4-stjernet skib!

Mosel & Rhinen · Krydstogt med MS Leonora · 2023 & 2024

Krydstogter
8 Dage

Maleriske landskaber, gamle borge og vinranker så langt øjet rækker. Glæd dig til et underskønt og populært flodkrydstogt på den bugtede og naturskønne Mosel samt den smukkeste strækning af Rhinen. Vi sejler med det populære 4-stjernede skib MS Leonora.

På dette flodkrydstogt er der god tid til at slappe af og nyde den særlige stemning og flodlandskabets romantik. Sejladsen på Mosel er en oplevelse i sig selv, da vi skal gennem en række sluser på strækningen. Rhinen er stadig vigtig for transport af gods og personer, så her er der altid skibstrafik i begge retninger. Det er en fornøjelse at...

Maleriske landskaber, gamle borge og vinranker så langt øjet rækker. Glæd dig til et underskønt og populært flodkrydstogt på den bugtede og naturskønne Mosel samt den smukkeste strækning af Rhinen. Vi sejler med det populære 4-stjernede skib MS Leonora.

På dette flodkrydstogt er der god tid til at slappe af og nyde den særlige stemning og flodlandskabets romantik. Sejladsen på Mosel er en oplevelse i sig selv, da vi skal gennem en række sluser på strækningen. Rhinen er stadig vigtig for transport af gods og personer, så her er der altid skibstrafik i begge retninger. Det er en fornøjelse at sidde på skibets soldæk og følge med i livet på floden og langs dens bredder. Undervejs besøger vi de dejlige byer Rüdesheim, Koblenz, Zell, Trier, Bernkastel og Cochem.

Det populære 4-stjernede skib MS Leonora danner en dejlig ramme om sejladsen på de naturskønne strækninger af Mosel og Rhinen. Vi har naturligvis inkluderet helpension i skibets gode restaurant, og alle de spændende udflugter køres med vores egen bus, som følger os på hele krydstogtet. Vi sejler desuden mest om dagen, så du fra skibets store soldæk kan nyde den fascinerende sejlads på to af Tysklands mest naturskønne floder.

Afr. 8/10-2023: Spar tillægget på enekahyt

Det er med stor glæde, at vi nu har fået mulighed for at forkæle dig, der gerne vil rejse alene og bo i egen kahyt, men som samtidig gerne vil nyde godt af alle fordelene ved en grupperejse.

På krydstogtet d. 8/10-2023 tilbyder vi enekahytter uden tillæg, så længe pladser haves.

Kort - Mosel og Rhinen - Sommer 2023

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på mellemdæk med fransk altan
1.750,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk med fransk altan
2.450,-
Suite på øvre dæk med fransk altan
3.990,-
Enekahyt på hoveddæk (nedre dæk) · Afr. 8/10-2023
0,-
Enekahyt på hoveddæk (nedre dæk) · Afr. 24/9 og 1/10-2023
2.975,-
Enekahyt på hoveddæk (nedre dæk) · Afr. 2024
3.150,-
Enekahyt på mellemdæk med fransk altan · Afr. 8/10-2023
1.750,-
Enekahyt på mellemdæk med fransk altan · Afr. 24/9 og 1/10-2023
4.725,-
Enekahyt på mellemdæk med fransk altan · Afr. 2024
4.900,-
Enekahyt på øvre dæk med fransk altan · Afr. 8/10-2023
2.450,-
Enekahyt på øvre dæk med fransk altan · Afr. 24/9 og 1/10-2023
5.425,-
Enekahyt på øvre dæk med fransk altan · Afr. 2024
5.600,-
Drikkepakke ombord · Afr. 2023
1.025,-
Drikkepakke ombord · Afr. 2024
1.050,-
Brændstoftillæg · Afr. 1/10 og 8/10-2023
225,-
Afbestillingsforsikring · Afr. 2023
720,-
Afbestillingsforsikring · Afr. 2024
810,-
Obl. administrationstillæg · Afr. 2023
89,-
Obl. administrationstillæg · Afr. 2024
99,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 5-stjernet bus inkl. pladsreservation og WiFi: Afr. 21/7, 11/8 og 15/9-2024
  • 7 nætter ombord på MS Leonora****+
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 8 x frokost (1.-8. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag) 
  • Velkomstdrink ombord
  • Moselvinsmagning
  • Rhinskvinsmagning
  • Besøg i Rüdesheim og ved Niederwalddenkmal
  • Byvandring i Koblenz
  • Besøg i Zell
  • Besøg i Traben-Trarbach
  • Byrundtur i Trier
  • Besøg i Bernkastel
  • Byrundtur med turisttog i Cochem
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, værdi kr. kr. 475,-
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Køreplaner

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 2 · Rødby - Puttgarden t/r · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 22.45
05.45 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 22.30
06.30 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) - tilslutning af opsamlingsrute 7 22.00
06.45 Karlsunde ved motorvej (udrejse Cirkel K/vest og hjemrejse Shell/øst) 21.30
07.00 Ølby Station ved Netto 21.15
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Circle K, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 20.45
07.45 Stensved ved p-plads afkørsel 41 20.30
07.55 Højmølle Kro 20.15
08.30 Maribo Banegård 19.45
08.40 Rødby Færge ved kontrol 19.30

Rute 4 · opsamlingsrute · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Bane 23.00
05.15 Svebølle Center 22.40
05.30 Jyderup Bane 22.30
05.50 Ruds-Vedby Bane 22.15
06.05 Slagelse Station ved Nordre Stationsvej 22.00
06.20 Sorø Busterminal, Rådhusvej 21.45
06.40 Fuglebjerg ved kirken 21.30
07.00 Næstved ved Banegårdspladsen 21.15

Rute 5 · opsamlingsrute · Benyttes i 2023

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Bane 22.55
05.35 Vig forsamlingshus 22.40
05.40 Herrestrup busterminal 22.35
06.00 Holbæk, Jernbanevej 6 (ved Borgerservice) 22.05
06.15 Tølløse Bane 21.40
06.40 Ringsted Bane 21.35
07.00 Haslev Bane 21.15

Hovedrute 2 · Rødby-Puttgarden t/r · Benyttes i 2024

Udrejse Hjemrejse
04.50 Holbæk, Jernbanevej 6 (ved Borgerservice) 23.15
05.30 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 22.45
05.45 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 22.30
06.30 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) 22.00
07.05 Køge Nord Station ved parkering Nord (Nordstjernen 3) 21.25
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Circle K, øst) 20.55
07.45 Stensved ved p-plads afkørsel 41 20.40
07.55 Højmølle Kro 20.15
08.30 Maribo Banegård 19.45
08.40 Rødby Færgehavn ved Billetkontoret 19.30

Rute 4 · Opsamlingsrute · Benyttes i 2024

Udrejse Hjemrejse
04.30 Kalundborg Station 23.40
05.00 Høng Station 23.10
05.30 Slagelse Station ved Nordre Stationsvej 22.40
05.55 Sorø, samkørselsparkering ved motorvejen (Centervej 1) 22.15
06.20 Ringsted Station 21.50
07.00 Næstved ved Banegårdspladsen 21.30
Skift i Tappernøje til hovedrute

Rute 7 · Opsamlingsrute · Benyttes i 2023 og 2024

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 24.00
04.45 Helsingør Station ved Sundsiden 23.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 23.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 22.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 22.30
Skift på Valby Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.

Afr. 24/9 og 1/10-2023 og 11/8 og 6/10-2024: I ro og mag - her sætter vi tempoet ned:

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-dato. Her tager skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med.

Du kan læse mere om, hvad det betyder at rejse "I ro og mag" samt om kravene til din fysiske form under "Praktiske oplysninger".

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder I ro og mag her.

Afr. 8/10-2023: Spar tillægget på enekahyt

Det er med stor glæde, at vi nu har fået mulighed for at forkæle dig, der gerne vil rejse alene og bo i egen kahyt, men som samtidig gerne vil nyde godt af alle fordelene ved en grupperejse.

På krydstogtet d. 8/10-2023 tilbyder vi enekahytter uden tillæg, så længe pladser haves.

 

Dagsprogram

1. dag: Koblenz og ankomst til MS Leonora

I vores bekvemme bus kører vi fra Danmark gennem Tyskland til Koblenz ved Moselfloden. Undervejs hygger vi os med en frokostpause, og om aftenen ankommer vi til Koblenz, hvor vores skib MS Leonora ligger ved kaj.

Efter indskibningen bydes vi på en velkomstdrink i loungen, hvor skibets besætning bliver præsenteret. Efter en sen middag ombord mødes vi igen i loungen, hvor skibets musiker spiller velkendte melodier. Skibet ligger natten over i Koblenz.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

Koblenz i Tyskland.

Koblenz i Tyskland.

2. dag: Den romantiske Rhin og Rüdesheim

Mens vi nyder skibets morgenbuffet, sejler vi sydpå ad Rhinen forbi de gamle middelalderborge Stolzenfels og Marksburg. Vi passerer også vinbyerne Boppard og St. Goar, inden vi møder den berømte Loreleyklippe. Dagens sejlads er på den smukkeste strækning af Rhinen, der betegnes som Den Romantiske Rhin, og det er oplagt at nyde udsigten fra en behagelig solstol på skibets soldæk. I løbet af formiddagen passerer vi også Oberwesel, Bacharach og Musetårnet, inden vi ved frokosttid ankommer til den verdenskendte vinby Rüdesheim, hvor vi går i land.

Med vores bus kører vi op til Niederwalddenkmal, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og Rhindalen. Herefter besøger vi en af områdets berømte vingårde, hvor vi skal have en rundvisning og smage de liflige rhinskvine. Skibet bliver liggende i Rüdesheim natten over, så der er mulighed for at gå i byen efter middagen og besøge den festlige Drosselgasse med vinstuer og danserestauranter.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Frokost i hyggelige Rudesheim.

Frokost i hyggelige Rudesheim.

3. dag: Op ad Mosel mod Alken

Om morgenen sejler vi fra Rüdesheim og retur mod Koblenz. Igen kan vi nyde synet af de fascinerende middelalderborge, der troner højt oppe på klipperne, samt de små hyggelige vinbyer med bindingsværkshuse langs den romantiske Rhin. Ved Deutsches Eck, med statuen af kejser Wilhelm, svinger vi ind på Moselfloden, som med sit bugtede forløb mellem grønne vinranker gør turen til en sand nydelse.

Vi går i land i Koblenz, hvor rejselederen viser vej på en byvandring i det gamle centrum. Koblenz ligger med udsigt til både Mosel og Rhinen, og på den modsatte side af Rhinen kan vi se den imponerende Burg Ehrenbreitstein - engang Europas stærkeste fæstning. Vi er tilbage på skibet ved frokosttid, hvor vi sejler videre mod Alken. Under sejladsen kan vi nyde udsigten til Moseldalen og den imponerende borg, Burg Thurant, som knejser højt over byen.

Skibet ligger i Alken natten over.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Deutsches Eck hvor Mosel og Rhinen løber sammen.

Deutsches Eck hvor Mosel og Rhinen løber sammen.

4. dag: Zell og Traben-Trarbach

Vi sejler tidligt om morgenen fra Alken op ad Mosel. Under formiddagens sejlads skal vi passere tre sluser, før vi når frem til den lille hyggelige vinby Zell, som især er kendt for hvidvinen Zeller Schwarze Katz. Inden vi går i land, nyder vi frokosten ombord. 

Efter frokost spadserer vi sammen en lille tur i Zell, inden vi fortsætter med bussen til Traben-Trabach. 

Traben-Trarbach har tidligere  været centrum for vinhandlen i Moselområdet, og her skal vi besøge familien Schneider, som producerer en perlerække af skønne Moselvine. Vi smager en række at deres egne vine, og mon ikke mange vil falde for den dejlige Riesling "Himmlische Mosel". 

Efter besøget hos familien Schneider kører til retur til skibet, der er sejlet os i møde i Traben-Trarbach. Skibet ligger her natten over, så der er rig mulighed for at gå i land i den charmerende vinby efter middagen. 
  
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den hyggelige vinby Traben-Trarbach.

Den hyggelige vinby Traben-Trarbach.

5. dag: Trier

Tidligt om morgenen sejler vi fra Traben-Trarbach med kurs mod Trier. Undervejs nyder vi det smukke landskab, som glider forbi. Efter frokost lægger vi til ved vores anlægsplads tæt på Trier, som ligger nær grænsen til Luxembourg. Vi kører med bussen den korte tur ind til Tysklands ældste by Trier, hvor vi tager på en hyggelig byrundtur. Vi ser blandt andet det romerske amfiteater og den berømte byport Porta Nigra samt byens fornemme basilika.

Der bliver god tid på egen hånd i denne charmerende by til at gå på opdagelse eller måske nyde en kop kaffe på en af Triers caféer. Sidst på eftermiddagen returnerer vi til skibet, som ligger i nærheden af Trier natten over. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den romerske byport i Trier Porta Nigra

Den romerske byport i Trier Porta Nigra

6. dag: Bernkastel

Nyd formiddagens sejlads fra en solstol på dækket. Vi oplever de smukke byer og betagende borge og ruiner, som knejser på klippesiderne. Undervejs sejler vi gennem flere sluser, hvilket altid er en stor oplevelse. Vi spiser frokost ombord, inden vi lægger til i den smukkeste af Mosels vinbyer, Bernkastel. Højt over byen ligger ruinerne af den stolte ridderborg Landshut. Der er mulighed for at køre med minibus derop for egen regning. Fra cafeen i Landshut er der en formidabel udsigt over Moseldalen.

Om eftermiddagen slapper vi af i Bernkastel eller på skibets soldæk. Vi mødes til middagen i skibets restaurant, og bagefter kan vi fortsætte i loungen, hvor skibets musiker spiller op til dans. MS Leonora ligger i Bernkastel natten over. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Bindingsværkidyl i Bernkastel.

Bindingsværkidyl i Bernkastel.

7. dag: Vinbyen Cochem

Vi hygger os med frokosten ombord, mens vi sejler mod den kendte vinby Cochem. Vel ankommet tager vi på en sjov byrundtur med det lille turisttog, og herefter kan du nyde en afslappet eftermiddag på egen hånd. Du kan også vælge at spadsere langs Moselpromenaden og købe dig et dejligt glas moselvin på en af promenadens restauranter.

Om aftenen venter endnu en dejlig middag i skibets restaurant, og derefter kan man gå op på soldækket for at se solen gå ned og nyde aftensejladsen, der bringer os fra Cochem til Koblenz og Deutsches Eck, hvor Mosel løber ud i Rhinen. Skibet ankommer til Koblenz til midnat og ligger her natten over.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Vinbyen Cochem.

Vinbyen Cochem.

8. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden pakker vi bussen og sætter kursen mod Danmark. Undervejs spiser vi frokost i Tyskland, inden vi sejler med færgen fra Puttgarden til Rødby og herefter kører videre til vores afsætningsteder på Sjælland.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.
 

Hotelinformation

MS Leonora ****+
VisSkjul

Glæd dig til at gå ombord på dette populære og moderne 4-stjernede skib med en afslappet atmosfære. Skibet er under dansk ledelse, og ombord er der primært gæster fra Skandinavien.

MS Leonora er bygget i 2008 og har plads til ca. 134 passagerer. Ombord finder du en flot panoramarestaurant, en hyggelig lounge og bar med levende musik hver aften, agterlounge med gratis kaffe og te døgnet rundt (fra maskine), et lille fitnesscenter og elevator (ej til soldækket).

På soldækket kan du om sommeren hoppe en tur i jacuzzien eller nyde det forbipasserende landskab fra en bekvem solstol. Skibet tilbyder gratis WiFi, men forbindelsen kan være ustabil, når vi sejler.

Måltider

I skibets panoramarestaurant serveres den inkluderede helpension, som består af morgenbuffet med et stort udvalg af lune retter, pålæg og brød. Frokosten byder på en kombination af buffet og 3-retters servering med menuvalg, og om aftenen serveres 4-retters middage med menuvalg. Til alle frokoster og middage serveres der isvand samt kaffe og te.

Drikkepakke

Ønsker du at forsøde tiden ombord, har du mulighed for at tilkøbe skibets drikkepakke, der består af skibets øl, vin og vand (serveret i glas) fra kl. 11.00-23.00. Drikkepakken skal bestilles af alle i kahytten.

Kahytstyper

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på hoveddækket (nedre dæk). 

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)
  • Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk
  • Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk
  • Suiter på øvre dæk

Dobbelt- og enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på hoveddækket (nedre dæk) har små vinduer, der ikke kan åbnes.

Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på mellemdækket har glasskydedøre og fransk altan.

Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan.

Suiter på øvre dæk

Store kahytter på ca. 24m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, sofa, lænestol og sofabord, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche, hårtørrer og badekåber. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan. Suiterne er på forespørgsel. 

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og der kan derfor i perioder være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det må derfor forventes, at udsigten fra kahytterne er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytterne.

Velkommen ombord på MS Leonora.
Velkommen ombord på MS Leonora.
Det gode skib MS Leonora.
Det gode skib MS Leonora.
Velkommen i receptionen på MS Leonora.
Velkommen i receptionen på MS Leonora.
Udover elevator mellem de indre dæk er der gode trapper på MS Leonora.
Udover elevator mellem de indre dæk er der gode trapper på MS Leonora.
 Restauranten på MS Leonora.
Restauranten på MS Leonora.
Restauranten på MS Leonora.
Restauranten på MS Leonora.
Buffeten i restauranten på MS Leonora.
Buffeten i restauranten på MS Leonora.
Loungen på MS Leonora.
Loungen på MS Leonora.
Pianoet og dansegulvet er klar til at skabe stemning i baren på MS Leonora.
Pianoet og dansegulvet er klar til at skabe stemning i baren på MS Leonora.
Sæt dig tilrette og nyd en forfriskning i loungen.
Sæt dig tilrette og nyd en forfriskning i loungen.
Soldækket på MS Leonora.
Soldækket på MS Leonora.
Soldækket på MS Leonora.
Soldækket på MS Leonora.
Soldækket på MS Leonora.
Soldækket på MS Leonora.
Der er altid nogen at hilse på med et flodkrydstogt med MS Leonora.
Der er altid nogen at hilse på med et flodkrydstogt med MS Leonora.
Eksempel på kahyt på hoveddækket (nedre dæk).
Eksempel på kahyt på hoveddækket (nedre dæk).
Eksempel på kahyt på hoveddækket (nedre dæk).
Eksempel på kahyt på hoveddækket (nedre dæk).
Eksempel på kahyt på øvre dæk.
Eksempel på kahyt på øvre dæk.
Eksempel på kahyt med fransk altan på MS Leonora.
Eksempel på kahyt med fransk altan på MS Leonora.
Eksempel på badeværelse i kahyt.
Eksempel på badeværelse i kahyt.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Vigtig information om rejser "I ro og mag"

I ro og mag - her sætter vi tempoet ned

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-rejse. Her skruer vi tempoet ned og tager ekstra hensyn. Vores koncept ”I ro og mag” finder du på enkelte datoer på udvalgte rejsemål.

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder I ro og mag her.

Tilpasset udflugtsprogram

På afgange med ”I ro og mag” har vi foretaget justeringer i programmet, så det passer bedre til dig, der ikke længere er så godt til bens. Vi holder eksempelvis lidt flere pauser på udflugterne og går i et roligt tempo, så alle kan være med. Hvor det er muligt, kører vi desuden med små turisttog gennem byerne i stedet for at tage på byvandring, ligesom at udflugtsmål kan blive ændret til et alternativ, hvis programmet er for strabadserende. Du skal dog kunne gå 500 meter uden pauser samt være forberedt på, at vi i løbet af en dag går 2-3 kilometer med pauser undervejs.

Udvalgte hoteller og skibe

De hoteller og skibe, vi benytter, er som udgangspunkt ikke handicapvenlige, men vi  har sørget for, at hovedparten ikke har for mange trapper samt har elevator og en god beliggenhed. 

En ekstra hjælpende hånd

Som en ekstra service vil der altid være to rejseledere med på vores ”I ro og mag”-rejser, så der er en ekstra hjælpende hånd. Du skal selvfølgelig stadig være selvhjulpen for at deltage på rejserne. 

Værd at vide om de forskellige rejseformer, når du rejser "I ro og mag"

Busrejser: 

Vi gør opmærksom på, at du skal ind og ud af bussen flere gange i løbet af en dag, hvor der er 4-5 høje trin. På vores færgeoverfarter til blandt andet Tyskland er der elevator fra hvert dæk, men det er ikke muligt at få en eventuel medbragt rollator ud af bussens bagagerum og med op på passagerdækkene. Det er ikke tilladt at blive siddende i bussen under overfarten.

Flodkrydstogter:

Mange skibe har elevator, men på flere skibe går elevatoren ikke til soldækket. Her findes enten en trappe eller en trappe med dertilhørende stolelift. Dette fremgår under skibsbeskrivelsen på den enkelte rejse.
Når skibet lægger til kaj, kan det forekomme, at vi ligger uden på andre skibe i anden eller tredje række. Det betyder, at du skal gå over de andre skibe for at komme i land. Dette kan ikke altid undgås, samt at det ikke altid kan undgås, at man skal over soldækket for at komme i land.

Flyrejser:

Lufthavne kan være store, og der kan være langt at gå ud til gaten, ligesom at vi kan have mellemlandinger, hvor det er nødvendigt at gå gennem endnu en lufthavn. Vi anbefaler som altid at ankomme i god tid, så man uden for meget stress og jag, kan komme gennem check-in og sikkerhedskontrollen.

Har du spørgsmål til, om en given rejse passer til din fysiske form, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.