På jagt efter nordlys

Nordlyseventyr med Hurtigruten · Fra Bergen til Kirkenes · 2023

Krydstogter
8 Dage

Tag med på jagt efter nordlys, når vi sejler til Nordnorge med det legendariske rederi Hurtigruten og besøger nogle af de mest interessante byer i det nordligste Skandinavien. 

At opleve det magiske nordlys er en helt særlig oplevelse. Pludseligt danser bælter af lys på himlen i den mørke nat og fremfører naturens helt eget teater med grønne, lyserøde og violette farver. Man ved aldrig helt, hvornår forestillingen begynder, eller hvor lang tid den varer. Som altid, når det gælder vores lunefulde moder natur, er der selvfølgelig ingen garantier for at se nordlys. Vi har dog valgt det optimale rejsetidspunkt, da...

Tag med på jagt efter nordlys, når vi sejler til Nordnorge med det legendariske rederi Hurtigruten og besøger nogle af de mest interessante byer i det nordligste Skandinavien. 

At opleve det magiske nordlys er en helt særlig oplevelse. Pludseligt danser bælter af lys på himlen i den mørke nat og fremfører naturens helt eget teater med grønne, lyserøde og violette farver. Man ved aldrig helt, hvornår forestillingen begynder, eller hvor lang tid den varer. Som altid, når det gælder vores lunefulde moder natur, er der selvfølgelig ingen garantier for at se nordlys. Vi har dog valgt det optimale rejsetidspunkt, da det netop er sidst på året i Nordnorge, at chancerne er størst for at opleve det sælsomme fænomen.

Vi sejler langs Norges smukke vestkyst hele vejen fra Bergen via Polarcirklen og op i polarmørket til Barentshavet, Nordkap og den arktiske vildmark, hvorfra vi flyver tilbage mod København. Undervejs byder vi ved anløbsstederne på spændende udflugter i selskab med vores dansktalende rejseleder. Vi tager blandt andet på byrundtur i den hyggelige art nouveau-by Ålesund, besøger Trondheim, Tromsø og Kirkenes, og så skal vi på spændende udflugter til blandt andet Nordkapplateauet og grænsen mellem Norge og Rusland.

Kort over Hurtigruten - Nordlyseventyr

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt, udvendig, kategori Polar
2.500,-
Superior dobbeltkahyt, udvendig, kategori Arctic
3.500,-
Eneværelse / Enekahyt, indvendig, kategori Polar
3.899,-
Eneværelse / Enekahyt, udvendig, kategori Polar
7.299,-
Eneværelse / Superior enekahyt, udvendig, kategori Arctic
8.399,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
810,-
Obl. administrationstillæg
99,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Bergen/Kirkenes t/r
  • Alle skatter og afgifter ca kr. 334
  • Transfer lufthavn-skib-hotel t/r
  • 6 nætter ombord på Hurtigruten MS Nordkapp
  • 1 nat i Kirkenes på Thon Hotel Kirkenes****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 4 x frokost (2.-5. dag)
  • 1 x brunch (6. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • Lille byvandring i Bergen 
  • Byvandring i Ålesund
  • Udflugt i Trondheim, inkl. entré til Nidaroskatedralen
  • Udflugt til Bodø og Saltstraumen
  • Udflugt i Tromsø, inkl. entré til Ishavskatedralen 
  • Entré til oplevelsescenteret Polaria
  • Udflugt til Nordkapplateauet, inkl. entré til Nordkaphallen
  • Udflugt til den norsk-russiske grænse
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Bemærk: Vi tager forbehold for programændringer forårsaget af vejrforhold.
 

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Bergen og afsejling med Hurtigruten

Afsejling kl. 21.30.
Vi flyver med SAS fra København til Bergen, hvorfra vi sejler ud på eventyr. Bergen var de norske kongers hovedstad frem til 1314 og er særligt kendt for de gamle farverige huse på Bryggen. Byen er Norges næststørste og har en uovertruffen beliggenhed blandt høje fjelde.

Vi lander om formiddagen, og fra lufthavnen kører vi i bus mod Bergens hjerte, Bryggen, hvor vi går en lille tur med rejselederen. Det er en levende historisk bydel, fyldt med hele 61 fredede træbygninger. Her hersker en helt særlig atmosfære, og stedet er et af Norges bedst bevarede middelalderområder. Vi fortsætter til fod mod Fisketorvet, hvor du får mulighed for at spise frokost på egen hånd. Du kan eventuelt prøvesmage hvalkød eller nyde nogle af de mange norske specialiteter i de farverige omgivelser.

Om eftermiddagen kører vi til færgeterminalen, hvor vi går ombord på skibet. Aftenens middag nyder vi sammen i skibets restaurant. 

Inkluderede måltider: Middag.

Bryggen i Bergen i smukke vinterklæder.

Bryggen i Bergen i smukke vinterklæder.

2. dag: Art nouveau-byen Ålesund

Ankomst kl. 09.45 og afsejling kl. 20.00.
Fiskeri har siden tidernes morgen dannet grundlaget for rigdommen i Ålesund. Byen har rødder helt tilbage til vikingetiden, men en gigantisk brand i 1904 ødelagde byen fuldstændig. Hjælp strømmede efterfølgende til fra ind- og udland, og Tysklands Kaiser Wilhelm, som ofte ferierede i området, sendte personligt fire store skibe med nødhjælp. De efterfølgende tre år blev Ålesund genopbygget af tyske og norske arkitekter i tidens arkitektoniske trend art nouveau - også kendt som jugendstil. Byen er anlagt over tre øer, og næsten overalt er du omgivet af vand enten fra Atlanterhavet eller fra de små kanaler, som snirkler sig rundt i byen. Mange mener nok, at Ålesund er en af Norges smukkeste byer.

Vores rejseleder tager dig med ud på en spændende byvandring i de maleriske og fortryllende gader med farverige og specielle huse, inden vi sejler videre mod Trondheim. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den smukke jugendby Ålesund.

Den smukke jugendby Ålesund.

3. dag: Trondheim

Ankomst kl. 09.45 og afsejling kl. 12.45.
Trondheim, der er en af Norges ældste byer, var fra år 1030 til 1217 også landets hovedstad under navnet Nidaros. Vi kører i bus fra kajen til den gamle bybro og bydelen Bakklandet. Udover de charmerende træhuse finder man også verdens eneste cykellift.

Vi går en lille tur i området og vi ser byens torv med statuen af Olav Tryggvason, der efter sigende grundlagde byen 997. Her er der lidt tid på egen hånd, inden vi fortsætter i bussen til Nidaroskatedralen med gravmælet over Olav den Hellige, der er Norges skytshelgen.

Efter besøget i den smukke middelalderkirke kører vi tilbage til skibet, hvor frokosten venter. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Nidaros-katedralen

Nidaros-katedralen

4. dag: Polarcirklen - Bodø

Ankomst kl. 13.05 og afsejling kl. 15.20.
Denne morgen krydser vi polarcirklen, der er markeret med en globus, som står på en lille holm mellem Nesna og Ørnes. Vi kører en tur gennem Nordnorges næststørste by, Bodø, og fortsætter gennem et fantastisk landskab til Saltstraumen – verdens stærkeste tidevandsstrøm. Saltstraumen har eksisteret i mere end 3.000 år, og den voldsomme strøm danner store hvirvler langs kysten. Vi stopper for at tage billeder af dette besynderlige fænomen, inden vi igen returnerer til skibet.

Om aftenen når vi frem til Svolvær, som ligger på øgruppen Lofoten. Er vejret godt, kan vi anbefale en spadseretur ved den maleriske havn, der er omgivet af stejle fjelde.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Tidevandsstrømen ved Saltstraumen.

Tidevandsstrømen ved Saltstraumen.

5. dag: Tromsø - den arktiske hovedstad

Ankomst k. 14.15 og afsejling kl. 18.15.
Tromsø ligger blot 2.000 kilometer fra Nordpolen. To måneder om året gør midnatssolen nætterne lyse, ligesom man her har to vintermåneder uden dagslys. Det må kræve en ganske særlig psyke at leve under så forunderligt et naturfænomen. Tromsø-området er også særligt kendt for nordlys, hvor kulørt lys danser på en klar vinterhimmel. Det er en ganske forunderlig oplevelse, og der forskes intensivt i at forstå det fantastiske fænomen i byens observatorium. Tromsø er den største by i Nordnorge, og her tager vi på en panoramatur i bus til byens vartegn Ishavskatedralen, hvor det spidse tag giver klare associationer til et isbjerg. Kirken er kendt for sine store og farvestrålende glasmosaikker, der er Europas største.

Efter besøget kører vi syd for byens centrum til oplevelsescenteret Polaria, som ligner isblokke, der er skubbet op på land. Her kan du lære mere om det arktiske dyreliv i og ved Barentshavet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den imponerende Ishavskatedral i Tromsø.

Den imponerende Ishavskatedral i Tromsø.

6. dag: Honningsvåg – Nordkap

Ankomst kl. 10.55 og afsejling kl. 14.30.
Vi ankommer til en af verdens nordligste byer – Honningsvåg - byen hvor solen aldrig går ned i sommermånederne. Havnen er en af de største fiskeri- og krydstogtshavne i Norge. Det er fascinerende at gå rundt i den lille by med bare 2.800 indbyggere, som er fyldt med kulørte træhuse. På grund af Golfstrømmen er vintrene overraskende milde - kun cirka fem grader koldere end i Danmark, og der er frugttræer i villahaverne. I byen findes et lille udvalg af butikker, et galleri og en café, hvor der serveres virkelig gode vafler.

Honningsvåg ligger på den sydlige del af øen Magerøya, og dagens udflugt bringer os til Nordkapplateauet, som vikingerne kaldte verdens ende. Her er luften ren og frisk, og horisonten virker uendelig. Det tager omkring en time at køre derud, og undervejs kan vi nyde et storslået landskab. Vi er så langt mod nord, at hvis vi fortsatte over Barentshavet, så ville vi ende på Nordpolen. Entré til selve Nordkaphallen er også inkluderet, og her kan du blandt andet se en film, der skildrer de fire årstider på selve klippen. Et landskab fyldt med kontraster, lys og mageløs natur.

Inkluderede måltider: Brunch og middag.

Nordkapp skal opleves.

Nordkapp skal opleves.

7. dag: Kirkenes – den russiske grænse

Ankomst kl. 09.00.
Vi forlader Hurtigrutens skib og kører i bus ud på rejsens sidste udflugt. Vi starter med en lille byrundtur i Kirkenes, der ligger i et område med en rig og til tider ganske dramatisk historie. Du vil sikkert bemærke, at alle vejskilte står på både norsk og russisk. Det skyldes, at vi er ganske tæt på Storskog, som er grænsestationen mellem Norge og Rusland. Næste stop er den lille norske mineby Bjørnevatn, der rummer mere end 90 års minehistorie. På vej tilbage til Kirkenes kører vi gennem Pasvikdalen, hvor Norges største stamme af brune bjørne findes.

Vi afslutter turen med et fotostop på Prestefjeldet, hvorfra du kan nyde udsigten over byen. Omkring middagstid kører vi til vores centralt beliggende hotel i Kirkenes. Bagefter er der frokost og tid på egen hånd i byen.

Om eftermiddagen kan du slappe af på hotellet, inden vi hygger os med rejsens sidste middag i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Byen Kirkens

Byen Kirkens

8. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden kører vi til den lille lufthavn i Kirkenes. Herfra flyver vi med SAS via Oslo til København, hvor vi ankommer om eftermiddagen.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

MS Nordkapp
VisSkjul

Moderne skib fra rederiet Hurtigruten, hvor moderne faciliteter kombineres med klassisk søfartskarakter. MS Nordkapp er opkaldt efter det nordligste punkt på det europæiske fastland, Nordkap. Skibet er bygget i 1996 og har plads til 590 passagerer ombord. MS Nordkapp gennemgik i 2016 en større renovering.

På skibet finder du blandt andet buffetrestaurant, a la carte-restaurant, bistro, bageri/isbar, sauna og fitnessrum, reception, butik og elevator. Der er trådløs internet ombord (mod betaling). På det øverste dæk kan du beundre udsigten og slappe af med en drink i baren. 

I buffetrestauranten nyder vi den inkluderede helpension, der består af buffet til morgen og frokost samt 3-retter eller buffet til middag. Morgenmad serveres normalt fra kl. 7.30, frokost fra kl. 12.00 eller 13.00  og middag fra kl. 18.30 (til middagene er der fast bordplacering). I højsæsonen kan der være to frokost- og middagshold. Rejsen begynder med en buffetmiddag på afsejlinger fra Bergen.

Morgenmad består af et godt udvalg af pålæg, ost, æg, kornprodukter og frugt, med friskbagt brød, kager og ofte "sveler" (små pandekager) og vafler, der bages i restauranten. Ønsker man at spise i skibets a la carte-restaurant sker dette mod betaling. I bistroen kan der købes kolde/varme drikke og snacks. Skibet har fuld restaurantlicens, og priserne ombord svarer til priserne på det norske fastland 

Vi benytter følgende kahytstyper (kahytsnumre og placering oplyses ved indcheckning): 

Indvendig kahyt, kategori Polar

Denne kahytstype har intet vindue. Kahytten har to enkeltsenge, hvor den ene kan laves om til en sofa. Der er eget badeværelse i kahytten. Disse kahytter ligger på dæk 3, 5 og 6.

Udvendig kahyt, kategori Polar

Denne kahytstype har vindue i form af koøje og er indrettet med to enkeltsenge, hvor den ene kan laves om til sofa. Enkelte kahytter i denne kategori har begrænset udsigt, hvor f.eks. en redningsbåd skærmer for udsigten. Der er eget badeværelse i kahytten. Disse kahytter ligger på dæk 2, 3, 5 og 6.

Superior kahyt med vindue, kategori Arctic

Denne kahytstype har vindue og er udstyret med dobbeltseng. Der er eget badeværelse i kahytten. Disse kahytter ligger på dæk 5 og 6. 

Det flotte skib MS Nordkapp.
Det flotte skib MS Nordkapp.
Hyggelig stemming og god mad i restauranten.
Hyggelig stemming og god mad i restauranten.

Thon Hotel Kirkenes ****
VisSkjul

Hotel Thon er Kirkenes' største hotel og beliggende midt i centrum tæt på kajen med udsigt over fjorden.

Værelser 

Hotellet har 143 moderne værelser med tv, minibar og telefon samt gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer. Vi bor på standard dobbelt- og eneværelser.

Thon Hotel i Kirkenes er solbeskinnet døgnet rundt om sommeren.
Thon Hotel i Kirkenes er solbeskinnet døgnet rundt om sommeren.
Beliggenheden fejler ikke noget ved Thon Hotel i Kirkenes.
Beliggenheden fejler ikke noget ved Thon Hotel i Kirkenes.
Udsigten er enestående når man sidder i restauranten på Thon Hotel i Kirkenes.
Udsigten er enestående når man sidder i restauranten på Thon Hotel i Kirkenes.
Nyd morgenmaden og udsigten på Thon Hotel i Kirkenes.
Nyd morgenmaden og udsigten på Thon Hotel i Kirkenes.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Værd at vide om rejsen: Nordlyseventyr med Hurtigruten

Praktiske oplysninger

Bagage

På SAS´ fly  må du medbringe 1 stk indtjekket bagage på max. 23 kg samt 1 stk håndbagage på max 8 kg. 

Fotografering

For at få de bedste nordlysbilleder kan vi anbefale, at det digetale kamera sættes med følgende indstillinger:

Flash: Off
ISO: 400, 800 eller 1.600 (jo mørkere himlen er jo højere ISO)
White balance: Daylight setting
Shutter Speed (Tv): 10-30
Focus: Manual focus (set to infinity)
Self-timer: Set to 2’’ (fjerner kamera rystelser)
LCD: Low brightness

Ekstra indstillinger for Digital SLR kamera:

Shooting mode: Manual (M)
Aperture (AV): Lowest possible 
Lens: Wide Angle (below 35 mm)
UV or Polarizing Filter: Remove

Klima

Bergen ca. 5 grader, Ålesund ca. 7 grader, Trondheim  ca. 3 grader, Bodø ca. 2 grader, Tromsø ca. -1 grader, Honningsvåg ca. 0 grader og Kirkenes ca. -5 grader.

Pas

Som nordisk borger skal du normalt kun fremvise gyldig billedlegitimation (pas, kørekort). Grundet de norske myndigheders skærpede kontrol af rejsende, og da du deltager på et krydstogt, skal du medbringe et gyldigt pas.

Prisen inkluderer ikke

Forsikringer, øvrige måltider, skibets a la carte-restaurant, drikkevarer, personlige udgifter samt skibets egne udflugter.

Udflugter

Alle udflugter er inkluderet i rejsens pris i henhold til Vitus Rejsers program.

Valuta 

Norske kroner (NOK). Større kreditkort er almindeligt accepteret i Norge, undtagen muligvis i mindre virksomheder. Man kan blive bedt om at vise identifikation, når man betaler med kreditkort eller veksler penge.

Visum

Som dansk statsborger kan du indrejse visumfrit i Norge. 

Vitus Rejsers rejseleder

På rejsen deltager en rejseleder fra Vitus Rejser, som vil sørge for alle de praktiske ting. Det er rejselederens opgave at være det koordinerende led ved f.eks. flyskift og under de forskellige udflugter. Rejselederen sørger for, at du får vigtige informationer på dansk og sørger også for oversættelse på udflugter beskrevet i dagsprogrammet. Ombord på skibet vil rejselederen dagligt kunne træffes på et nærmere anvist sted og tidspunkt. Her er man altid velkommen til at henvende sig, hvis man har brug for hjælp, information eller blot ønsker at sludre lidt.     

Særligt vedrørende: Krydstogt med Hurtigruten 2023

Ændringer i rejseplan og udflugter

Vejret langs den norske kyst er uforudsigeligt, og vejr, hav og is kan påvirke rejseplan og udflugter. Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed.

Måltider

Helpension i skibets hovedrestaurant er inkluderet i rejsens pris. Morgenmad serveres normalt fra kl 7.30 (ingen faste pladser), frokost fra kl. 12.00 eller 13.00 (ingen faste pladser) og middag fra kl. 18.30 (tildelte pladser). I højsæsonen kan der være to frokost- og middagshold. Rejsen begynder med en buffetmiddag på afsejlinger fra Bergen. Morgenmad består af et godt udvalg af pålæg, ost, æg, kornprodukter og frugt, med friskbagt brød, kager og ofte "sveler" (små pandekager) og vafler, der bages i restauranten. Ønsker man at spise i skibets a la carte-restaurant sker dette mod betaling. Alle skibe har fuld restaurantlicens, og priserne om bord svarer til priserne på det norske fastland 

Polarnætter

Polarnat er et naturfænomen: Natten varer mere end 24 timer, hvilket betyder, at solen er under horisonten. Fænomenet kan kun opleves nord for polarcirklen på den nordlige halvkugle og syd for polarcirklen på den sydlige.

Polarnat forekommer på disse datoer og steder i 2023:

Nordkap, første dag 18/11-2023 / sidste dag 23/1-2024
Hammerfest, første dag 22/11-2023 / sidste dag 20/1-2024
Vardø, første dag 23/11-2023 / sidste dag 19/1-2024
Tromsø, første dag 27/11-2023 / sidste dag 15/1-2024
Harstad, første dag 02/12-2023 / sidste dag 10/1-2024
Svolvær, første dag 7/12-2023 / sidste dag 5/1-2024
Bodø, første dag 15/12-2023 / sidste dag 28/12-2023

Aktiviteter ombord

Som en del af rejseoplevelsen tilbyder Hurtigruten flere interessante aktiviteter ombord, blandt andet demonstrationer og præsentationer. Aktiviteterne foregår både indendørs og udenfor på dækket, og de er afpasset årstiderne og/eller de områder, skibet sejler i. Det er frivilligt at deltage. Aktiviteterne annonceres i dag-til-dag-programmet eller ombord.

Elektricitet

230 volt vekselstrøm. To-stik af Continental-typen, som der kræver adapter/konverter, som man selv skal medbringe.

Ombordstigning og afsejling

I Bergen sejler Hurtigrutens skibe fra Hurtigrutens Terminal. Ombordstigning finder sted fra kl. 16.00. Kahytter er tilgængelige fra kl. 18.00. 

Drikkepenge

Det er ikke normal praksis at give drikkepenge på Hurtigrutens skibe på kystrejser, men hvis man synes, at besætningsmedlemmer bør belønnes for ekstraordinær service, findes der drikkepengekasser og kuverter i restauranten.

Ekspeditionsleder

Hvert skib har en ekspeditionsleder, der sælger og rådgiver om udflugter, udleverer dagsprogram og nyheder og giver meddelelser om interessante steder m.m. Lejlighedsvis varetages dette af receptionen. Ekspeditionslederne taler norsk, engelsk og tysk.

Sikkerheds- og velkomstmøde / værdigenstande

Det er et sikkerhedskrav, at alle Hurtigrutens passagerer deltager i en obligatorisk sikkerhedsbriefing i Bergen, før skibet forlader havnen. Den varer 10-15 minutter og indeholder en demonstration af, hvordan man tager redningsvest på og instruktioner, der skal følges i tilfælde af evakuering eller andre nødsituationer i løbet af rejsen. Briefingen er obligatorisk for alle passagerer - også dem, der tidligere har rejst med Hurtigruten. Der er lejlighed til at stille spørgsmål, hvis man er i tvivl om noget. 

Læs venligst opslagene om nødprocedurer, der hænger på indersiden af kahytsdøren og i fællesarealer, og spørg i receptionen, hvis der er tvivl om noget. I mange havne kan der være en del aktivitet på kajen med biler, der kører til eller fra borde og/eller varer, der lastes eller losses. Pas på denne trafik! Pas på i vintermånederne, da der kan være isglat på udendørs dæk og ved skibets landgangsbro og ved udstigning fra busser. Ispigge til sko og andet vintertøj kan købes i skibets butik. Gå ikke rundt med store kontante beløb, og hold altid øje med værdifulde genstande - blandt andet mobiltelefoner og kameraer.

Internet

Der er trådløse netværk i de fleste fælles-områder til bærbare computere, mobiltelefoner osv. Den trådløse forbindelse kan være langsom. Forhør dig om muligheder på skibet. 

Sprog ombord

Norsk og engelsk er de officielle sprog ombord. Personalet i receptionen og nogle af besætningsmedlemmerne taler også tysk. 

Vaskeri

Vaskerum med vaskemaskiner, tørretumblere og strygejern er til rådighed på alle skibe. Poletter kan købes i receptionen.

Lægehjælp / medicinske nødsituationer

Der er ingen læge eller apotek ombord. Skibets officerer er uddannet i førstehjælp og kan give medicinsk nødhjælp. Skibene er også tæt på land, hvis der kræves akut lægehjælp.

Kreditkort / betalingsmuligheder

Der bruges norsk valuta ombord. Der kan veksles fra de fleste større valutaer. Visa, American Express, MasterCard og Diners Card accepteres ombord. Et krydstogtkort kan anskaffes og anvendes til betaling for blandt andet drikkevarer og afregnes ved rejsens afslutning. Der tages forbehold for ændringer. Hurtigruten foreslår, at man medbringer en lille mængde norske kroner (NOK) i kontanter. 

Butikker

Der er butik ombord på alle skibe, hvor der kan købes lokale produkter, souvenirs, strik, bøger, postkort, frimærker og et begrænset udbud af toiletartikler.

Rygning

Der må ryges i de afmærkede områder på de udendørs dæk. Rygning er ikke tilladt, når skibene er i havn og under brændstofpåfyldning. Personalet vil oplyse, hvornår det ikke er tilladt at ryge udenfor. Rygning i kahytterne er forbudt.

Stabilisatorer

Alle Hurtigrutens skibe er udstyret med stabilisatorer.

Telefon / mobiltelefoner

Mobiltelefoner kan anvendes ombord, men forbindelsesforhold kan variere. Spørg dit telefonselskab om priser for at benytte telefonen i udlandet.

Dresscode

Påklædningen ombord er uformel. Nogle passagerer vælger at skifte tøj før middag, men dresscoden er snarere afslappet end formel. Vejret i Norge kan skifte i løbet af hver sejlads eller endda i løbet af dagen. For at tage højde for disse variationer anbefaler Hurtigruten lagdelt påklædning, der gør det nemt at tilpasse sig ændringer i temperatur, vind og nedbør. På alle rejser anbefaler Hurtigruten at medbringe åndbart, vand- og vindtæt tøj. En varm hue, handsker, halstørklæde og termotøj og -undertøj kan være nyttigt i vintermånederne. På land, hvor det kan være iskoldt, er solide sko vigtige på udflugterne, og en stok eller vandrestav kan være nyttig.

Arbejdende skibe

Hurtigrutens skibe er arbejdende skibe, der anløber havne døgnet rundt. Der kan forventes støj og vibrationer i nogle kahytter, når der lægges til kaj, og når der lastes gods. Dette varierer afhængigt af kahyttens beliggenhed og skibstypen. Støj påvirker folk forskelligt, og hvad der kan være et problem for én person, er ikke et problem for en anden.

Fartplan

Alle Hurtigrutens skibe har egen fartplan. Når vi besøger havne på ruten, skal man selv sørge for at være tilbage ombord til tiden, især hvis skibet ankommer forsinket, men afsejler i tide for at holde fartplanen. Afsejlingstidspunktet vises ved landgangsbroen. Hurtigrutens skibe kan ikke vente på forsinkede passagerer, da fartplanen skal overholdes. Hvis man mister en afsejling, skal man selv komme til næste havn på egen regning.

Havne

Fra Bergen til Kirkenes besøger alle Hurtigrutens kystskibe 34 havne.

Bagage

Bagagehåndtering er ikke inkluderet i rejsens pris. Bortset fra Bergen skal man selv bære sin bagage til og fra skibet.