Hurtigruten!

Hurtigruten · Krydstogt til Nordkap & Svalbard · 2023

Krydstogter
10 Dage

Sejl med på et fantastisk krydstogt langs Norges storslåede og vilde vestkyst helt til Honningsvåg og Nordkap. Herfra forlader vi Norges fastlandskyst og stævner ud i Barentshavet, hvor kursen er sat til det uspolerede arktiske ørige Svalbard. Krydstogtet er krydret med unikke naturoplevelser og interessante autentiske oplevelser på Norges fastland og Svalbards største ø Spitsbergen.

2023 markerer 130 års sejlads for Hurtigruten på Norges kyst. Nu kan du opleve den uberørte, arktiske vildmark, der stort set ikke har ændret sig, siden Hurtigrutens første sommersejlads til Svalbard i 1968. Ruten er nemlig tilbage med dette krydstogt til verdens nordligste dele,...

Sejl med på et fantastisk krydstogt langs Norges storslåede og vilde vestkyst helt til Honningsvåg og Nordkap. Herfra forlader vi Norges fastlandskyst og stævner ud i Barentshavet, hvor kursen er sat til det uspolerede arktiske ørige Svalbard. Krydstogtet er krydret med unikke naturoplevelser og interessante autentiske oplevelser på Norges fastland og Svalbards største ø Spitsbergen.

2023 markerer 130 års sejlads for Hurtigruten på Norges kyst. Nu kan du opleve den uberørte, arktiske vildmark, der stort set ikke har ændret sig, siden Hurtigrutens første sommersejlads til Svalbard i 1968. Ruten er nemlig tilbage med dette krydstogt til verdens nordligste dele, der ligger badet i Norges evigt skiftende sommersollys.
 
Hos Hurtigruten kalder man de nostalgiske sommerrejser for ”Svalbard Expressen”, og på dette særlige krydstogt vil du opleve det bedste fra dengang og nu. Fjerntliggende småbyer oversået med røde rorbuer, historiske havne, sjældent besøgte øer og Uberørt, arktisk vildmark med omstrejfende isbjørn og højtsvævende havørne.
 
Vi starter vores rejse i Bergen, og herfra stævner vi ud til vores første anløbssted som er den maleriske kystby Åndalsnes, der ligger omgivet af nogle af de største og mest imponerende fjelde i Norge. Vi kommer også ind i Helgelandskystområdet med øgruppen Træna, hvor man finder nogle af Norges ældste fiskersamfund. Herfra krydser vi den nordlige Polarcirkel til øgruppen Vesterålen, hvor vi selvfølgelig lægger til i Stokmarkness, Hurtigrutens fødested. Turen går videre nordover til Tromsø, som er fyldt med spændende polarhistorie, inden vi når Honningsvåg, hvor vi selvfølgelig skal opleve Nordkap-plateauet både til lands og til vands. Når vi sejler fra Honningsvåg kan du nemlig nyde den dramatiske udsigt til det ikoniske plateau - en syn, som kun de færreste har oplevet. 

Vi forlader nu Norges fastlandskyst og sejler ind i Barentshavet til ø-gruppen Svalbard, der ligger midt i Ishavet mellem Nordnorge og Nordpolen. Efter en dag til søs i det uspolere arktiske rige går vi i land på Svalbards største ø, Spitsbergen, hvor vi har to overnatninger på et dejligt hotel i Longyearbyen. I land venter spændende oplevelser med blandt andet middag i den autentiske Camp Barentz og en sejltur med hybridbåd til Nordenskjoldbreen, en massiv blå gletsjer af is, der rejser sig 60 meter over havet og kælver isbjerge i fjorden. Vi holder selvfølgelig hele tiden udkig efter havfugle, hvalrosser, sæler og er vi heldige kan vi måske også spotte isbjørne. 

Vores base på krydstogtet er det nyrenoverede skib MS Trollfjord, hvor du kan glæde dig til at nyde den smukke indretning og de mange moderne faciliteter. Skibets kok har været i de gamle arkiver, og menuerne er sammensat ud fra disse - naturligvis tilsat lokalkolorit og et moderne tvist. På skibet har Hurtigruten et team af kysteksperter, som ser frem til at gøre dit krydstogt helt unikt, og de deler gerne ud af deres indsigt om kysten - uanset om det er historie, kultur, videnskab eller fotografi. 

I rejsen har vi inkluderet et interessant udflugtsprogram, som kun er for Vitus-gæster. Det er desuden muligt at tilkøbe to ekstraudflugter med Hurtigruten, som bestilles og betales sammen med rejsen. Ønsker du at krydre dine oplevelser yderligere, tilbyder Hurtigruten en bred vifte af forskellige udflugter i de forskellige anløbshavne. Du kan læse mere under Praktiske oplysninger nedenfor. 

Kort over Hurtigruten til Nordkap og Svalbard

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Polar · Udvendig dobbeltkahyt
4.999,-
Polar · Indvendig enekahyt
15.299,-
Arctic · Superior udvendig dobbeltkahyt
16.499,-
Afbestillingsforsikring
2.225,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Hurtigruten: Bustur til Trollstigen - Hårnålesving og høje fjelde
1.316,-
Hurtigruten: Det bedste af Vesterålen om sommeren
1.176,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Bergen/Longyearbyen-Oslo-København
  • Alle skatter og afgifter, ca. 383 kr.
  • Transfer lufthavn-skib e/t
  • Transfer skib-hotel e/t
  • Transfer hotel-lufthavn e/t
  • 7 nætter ombord på Hurtigrutens skib MS Trollfjord****
  • 2 nætter i Longyearbyen på Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen**** 
  • 9 x morgenmad (2.-10. dag)
  • 9 x frokost (1. -9. dag)
  • 7 x middag (1. -7. dag)
  • 1 x vildmarksaften i Camp Barentz inkl. middag med drikkevarer (8. dag)
  • 1 x elgburger i Longyearbyen på Restaurant Steakers Svalbard (9. dag)
  • Eftermiddagskaffe og kage (1. til 7. dag)
  • Drikkevarer (vin, øl, vand, sodavand) til frokost og middage på skibet 
  • Te, kaffe og vand udenfor de faste måltider samt lette måltider såsom snacks, sandwich ombord
  • Byvandring i Åndalsnes
  • Besøg på Husøy, øgruppen Træna
  • Besøg i Hurtigruten Museum i Stokmarknes, inkl. entré
  • Byvandring i Tromsø
  • Besøg i oplevelsescenteret Polaria, inkl. entré
  • Udflugt til Nordkap-plateauet 
  • Entré til Nordkap-hallen
  • Nordkap-certifikat
  • Sejltur med hybridbåden MS Bard til Nordenskjöld gletsjeren og Pyramiden
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Mod Bergen - fra himmel til hav

Afsejling kl. 14.30
Vi flyver fra Københavns Lufthavn til den norske vestkyst og Norges næststørste by Bergen. Fra lufthavnen kører vi mod centrum, som ligger uovertruffent omgivet af syv fjorde og syv høje fjelde. Fra bussen beundrer vi udsigten til de majestætiske tinder, inden vi er fremme ved havnen, der er byens livsnerve, og som gennem århundreder har tiltrukket folk fra nær og fjern. Der fortælles mange historier om Bergens milde og regnfulde klima, og som bergenserne selv siger, er Bergen den by i verden, hvor det oftest holder op med at regne.

Vi kører til Hurtigrutens Terminal, hvor du eventuelt kan deponere din bagage (mod betaling). Har du lyst kan du gå med rejselederen op til bydelen Bryggen, der i Middelalderen var byens handelscentrum. Vi går en lille tur blandt smukke farverige træhuse, inden vi returnerer til terminalen, hvor MS Trollfjord ligger ved kajen. Vi bliver budt velkommen af personalet, og du får mulighed for at høre om de forskellige tilkøbsudflugter, som Hurtigruten tilbyder under krydstogtet. 

Vi tjekker ind på MS Trollfjord og møder skibets team af kysteksperter, der er vores guider og værter på Norges kyst og Svalbard. Find dig til rette i din kahyt, og se dig omkring på skibet, inden det om aftenen bliver tid til rejsens første middag. Maden nyder vi i skibets restaurant, mens vi lægger Bergen bag os og sejler ud på Norskehavet.

Inkluderede måltider: Middag.

Glæd dig til de kommende dages sejlads langs den norske vestkyst.

Glæd dig til de kommende dages sejlads langs den norske vestkyst.

2. dag: Alpebyen ved fjorden, Åndalsnes

Åndalsnes ligger i Isfjord i bunden af Romsdalfjorden og er togtets første anløbshavn. Skibet lægger til midt i centrum, og her tager vi ud på en lille byvandring for at opleve den maleriske kystby. Åndalsnes er en ung by, som er omgivet af fjelde, der rejser sig helt op til 1800 meter over havets overflade og er blandt de største og mest imponerende i Norge. Under 2. Verdenskrig blev byen fuldstændig ødelagt på grund af adskillige slag og bombninger, men siden er alt blevet genopbygget.

Har du lyst kan du få en enestående oplevelse og lade dig fragte med Romsdalsgondolen 1.679 meter op ad fjeldsiden til Nesaksla. Heroppefra er der en fantastisk udsigt over Romsdalen, Åndalsnes, det imponerende Romsdalshorn, fjeldtinderne og den smaragdgrønne elv Rauma. På toppen findes også en restaurant, hvor du har mulighed for at købe en kop kaffe. Billetter kan købes i billetautomater ved gondolen. (Prisen ca. NOK 495)

Du kan også deltage i en af Hurtigrutens ekstraudflugter. Udflugten bestilles og betales sammen med rejsen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Ekstraudflugt med Hurtigruten: Bustur til Trollstigen - hårnålesving og høje fjelde (HRI-AND2B)

Varighed 3 timer
Pris NOK 1.513 (pt. ca. dkk 1.316)

Tag med på denne bustur langs ikoniske hårnålesving, som snor sig gennem frodige dale og dramatiske fjelde. Vi starter i Åndalsnes, der er Norges hovedby for fjeldsport. Dette område er også kendt som hjemsted for en af Europas smukkeste togstrækninger og en af verdens smukkeste vandreruter, så forbered dig på betagende naturscenerier.
 
Vi følger floden Rauma, der er omgivet af høje fjelde, herunder det 1.500 meter høje Romsdalshorn på den ene side og det 1.550 meter høje Trolltindane på den anden. Vores første billedstop er ved Trollveggen, som tårner sig op.
Dernæst krydser vi Sogge-broen til Isterdal, der er omkranset af fjeldene, mens vi nærmer os de berømte hårnålesving, der fører mod toppen af Trollstigen. Vi stopper for at fotografere vandfaldet Stigfossen og kører derefter op til Trollstigen. Nyd dette utrolige sceneri, mens du sidder komfortabelt i bussen, eller tag med på en valgfri gåtur til et andet udsigtspunkt. Vi kører langsomt gennem svingene på Trollstigen, før vi vender tilbage til skibet.

Fantastisk udsigt over Åndalsnes og fjorden.

Fantastisk udsigt over Åndalsnes og fjorden.

3. dag: Træna - Norges ældste fiskersamfund

I løbet af morgenen sejler vi i kystområdet Helgeland. Når man kan spotte øer rage op af vandet i det fjerne, så ved man, at vi nærmer os vores næste anløbssted. Træna er en øgruppe beliggende på kanten af Den arktiske Polarcirkel, 33 sømil nordvest for fastlandet. Det er et fredeligt område med masser af fugleliv, der trives i bedste velgående her. På øgruppen bor der ca. 500 indbyggere, omtrent lige så mange, som der er øer, holme og skær. Den faste befolkning bor på øerne Husøya, Selvær, Sanna og Sandøy, hvoraf de fleste indbyggere bor på hovedøen Husøy. Selvær er et hyggeligt og roligt samfund midt i naturen ved havet. Det er den næststørste ø, og her bor mange af de lokale fiskere.

Selvom øgruppen er lille, har den en lang historie. Arkæologiske fund, bl.a. i en hule på Sanna, viser, at øerne har været beboet siden stenalderen. Her i stilheden og det dramatiske landskab med fjeld, hav og en rigdom af fisk og fugle finde rvi et sandt paradis. Øen Sanna er kendt for sine ikoniske fjelde, hvor man kan vandre på flotte stier og nyde udsigten over havet, de hvide sandstrande og besøge den dybe hule Kirkhelleren, som er dannet ved havets erosion. Fund viser at hulen var beboet af jagtfolk i stenalderen, og at den har rummet en gravplads.

Vi går i land på øen Husøy, der er knap tre kilometer lang og to kilomerer bred, så alt nås på under en halv time til fods. Fra kajen går vi til vandtårnet, hvorfra vi nyder den smukke udsigt over hele Træna. Ikke langt derfra besøger vi også et lille kapel, opført til minde om Petter Dass, som var præst og en kendt norsk digter. Efterfølgende får du tid på egen hånd til at indsnuse stemningen i det lille samfund. Besøg eventuelt Havfolkets hus på kajen, en lille pub som også er populær blandt de lokale. 

Tilbage på skibet kan du slappe af og glæde dig til sejlturen mod nord, hvor vi krydser Den Arktiske Polarcirkel ved 66° 33'39" nord. Øjeblikket fejres med en lille norsk ceremoni. Hold øjnene godt åbne, for måske er vi heldige at se hvaler her. Den mest almindelige hval i dette farvand er kaskelothvalen, der kommer for at spise fisk og blæksprutter, som havet her er rigt på. Vi kan også være heldige at se pukkel- og grindehvaler, delfiner og spækhuggere. Området nord for Polarcirklen er i sommermånederne bedre kendt som midnatssolens rige, hvor solen står højt på himlen døgnet rundt. Jo længere mod nord, vi befinder os, desto længere er perioden, hvor midnatssolen er synlig. Det er, som om dagene aldrig ender, og midnatssolens rødgyldne lys er en helt særlig oplevelse. Der er midnatssol her fra slutningen af maj til midten af juli. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Øgruppen Træna.

Øgruppen Træna.

4. dag: Vesterålen, Stokmarknes, den norske kystrutes fødested

I dag lægger skibet til i Stokmarknes på øgruppen Vesterålen, der ligger nordøst for Lofoten. Vesterålen gav navn til det allerførste kystruteskib, der sejlede langs Norges forrevne kyst i 1893. Stokmarknes har generelt en helt særlig plads i skibets ansattes hjerter. Vi befinder os nemlig i Den norske kystrutes fødested - lige der, hvor det hele begyndte.

Skibsfartspioneren Richard With grundlagde i 1893 Den Originale Kystrute, og det blev hurtigt en revolution for passagerer og norsk skibsfragt. Inden længe var Hurtigruten blevet en livline for Norges fjerntliggende samfund og Svalbard. Transporten af varer fra og til de forskellige havne styrkede overalt områdernes økonomi.

Sammen med rejselederen går vi en tur langs havnefronten og besøger det nærliggende Hurtigruten Museum. I en kæmpestor glasbygning ligger det historiske skib MS Vesterålen. Museet tager os på en rejse gennem tiden langs kysten. Vi ser, hvordan skibene har udviklet sig og hører dramatiske historier om skibbrud og tab af liv, hvilket også er en del af Hurtigrutens historie. Vi fordyber os i atmosfæren fra en svunden tid, inden vi går tilbage til vores komfortable skib for at nyde frokosten ombord. Eftermiddagen er til egne oplevelser i de smukke omgivelser, inden vi om aftenen sejler videre nordpå.

Du kan også deltage i en af Hurtigrutens ekstraudflugter. Udflugten bestilles og betales sammen med rejsen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Ekstra udflugt med Hurtigruten: Det bedste af Vesterålen om sommeren (HRI-SKN4A)

Varighed 4,5 time
Pris NOK 1.352 (pt. ca. dkk 1.176)

Oplev den betagende udsigt, de hyggelige fiskerlandsbyer og historien langs den fantastiske kyst på en bustur gennem øgruppen Vesterålen. Kom med på en rejse, hvor vi oplever historien langs vores kyst på en busrundtur på den fortryllende øgruppe Vesterålen. Din rejse begynder i Stokmarknes, hvor Hurtigruten blev født. Herfra kører vi en smuk tur gennem Sortland, den blå by. Sortland har ca. 10.000 indbyggere og er Vesterålens travle midtpunkt. Oplev byens finurlige blå facade, mens vi bevæger os mod den gamle handelsstation i Jennestad.

I Jennestad rejser vi tilbage i tiden og dykker ned i den ikoniske fiskerlandsbys fortid, før vi fortsætter på en betagende, panoramisk tur rundt om Eidsfjord. Der vil være forskellige muligheder for at tage fotos, mens vi kører langs de høje klipper og det rolige vand i denne fantastiske fjord. 

På vej tilbage til Stokmarknes besøger vi en af Norges fem ottekantede kirker i Hadselkirka, før vi sætter os ned og slapper af til en koncert i Royal Neptun Hall (en enorm nedlagt fiskeolietank) i Melbu.
før vi tager tilbage til skibet, er der tid til at besøge det fascinerende Hurtigruten Museum. 

Hurtigruten Museum

Hurtigruten Museum

5. dag: Tromsø, Porten til Arktis

Vi ankommer til Tromsø om morgenen, så vi har god tid til at udforske byen, der er fyldt med spændende polarhistorie. Tromsø ligger blot 2.000 kilometer fra Nordpolen. Golfstrømmen gør vejret mildt, og om sommeren kan temperaturen komme helt op på 25-30 grader. Det er en helt særlig følelse at sejle så langt mod nord. To måneder om året gør midnatssolen nætterne lyse, ligesom man her har to vintermåneder uden dagslys. Tromsøområdet er også kendt for det kulørte nordlys, og i byens observatorium forskes der intensivt i at forstå det fantastiske fænomen, som primært finder sted i de kolde vintermåneder. Tromsø er den største by i Nordnorge, og vi kan på det varmeste anbefale en spadseretur i de hyggelige små gader.

Fra skibet går vi til det nærliggende oplevelsescenter Polaria, som ligner isblokke, der er skubbet op på land. Her skal vi lære om det arktiske dyreliv i og ved Barentshavet, ligesom at vi hører om, hvordan klimaforandringerne påvirker miljøet i de nordlige områder.

Frokosten nyder vi sammen på skibet, og er der stemning for det, arrangerer rejselederen gerne en tur om eftermiddagen til Tromsøs vartegn Ishavskatedralen. Katedralens spidse tag giver klare associationer til et isbjerg, og kirken er særlig kendt for sine store og farvestrålende glasmosaikker, der er Europas største.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Tromsø.

Tromsø.

6. dag: Honningsvåg og Nordkap

Ankomst kl. 10.00 - afsejling kl. 18.00.
Ét af rejsens absolutte højdepunkter er når vi ankommer til en af verdens nordligste byer - Honningsvåg. Byen hvor solen aldrig går ned i sommermånederne. Selvom byen er en af de mindste i Norge, så er havnen en af de største fiskeri- og krydstogtshavne i Norge. Honnningsvåg har bare 2.800 indbyggere og er ganske hyggelig. Her kan man eventuelt besøge byens maleriske hvide kirke, som er den ældste bygning i Honningsvåg. Du kan også besøge galleriet West of the Moon, hvor den tyske kunstner Eva Schmutterer udstiller sine farverige billeder, som er inspireret af hendes liv her på de nordlige bredde-grader siden 1997. 

Om formiddagen tager vi sammen på en udflugt til Nordkap-plateauet, der er berømt for at være "Europas nordligste punkt" - uden at være det. Her er luften ren og frisk, og horisonten virker uendelig. Det tager ca. en time at køre derud, og undervejs kan vi nyde et storslået landskab med græssende rensdyr. Når man står på den 307 meter høje klippe og ser ud over Ishavet, kan man godt forstå, hvorfor de gamle vikinger troede, at dette var verdens ende. Vi befinder os 2.102 kilometer fra den geografiske Nordpol og de fleste imponeres over de høje klipper, hvorpå Barentshavets bølger brydes nedenfor. På toppen af en af klipperne står det ikoniske globusmonument, som indbyder til flotte billeder i de smukke omgivelser. Efter besøget har du mulighed for at besøge selve Nordkaphallen, hvor vi har inkluderet entreen. 

Når vi sejler fra Honningsvåg, nyder vi den dramatiske udsigt til Nordkapplateauet fra havsiden. Skibet sejler videre ind i Barentshavet og efterlader Norges fastlandskyst langt bag os. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Glæd dig til at opleve Nordkapplateauet.

Glæd dig til at opleve Nordkapplateauet.

7. dag: Norge - mellem fastland og Svalbard

Nyd dagen til søs, mens vi sejler rundt om Bjørnøya, som er Svalbards sydligste ø, der ligger omkring halvvejs mellem Norges fastland og Spitsbergen. Fra skibet ser vi det utilgængelige land, og allerede nu kan du begynde at forberede dig på de oplevelser der venter på Svalbard. Bjørnøya er en gold ø - der er ingen træer og kun ganske få buske. Overfladen er dækket af mos og lav, som får gødning fra det rigelige fugleliv, der yngler på klipperne. Fra skibet kan du spotte små alke, søpapegøjer, sortbenede rider og mallemukker, der flyver hen over de dramatiske klippetoppe og stejle skråninger sammen med mange andre havfuglearter. 

Øens navn betyder bjørneøen, men de eneste indfødte pattedyr er polarræve. Øen fik sit navn, da en isbjørn blev set svømme i det nærliggende vand, men det er nu et ganske usædvanligt syn så langt sydpå. På skibet kan du lære om Bjørnøyas historie gennem de polarhistoriske foredrag. Her hører vi om de historiske ekspeditioner, der førte til opdagelsen af stedet, og de efterfølgende krav, som lande har gjort i forhold til øen. Hør om det utilgængelige fristeds stategiske betydning og om den rolle, som Bjørnøya havde i 2. Verdenskrig. 

Vi sejler videre fra Bjørnøya, og undervejs kan du slappe af ombord eller besøge skibets fitnesslokale, gå en tur i sauna eller måske nyde det udendørs boblebad. Du kan også deltage i et fotokursus, så du kan lære at få det rette fokus, når man fotograferer dyrelivet og vildmarken, der venter på Svalbard. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Nyd livet i skibets udendørs jacuzzi.

Nyd livet i skibets udendørs jacuzzi.

8. dag: Svalbard, Spitsbergen - Longyearbyen

Ankomst kl. 13.00
Først på eftermiddagen når vi til Spitsbergen, der er den største af øgruppen Svalbards tre hovedøer. Smukke brune og grønne fjelde rejser sig fra den højaktiske tundra, mens floder med smeltet sne risler gennem dalens sletter og glimter under sommersolen. Vi befinder os på en breddegrad på mere end 78° nord blot ca. 1.307 kilometer fra Nordpolen. Nyd øjeblikket i den friske rene luft, inden det er blevet tid til at sige farvel til skibets besætning. Vi går i land i Longyearbyen, som oprindeligt blev grundlagt i det tidlige 19. århundrede på grund af den store kulmineindustri på Spitsbergen. I dag bor der ca. 2.000 indbyggere fra hele verden, idet byen er blevet et knudepunkt for eventyrrejsende, forskere og ingeniører, der er tilknyttet forskningsprojekter såsom den berømte Frøbank. 

Fra skibet kører vi til det nærliggende Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen, hvor vi har rejsens sidste to overnatninger. Vi tjekker ind på hotellet, og hvis du har lyst, kan du efterfølgende besøge det nærliggende Svalbard museum sammen med rejselederen. Entreen er for egen regning og koster cirka 100 kr. Her kan du blive klogere på det lille ørige, der blev fundet af nederlandske Willem Barents i slutningen af 1500-tallet. Du kan også høre om det store hvalfangsteventyr, som efterfølgende tiltrak mennesker fra hele verden i søgen på rigdom og lykke. I 1700-tallet tog Ruslands zar Peter den Store også del i eventyret, hvilket giver det barske samfunds interessante historie endnu en dimension. Der findes store naturressourcer på Svalbard, og de mange kulminer har igennem årene været årsag til adskillige stridigheder. Så meget at man i 1924 underskrev en traktat i Paris, der sikrede Norge suverænitet over øerne. Aftalen er underskrevet af mere end 30 lande - herunder Danmark. De involverede lande har samtidig ret til fisk og fangst i de territoriale farvande. 

Sidst på dagen tager vi sammen ud i vildmarken og kører ca. ti kilometer udenfor Longyearbyen til Camp Barentz, der ligger i Adventsdalen. Den autentiske Camp Barentz har en tro kopi af den hytte, som Willem Barents overvintrede i på Novaja Semija i 1596, og ligeledes findes der en lidt større hytte, en samisk gamme. I en af hytterne nyder vi et måltid helt i Svalbards ånd, og vores vært fortæller isbjørnehistorier. I den lille hytte sidder vi omkring et bål, og sidst på aftenen kan vi nippe til bålkaffen og den hjemmelavede kage til lyden af bålets knitren. En aften som aldrig går i glemmebogen.     

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Velkommen til Longyearbyen.

Velkommen til Longyearbyen.

9. dag: Eventyrlig oplevelse i det højarktiske område 

Efter morgenmaden går vi om bord på hybridbåden MS Bard, som sejler os ud i den majestætiske Billefjord, der er fyldt med arktisk vildmarksliv. Undervejs passerer vi Nordenskjoldbreen, en massiv blå væg af is, der rejser sig ca. 60 meter op af havet. Vi holder en lille pause, mens vi nyder det smukke panorama.

Fra Nordenskjoldbreen fortsætter vi til Pyramiden, en by som oprindeligt blev grundlagt af svenskerne i 1910 og sidenhen solgt til Sovjetunionen i 1927. Byen ligger for foden af Billefjorden og er navngivet efter det pyramide-formede bjerg ved byen. Her boede ca. 1.000 indbyggere frem til 1998, hvor den blev lukket af det russiske mineselskab Arctickugol. Pyramiden blev rømmet på ganske kort tid, og de fleste bygninger står, som da de blev forladt. Byen har i mange år været en tidslomme, men i nyere tid har der været flere forsøg på at genbefolke området. 

Vi sejler også forbi Skansebugten med en lille bosættelse og en gibsmine, der er gået tabt under de imponerende klipper. Vi ser Svenskhuset, Spitsbergens ældste bevarede bygning og stedet, hvor en tragisk blyforgiftning fra konservesdåser kostede 17 jægere og sømænd livet.

På vej tilbage til Longyearbyen nyder vi fjorden, fjeldene og den arktisk blomstrende flora. Om aftenen mødes vi i hotellets reception, og sammen går vi til den karakteristiske restaurant Steakers Svalbard. Restauranten vidner om det lille samfunds historie og er bygget af gammelt drivtømmer og materialer, som er fundet i den vilde natur. Væggene er prydet af billeder og fangstudstyr, som de barske mænd og kvinder benyttede sig af, da pelsjægerlivet var på sit højeste. Midt i disse autentiske og hyggelige rammer kan du nyde en hjemmelavet elgburger med tyttebærrømme og søde fritter - et måltid, der er sæligt populært blandt de lokale. Vi hygger os sammen og måske har du lyst til at toppe aftenens måltid med en dessert eller en lille en (for egen regning). 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.  

Gletsjeren Nordskioldsbreen.

Gletsjeren Nordskioldsbreen.

10. dag: Hjemrejse

Vi spiser morgenmaden på hotellet og sidst på formiddagen er det blevet tid til at sige farvel til Svalbard og Spitsbergen. Vi kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver med SAS via Oslo til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

MS Trollfjord ****
VisSkjul

MS Trollfjord er opkaldt efter den spektakulære Trollfjord i Lofoten. I 2022 sejler skibet langs Norges kyst, men i starten af 2023 bliver skibet taget ud af drift for at blive sat i stand. Første sejlads med det nyistandsatte skib er planlagt til 2. juni 2023.

Skibet er bygget i 2002 og har 266 kahytter. Her finder du blandt andet to restauranter, loungebar, sauna samt fitnessrum, reception, butik og elevator. 

MS Trollfjord gennemgår en komplet renovering og vil herefter fremstå som en hyldest til både norsk natur og Hurtigrutens 130-årige historie. Indretningsstilen er klassisk, tidløs og unik for flåden. Der er detaljer og udsmykninger, der fremkalder en nostalgi, der går tilbage til en gylden ære med eksklusiv sejlads med små skibe.

Bemærk venligst, at alle billeder af skibets enteriør nedenfor er en animation af, hvordan skibet kommer til at fremstå efter renoveringen. 

Dæk 9
Skibets øverste og udvendige dæk er møbleret og et skønt sted at gå hen for at nyde den friske luft. Fra observationsloungen i de to etager har man en formidabel udsigt over Norges kyst og forstavnen. Panoramasaunaen og motionsrummet findes også på dæk 9. Her kan du træne og nyde den smukke udsigt over de spektakulære landskaber, da vinduerne går fra gulv til loft. På dækket ligger også et showkøkken, hvor skibets talentfulde kokke viser os deres kulinariske færdigheder i en række madlavningsdemonstrationer. De tilberedere smagsprøver på lokale drikke og delikatesser, som vi kan nyde. 

Dæk 8
Alle kahytter på dæk 8 har brede lange vinduer, hvorfra du har skibets bedste udsigter. På dette dæk finder du også bibliotektet og Esplin Johnson-loungen, der har forbindelse til a la carte-restauranten. Forrest på skibet finder man en bar med et møbleret område, hvor man bl.a. kan nyde en række norske akvavitter herunder Hurtigrutens eget linje-mærke, der lagres i tønder på dæk 9. 

Dæk 5
Dette dæk er skibets hjerte. Her finder du skibets hovedrestaurant, butik og en bistro med mad hele dagen, som er udstyret med sin egen rotisserie-grill. Det er også her, aktivitetscenteret ligger, og hvor holdet af kysteksperter har travlt med at planlægge aktiviteter ombord. Det er også her at du kan bestille og købe ekstraudflugter planlagt af Hurtigruten. Forrest i skibet på dette dæk findes en stor foredragssal med to sidelokaler. Her vil kysteksperterne løbende holde foredrag om særligt udvalgte emner.  

Måltider

I skibets hovedrestaurant nyder vi den inkluderede helpension, der består af buffet til morgen og frokost samt 3-retter eller buffet til middag. Morgenmad serveres normalt fra kl. 7.30, frokost fra kl. 12.00 eller 13.00 og middag fra kl. 18.30. Til middagene er der fast bordplacering. I højsæsonen kan der være to frokost- og middagshold.

Morgenmad består af et godt udvalg af pålæg, ost, æg, kornprodukter og frugt, med friskbagt brød, kager og ofte "sveler" (små pandekager) og vafler, der bages i restauranten.  Der er ikke inkluderet måltider i skibets a la carte-restaurant, hvor man kan spise for egen regning. I bistroen kan der købes kolde og varme drikke og snacks. Skibet har fuld restaurantlicens, og priserne ombord svarer til priserne på det norske fastland. 

Kahytter

Prisen inkluderer ophold i indvendig kahyt i kategorien Polar I2. Kahytsnumre og placering oplyses ved indcheckning

Mod tillæg kan der bestillesophold i følgende:

  • Polar · Indvendig enekahyt
  • Polar · Udvendig dobbeltkahyt
  • Arctic · Superior udvendig dobbeltkahyt
  • Arctic · Superior udvendig enekahyt

Polar · Indvendig kahyt - kategori I2 (uspecificeret)

Hyggelig, simpel og funktionel indvendig kahyt på 9-15 m2 med eget badeværelse. Værelset har to enkeltsenge, hvoraf den ene kan ændres til en sofa om dagen.

Kahytterne er beliggende på 4. 6. eller 7. dæk.

Polar · Udvendig kahyt - kategori O2, J2, L2 eller J3 (uspecificeret)

Hyggelige, simple og funktionelle udvendig kahyt på 10-11 m2 med eget badeværelse, koøje og to enkeltsenge, hvoraf den ene kan ændres til en sofa om dagen. Bemærk, at udsigten fra koøjet kan være begrænset. 

Kahytterne er beliggende på 4. 6. eller 7. dæk.

Arctic · Superior udvendig kahyt - kategori QJ, U2 eller P2D

Nyd den største af denne kahytskategori på 10-17 m2 med badeværelse, TV, minibar og elkedel til gratis te og kaffe. Værelset har vindue, 2 enkeltsenge og lille sofa. Bemærk, at udsigten fra vinduet kan være begrænset.

Kahytterne er beliggende på 3. 4. 6. 7. eller 8. dæk.

MS Trollfjord.
MS Trollfjord.
Eksempel på dobbeltkahyt på MS Trollfjord.
Eksempel på dobbeltkahyt på MS Trollfjord.
Panoramasalon med fantastisk udsyn.
Panoramasalon med fantastisk udsyn.
Hovedrestauranten på MS Trollfjord.
Hovedrestauranten på MS Trollfjord.
Nyd udsigten fra skibets sauna.
Nyd udsigten fra skibets sauna.
Skibets fitnessfaciliteter.
Skibets fitnessfaciliteter.
A la carte-restauranten på MS Trollfjord
A la carte-restauranten på MS Trollfjord

Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen ****, Longyearbyen
VisSkjul

Det 4-stjernede Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen ligger i hjertet af Longyearbyen og er med sin hyggelige atmosfære et naturligt mødested for både besøgende og lokale. Hotellet gennemgik en omfattende renovering i de tidlige vintermåneder i 2019.

Fra hotellet er der en fantastisk udsigt over Isfjorden og det omkringliggende landskab med det majestætiske bjerg Hiorthfjellet. Luften er frisk, og de dejlige rammer er et godt udgangspunkt for vores store polareventyr. Svalbards lufthavn ligger desuden kun fire kilometer fra byen.

Hotellets Restaurant Nansen er særlig stolt over de lokale retter på menukortet med blandt andet hval, rensdyr og sælkød, som bliver leveret af de lokale jægere. Efter middagen kan du eventuelt nyde en øl eller en drink i Barentz Pubben, som er et populært og hyggeligt samlingssted. 

Værelser

Alle værelser er indrettet med tv, telefon, radio, minibar og badeværelse.

Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen.
Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen.
Restaurant Nansen på Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen.
Restaurant Nansen på Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen.
Afslapning og kaffe ved pejsen på Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen.
Afslapning og kaffe ved pejsen på Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen.