeste hvide blomsterflor. Vandreturene giver energi, og det er svært ikke at blive boblende glad, når det spirer af liv overalt.

Scenen skifter til et lækkert 4-stjernet hotel ved kysten, hvor vi skal bo i hjertet af Benalmádena. Undervejs udforsker vi Málagas historiske bydel, hvor vi oplever en autentisk og ægte spansk stemning på turen gennem de smalle gader og overdådige pladser. Glæd dig også til vandreturen på den verdensberømte El Caminito del Rey, der er en af Spaniens helt store naturoplevelser.
Vandreturenes sværhedsgrad varierer fra let til mellemsvær, og vi har nøje udvalgt nogle af de smukkeste strækninger. Af og til går det opad eller stejlt nedad, men vi tager det i et roligt tempo med tid til at nyde naturen og hinandens selskab.
Selvom vi rejser på den ideelle årstid, må vi tage forbehold for ændring af blomstringstiden, da det afhænger af vejrforhold – sådan er naturen så dejlig uforudsigelig!
Glæd dig til smukke vandreture blandt de betagende mandelblomster - at se dem lyse op i hvide og let lyserøde farver er et malerisk syn, du sent vil glemme.

Passer denne vandreferie til dig?
Det er vigtigt, at du vælger en vandreferie, der passer til dine ønsker og aktivitetsniveau.
Der er i alt fem vandredage i programmet.
Afstandene på vandredagene er mellem 6 og 13 kilometer om dagen og dagsetaperne tager mellem 2,5 og 6 timer i almindeligt tempo.
Vi vandrer hovedsageligt i fladt terræn med varierende grader af lette til milde stigninger, men også bakket terræn med sværere stigninger. Nogle strækninger er det lette grusveje og stenede markveje, andre strækninger er på asfalt eller på skovstier med skov og vegetation omkring. Vi går mellem 450-1000 højdemeter om dagen med både op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
Vi vandrer på gode vandrestier, som dog kan være ujævne med rødder, sten, trapper og små forceringer. Vi anbefaler, at du har erfaring med længere vandreture for at deltage på denne rejse.
I dagsprogrammet kan du læse mere om de enkelte vandringer.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Málaga t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 3 nætter i Pizarra på Hotel Cortijo del Arte***
- 4 nætter i Benalmádena på Hotel Mac Puerto Marina****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 1 x frokost inkl. 1 glas vin eller 1 øl samt ubegrænset vand (1. dag)
- 3 x middag inkl. 2 glas vin eller øl samt ubegrænset vand (1. - 3. dag)
- 4 x middag inkl. 1 glas vin og 1 glas vand (4. - 6. dag)
- Vandring: Fra Ardales til Turón-borgen
- Vandring: Fra Almogía til Santi Petri
- Vandring: Fra Tolox til Virgen de las Nieves
- Vandring: El Caminito del Rey, inkl. entré
- Vandring: Benalmadena
- Byvandring i Málagas gamle bydel
- Besøg i den botaniske have La Concepción Estate, inkl. entré
- Besøg i Parque de la Paloma i Benalmádena
- Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Passer denne vandreferie til dig?
Det er vigtigt, at du vælger en vandreferie, der passer til dine ønsker og aktivitetsniveau.
Der er i alt fem vandredage i programmet.
Afstandene på vandredagene er mellem 6 og 13 kilometer om dagen og dagsetaperne tager mellem 2,5 og 6 timer i almindeligt tempo.
Vi vandrer hovedsageligt i fladt terræn med varierende grader af lette til milde stigninger, men også bakket terræn med sværere stigninger. Nogle strækninger er det lette grusveje og stenede markveje, andre strækninger er på asfalt eller på skovstier med skov og vegetation omkring. Vi går mellem 450-1000 højdemeter om dagen med både op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
Vi vandrer på gode vandrestier, som dog kan være ujævne med rødder, sten, trapper og små forceringer. Vi anbefaler, at du har erfaring med længere vandreture for at deltage på denne rejse.
I dagsprogrammet kan du læse mere om de enkelte vandringer.
Praktiske informationer
Om vandreferier og vores forventninger til dig
Vores vandreferier er for dig, der holder af at opleve naturen og nyder fællesskabet i en mindre gruppe på maksimalt 24 vandreglade gæster.
På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige rejsemål, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig eller i Østrigs Alper.
Alle rejserne byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og kulturelle seværdigheder.
På alle vores vandreferier ledes gruppen af en dansktalende rejseleder fra Vitus Rejser. På flere af rejserne vil du desuden møde en lokal vandreguide.
Forventninger til vores vandregæster
For at få det fulde udbytte af en vandreferie er det vigtigt, at du er i god fysisk form, hvilket betyder, at du forbereder dig hjemmefra.
Derudover er det vigtigt, at du læser programmet grundigt igennem, før du bestiller rejsen. Vi vandrer som en gruppe (maksimum 24 gæster), hvor det har stor betydning for programmets gennemførelse, at alle gæster kan følge samme grundtempo undervejs.
Fysisk forberedelse er afgørende
Vi forventer, at du inden rejsen er vant til daglige gåture og gerne har trænet på trapper, så de større muskelgrupper i over- og underkrop er godt vant til at blive brugt. Du skal have en god balance og kunne bevæge dig sikkert i varieret terræn.
Vandringerne foregår i områder, hvor der er flere højdemeter end i Danmark, hvilket betyder, at det går både op og ned.
Terræn og tempo
På vores vandreferier kan du nemt komme ud for at gå på gedestier, smalle bjergstier, skovstier eller markveje, der for eksempel kan være glatte som følge af høj luftfugtighed eller efter et regnskyl.
Underlagets beskaffenhed kan variere meget, og du skal være forberedt på at gå på ren klippe, groft grus, sand, blødt græs eller rødder. Ja, ligefrem sne kan vi også komme ud for i Alperne, hvis vi er heldige.
Du skal kunne gå i et rask tempo og være indstillet på vandringer af flere timers varighed - nogle dage med længere op- og nedstigninger.
Hvilken sværhedsgrad har rejsen?
Det er vigtigt, at du vælger en rejse, der passer til din fysiske form og dine ønsker om aktivitetsniveau på ferien.
Vi inddeler ikke vores vandreferier i sværhedsgrader. I stedet er der på hver vandreferie en grundig beskrivelse af, hvad lige præcist denne rejse kræver.
I rejsens intro finder du derfor en opsummering af længde og varighed på turene samt en beskrivelse af eventuelle højdemeter og op- og nedstigninger.
I dagsprogrammet finder du en beskrivelse af de vandreture, som programmet inkluderer.
En generel inddeling i sværhedsgrader af vores vandreferier kan give et uklart billede af rejsens program og krav til den rejsendes fysik. Som deltager på en rejse kan man også have en individuel opfattelse af let, mellem og svær. Derfor mener vi, at det giver bedst mening at give en grundig og ærlig beskrivelse af den enkelte rejse.
Er du i tvivl om, en vandreferie passer til dig, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Udstyr og pakkeliste
For at få en god og sikker oplevelse skal du altid medbringe:
• Gode vandresko eller -støvler, som har et solidt greb og er gået til.
• Rygsæk med plads til vand og personlige fornødenheder.
• Let regntøj og eventuelt solbeskyttelse afhængigt af destination.
• Vandrestave, hvis du har glæde af det.
Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen
Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere.
Når du køber en rejse hos Vitus Rejser, får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på stierne, i bjergene og til fællesskabet på en uforglemmelig vandreferie!
Er vandreferier noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2025:
- sep
- okt
Pilgrimsvejen · Vandreferie på Caminoen · Fra Burgos til Santiago de Compostela
Tag med på pilgrimsvandring i Spanien. Her venter en sjælfuld vandreferie ad Europas mest berømte pilgrimsvej El Camino de Santiago. En populær og anderledes aktiv rejse med store natur- og kulturoplevelser venter fra Burgos til valfartsbyen Santiago de Compostela.
Fra 13.999,-

- 2025:
- sep
- okt
- nov
Umbrien & Trevi · Vin & Vandring
Tag med på en velsmagende vandreferie for livsnydere! I den smukke middelalderby Trevi forkæles du på vores 4-stjernede renæssancehotel med helpension inklusive lækker vin, og på nøje sammensatte udflugter og vandreture oplever vi smukke Umbrien og smager på de lokale delikatesser.
Fra 8.999,-

- 2025:
- sep
- nov
- 2026:
- mar
- apr
- maj
Grækenland · Peloponnes · Vandreferie
Tag med Vitus Rejser på dejlig vandreferie i hjertet af det sydlige Grækenland på den smukke halvø Peloponnes. Det bliver en flot og indholdsrig rejse, hvor vi vandrer i smukke landskaber og mærker historiens vingesus!
Fra 9.999,-

- 2025:
- okt
Amalfikysten & Maiori · Vandreferie
Et besøg ved den betagende Amalfikyst i Italien er noget, alle bør unde sig selv mindst én gang i livet. Vi oplever den smukke kyststrækning på en velkomponeret vandreferie, og fra vores hotel i charmerende Maiori kan du nyde den fabelagtige udsigt til Middelhavet.
Fra 11.999,-