Inkl. alle udflugter!

Panamakanalen & Los Angeles

22 Dage

Derfor skal du vælge denne rejse

  • To nætter i Miami og tre nætter i Los Angeles
  • Du sejler med det flotte skib Celebrity Summit****+ 
  • Inklusive alle udflugter, måltider ombord og obl. drikkepenge
  • Sejl ad mangroven, og oplev Costa Ricas regnskov
  • Inklusive rejseforedrag før afrejse

Florida, Colombia, Panama, Costa Rica, Guatamala, Mexico og Californien. På dette eksotiske og spændende krydstogt sejler vi fra Atlanterhavet til Stillehavet, og undervejs støder vi på palmebestrøede bountystrande, skyskrabere, kaffeplantager, antikke byer og meget, meget mere. Vi starter med et par dage i Miami, ligesom vi slutter med et par dage i Los Angeles, så vi får mest...

Derfor skal du vælge denne rejse

  • To nætter i Miami og tre nætter i Los Angeles
  • Du sejler med det flotte skib Celebrity Summit****+ 
  • Inklusive alle udflugter, måltider ombord og obl. drikkepenge
  • Sejl ad mangroven, og oplev Costa Ricas regnskov
  • Inklusive rejseforedrag før afrejse

Florida, Colombia, Panama, Costa Rica, Guatamala, Mexico og Californien. På dette eksotiske og spændende krydstogt sejler vi fra Atlanterhavet til Stillehavet, og undervejs støder vi på palmebestrøede bountystrande, skyskrabere, kaffeplantager, antikke byer og meget, meget mere. Vi starter med et par dage i Miami, ligesom vi slutter med et par dage i Los Angeles, så vi får mest muligt ud af vores besøg i de to ikoniske storbyer. 

Det tager otte til ti timer at krydse den legendariske kanal, som blev bygget af amerikanerne over en periode på ti år - af intet mindre end 75.000 arbejdere. Oplev det forrige århundredes største ingeniørbedrift med egne øjne, når vores store skib via sluser tager en gevaldig smutvej fra det ene verdenshav til det andet. Vi oplever også den unikke kanal fra Panamas grønne kyst under en udflugt til Miraflores-slusen, hvor vi hører mere om bygningsarbejdet og historien, ligesom vi ser, hvordan skibene bliver hjulpet igennem selve slusen.

Både før og efter dette højdepunkt tager vi på et sandt overflødighedshorn af spændende udflugter. I Columbia oplever vi en af landets mest farverige kolonitidsperler Cartagena. I Costa Rica sejler vi i mangroven for at komme helt tæt på det eksotiske dyreliv og regnskoven, og så skal vi naturligvis besøge en af de lokale kaffeplantager. Guatemala byder på en af de ældste og smukkeste kolonibyer Antigua. Her har vi arrangeret et unikt og afslappende besøg med frokost og adgang til Kawilals varme kilder ved vulkanen Pacaya. I Mexico kommer vi til den smukke Banderas-bugt, som er særlig kendt for sig rige marineliv af delfiner, havskildpadder og djævlerokker samt hvide sandstrande og svajende palmer. Krydstogtet slutter på USAs vestkyst midt i den glitrende metropol Los Angeles, hvor vi har inkluderet hele tre nætter. Sammen oplever vi Beverly Hills, går i stjernernes fodspor på Walk of Fame og ser den legendariske luksusliner Queen Mary fra 1936.

Glæd dig til et eventyr udover det sædvanlige, og hvor alle udflugter, drikkepenge samt flere måltider i land er inkluderet i prisen.

Kort - Krydstogt Panamakanalen - Efterår 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt, udvendig, kategori 08
5.200,-
Dobbeltkahyt, udvendig kahyt med balkon, kategori 2A
11.200,-
Eneværelse/Udvendig enekahyt, kategori 11
13.100,-
Eneværelse/Udvendig enekahyt, kategori 08
20.900,-
Eneværelse/Udvendig enekahyt med balkon, kategori 2A
32.900,-
Afbestillingsforsikring
2.479,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Miami/Los Angeles t/r
  • Alle skatter og afgifter 
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 nætter i Miami på Marseilles Hotel****
  • 15 nætter ombord på Celebrity Summit****
  • 3 nætter i Los Angeles på DoubleTree by Hilton Hotel Los Angeles Downtown****
  • 20 x morgenmad (2.- 21. dag)
  • 18 x frokost (2.-19. dag)
  • 17 x middag (1. 3.-17. og 20. dag)
  • Velkomstcocktail ombord
  • Classic drikkepakke ombord ved bestilling af udvendig kahyt eller balkonkahyt
  • Byrundtur i Miami med lokalguide
  • Udflugt til The Everglades, inkl. bådtur
  • Besøg i Miccosukee-indianerlandsby
  • Byrundtur i Cartagena, inkl. entré til San Felipe-fæstningen
  • Byrundtur i Panama City
  • Besøg ved Aqua Clara-slusen
  • Heldagsudflugt i Costa Rica, inkl. bådtur og besøg på kaffeplantage
  • Udflugt til kolonibyen Antigua
  • Besøg ved Kawilals kilder, inkl. entré
  • Byrundtur i Todos Santos
  • Byvandring i San Juan Capistrano
  • Rundvisning på skibet Queen Mary
  • Byrundtur i Los Angeles 
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obl. drikkepenge til skibets personale, chauffører og lokalguider, kr. 2.193
  • Informationsmøder og foredrag ombord
  • Rejseforedrag inden afrejse
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Læs mere om særlige forhold vedrørende krydstogter i rejsebetingelserne.

Reserver i god tid: På denne rejse er der plads til max. 30 deltagere.

For at holde vores høje kvalitetsniveau, har vi pladsbegrænsning på vores rejser. Vi anbefaler derfor, at du altid bestiller i så god tid som muligt - især hvis du ønsker en specifik værelsestype, som f.eks. eneværelse - hvis du vil være garanteret plads på din drømmerejse.

Rejseforedrag inden afrejse

Ved køb af denne rejse er der inkluderet et inspirerende foredrag om rejsen, hvor du kan hilse på rejselederen og allerede her møde dine medrejsende. Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med dato og sted et par måneder før, du skal afsted på rejsen.

Dagsprogram

1. dag: Miami

Fra København flyver vi med Lufthansa via München til Miami, hvor vi ankommer om sidst på eftermiddagen i solskinstaten Florida. Fra lufthavnen kører vi til Miami Beach og vores hotel på South Beach. Dette område er særlig kendt for sine historiske og farverige art deco-bygninger. Hotellet ligger tæt på den indbydende hvide sandstrand, og måske har du lyst til en tur i bølgerne, inden vi samles til aftenens middag i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Middag.

Nyd solen på Miami Beach.

Nyd solen på Miami Beach.

2. dag: Byrundtur i Miami

Efter en god nattesøvn og et solidt morgenbord er vi klar til at se nærmere på en af verdens mest eftertragtede feriebyer. Vi starter med en byrundtur i vores nærområde South Beach. Her skal vi ud og køre på Ocean Drive og Collins Avenue, som man måske kender fra den amerikanske serie Miami Vice. Kvarteret med de mange smukke art deco-bygninger opstod i perioden fra 1923 til 1945 og består af cirka 800 bygninger, heraf en god del i pastelfarver, hvilket man kalder for tropisk art deco. Vi fortsætter herfra til Downtowns skyskrabere og ikoniske Frihedstårn. Vi skal også igennem det autentiske kvarter Little Havana. Her kommer man langt med et spansk "Hola" - området er nemlig fyldt med latinamerikanske cafeer, restauranter, og du kan sågar finde butikker med cubanske cigarer, Guayabera-skjorter og cubansk kaffe. Syd for Downtown runder vi hyggelige Coral Gables og Coconut Grove, som er det ældste område i byen, hvor de første indbyggere slog sig ned i 1800-tallet.

Om eftermiddagen besøger vi den subtropiske vildmark Everglades. Området er cirka dobbelt så stort som Fyn og kendt for sit enestående økosystem, der ikke findes lignende andre steder i verden. Foruden et rigt dyreliv, der inkluderer alligatorer, floridapantere og søkøer, er det også området, hvor Miccosukee-indianerne har deres territorie. Vi tager på en mavekildende tur med luftpudebåd gennem sumpen, hvor vi skal holde godt øje med de mange alligatorer, der her lever i deres naturlige omgivelser. Vi besøger også Miccosukee Indian Village, hvor vi får et glimt af stammens unikke livsstil. Vi hører deres historie og oplever alligatorwrestling og ritualer, som er gået i arv fra generation til generation. Aftenens middag er på egen hånd - der er mange restauranter i gåafstand til hotellet, og rejselederen arrangerer fælles spisning, for dem som har lyst.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

De farverige art deco-bygninger omkring Ocean Drive.

De farverige art deco-bygninger omkring Ocean Drive.

3. dag: Fort Lauderdale og Celebrity Summit

Afsejling kl. 16.00.
Efter morgenmaden forlader vi vores hotel i South Beach og kører i bus nordover mod Fort Lauderdale. Vi kører en panoramatur i byens centrum på Las Olas Boulevard, som i 1900-tallet blot var en grusvej, der førte ned til stranden. Las Olas er alt, hvad Fort Lauderdale står for og den indbydende boulevard er fyldt med butikker, restauranter, kunstgallerier og museer. Vi fortsætter ad Sunrise Boulevard mod Fort Lauderdale Beach. Her skal vi besøge Fort Lauderdales historiske center, som skildrer områdets historie fra starten af det 20. århundrede og frem til i dag. Lokalguiden viser os rundt, og vi ser blandt andet New River Inn fra 1905.

Efter dette spændende besøg kører vi til havnen, hvor vi går ombord på vores dejlige krydstogtskib, Celebrity Summit. Mens bagagen bliver bragt til kahytten, nyder vi en god frokost i skibets hovedrestaurant. Om eftermiddagen har du tid til at udforske det flydende palads, som skal være vores hjem de næste par uger. Nyd afsejlingen fra dækket, mens vi glider forbi de store mondæne villaer. Inden aftenens middag inviterer rejselederen på en festlig velkomstcocktail.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Fort Lauderdale Beach.

Fort Lauderdale Beach.

4.-5. dag: På havet

Nyd et par dejlige dage ombord, mens vi sejler mod Colombia. Der er god tid til at lære skibet bedre at kende, slappe af ved poolen eller udfordre dine medrejsende til en rask duel over bordtennisbordet. Rejselederen holder spændende foredrag undervejs. Middagene nyder vi sammen, og efterfølgende vil der være mulighed for at opleve skibets spektakulære show, som er fuldt ud på højde med dem man oplever på Broadway.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Velbekomme! Ombord på Celebrity Summit spiser vi godt.

Velbekomme! Ombord på Celebrity Summit spiser vi godt.

6. dag: Cartagena, Colombia

Ankomst kl. 8.00 og afsejling kl. 15.30.
Vi ankommer til Cartagena i Colombia tidligt om morgenen. Byen, som er en gammel spansk koloniby fra 1533, var tidligere en vigtig handelsby, hvorfra man transporterede guld og ædelmetaller til Spanien. Den gamle bydel Ciudad Vieja er fredet af UNESCO og med sin karakteristiske arkitektur og krogede gader, bærer byen synligt præg af sin fortid som koloniby. Det moderne Cartagena er en pulserende storby og fungerende handelscentrum for regionen. 

Vi oplever Colombias femtestørste by i bus og til fods. Vi starter turen ved San Felipe-fæstningen fra 1657, som i sin tid havde til formål at beskytte byen mod pirater og angreb fra blandt andet briterne. Fæstningen er på UNESCO's Verdensarvsliste, og her har du mulighed for at tage et perfekt foto af den smukke bugt. Efter at have nydt udsigten kører vi til Cartagenas historiske bydel. Flere steder ser vi store smukke graffiti-malerier på husene, som er malet af lokale kunstnere - ja, det er nærmest som at gå i et stort udendørs galleri. Vi ser også Las Bovedas, som består af 23 katakomber, der blev brugt som fangekældre helt op i det 19. århundrede, men som i dag er omdannet til butikker. Efter besøget i den farverige koloniby kører vi tilbage til skibet for at nyde en sen frokost.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Farverig gade i Cartagena i Colombia.

Farverig gade i Cartagena i Colombia.

7. dag: Colon, Panama City og besøg ved Aqua Clara-slusen

Ankomst kl. 9.00 og afsejling kl. 19.00.
Vi ankommer til Colon, som er Panamas næststørste by og opkaldt efter Christoffer Columbus, der på spansk gik under navnet Cristóbal Colón. Byen blev grundlagt i 1850 og har siden 1953 været en toldfri havn. I dag er Colon den største toldfrie zone udenfor Hong Kong. Med bus kører vi tværs igennem landet til Panama City, hvor vi kommer gennem snævre gader, forbi farvestrålende butikker og passerer flotte huse med små balkoner. I den historiske bydel spadserer vi en lille tur, og undervejs ser vi den 300 år gamle kirke og stemningsfyldte torve, hvor vi måske er heldige at høre rytmerne fra inciterende latinamerikansk musik. I disse gader har du også mulighed for at købe den berømte Panamahat, selvom den oprindelig kommer fra Ecuador.

Efter lidt tid på egen hånd kører vi til Aqua Clara-slusen. Rejselederen fortæller historien bag det fantastiske arbejde med at bygge den cirka 80 kilometer lange Panamakanal, som stod færdig i 1914. Vi oplever på tæt hold den intense trafik, der passerer gennem kanalen, inden vi vender tilbage til skibet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Kanalarbejder krydser Miraflores-slusen.

Kanalarbejder krydser Miraflores-slusen.

8. dag: Panamakanalen

I dag venter rejsens absolutte højdepunkt - sejladsen gennem den cirka 80 kilometer lange Panamakanal. Kanalen er en af historiens største og mest besværlige ingeniøropgaver, men også en af de vigtigste, da den menneskeskabte genvej gør det muligt at sejle mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden at skulle sejle den farlige vej rundt om Kap Horn ved sydspidsen af Sydamerika. Arbejdet på kanalen blev indledt under fransk lederskab i 1880, men efter et forfejlet forsøg og mange tusinde omkomne arbejdere, overtog USA arbejdet i starten af 1900-tallet. Da kanalen blev indviet i 1914 var den datidens største ingeniørbedrift. Tre gigantiske sluser hæver skibene næsten 30 meter over havet, hvorefter størstedelen af sejladsen foregår på den kunstige Gatunsø, som ligger 26 meter over havets overflade. Kanalen har to løb, og årligt passerer cirka 15.000 skibe gennem den.

Det er en kæmpe oplevelse at overvære den intense trafik samt den smukke natur, der omgiver kanalen. Brug dagen på dækket, hvor du kan nyde det frodige landskab, som flyder forbi, mens skibets kaptajn og den specialtrænede lods fører vores skib sikkert igennem den snævre kanal. Undervejs får vi fortalt kanalens historie og tekniske spidsfindigheder. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

På vej ind i kanalen.

På vej ind i kanalen.

9. dag: På havet

Vi har endnu en afslappende dag på havet. Du kan blandt andet bruge den på at læse en god bog ved poolen eller forkæle dig selv med en lækker behandling i skibets wellnessafdeling. Mulighederne er mange, og du bestemmer.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Forkæl dig selv med et besøg i skibets spa.

Forkæl dig selv med et besøg i skibets spa.

10. dag: Costa Ricas højdepunkter

Ankomst kl. 8.00 og afsejling kl. 18.30.

I dag skal vi på en helt unik udflugt i Costa Rica. Vi lægger til i havnen i Puntarenas, og på land venter vores lokalguide. Sammen kører vi i bus ind til selve Puntarenas, som blev opdaget i 1519 af den spanske erobrer Hernan Ponce de Leon. Inden da var byen beboet af de to indianske stammer Huetar og Chorotega. Puntarenas betyder sandstedet, og byen ligger blot tre meter over havets overflade. Vi kører en tur på boulevarden Paseo de los Turistas og passerer den lille bugt, hvor fiskerbådene ligger og vugger. Naturen varierer helt enormt, og her er alt lige fra tropisk regnskov til sumpområder og hvide sandstrande. På dagens første stop oplever vi de venlige hvidhovede kapucineraber, og på vores videre færd vil vi se eksotiske mangoplantager og melonmarker. Vi stopper, så du kan smage på den friske frugt ved en af de mange frugtboder. Midt i disse maleriske omgivelser besøger vi en lokal kaffeplantage.  Her skal vi følge kaffebønnernes rejse fra plante til bønne, som tørres, ristes og males. Dette særlige indblik i kaffens besværlige tilblivelse plejer at give en nyfunden respekt for håndværket, og måske du vil værdsætte din kaffe endnu mere, end du gjorde før dette besøg. Vi smager naturligvis også den friske kaffe på stedet - og den er stærk! 

Efter dette spændende besøg kører vi til toppen af et bjerg, hvor vi finder det magisk beliggende Hotel Villa Caletas. Udsigten over havet og bjergene herfra er mageløs, og i disse eventyrlige omgivelser nyder vi en autentisk frokost med tilhørende frisk og velsmagende frugtpunch. Dagens sidste store oplevelse venter ved Tarcoles-floden, hvor vi skal på en sejltur ud i mangroven for at opleve den frodige natur samt det vilde dyreliv. Sidst på eftermiddagen forlader vi den tropiske regnskov og kører tilbage til skibet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Nysgerrig Kapucinerabe.

Nysgerrig Kapucinerabe.

11. dag: På havet

På nuværende tidspunkt har du sikkert fundet din favoritrestaurant og dit yndlingssted på skibet. Nyd endnu en dag, hvor der er god tid til at udnytte skibets mange faciliteter.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Skibet byder på mange underholdningsmuligheder.

Skibet byder på mange underholdningsmuligheder.

12. dag: Antigua og Kawilals varme kilder, Guatemala

Ankomst kl. 6.30 og afsejling kl. 19.00.
Gennem små byer, lokale landbrug, betagende bjerge og brusende floder kører vi til den berømte by Antigua. Byen var tidligere hovedstad i Mellemamerika, og byen ligger smukt i en dal omgivet af de tre vulkaner Agua, Fuego og Acatenango. Et voldsomt jordskælv i 1773 ødelagde store dele af byen, men mange af de gamle bygninger står stadig flot tilbage, og i dag skal vi på opdagelse i resterne af den hyggelige spanske koloniby med brostensbelagte gader og farvestrålende huse.

Rejselederen fører an på en lille byvandring, hvor vi blandt andet ser kapuchinernes kloster og San Francisco-katedralen, hvor helgenen Hermano Pedro ligger begravet. Du får lidt tid på egen hånd i de hyggelige gader, og har du lyst, kan du besøge byens jadefabrik og museum, som på interessant vis skildrer, hvordan mayaerne arbejdede. Efter det spændende besøg fortsætter vi til Kawilals varme kilder, som tilbyder en verden af afslapning. Termalbadene bliver opvarmet af vulkanen Pacaya, og her kan du slappe af og nyde de forskellig pools og dampbade, ligesom frokosten nydes i restauranten Santa Teresita Hotel, som ligger på stedet. Midt på eftermiddagen kører vi retur til vores skib.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Charmerende og historiske Antigua i Guatemala.

Charmerende og historiske Antigua i Guatemala.

13.-14. dag: På havet

Nyd et af par afslappende dage til søs.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Nyd solnedgangen fra en af skibets mange barer.

Nyd solnedgangen fra en af skibets mange barer.

15. dag: Puerto Vallarta, Mexico

Ankomst kl. 7.00 og afsejling kl. 14.30.
Velkommen til overdådige Puerto Vallarta med den berømte strandpromenade og den flotte katedral. Tusindevis af turister valfarter til byen og dens fantastiske sandstrande. Pak eventuelt håndklædet, og tag en tur på stranden, eller gå på opdagelse langs strandpromenaden El Malecon. Frokosten kan man nyde ombord, mens vi sejler videre mod Cabo San Lucas.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Stranden i Puerto Vallarta.

Stranden i Puerto Vallarta.

16. dag: Cabo San Lucas, Mexico

Ankomst kl. 7.00 og afsejling kl. 14.30.
Cabo San Lucas ligger på den yderste spids af Baja California, som er den Californiske Halvø, hvor Cortez-havet og Stillehavet mødes. Byen er en turistby med flotte, lækre strande. Dagens udflugt tager os ud til Todos Santos, som er en billedskøn lille by beliggende ved Stillehavets kyst. Vi kører her gennem et flot varieret landskab med ørken og hvide sanddyner. Vi går en lille tur i landsbyen sammen med rejselederen, hvor vi besøger et jesuitterkloster og et spændende glasværksted. Byen har også flere kunstgallerier og en masse små butikker, så der er nok at se på. Der bliver tid på egen hånd til at indsnuse byens stemning, inden vi kører tilbage til skibet og en sen frokost. Om eftermiddagen sejler vi videre mod USA.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Hacienda ved Cerritos Beach ved Todos Santos.

Hacienda ved Cerritos Beach ved Todos Santos.

17. dag: På havet

Sidste dag på havet - tag dagen i dit helt eget tempo.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Der er mange gode muligheder for afslapning ombord.

Der er mange gode muligheder for afslapning ombord.

18. dag: San Juan Capistrano og Los Angeles

Ankomst kl. 6.30.
Vi ankommer tidligt til San Diego, hvor det er blevet tid til at tage afsked med Celebrity Infinity. Efter morgenmaden går vi fra borde og kører nordover langs kysten. Undervejs stopper vi i San Juan Capistrano, som engang var et religiøst bondesamfund med 1.000 indbyggere. For mere end 200 år siden blev byen grundlagt af præster fra Spanien, der kom for at udbrede kristendommen blandt indianerne i området. Rejselederen viser rundt, og undervejs ser vi smukke haver og velbevaret arkitektur samt ruinerne af den store stenkirke, som styrtede sammen og dræbte 40 mennesker under et jordskælv i 1812. 

Efter besøget fortsætter turen til Long Beach, hvor det legendariske skib Queen Mary ligger. Vi går ombord og oplever stemningen fra en tid, hvor hun var et af verdens mest luksuriøse passagerskibe, der havde berømtheder som Bob Hope, Clark Gable og Winston Churchill ombord. Under 2. Verdenskrig blev skibet brugt til at transportere tropper, hvorfor det blev malet helt gråt og fik tilnavnet Det Grå Spøgelse. Efter krigen blev det legendariske skib ført tilbage til sit glamourøse udseende, og i dag er skibet pensioneret og fungerer som attraktion. Rejselederen viser rundt, og vi hygger os ombord med en dejlig frokost. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel i Los Angeles, hvor middagen og aftenen er på egen hånd. Rejselederen kommer naturligvis med forslag til gode restauranter i nærheden af hotellet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.
 

Basilikaen i San Juan Capistrano.

Basilikaen i San Juan Capistrano.

19. dag: Byrundtur i Englenes By

Efter morgenmaden skal vi ud og opleve Englenes By, Los Angeles. På byrundturen skal vi blandt andet se den nye Walt Disney Concert Hall udefra. Den er tegnet af den verdensberømte arkitekt Frank Gehry. Vi kommer desuden forbi det famøse Beverly Hills, kvarteret for de rige og berømte, inden vi fortsætter mod Hollywood og boulevarden med stjernerne i fortorvet. Her ser vi det kendte Chinese Theater, hvor mange Hollywoodstjerner har sat deres håndaftryk i cementen foran bygningen.

Frokosten spiser vi på en lokal restaurant, inden vi kører til kysten og oplever det farverige område omkring Venice Beach og butiksområdet Fishermans Village ved verdens største lystbådehavn, Marina del Rey. Der bliver tid på egen hånd, inden vi kører tilbage til hotellet. Aftenen i Los Angeles er på egen hånd, men rejselederen kommer gerne med forslag til restauranter, hvor man kan nyde en god middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Walk of Fame på den stjernebesatte Hollywood Boulevard.

Walk of Fame på den stjernebesatte Hollywood Boulevard.

20. dag: På egen hånd i Los Angeles

Du har en hel dag på egen hånd i pulserende og spændende Los Angeles, og der er selvfølgelig oceaner af muligheder i den begivenhedsrige by. Tag på shopping på den mondæne og klassiske Rodeo Drive, eller besøg udsigtspunktet Griffith Observatory i Hollywood Hills ved Hollywood-skiltet, hvorfra der er en absolut spektakulær udsigt over den glimtende millionby. Om aftenen hygger vi os med en herlig afskedsmiddag. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Udkig fra Griffith Observatory udover downtown Los Angeles.

Udkig fra Griffith Observatory udover downtown Los Angeles.

21. dag: Hjemrejse til København

Du har en halv dag til rådighed, så du kan stadig nå at shoppe, eller måske besøge et af de mange filmstudier, såsom Universal Studios eller Paramount, der tilbyder spændende rundvisninger af forskellig varighed. Det anbefales at bestille sit besøg hjemmefra. Vi har vores hotelværelser til frokosttid, men du har selvfølgelig mulighed for at deponere din bagage. Først på eftermiddagen kører vi sammen til lufthavnen, hvorfra vi flyver med Swiss Air via Zürich til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

22. dag: København

Vi ankommer til København først på aftenen. 

Hotelinformation

Marseilles Hotel ****, Miami
VisSkjul

Moderne hotel i en art deco-inspireret bygning fra 1947, beliggende på den kendte Collins Avenue i Miami Beach. Art deco-kvarteret med de historiske, pastelfarvede bygninger ligger blot 1,5 kilometer fra hotellet. Cirka 800 meter fra Marsailles Hotel finder du en botanisk have, som du kan besøge helt gratis. Livet på South Beach byder på lune temperaturer, klar blå himmel, turkisblåt vand og en dejlig brise fra havet. 

Vores hotel er en lille tropisk oase, når du trænger til lidt ro, og dagligt kan du nyde gratis cocktail i baren mellem kl. 18.00 og kl. 19.00 mod en enkelt dollar (pr. drink) i drikkepenge til den søde tjener. De findes et mindre pool­område, hvor du kan nyde en afkølende dukkert. Fra hotellet er der desuden adgang til en privat strand. Det er muligt at låne poolhåndklæder. Hotellet har desuden restaurant, bar og elevator.

Måltider

I hotellets restaurant serveres de inkluderede måltider, der består af continental morgenmad og 3-retters menu til middagene.

Værelser

Vi bor i mindre dobbeltværelser på ca. 25 m2 med en kingsize seng eller to queensize senge. Vi benytter dobbeltværelser som eneværelser. Alle værelser er med tv, telefon, sikkerhedsboks, aircondition, strygejern og strygebræt, te- og kaffefaciliteter samt WiFi. Badeværelserne har bruseniche og hårtørrer.
 

Du kan læse mere om hotellet her. 

Eksempel på standardværelse på Marseilles Hotel.
Eksempel på standardværelse på Marseilles Hotel.
Poolen på Marseilles Hotel.
Poolen på Marseilles Hotel.

Celebrity Summit****+
VisSkjul

Celebrity Cruises skibe bliver ofte kåret som værende blandt de bedste i verden. Celebrity Summit tilhører skibsklassen Millennium og har 12 dæk, plads til 2.218 passagerer samt et mandskab på ca. 1.000 personer. Skibet blev søsat i 2001, men har i marts 2019 været igennem en større renovering. Klædt i marmor, varme træsorter og glas giver Celebrity Summit et indtryk af luksus.

Ombord finder du hyggelige barer, lounge, inden- og udendørs poolområde, jacuzzi samt et wellnessområde kun for voksne. Skibet har også et førsteklasses træningscenter med blandt andet yoga og tai chi og et lækkert spa med skønhedssalon. Skibet har desuden sit eget store, flotte teater, hvor du kan lade sig underholde af Broadwayinspirerede shows. Her er kort sagt alt, hvad hjertet kan begære - fra den velduftende italienske kaffebar Café al Bacio, den hyggelige vinbar til den populære Martinibar med den frosne bardisk, der holder dine cocktails dejligt kølige, mens du beundrer bartendernes jongleren med flasker, glas og cocktailshakere.

Måltider

Helpension, bestående af morgenmad, frokost og middag, er inkluderet ombord. På skibet findes et væld af restauranter med alt fra stor buffet til specialrestauranter og hovedrestauranten i to etager. Som man kan forvente hos Celebrity Cruises, får du en masse valgmuligheder ved måltiderne, lige fra den uformelle Oceanview Café til den mere formelle Qsine Restaurant (der skal betales tillæg for nogle specialrestauranter). 

Kahytstyper

Prisen inkluderer ophold i indvendig dobbeltkahyt, kategori 11.

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Indvendige enekahytter, kategori 11
  • Udvendige ene- og dobbeltkahytter, kategori 08
  • Udvendige ene- og dobbeltkahytter med balkon, kategori 2A

Indvendige ene- og dobbeltkahytter, kategori 11

Indvendige kahytter på cirka 16m2 med en lille siddegruppe, tv, telefon, aircondition og badeværelse med hårtørrer og bruseniche. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. 

Udvendige ene- og dobbeltkahytter, kategori 08

Udvendige kahytter med vindue på cirka 17m2 med en lille siddegruppe, tv, telefon, aircondition og badeværelse med hårtørrer og bruseniche. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. 

Udvendige ene- og dobbeltkahytter med balkon, kategori 2A

Udvendige kahytter på cirka 18m2 og med cirka 3,5m2 balkon. Kahytterne er indrettet med en lille siddegruppe, tv, telefon, aircondition og badeværelse med hårtørrer og bruseniche. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. 
 

Classic drikkepakke er inkluderet ved bestilling af udvendige kahytter kategori 08 og balkonkahytter kategori 2A. (Værdi 55 USD pr. dag pr. person.)

Drikkepakken består af:
Lokale drikkevarer i restauranter og barer om bord (øl, vand, husets vin og lokal spiritus). Ønsker man kendte mærker, specialøl og årgangsvine, kan det tilkøbes ombord til 10 USD pr. person pr. dag.

Det flotte skib Celebrity Summit.
Det flotte skib Celebrity Summit.
Eksempel på balkonkahyt på Celebrity Summit.
Eksempel på balkonkahyt på Celebrity Summit.

DoubleTree by Hilton Hotel Los Angeles Downtown***+
VisSkjul

Stort, flot og moderne hotel beliggende centralt i Los Angeles tæt på kvarteret Little Tokyo og blot 650 meter fra metrostationen Arts Districts, hvorfra man nemt kan komme til Los Angeles øvrige bydele. Området omkring hotellet er især kendt for kunst, teater, museer og arkitektur. Grand Central Market som er fyldt med spændende små restauranter ligger også blot cirka 650 meter fra hotellet. Hotellet har 434 værelser samt restaurant, bar, lounge, fitnesscenter, have, japansk taghave, lille butik og elevator. 
 

Værelser

Vi bor i dobbeltværelser på cirka 34m2 med tv, sikkerhedsboks, strygejern og strygebræt, køleskab, te- og kaffefaciliteter, køleskab, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.