Rejser til Grønland
Rejs med nordpå til verdens største ø, hvor du er sikret naturoplevelser ud over det sædvanlige, uanset hvor din rejse til Grønland fører dig til!
De fleste har set billeder af Grønlands kilometerlange Indlandsis, det bølgende nordlys eller de små, farverige træhuse. Den arktiske perle har dog meget mere at byde på, og uanset hvilken del du besøger, er det en unik og fascinerende oplevelse at tilbringe ferie i Grønland.
Klimaet er polart overalt, men veksler, afhængigt af hvilken del du rejser til. Nordgrønland bærer præg af det barske højarktiske klima, mens du mod syd møder lunere temperaturer og lav, skovagtig vækst visse steder. Over halvdelen af befolkningen er bosat i Vestgrønland, hvorimod øst er langt mindre befolket, og vindene fra nord gør temperaturerne væsentligt lavere. 80% af Grønland er dækket af Indlandsisen, hvilket gør, at størstedelen af landet ligger hen som stort set uberørte naturområder. De resterende dele af landet er beboelsesområder, som alle ligger ved kysterne. Øens store areal påvirker også dagslængden, hvor midnatssol og polarnætter dominerer dagene - et naturfænomen, som lokker turister til Grønland år efter år.
Hvad enten rejsen tager dig til den arktiske hovedstad Nuuk, isbjergenes hovedstad Illulisat eller måske en kajaktur mellem de enorme gletsjere i Diskobugten, så vil en ferie i Grønland være en uforglemmelig oplevelse. Med en helt unik natur og en tusindårig lang historie, kan du være sikker på at møde fascinerende fortællinger samt arkæologiske fund, som vi sjældent støder på andre steder. Gastronomisk er det ikke friske grøntsager, vi møder mest af i Grønland. Til gengæld kan du både smage friskfanget fisk og skaldyr samt rensdyr, sæl- og hvalkød.
Med Vitus Rejser er du som altid ledsaget af vores kyndige, dansktalende rejseleder, der sørger for, at din rejse bliver en uforglemmelig oplevelse.
Fakta om Grønland
Grønland er verdens største ø med cirka 57.000 indbyggere. Landet er i rigsfællesskab med Danmark og ligger mellem Ishavet og Atlanterhavet. Geografisk hører det til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa. Befolkningen er en blanding af inuitter og nordeuropæere med en større dansk etnisk minoritetsgruppe. De to mest anvendte sprog er grønlandsk og dansk, men indenfor det grønlandske sprog er der yderligere tre dialekter; vest-, øst- og nordgrønlandsk. Grønlands økonomi er baseret på fiskeri, serviceerhverv samt tilskud fra Danmark.
Hovedstad: Nuuk (Godthåb)
Største by: Nuuk (Godthåb)
Indbyggertal: Ca. 57.000
Sprog: Grønlandsk og dansk
Areal: 2.166.086 km2
Tidsforskel: - 1 til -5 timer
Valuta: Danske kroner (DKK)
Flere rejser til Norden
Lige rundt om hjørnet venter de helt store naturoplevelser. Både Norge, Sverige og Finland byder på overvældende, uberørt og unik natur. Selvom vores rejseudvalg varierer og er bestemt af årstid og sæson, kan du altid finde et stort udvalg af indholdsrige rejser til Norden.
Rejser til Norge
Brusende vandfald, dybe fjorde og majestætiske fjelde. Vores nordiske broder kan prale af det hele, og det er svært ikke at blive bjergtaget, når man nyder en naturflot ferie i Norge. Geografisk strækker Norge sig over hele 385.203 km2 og rummer alt fra Nordkaps midnatssol, det magiske nordlys og den uspolerede øgruppe Svalbard til moderne storbyer som Oslo og oliebyen Stavanger. I en skøn forening formår nordmændene at leve side om side - både med det norske urfolk, samer, og ikke mindst med den barske natur. En rejse til Norge byder derfor på postkortskønne byer, nordiske odyseer og naturfænomener, som man sent vil glemme. Se alle rejser til Norge her.
Rejser til Finland
Arealmæssigt er Finland blandt de største lande i Europa med store dybe skovområder og et utal af spejlblanke søer. Deraf kommer navnet De 1000 søers land. Men sine ca. 5.402.000 indbyggere og med et areal på omkring 303.901 km2, er Finland desuden et af Europas tyndest befolkede lande. Derfor er det næsten umulig ikke at blive dybt imponeret over landets autentiske natur. På langt størstedelen af vores rejser til Finland er naturen det element, som tager mest fokus. Så drømmer du om få flotte skandinaviske naturoplevelser, så se alle rejser til Finland her.
Rejser til Sverige
Sverige er et pragtfuldt land at rejse i - her venter den smukke skærgård, blanke søer, store skove, svensk landidyl samt den interessante og stemningsfulde hovedstad, Stockholm. Med mange års erfaring i at arrangere busrejser og krydstogter til Sverige, tør vi godt at kalde os for specialister i at arrangere grupperejser til Sverige. Se alle rejser til Sverige her.