Østrig, Ungarn & Slovakiet

Donau · Vitus' All Inclusive · 2023

Krydstogter
9 Dage

Forkæl dig selv med et dejligt flodkrydstogt på Donau. Vi sejler gennem Østrig, Slovakiet og Ungarn og besøger landenes spændende hovedstæder samt den naturskønne Wachaudal undervejs. Vi kører i vores egen komfortable bus, og undervejs er alle måltider med drikkevarer inkluderet.

Et bekvemt 4-stjernet skib udgør den perfekte ramme om denne flotte sejlads på Europas livsnerve, Donau. Glæd dig især til sejladsen gennem den naturskønne Wachaudal, der forfører med bølgende landskaber, små, charmerende vinbyer og pompøse klostre, samt besøg i de tre flotte hovedstæder Wien, Budapest og Bratislava.

Vores danske bus følger os hele vejen og holder parat til at køre os på udflugt,...

Forkæl dig selv med et dejligt flodkrydstogt på Donau. Vi sejler gennem Østrig, Slovakiet og Ungarn og besøger landenes spændende hovedstæder samt den naturskønne Wachaudal undervejs. Vi kører i vores egen komfortable bus, og undervejs er alle måltider med drikkevarer inkluderet.

Et bekvemt 4-stjernet skib udgør den perfekte ramme om denne flotte sejlads på Europas livsnerve, Donau. Glæd dig især til sejladsen gennem den naturskønne Wachaudal, der forfører med bølgende landskaber, små, charmerende vinbyer og pompøse klostre, samt besøg i de tre flotte hovedstæder Wien, Budapest og Bratislava.

Vores danske bus følger os hele vejen og holder parat til at køre os på udflugt, når skibet lægger til. På de inkluderede byrundture i Wien og Budapest oplever vi storslåede bygninger fra dengang Østrig-Ungarn dominerede Centraleuropa, og i Bratislava ser vi nærmere på byens charmerende gamle bydel. De indholdsrige udflugter med vores dansktalende rejseleder er selvfølgelig inkluderet.

Ombord på det dejlige skib har vi All Inclusive, hvilket betyder, at du kan nyde helpension i skibets restaurant samt skibets øl, vin, spiritus og vand hver dag i tidsrummet 11.00 til 23.00. Til de måltider, som vi spiser udenfor skibet, har vi desuden inkluderet et glas øl, vin eller vand, så ingen går tørstige fra bordet. Glæd dig til en rejse, hvor vi har inkluderet det hele, så du kan fokusere på at få alle de gode oplevelser med og nyde din ferie. 

Kort - Donau - Vitus' All Inclusive - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på øvre dæk, kategori A
1.800,-
Eneværelse / Enekahyt på hoveddæk, kategori B
3.975,-
Eneværelse / Enekahyt på øvre dæk, kategori A
5.775,-
Afbestillingsforsikring
975,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Den ungarske Puszta, inkl. frokost
595,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 6 nætter ombord på MS Modigliani****
  • 9 x morgenmad (1.-9. dag)
  • 4 x frokost på skibet inkl. drikkevarer (3. 4. 6. og 7. dag)
  • 3 x frokost, inkl. 1 x øl, vin el. vand (2. 5. og 8. dag)
  • 8 x middag (1.-8. dag)
  • All Inclusive ombord: Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te fra kl. 11.00-23.00
  • 1 glas øl/vin/vand til de inkluderede frokoster og middage udenfor skibet
  • 1 x frokostbuffet med øl, vin, vand på færgen v. hjemrejse 9. dag  
  • Byrundtur i Wien
  • Byvandring i centrum af Wien
  • Besøg på barokslottet Schönnbrunn, inkl. entré
  • Byrundtur i Budapest
  • Byvandring i Bratislava
  • Besøg i klosteret Stift Melk
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, værdi kr. 350,-
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Køreplaner

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 1 · Gedser-Rostock t/r · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 21.00
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.45
06.30 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) - tilslutning af opsamlingsrute 7 20.15
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.45
07.00 Ølby Station ved Netto 19.30
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Circle K, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 19.00
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.45
07.55 Højmølle Kro 18.30
08.15 Nykøbing Falster ved Cementen 18.15
08.30 Gedser ved Scandlines billetkontor 17.45

Opsamlingsrute 4 · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 21.00
05.15 Svebølle Center 20.40
05.30 Jyderup Banegård 20.30
05.50 Ruds-Vedby Banegård 20.15
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 20.00
06.20 Sorø Busterminal, Rådhusvej 19.45
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.30
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5 · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.55
05.35 Vig forsamlingshus 20.40
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.35
06.00 Holbæk, Jernbanevej 6 (ved Borgerservice) 20.05
06.15 Tølløse Banegård 19.40
06.40 Ringsted Banegård 19.35
07.00 Haslev Banegård 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Rute 7 · Opsamlingsrute · Benyttes i 2023 og 2024

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 22.00
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 21.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.30
Skift på Valby Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Gennem Tyskland

Sæt dig godt til rette i bussen, og nyd turen til Gedser, hvor vi kører ombord på færgen til Rostock. Under overfarten nyder vi den store morgenbuffet. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores overnatningshotel i Jena i det østlige Tyskland. Til middagen på hotellet har vi inkluderet et glas øl, vin eller vand.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

2. dag: Ankomst til Linz, Østrig

Efter morgenmaden fortsætter turen gennem Tyskland. Vi spiser frokost på en lokal restaurant i Sydtyskland, hvor vi igen har inkluderet et glas øl, vin eller vand, og sidst på eftermiddagen er vi fremme ved Linz i Østrig, hvor MS Modigliani ligger for kaj. Kort tid efter at vi er gået ombord på vores behagelige flodkrydstogtskib, sætter vi kursen mod Wien. Inden middagen ombord bliver vi budt på en velkomstdrink, mens besætningen bliver præsenteret i den hyggelige lounge.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Linz ligger smukt ud til Donau.

Linz ligger smukt ud til Donau.

3. dag: Wien, Østrig

Vi ankommer til Wien tidligt om morgenen, og efter morgenmaden ombord tager vi ud på byrundtur i den gamle kejserby, hvor vi blandt andet kommer forbi kursalonen, statsoperaen, rådhuset, universitetet, Burgtheater, børsen og parlamentet. Wien er en af Europas smukkeste og bedst bevarede storbyer med flotte palæer og bygninger fra kejsertiden. Vi fortsætter byrundturen til fods i centrum, hvor vi ser nærmere på Hofburg og den imponerende Stephansdom samt de fashionable shoppinggader Kärntner Strasse og Kohlmarkt.

Efter frokost på skibet kører vi til barokslottet Schönbrunn - Maria Theresias sommerresidens, der rummer over 1400 værelser, opført af Habsburg-slægten. Med audioguide på engelsk eller tysk i ørerne, kan du gå fra rum til rum og følge den tilhørende forklaring. Der bliver også tid til en spadseretur i den store smukke park. I løbet af aftenen sejler vi videre ad Donau mod Ungarn og Budapest.     

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Pompøse og smukke Wien.

Pompøse og smukke Wien.

4. dag: Budapest, Ungarn

I dag lægger skibet til i Ungarns hovedstad - dobbeltbyen Buda og Pest, beliggende på hver side af Donau. Buda har krogede gader, flotte barokke paladser og tyrkiske bade. Pest tilbyder stolt en skøn blanding af forskellig arkitektur. Vi spiser frokost på skibet, inden vi skal opleve Budapest på en byrundtur med bus. Vi kommer både forbi Skt. Stefan-katedralen, Ungarns Statsopera og byens vartegn, parlamentet, der er et arkitektonisk mesterværk fra 1904. Det engelske parlament var forbilledet, og arkitekten har hentet inspiration i både renæssancen og den gotiske arkitektur.

Vi skal naturligvis også nyde udsigten over byen fra Gellértbjerget samt opleve Borghøjen med den berømte Fiskerbastion og borgkvarteret med de hyggelige gader. Skibet ligger centralt i centrum, så det er nemt at udforske endnu mere af byen på egen hånd. Ikke langt fra skibet finder du hyggelige cafeer og Budapests berømte markedshal. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Udsigt til Donau og Parlamentet fra Fiskerbastionen i Budapest.

Udsigt til Donau og Parlamentet fra Fiskerbastionen i Budapest.

5. dag: Budapest på egen hånd

Nyd dagen på egen hånd i Budapest. Køkkenet på skibet er i dag lukket til frokost, så derfor mødes vi på en restaurant for at spise sammen. 

Har du mod på et lille eventyr, kan vi anbefale et af Budapests mange kurbade. Gellertbadet er det mest berømte og populært blandt turister. Szechenyi er svært at udtale, men yderst populært blandt de lokale. Rejselederen er behjælpelig med logistikken, og derefter er det bare at hoppe i et af de utallige bassiner. Du har også mulighed for at opleve den ungarske Puszta på et ekstraarrangement.    

Ekstraarrangement: Den ungarske Puszta, inkl. frokost
Flot heldagsudflugt, hvor vi kører sydpå til Ungarns vilde vest "Pusztaen" - de store sletter, hvor ungarske cowboys passer de græssende kvægflokke. Her skal vi køre med hestevogn, overvære et fascinerende hesteshow, nyde en skøn regional frokost samt smage på den lokale brændevin Palinka. Vi afslutter udflugten med en byvandring i Kecskemét, hvis historie går mere end 5.000 år tilbage.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Hesteshow på Pusztaen.

Hesteshow på Pusztaen.

6. dag: Bratislava, Slovakiet

Mens vi har sovet, har kaptajnen ført os fra Budapest til Slovakiet, hvor vi nu nærmer os landets lille, kønne hovedstad Bratislava. Nyd formiddagen på skibets soldæk eller i loungen.

Efter frokosten ombord begiver vi os ud på en byvandring gennem Bratislavas charmerende gader. Skibet lægger til helt inde i centrum, så det er nemt at komme til den gamle bydel med velholdte huse og elegante palæer. Vi kigger indenfor i Primatpaladset, hvor vi blandt andet ser smukke gobeliner fra 1600-tallet. Bygningen blev bygget i 1778 som hovedsæde for ærkebiskoppen, men i dag huser paladset Bratislavas borgmesterkontor.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.   

Hyggelige Bratislava.

Hyggelige Bratislava.

7. dag: Wachaudalen og Melk, Østrig

Morgenens sejlads tager os gennem den del af Donau, der snor sig idyllisk gennem det postkortsmukke landskab i Wachaudalen. Den smukke dal, der er beskyttet af UNESCO, er også uden tvivl Østrigs mest berømte vinområde. Igennem århundreder har man her bygget terrasser op ad de stejle bjergsider, og på disse skrænter dyrker man Østrigs mest berømte druer Grüner Veltliner og Riesling til komplekse hvidvine, som er berømte i hele verden.

Find en bekvem stol på soldækket, og nyd turen, hvor vi blandt andet har udsigt til den maleriske by Dürnstein, som er en lille vinby med under 1.000 indbyggere og et væld af historiske bygninger. Over byen troner en borgruin fra middelalderen, hvor selveste Richard Løvehjerte sad fanget i over et år.

Skibet lægger til i den charmerende by Melk, som rummer mange hundrede års historie i de hyggelige gader. Vi besøger det gamle benedektinerkloster Stift Melk, hvor vi selv går rundt i de gamle sale og gange samt besøger det store bibliotek, kirken og nogle af de værelser, hvor der engang boede munke. Vi slutter af på klostrets store terrasse, hvorfra vi har en formidabel udsigt over Donaufloden. Stift Melk blev oprindeligt bygget som barokslot i begyndelsen af 1700-tallet og blev senere omdannet til Benediktinerkloster. Tilbage på skibet nyder vi middagen, mens vi sejler videre mod Linz.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 
 

Den smukke Wachaudal med Durnstein.

Den smukke Wachaudal med Durnstein.

8. dag: Linz og mod Tyskland

Vi lægger til i byen Linz i Østrig. Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til vores dejlige skib, inden vi med bussen sætter kursen nordpå. Undervejs holder vi frokostpause i Sydtyskland. Vi overnatter i området syd for Leipzig, hvor vi spiser middag med et glas øl eller vin på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Solen står op bag Linz.

Solen står op bag Linz.

9. dag: Hjemrejse

Slap af, og nyd den sidste del af rejsen gennem Tyskland. Vi har inkluderet en sen frokost med øl og vin under færgeoverfarten fra Rostock til Gedser, inden vi er tilbage i Danmark.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Hotelinformation

MS Modigliani ****
VisSkjul

4-stjernet skib fra det franske rederi Croisi Europe med plads til 150 passagerer. MS Modigliani er renoveret i 2011, og ombord finder du restaurant, lounge med bar og dansegulv samt et stort soldæk med dækstole, så man rigtig kan nyde udsigten. 

Rygning er kun tilladt på soldækket. Skibet har ikke elevator. Der tilbydes gratis WiFi i loungen og receptionsområdet, når forbindelsen tillader det.

All Inclusive ombord

Om morgenen frister en velassorteret buffet, til frokost serveres der 2- eller 3-retters menuer og til middag 3- eller 4-retters menuer. Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te er inkluderet ombord fra kl. 11.00-23.00 (visse mærker, champagne og drikkevarer fra vinkortet mod betaling). Drikkevarer på skibets udflugter er ikke inkluderede.

Kahytter

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på hoveddækket, kategori B. 

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Dobbeltkahyt på øvre dæk, kategori A
  • Enekahyt på hoveddæk, kategori B  
  • Enekahyt på øvre dæk, kategori A   

Dobbelt- og enekahytter på hoveddæk, kategori B

Velindrettede kahytter på cirka 11 m2 med stort vindue, som ikke kan åbnes, aircondition, tv, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. 

Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk, kategori A

Velindrettede kahytter på cirka 11 m2 med panoramavindue, hvor øverste del kan åbnes (skyde-ruder), aircondition, tv, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. 

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytten er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytten.

Rederiet Croisi Europe forbeholder sig ret til nødvendige skibsændringer og vil i så fald indsætte et af rederiets søsterskibe af tilsvarende kategori på krydstogtet.

Velkommen ombord på MS Modigliani.
Velkommen ombord på MS Modigliani.
Restauranten på MS Modigliani.
Restauranten på MS Modigliani.
Sæt dig til rette i barens lounge og nyd en drink.
Sæt dig til rette i barens lounge og nyd en drink.
Eksempel på dobbeltkahyt på hoveddæk.
Eksempel på dobbeltkahyt på hoveddæk.
Eksempel på dobbeltkahyt på øvre dæk.
Eksempel på dobbeltkahyt på øvre dæk.
Eksempel på dobbeltkahyt på øvre dæk.
Eksempel på dobbeltkahyt på øvre dæk.
Eksempel på enekahyt på hoveddæk.
Eksempel på enekahyt på hoveddæk.