Krakow · Julemarked
5 dage
- Julestemning i Polens smukkeste by
- Hotel i centrum
- Spændende byvandringer
- Udflugt til nationalpark med slæde/hestevognstur
Indled den søde juletid med en julemarkedstur til Polens måske smukkeste by. Vi bor tæt på det hele i nærheden af Krakows charmerende og flotte gamle bydel. Udover at besøge Krakows flotte julemarked dykker vi ned i byens spændende historie på byvandringer og udflugter med vores vidende rejseleder.

Krakow emmer af nostalgi og romantik, og hvilke bedre rammer kan man ønske sig til en stemningsfuld julemarkedsrejse? Byens historiske centrum rummer mere end 1.000 års interessant historie. De smukke renæssancehuse indrammer byens markedsplads, og universitetet fra 1364 præger byen med sine smukke bygninger, som ligger spredt ud i centrum. De mange studerende giver byen liv og sikrer et rimeligt prisniveau i centrum.
Vi dykker ned i byens historie på spændende byvandringer i selskab med vores vidende rejseleder, der viser os både den gamle bydel og byens jødiske kvarter. Glæd dig blandt andet til et spændende besøg i en jødisk synagoge og til at se den flotte Wawel-katedral, som knejser over byen og Vistulafloden. Hvis vejret tillader det, tager vi også på en hyggelig udflugt i Ojcow Nationalpark med slædetur, frokost og polsk gløgg.

Vigtigst af alt skal vi på opdagelse på Krakows fabelagtige julemarked, der har alt, hvad julehjertet begærer. Her kan du købe dig fattig i traditionelt håndværk, juledekorationer, julekager, gløgg og lækre, polske pølser. Og er det ikke nok til at få dig i julehumør, har du mulighed for at deltage i en spændende ekstraudflugt nede i Wieliczka-saltminerne.
I rejsen er der inkluderet flere skønne måltider på lokale restauranter, og vi bor godt på det gode 3-stjernede Hotel Batory, som ligger i centrum af Krakow tæt på den gamle bydel. At bo her mellem renæssancehuse, hyggelige cafeer og brostensbelagte gader, er som at rejse tilbage i tiden. Var du ikke i julestemning, da du tog afsted, er du det med garanti, når vi vender hjemad igen!
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Krakow t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 4 nætter i Krakow på Hotel Batory***
- 4 x morgenmad (2.-5. dag)
- 2 x frokost (3. og 4. dag)
- 1 x middag (1. dag)
- Byvandring i Det Jødiske Kvarter, inkl. entré til synagoge
- Byvandring i Krakow, inkl. entré til Wawel-katedralen
- Besøg på julemarked i Krakow
- Udflugt til Ojcow nationalpark, inkl. tur med slæde/hestevogn
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Datoer og priser
Vi har i øjeblikket ingen aktuelle datoer til salg på denne rejse.
Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Udflugter
Udflugten til Ojcow Nationalpark kræver varm påklædning. I tilfælde af dårligt vejr bliver udflugten aflyst.
Ekstraudflugten til Wieliczka-saltminerne skal bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).
Er rejser til Polen noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- maj
- jun
- sep
Krakow, Zakopane & Tatrabjergene
På denne rejse oplever vi det bedste af Polen med de flotteste bjerglandskaber og den smukkeste storby. Vi bor ved foden af de storslåede Tatrabjerge, sejler med tømmerflåder gennem kløften Dunajec, besøger træbyen Chocholow, ser de enestående saltminer i Wieliczka og går på opdagelse i Krakows historiske gamle gade
Fra 8.999,-

- 2026:
- apr
- maj
Poznań & Wroclaw · Opera
Tag med på en kulturrig rejse til Poznań, der er en af Polens skjulte perler med en unik blanding af historie og moderne puls. Byen er kendt for sin smukke gamle bydel med farverige bygninger og det charmerende centrale torv med hyggelige caféer og restaurauter. Vi bor centralt og oplever den skønne by på udflugter og en forestilling med opera eller ballet i byens smukke teater.
Fra 5.999,-

- 2026:
- apr
- maj
- jun
- aug
- sep
- okt
Krakow · Storbyferie
Krakow er Polens smukkeste storby og en af Europas bedst bevarede middelalderbyer. Vi bor centralt i den gamle by, hvor vi blandt andet skal opleve katedralen, den storslåede markedsplads, den jødiske bydel og selvfølgelig Oskar Schindlers fabrik. Vi tager også på udflugt til Auschwitz.
Fra 5.999,-

- 2026:
- apr
- maj
- jun
- jul
- aug
- sep
- okt
Barlinek & Det Idylliske Polen
Rejs med til det idylliske Polen, og glæd dig til at bo på hyggeligt hotel direkte ved søbredden og i smukke grønne omgivelser i den lille by Barlinek - et fantastisk udgangspunkt for at nyde både områdets natur og spændende udflugter. Alle udflugter, halvpension, to frokoster, grillaften og danseaften er inkluderet i prisen.
Fra 4.999,-



