Sverige
Rejsenyheder
Busrejser

Skærgårdsidyl i Sverige

Fra 5.899,- pr. person

4 dage

  • 2026:
  • jun
  • jul
  • Sveriges smukke skærgård
  • Dinnercruise i skærgården
  • Inkl. mange måltider
  • 4-stjernet hotel

Oplev Bohusläns rå klipper og farverige skærgårdshuse på denne rejse til den svenske vestkyst. Vi bor skønt på Bohusgården Hotell lige ud til vandet og nyder udsigten fra strandpromenaden. Udflugterne byder på hyggelige byer som Lysekil og Smögen, hvor vi sejler ud i skærgården til en magisk aften med vestkystbuffet. Vi besøger også den gamle fæstningsby Marstrand og slutter rejsen med frokost i idylliske Mölle for foden af Kullen.

Kort over rejsen til Skærgården i Sverige med Vitus Rejser.

I Sveriges vestlige skærgård mødes svensk idyl med den barske natur. Her er rå granitklipper, små skær, uberørte bugter og skærgårdsbyer.

Det er en fornøjelse at gå på opdagelse og beundre de farverige huse i både små - og lidt større skærgårdsbyer, der ligger helt ned til vandet.

Vi bor lidt udenfor Uddevalla på et skønt 4-stjernet hotel, der ligger med skærgården lige udenfor døren. Herfra kører vi med bus på opdagelse i skærgården.  

Glæd dig til flotte køreture gennem skærgården, hvor det er en fornyelse at skue ud over landskabet fra bussens vinduer.

Vi skal opleve den hyggelige by Lysekil med små gader og stræder samt den lille by Smögen med små farverige pakhuse.

Fra Smögen sejler vi ud i skærgården for en magisk aften mellem øer og klipper, mens vi nyder en svensk vestkystbuffet.

Vi oplever også den gamle danske fæstningsby Marstrand og besøger den storslåede fæstning, hvor vi lærer om øens danske islæt.

På vejen hjem spiser vi frokost i idylliske Mölle for foden af Kullen, hvor vores rejseleder fortæller om byens historie som prominent badeby i starten af det forrige århundrede.

Tag med på en rejse hvor du får det bedste af den svenske skærgård.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus inkl. pladsreservation og WIFI
  • 3 nætter i Uddevalla på Bohusgården Hotell & Konferens****
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 3 x frokost (1., 3. og 4. dag)
  • 3 x middag (1.-3. dag)
  • Besøg i Kvibille
  • Byvandring i Uddevalla
  • Dinnercruise i skærgården
  • Udflugt til Marstrand, inkl. byvandring og rundvisning på Carlstens fæstning
  • Besøg i Mölle
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.