Kroatien
Det er ingen kliché, når Kroatien betegnes som et ferieparadis og på vores rejser kommer vi godt omkring, får kulinariske oplevelser og nyder den smukke natur.
Kroatien er populært som aldrig før og med god grund. Kroatien er et vidunderligt land at rejse i. Gastronomien, de smukke bjerglandskaber, et krystalblåt hav og smukke venetianske byer gør Kroatien til ét af de dejligste steder i Europa. Desuden er Kroatien et meget prisvenligt land at holde ferie i. Befolkningen er imødekommende og gæstfri, og du vil med sikkerhed finde dig hurtigt til rette og nyde din ferie. Der er mange muligheder for at opleve det smukke land med Vitus Rejser. På alle vores rejser er der et flot udflugtsprogram, dansktalende rejseleder og mange middage inkluderet i rejsens pris.
Fakta om Kroatien
Kroatien ligger i Centraleuropa og var tidligere en del af Jugoslavien, men blev selvstændig og løsrev sig sammen med Slovenien fra Jugoslavien i 1991. Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien - en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien og Ungarn, mod syd til Bosnien og Hercegovina samt Montenegro, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst til Serbien. Naturen er mangfoldig og der kan både opleves flade marker mod nord og højland og bjerge mod vest. Kroatien blev i 2013 optaget i EU og er det seneste medlem.
Hovedstad: Zagreb
Største by: Zagreb
Indbyggertal: 4,3 mio.
Sprog: Kroatisk
Areal: 56.542 km2
Tidsforskel: Ingen
Valuta: Kuna (HRK)