Rejser til Storbritannien

Vi tager dig med til en verden fyldt med slotte, hyggelige pubber og spændende kulturoplevelser, når vi rejser til nogle af Storbritanniens mest besøgte og interessante byer.

Rule Britannia!

Kun en kort flyvning over vandet bringer os til smukke Storbritannien. At rejse i Storbritannien er en rejse gennem historiske begivenheder, et møde med en enestående natur, kunst og ikoniske kendetegn.

At besøge Skotland er som at medvirke i en naturfilm med betagende landskaber tilsat en spændende historie. 

Oplev blandt andet højlandet, Edinburgh, Pitlochry, Loch Ness, Inverness, Orkneyøerne og Perth. Du kan også tage på rundrejse til Den Engelske Riviera, hvor vi nyder det lune klima i Englands sydvestligste hjørne, besøger gamle hyggelige byer som Bath og nyder Englands varierende landskab.

Du kan også opleve skønne Irland og Nordirland, der byder på storslået natur, charmerende byer og en rig kulturhistorie. 

På vores pakkerejser er de fleste måltider og udflugter inkluderet i rejsens pris. Udforsk Storbritannien i fællesskab med vores erfarne, dansktalende rejseleder.

Fakta om Storbritannien

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i kort form Storbritannien, er et konstitutionelt monarki, som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland og en lang række tidligere kolonier.

Storbritannien udgør størstedelen af øgruppen De Britiske Øer ud for den nordvestlige kyst af det europæiske kontinent. 

Hovedstad: London
Største by: London
Indbyggertal: Ca. 62,3 mio.
Areal: 243.610 km²
Sprog: Engelsk
Tidsforskel: - 1 time
Valuta: Engelske pund (GBP)