Nyhed!

Skotland · Edinburgh, højlandet og whisky · 2023

Flyrejser
8 Dage

I Skotland ligner de betagende landskaber nærmest kulisser i et naturprogram. På denne rundrejse kan du derudover tilsætte spændende historie og gode oplevelser i højlandet, Edinburgh, Pitlochry, Loch Ness, Inverness, Fort William og Loch Lomond. 

Stejle bjerge, dybe dale, søer, barsk natur, borge, slotte og små idylliske landsbyer. Efter hvert et sving åbenbarer storslåede udsigter sig i det skotske højland. Undervejs møder vi får og langhornet højlandskvæg. Landets lunefulde skift mellem lys og skygge, solskin og regn kan opleves flere gange på en enkelt dag, men skotterne er altid venlige og humørfyldte. De fastholder deres egen identitet med whisky, sækkepiber og...

I Skotland ligner de betagende landskaber nærmest kulisser i et naturprogram. På denne rundrejse kan du derudover tilsætte spændende historie og gode oplevelser i højlandet, Edinburgh, Pitlochry, Loch Ness, Inverness, Fort William og Loch Lomond. 

Stejle bjerge, dybe dale, søer, barsk natur, borge, slotte og små idylliske landsbyer. Efter hvert et sving åbenbarer storslåede udsigter sig i det skotske højland. Undervejs møder vi får og langhornet højlandskvæg. Landets lunefulde skift mellem lys og skygge, solskin og regn kan opleves flere gange på en enkelt dag, men skotterne er altid venlige og humørfyldte. De fastholder deres egen identitet med whisky, sækkepiber og klanernes farverige tartans. 

Programmet er tilrettelagt, så hver dag byder på unikke skotskternede oplevelser. I Edinburgh ser vi den historiske fæstning Edinburgh Castle og oplever den verdenskendte Royal Mile til fods i den gamle bydel. Vi skal også besøge Stewart- og Murray-klanens slot Blair Castle, som har sin helt egen private hær. Speyside er whiskyens hjerte, og i denne lille højlandsplet skal vi selvfølgelig besøge et af områdets lokale destillerier og smage de gyldne maltdråber. Fra netop dette område kommer nogle af de mest eftertragtede whiskyer i verden. Vi skal også sejle på Loch Ness og spejde efter det sagnomspundne søuhyre Nessie, og i højlandets hovedstad Fort William byder vi på en smuk togtur igennem mageløse naturscenerier og over den imponerende Glenfinnan-viadukt, som de fleste kender fra serien om den unge troldmand Harry Potter. På den vestlige side af Skotland runder vi også nationalparken Trossachs med sine storslåede landskaber og Storbritanniens størst sø, Loch Lomond. Her besøger vi den pittoreske landsby Luss, som med sine smukke stenhuse er som taget ud af en eventyrbog.

Glæd dig - vi viser dig essensen af Skotland. Vi bor på stemningsfulde skotske hoteller og kommer tæt på den gæstfrie befolkning.

Oplev Tattoo på Edinburgh Castle

I august valfarter besøgende fra hele verden til Skotland for at overvære det enestående tattoo på Edinburgh Castle - lyden af Skotland med sækkepibernes gennemtrængende musik. En unik oplevelse, som kan tilkøbes på rejserne den d. 7/8 og 14/8-2023.

Kort - Skotland - Sommer 2023

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
3.675,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
810,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Tattoo-billet (gul zone) · Afr. 7/8 og 14/8-2023
925,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Edinburgh t/r 
  • Alle skatter og afgifter, pt. kr. 426 
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 nætter i Edinburgh på Hotel Holiday Inn Corstorphine****
  • Afr. 19/6, 17/7, 14/8 og 28/8-2023: 2 nætter i Inverness-området på Strathspey Hotel***
  • Afr. 31/7-2023: 2 nætter i Inverness-området på Craiglynne Hotel***+
  • Afr. 7/8-2023: 2 nætter i Inverness-området på Hotel Duke of Gordon***
  • 2 nætter i Fort William-området på Ballacchulisch Hotel****
  • 1 nat i Glasgow-området på Crowwood Hotel***
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • Stor byrundtur i Edinburgh
  • Besøg på Edinburgh Castle, inkl. entré
  • Besøg i den maleriske by Pitlochry
  • Besøg på Blair Castle, inkl. entré
  • Besøg på Highland Folk Museum, inkl. entré
  • Byvandring i Inverness
  • Besøg på lokalt whiskydestilleri, inkl. rundvisning og whiskysmagning
  • Sejltur på Loch Ness
  • Besøg på Urquhart Castle inkl. entré
  • Besøg ved Spean Bridge Commando Memorial
  • Togtur igennem højlandet fra Fort William til Mallaiq
  • Byvandring i Fort William
  • Besøg i Oban
  • Besøg ved Loch Lomond og byvandring i Luss
  • Panoramatur i bus gennem Glasgow
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangement

Ekstraarrangement bestilles sammen med rejsen. Obs. Begrænset antal Tattoo billetter.

 

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Skotlands hovedstad, Edinburgh

Først på eftermiddagen flyver vi med Norwegian fra København til Skotlands charmerende hovedstad Edinburgh, der soler sig i titlen som landets kulturelle centrum. 

Efter ankomst kører vi en lille panoramatur med bus gennem Edinburg. Turen går langs hovedgaden Princes Street og forbi de elegante herskabshuse i det georgianske kvarter, inden vi ankommer til vores hotel, som ligger ca. fem kilometer vest for bymidten ved siden af Edinburgh Zoo's grønne område. Her har vi rejsens første to overnatninger.

Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant til en fælles middag. 

Inkluderede måltider: Middag.

Ekstraarrangement - afr. 7/8 og 14/8-2023: Tattoo 

Om aftenen kører vi ind til Edinburgh for at overvære det verdensberømte Military Tattoo på Castle Esplanade med plads til 9.000 tilskuere og 600 optrædende.

Glæd dig til et festfyrværkeri af imponerende optræden med sang, dans og spil på trommer - og ikke mindst på sækkepiber. 

Hovedgaden Princes Street i Edinburgh.

Hovedgaden Princes Street i Edinburgh.

2. dag: Byrundtur i Edinburgh med Royal Mile og Edinburgh Castle

Efter morgenmaden kører vi i bus ind til Edinburghs historiske bydel med flotte brolagte gader. Vi forlader bussen og spadserer på strækningen Royal Mile, der stammer fra middelalderen, og forbinder de smukke gader med små hyggelige sidegader. Her findes en perlerække af attraktioner med imponerende bygninger. såsom Holyrood Palace, byens katedral St. Giles, interessante museer, hyggelige caféer og spændende forretninger.

For enden af Royal Mile troner Edinburgh Castle, som ligger strategisk på den 134 meter høje Castle Rock. Vi besøger den højtliggende borg og ser Castle Esplanade, der hvert år i august er rammen om det farverige Tattoo. Glæd dig til besøget her i de historiske rammer, som samtidig byder på en fantastisk udsigt over byen fra de gamle borgmure. 

Efter besøget på Edinburgh Castle får du mulighed for at opleve byen på egen hånd. Nyd en frokost på en hyggelig pub, shop løs på indkøbsgaden Princes Street eller besøg et interessant museum. Du kan også kigge ind på væveriet Tartan Weaving Mill, hvor man får  et billede af forløbet fra får til kilt, fremstillet af de smukke skotskternede stoffer i forskellige klanfarver.

Sidst på eftermiddagen kører vi retur til vores hotel, hvor du eventuelt kan nyde en afslappende svømmetur i hotellets indendørs pool. Om aftenen spiser vi middag sammen i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Royal Mile i Edinburgh.

Royal Mile i Edinburgh.

3. dag: Det skotske højland 

Efter morgenmaden pakker vi bussen, forlader Edinburgh og sætter kurs mod Skotlands sydlige højland Perthshire, et område kendt for sine dramatiske bjerge, de smukke dale og søer, historiske slotte og uspolerede natur. Det er imponerende, at man allerede efter blot en times kørsel befinder sig i et område, der byder på nogle af Skotlands mest betagende naturscenerier.

Vi holder en tidlig frokostpause i den smukke landsby Pitlochry, inden vi fortsætter til Blair Castle, som har været Atholl-familiens hjem i mere end 750 år. På vores besøg på slottet, bliver vi udstyret med audioguides, så du bestemmer selv tempoet, og hvad du vil opleve. Slottets historie er mangfoldig og vidner både om både turbulente og fredelige tider. 

Turen fortsætter nordover mod Cairngorms National Park, Storbritanniens største, hvor man kan finde fem af landets største bjerge, store skove, spektakulære vandfald, floder, søer og noget af Skotlands bedste dyreliv.

Her stopper vi ved Highland Folk Museum, hvor vi for et øjeblik træder et skridt tilbage i tiden. I det enestående udendørsmuseum oplever vi, hvordan livet var i højlandet fra det 17. århundrede frem til 1950. På stedet findes mere end 35 bygninger, som på autentisk vis illustrerer, hvordan befolkningen levede, arbejdede, gik i skole, og hvordan de brugte deres fritid. 

Sidst på dagen kører vi det sidste stykke til vores hotel i højlandet, hvor vi har to overnatninger. Om aftenen er der middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

 Cairngorms er Storbritanniens største nationalpark.

Cairngorms er Storbritanniens største nationalpark.

4 . dag: Inverness, Culloden Battlefield og whiskysmagning

Efter en dejlig nattesøvn i det betagende højland og et godt morgenbord, er vi klar til dagens spændende oplevelser. I bus kører vi igennem pragtfulde landskaber til højlandets største by, Inverness, som ligger ved floden Ness.

Lidt udenfor byen indleder vi dagen med et besøg ved Culloden Battlefield, som den 16. april 1746 var centrum for en blodig begivenhed i Skotland. Her led højlænderne, ført af Bonnie Price Charles, et blodigt nederlag, da mere end 1.600 mennesker blev dræbt i en kamp, der varede blot én time. Netop her tabte det skotske folk kampen for deres selvstændighed. 

Fra Culloden Battlefield fortsætter vi ind til selve Inverness, som i dag har ca. 50.000 indbyggere og er en af Skotlands ældste byer med en spændende historie. Angiveligt har her boet konger ved mundingen af floden Ness i det 12. århundrede. I det 16-17. århundrede blomstrede byen op som en havneby.

Vi kører en panoramtur og ser bl.a. Inverness Castle, katedralen og byens rådhus, inden vi stopper ved den gamle bydel. Her får du tid på egen hånd til at nyde stemningen og måske spise frokost på et hyggelig lokal pub. Du kan også gå med rejselederen til den victorianske markedshal og gennem gågaden High Street. 

Dagens sidste oplevelse står selvfølgelig i whiskyens tegn. Vi befinder os i Speyside, som er whiskyens hjerte. Langs Spey-flodens bredder er der ikke mindre end 50 destillerier, og vi besøger et af dem. Vi får en rundvisning, hører om fremstillingen af de gyldne dråber og slutter besøget af med at smage den stærke maltdrik.

Efter whiskysmagningen kører vi tilbage til vores højlandshotel, hvor du kan slappe lidt af, inden vi mødes til middagen i restauranten.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Culloden Battlefield, hvor det skotske folk tabte kampen for deres selvstændighed. 

Culloden Battlefield, hvor det skotske folk tabte kampen for deres selvstændighed. 

5. dag: Loch Ness og Commando Memorial 

Vi er langt fra færdige med vores oplevelser ved Inverness. Efter morgenmaden nyder vi køreturen ind til Inverness-området, hvor dagens første mål er ferskvandssøen Loch Ness. Søen er forbundet med floden Ness, der flyder gennem højlandets hovedstad og forbinder Loch Ness med det åbne hav. 

Loch Ness er Skotlands berømte sø, der gemmer på et af verdens store mysterier om søuhyret Nessie. Seneste forskning fortæller, at der er tale om kæmpestore ål i søen, og det sandsynligvis er forklaringen på det store mysterie? Fremme ved søen skal vi på en lille sejltur, hvor vi undervejs er på udkig efter Nessie. Søens største oplevelse er dog landskabet, de gamle slotte og monumenterne. Slap af og nyd de smukke panoramaer, som du ser undervejs.

Efter sejlturen besøger vi en af landets mest interessante slotsruiner Urquhart Castle, der ligger smukt på et lille næs i søen. Her ser vi en lille film om borgen, og du har også mulighed for at spise lidt frokost i Lockview Café, som ligger i det tilhørende besøgscenter.

Fra Loch Ness kører vi sydover og følger søen Loch Lochy, til vi når Spean Bridge, som på mange måder er et ganske særligt sted. Under 2. Verdenskrig kom tusindvis af allierede tropper hertil for at træne krigsførelse. Nord for byen har man rejst en bronzestatue af tre soldater, Commando Memorial, til minde og hæder af de britiske tropper. Monumemtet spejder mod det 1.345 meter høje bjerg Ben Nevis, som er det højeste på De Britiske Øer. Der hersker en ganske særlig stemning over dette sted, som ligger i mageløse omgivelser. 

Vi kører videre igennem højlandets bakker langs Loch Linnhe, hvor vi har rejsens næste to overnatninger på et af Skotlands mest berømte hoteller, The Ballachulish. Det ikoniske hotel ligger ved søen Loch Linnhe for foden af de mægtige Glencoe-bjerge. Det ridderlige højfjeldshotel blev bygget i 1877 og er en lille historisk tidslomme fyldt med charme og sjæl. Om aftenen spiser vi middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Urquhart Castle ved den sagnomspundne Loch Ness.

Urquhart Castle ved den sagnomspundne Loch Ness.

6. dag: Togtur i højlandet - én af verdens smukkeste strækninger

I dag venter en spektakulær udflugt. I bus kører vi til Fort William, hvorfra vi skal på en spektakulær togtur på en af verdens måske smukkeste strækninger igennem det vestlige skotske højland. Turen byder på imponerende oplevelser, og vi starter med udsigten til Ben Nevis.

Toget fortsætter langs Loch Morar, den dybeste ferskvandssø i Storbritannien, og passerer Glenfinnan-viadukten, som er turens store højdepunkt.

Viadukten er bygget 304 meter over det fantastiske højlandslandskab og er omgivet af farverige heder og det glasagtige vand i Loch Shiel. Måske kender du også viadukten fra Harry Potter-filmene, hvor det jakobittiske lokomotiv havde en hovedrolle som Hogwarts Expressen. Vi kører dog med det regionale tog frem till endestationen i den charmerende fiskerby Mallaig. Efter et mindre stop kører vi retur til Fort William, hvor vi er tilbage midt på dagen.

Fra stationen kører vi ind til hjertet af Fort William, hvor vi på den korte bustur passerer det område, hvor byens gamle fort lå. Fortet tjente som forsvar indtil 1855 og har givet navn til byen. Fort William er højlandets største by og emmer af skotsk højlandsånd.

Frokost og eftermiddagen er på egen hånd i Fort Williams hyggelige hjerte, High Street, hvis brostensbelagte gader er fyldt med butikker, caféer og restauranter. 
Har du lyst, kan du også gå med rejselederen til West Highland Museum, hvor du kan fordybe dig i højlandets historie. 

Efter besøget i Fort William vender vi hjem til The Ballachulish ved søen Loch Linnhe. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

 Glenfinnan-viadukten i det fantastiske højlandslandskab.

Glenfinnan-viadukten i det fantastiske højlandslandskab.

7. dag: Maleriske Oban, Nationalparken The Trossachs og Loch Lomond

Det er blev tid til at forlade Clen Coes dybe dale med de bjergrige tinder, som iøvrigt har været brugt som kulisse i flere film, bl.a. James Bond-filmen Skyfall.

Vi kører i bus sydover til den lille maleriske by Oban, der med sin beliggenhed på kanten af havet, er porten til Hebriderne, såsom øerne Iona, Mull og Staffa. Du får lidt tid på egen hånd til at nyde stemningen - bemærk McCaig's Tower på toppen af byen, som er opført med inspiration fra Colosseum i Rom. Du kan også besøge Oban Destilleriet, der ligger ved den høje røde skorsten. Byen blev grundlagt i 1794 og er faktisk bygget op omkring dette destilleri. 

Fra kysten kører vi ind i nationalparken The Trossachs, som er en palette af naturscenerier med bjerge, skovklædte søer og hjemsted for et rigt dyreliv. Området omtales som et miniature højland, og er du heldig vil du måske kunne spotte kongeørne eller vandrefalke.

Undervejs i bussen mod Loch Lomond hører vi selvfølgelig den velkendte skotske folkesang The Bonnie Banks o'Loch Lomond, som handler om Skotlands største loch, Loch Lomond. Vi stopper på den vestlige side af Loch Lomond i den lille pittoreske by Luss, som er en lille perle fyldt med charmerende små stenhuse. 

Efter dette dejlige besøg fortsætter vi sydover til Skotlands største by Glasgow, hvor vi kører en panoramatur igennem byen for at se nogle af byens seværdigheder. Vores sidste overnatning er i Glasgows forstad Chryston
ca. 10 km fra byens hjerte. Rejsens sidste middag nyder vi sammen i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den lille pittoreske by Luss.

Den lille pittoreske by Luss.

8. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden har du tid til at pakke kufferten, inden vi sidst på formiddagen sætter os i bussen for at kører det sidste stykke til Edinburgh lufthavn. Her flyver vi om eftermiddagen med Norwegian direkte til København. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Holiday Inn Corstorphine ****, Edinburgh
VisSkjul

Moderne 4-stjernet hotel fra 2006, beliggende cirka fem kilometer fra Edinburghs hjerte med en dejlig udsigt over Pentland Hills Regional Park. Hotellet er nabo til Edinburgh Zoo.

På Holiday Inn Corstorphine findes der 303 værelser, restaurant, loungebar, spa- og wellnesscenter, fitnesscenter samt indendørs pool. 

Værelser 

Vi bor i standard dobbeltværlser på ca. 14-16 m2 med aircondition, tv, telefon, te- og kaffefacilieter, gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer. 

Strathspey Hotel ***, Aviemore
VisSkjul

Pænt hotel med en smuk beliggenhed midt i den skotske natur og med flot udsigt til Cairngorm-bjerget og Craigellachie naturreservat.

Hotellet med 89 værelser ligger ikke langt fra Aviemores centrum og er en del af Macdonald Aviemore Resort, som har indendørs pool, fitnesscenter, sauna, jacuzzi, elevator, en hyggelig restaurant og bar. I området findes der flere forskellige restauranter og barer.

Værelser

Vi bor i dobbeltværelser på ca. 21 m2 med tv, te- og kaffefaciliteter, strygejern og -bræt samt gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Craiglynne Hotel ***+, Grantown-on-Spey
VisSkjul

Charmerende hotel med 82 værelser indrettet i en flot victoriansk bygning i Grantown-on-Spey.

Hotellet har en skøn beliggenhed i hjertet af byen blot 500 meter fra hovedgaden og få minutters kørsel til Cairngorms Nationalpark. Overalt på hotellet er der en dejlig atmosfære med en hyggelig restaurant, åben pejs både i loungen og baren, elevator, solterrasse og have.  

Værelser

Vi bor i dobbeltværelser på ca. 8-10 m2 (varierende størrelse) med tv, telefon, te- og kaffefaciliteter, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer. 

Duke of Gorden Hotel ***, Kingussie
VisSkjul

Dejligt hotel beliggende midt i det skotske højlands hjerte. Oprindeligt blev hotellet bygget som et overnatningssted for gæster, der rejste med hest og vogn ad den gamle rute til Inverness og det nordlige Skotland.

Duke of Gorden Hote er i dag et almindeligt turisthotel, der har bibeholdt sin historiske charme, og som også hvert år bruges som Macpherson-klanens base, når de mødes til deres årlige sammenkomst. Hotellet har restaurant og bar. 

Værelser

Vi bor i  dobbeltværelser på ca. 22 m2 med te- og kaffefaciliteter, tv, telefon, strygejern og -bræt samt gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

The Ballachulisch Hotel ****, Glencoe
VisSkjul

The Ballachulisch Hotel er et ikonisk hotel, beliggende ved søen Loch Linnhe for foden af de mægtige Glencoe-bjerge i Fort William-området. Det ridderlige højfjeldshotel blev bygget i 1877 og er en lille historisk tidslomme fyldt med charme og sjæl kombineret med moderne komfort. Hotellet har 53 værelser, restaurant og bar. 

Værelser 

Vi bor i dobbeltværelser på ca. 24 m2 med tv, te- og kaffefaciliteter, strygejern og -bræt, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Crowwood House Hotel ***, Chryston
VisSkjul

Crowwood House Hotel ligger i Chryston ca. 10 minutters kørsel fra centrum i Glasgow. Hotellet har en dejlig have med terrasse, 43 værelser, restaurant og bar. 

Værelser 

Vi bor i dobbeltværelser på ca. 22 m2 med te- og kaffefaciliteter, tv, radio, strygejern og -bræt, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.