Inkl. silent elbådscruise i Trollfjorden

Nordkap & Lofoten · Rundrejse med 5-stjernet bus · 2023

Busrejser
15 Dage

De store naturoplevelser står i kø på denne imponerende busrejse til vores naboer i det høje nord. Glæd dig til en enestående rundrejse med 5-stjernet bus til søernes land, Finland, samt det bjergrige og smukke Norge, hvor vi blandt andet besøger den afsidesliggende øgruppe Lofoten samt Nordkap, toppen af Europa. 

Hos vores naboer mod nord venter mageløse naturscenerier med majestætiske bjerge, brusende vandfald og blanke søer på vejen til toppen af Europa. Heroppe er det eneste, der adskiller os fra Nordpolen den norske øgruppe Svalbard, og om sommeren har vi rig mulighed for at opleve det unikke fænomen midnatssol. Fra midten...

De store naturoplevelser står i kø på denne imponerende busrejse til vores naboer i det høje nord. Glæd dig til en enestående rundrejse med 5-stjernet bus til søernes land, Finland, samt det bjergrige og smukke Norge, hvor vi blandt andet besøger den afsidesliggende øgruppe Lofoten samt Nordkap, toppen af Europa. 

Hos vores naboer mod nord venter mageløse naturscenerier med majestætiske bjerge, brusende vandfald og blanke søer på vejen til toppen af Europa. Heroppe er det eneste, der adskiller os fra Nordpolen den norske øgruppe Svalbard, og om sommeren har vi rig mulighed for at opleve det unikke fænomen midnatssol. Fra midten af maj til slutningen af juli går solen nemlig ikke ned, og med otte overnatninger nord for Polarcirklen har vi god mulighed for at opleve det gyldne lys. 

Der er langt til Nordkap, og det er ingen hemmelighed, at vi får mange kilometer under hjulene på denne spektakulære rundrejse til det høje nord. Det er heldigvis hver en kilometer værd, og vi har sørget for, at vi sidder godt undervejs, når vi kører med vores lækre 5-stjernede busser. Overnatningsstederne er valgt med omhu, og i prisen har vi inkluderet halvpension og et flot udflugtsprogram, som selvfølgelig er inklusive entreer. 

Rejsen starter smukt, når vi begiver os nordpå gennem Sverige og Finlands mageløse natur, der er fyldt med store skove, søområder og seværdige byer. Undervejs fortæller rejselederen om flora og fauna, og du vil høre om livet på disse breddegrader, hvor det gamle finske og norske urfolk, samerne, lever i fint samspil med den moderne verden.

På Nordkapøen har vi valgt at inkludere to nætter, så vi får mest muligt ud af dette højdepunkt på rejsen. Efterfølgende vender vi snuderne sydover, og kører langs Norges vestkyst, der byder på aldeles mageløse naturscenerier. Her venter endnu et højdepunkt, nemlig øgruppen Lofoten, hvis skønhed er overvældende. Her har vi også to overnatninger, så vi har god tid til at nyde det utæmmede og vilde landskab, der byder på majestætiske fjelde, dybe fjorde og små kystsamfund.

Rejsen slutter med spændende oplevelser i storbyerne Trondheim og Oslo, som hver især er fyldt med kultur og spændende attraktioner, inden vi med DFDS´ Oslobåd sejler gennem Oslofjorden hjem til København. 

Kort - Nordkap og Lofoten - 2023

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Udvendig dobbeltkahyt, Stockholm-Turku og Oslo-København
525,-
Eneværelse / Indvendig enekahyt Stockholm-Turku og Oslo-København
5.799,-
Eneværelse / Udvendig enekahyt, Stockholm-Turku og Oslo-København
6.899,-
Afbestillingsforsikring
1.255,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 5-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 1 nat ombord på på Viking Line fra Stockholm til Turku
  • 1 nat i Jyväskylä på Scandic Laajavuori****
  • 1 nat i Rovaniemi på Scandic Pohjanhovi****
  • 1 nat i Saariselkä på Lapland Hotel Riekonlinna****
  • 2 nætter på Nordkapøen på Scandic Honningsvåg*** eller Scandic Skipsfjorden***
  • 1 nat i Alta på Scandic Alta****
  • 1 nat i Harstad på Thon Hotel****
  • 2 nætter på Lofoten på Thon Hotel Lofoten****
  • 1 nat i Mo i Rana på Scandic Meyergården****  
  • 1 nat i Trondheim på Clarion Hotel Trondheim****
  • 1 nat i Oslo på Scandic Holmenkollen Park**** 
  • 1 nat ombord på på Oslobåden fra Oslo til København
  • 14 x morgenmad (2.-15. dag)
  • 1 x frokost (1. dag)
  • 1 x middag, inkl. øl, vin, sodavand og kaffe (1. dag)
  • 13 x middag (2.-14. dag)
  • Besøg i Gränna
  • Byrundtur i Helsinki, inkl. entré til Tempelkirken
  • Besøg i Oulu
  • Besøg på Arktikum, inkl. entré (værdi 15 euro)
  • Besøg i julemandens landsby ved Polarcirklen
  • Besøg ved De Samiske Samlinger i Karasjok, inkl. entré 
  • Besøg i Nordkaphallen, inkl. entré (værdi NOK 310)
  • Nordkapcertifikat (værdi NOK 110)
  • Besøg hos kunstneren Eva Schmutterer
  • Besøg og rundvisning ved helleristningerne i Alta inkl. entré (værdi NOK 135)
  • Silent elbådscruise i Trollfjorden fra Svolvær (værdi NOK 990)
  • Besøg på Lofotr Vikingmuseum i Bøstad, inkl. entré (værdi NOK 225)
  • Sejltur fra Svolvær til Skutvik
  • Besøg på Polarcirkelcentret
  • Besøg i Nidaroskatedralen, inkl. entré (værdi NOK 180)
  • Byrundtur i Oslo
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 36 · Nordkap & Lofoten

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 10.45
05.45 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 10.30
06.15 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) 10.00
--- DFDS Seaways Terminal 09.30
06.45 Holte Station ved Stationsvej ---
07.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej ---
07.45 Helsingør Station ved Sundsiden ---
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Billedlegitimation

Billedlegitimation (pas) medbringes og skal kunne forevises på Viking Line og Oslo-båden. Husk overnatningstaske til færgerne.

Dagsprogram

1. dag: Gennem Sverige til Stockholm og sejlads til Finland

Vi indleder vores nordiske odyssé med at køre en smuk strækning gennem Sverige med kurs mod Stockholm og med passende pauser undervejs. De første gode oplevelser melder sig allerede ved frokosttid, når vi gør stop i den hyggelige by Gränna. Byen er særlig kendt for sine polkagrise - de sprøde bolsjestænger med røde og hvide striber. Ved byens hyggelige havn spiser vi frokost og nyder et dejligt afbræk i dagens etape.

Efter den velfortjente pause er vi klar til at fortsætte til Stockholm. Sidst på dagen går vi ombord på Viking Lines båd til Turku i Finland, hvor du kan slappe af og nyde udsigten og den afslappende atmosfære ombord.

Under aftenens middag kan du opleve den fantastiske udsejling gennem en af verdens smukkeste skærgårde. Vi har inkluderet skibets store buffet med øl, vin og sodavand ad libitum. Alle de kahytter, vi benytter på skibet, ligger over vandlinjen - også de indvendige. 

Dagens kørelængde: Cirka 595 kilometer.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

Udsejlingen gennem den stockholmske skærgård er en af verdens smukkeste.

Udsejlingen gennem den stockholmske skærgård er en af verdens smukkeste.

2. dag: Helsinki 

Stå tidligt op, og nyd din morgenmad, mens Viking Line sejler ind mod Turku (Åbo) gennem den finske skærgård. 

Vi ankommer allerede omkring halv otte om morgenen, hvorefter vi kører mod Finlands hovedstad, Helsinki, som på hele tre sider er omgivet af vand og øer. Med bussen kører vi en panoramatur forbi nogle af byens store attraktioner såsom byens imponerende parlamentsbygning, operahuset Finlandia Hallen, senatspladsen med den store hvide katedral, som er Helsinkis vartegn, og det olympiske stadion fra 1952, som i øjeblikket gennemgår en større renovering. Vi ser også Sibeliusparken med det store monument, der er opført til ære for komponisten Jean Sibelius. I centrum af Helsinki besøger vi den spektakulære Tempelkirke med den helt særlige akustik.

Der er tid til frokost på egen hånd ved den gamle markedshal, som er fyldt med lækre madboder, der byder på alt lige fra frugt og grønt til fisk, skaldyr og kager. Først på eftermiddagen begiver vi os nordpå til Jyväskylä, hvor den berømte finske arkitekt Alvar Alto boede. Det bærer området i høj grad præg af, da der her findes omkring 30 bygninger, som alle er tegnet af ham.

Vi overnatter og spiser middag ved Jyväskylä.

Dagens kørelængde: Cirka 440 kilometer.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Senatspladsen med Helsinkis hvide katedral.

Senatspladsen med Helsinkis hvide katedral.

3. dag: Finlands søområde - Laplands hovedstad Rovaniemi

Vi står tidligt op i dag, og sætter kursen nordpå gennem det centrale Finland, der er fyldt med smukke søområder og skove. Ved middagstid når vi Oulu, som ligger ud til Den Botniske Bugt. Vi kører ind til havnen i byens centrum, hvor vi finder den mere end 100 år gamle markedshal. Den er et populært mødested blandt de lokale, og her har vi tid til på egen hånd at finde dagens frokost blandt de mange torveboder.

Først på eftermiddagen kører vi videre langs Den Botniske Bugt, og lige efter Kemi drejer vi fra mod Laplands hovedstad, Rovaniemi. Her overnatter vi på et centralt beliggende hotel, som ligger tæt på floderne Kemijoki og Ounasjoki, der mødes her i byen. Efter middagen kan vi anbefale en lille aftentur langs floden, hvor der i sommermånederne er rig mulighed for at nyde de smukke naturscenerier.

Dagens kørelængde: Cirka 550 kilometer. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Finland - de tusind søers land.

Finland - de tusind søers land.

4. dag: Arktikum og de finske samer

Vi begynder dagen med et besøg på Arktikum i Rovaniemi, som på spændende vis fortæller om samisk kultur, byens dramatiske historie og arktisk natur. Det er et af Finlands flotteste museer og beliggende få kilometer fra floden Ounasjoki. Den danske arkitektgruppe Birch-Bonderup & Thorup-Waade har tegnet en del af den smukke bygning, der blandt andet indeholder en 176 meter lang glaskorridor. Samerne har gennem hundredvis af år levet i pagt med naturen og klaret sig i det barske klima. Man bliver hurtigt fanget af den spændende historie om den særprægede livsform og de unikke traditioner, der er gået i arv fra generation til generation.

Herfra kører vi til Polarcirklen. Her kan du give dig hen til julens glæder, eller måske sende årets julekort fra julemandens posthus. Vi har god tid til frokost på egen hånd ved Polarcirklen. Måske du bliver fristet af en af de mange rensdyrretter?

Når vi fortsætter nordpå, kører vi ind i midnatssolens rige til det nordlige Lapland, som er myternes, legendernes og drømmenes land. Mange af fortællingerne her er tilknyttet guldfeberen, der var en mere end 150 år lang jagt på verdens reneste guld, som findes i Tankavaara og omkring floderne Lemmenjoki og Ivalojoki. Vi overnatter i Saariselkä, der ligger smukt midt i Laplands natur. 

Afr. 24/6: Arktikum har lukket om mandagen. På denne afgang har vi som alternativ inkluderet en kombibillet i nordlysbyen Alta som giver entré til Nordlyskatedralen samt Borealis Alta som findes i samme bygning. Borealis Alta er en interaktiv udstilling, som fortæller historie om Nordlyset og dens magi. Der kan opleves stemningsfyldte oplevelse baseret på samiske myter om nordlyset. Besøget finder sted på rejsens 7. dag.

Dagens kørelængde: Cirka 260 kilometer. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Udsigten fra  Arktikum.

Udsigten fra Arktikum.

5. dag: De norske samer og Nordkap-plateauet

En storslået dag venter os, når vi kører videre nordover gennem Laplands natur. Undervejs passerer vi blandt andet Inarisøen og krydser den norske grænse ved byen Karigasniemi.

Dagens første mål er samernes hovedstad Karasjok, hvor vi skal besøge De Samiske Samlinger og se det norske Sameting udefra. I området overvintrer cirka 30.000 rensdyr, men om sommeren drager de fleste rener med deres ejermænd længere mod nord - mange endda helt til Nordkapøen.

Vi følger i samernes fodspor langs Finnmarkens 123 kilometer lange fjord Porsangerfjorden til Kåfjord og gennem Nordkap-tunnelen til Magerøya, hvor Nordkap ligger. Vi kører ni kilometer nord for Honningsvåg i retning mod Nordkapklippen, hvor vi har to overnatninger ved Skibsfjorden midt i det betagende landskab. Herfra er der blot en halv times kørsel til Nordkap-plateauet, og det er et perfekt sted at opleve midnatssol og rensdyr på nært hold. 

Om aftenen kører vi til den barske og øde klippe, der rejser sig 309 meter over havets overflade. Vi befinder os nu tæt på Europas nordligste punkt ved 71°10'21, og det første man ser, når man ankommer, er den ikoniske globus, der står på kanten af klippen. I den nærliggende Nordkaphal nyder vi en dejlig middag med udsigt over det barske Ishav. Vi forlader først Nordkap efter midnat og kører tilbage til hotellet - i fuldt dagslys. Undervejs får du udleveret dit eget personlige Nordkapcertifikat, som er et dejligt minde om det spektakulære besøg.

Dagens kørelængde: Cirka 425 kilometer.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Globussen ved Nordkapplateauet.

Globussen ved Nordkapplateauet.

6. dag: Honningsvåg - Nordkapøen

Vi sover lidt længere her til morgen grundet vores sene aften på Nordkap. Om formiddagen kører vi til Kamøyvær på den østlige side af Magerøya, hvor vi besøger Eva Schmutterer, som er en tysk kunstner, der har bosat sig her, og hvis kunst i høj grad er inspireret af naturen i området. Eva er med sit imødekommende væsen og sine gode historier medvirkende til, at besøget er en helt særlig oplevelse.

Ved middagstid kører vi til Honningsvåg, som er hovedbyen på Nordkapøen. Vi slentrer gennem byen, hvor du eventuelt kan besøge Artico Ice Bar eller shoppe lidt i byens forretninger. Vi ser også den lokale kirke, som var den eneste bygning, der stod tilbage i Honningsvåg da 2. verdenskrig sluttede. Der er frokost på egen hånd i byen, inden vi kører tilbage til Skibsfjorden, hvor du kan slappe af og nyde den rene, friske luft.

Om aftenen nyder vi middagen på hotellet, og forhåbentlig viser vejret sig fra sin bedste side med en flot midnatssol.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstraarrangement: Fuglesafari i Gjesværstappan naturreservat

Hvis du har lyst, kan du tage med rejselederen til det lille fiskeleje Gjesvær, hvorfra vi tager på fuglesafari. På en to timer lang bådtur sejler vi ud i Stappan naturreservat, hvor vi fra båden får mulighed for at se nogle af Norges største kolonier af lunder (søpapegøjer)- de er lette at få øje på grundet deres farverige næb. Hold også øje med himlen, hvor man ofte ser mægtige havørne kredse rundt i søgen efter bytte.

Sejlturen bestilles og betales hos vores rejseleder, som også oplyser om prisen.

Stappan naturreservat, hvor det er muligt at se nogle af Norges største kolonier af lunder.

Stappan naturreservat, hvor det er muligt at se nogle af Norges største kolonier af lunder.

7. dag: Alta og helleristningerne

Vi forlader Magerøya og kører over Finnmarkens højland til Alta, som ligger i bunden af fjorden af samme navn. Vi kører ind til centrum af byen og her får du tid på egen hånd til frokost og egne oplevelser. Du kan blandt andet opleve Nordlyskatedralen, som er udsmykket af den danske kunstner Peter Brandes. 

Om eftermiddagen tager vi med rejselederen ud til Altafjord og ser de interessante helleristninger, der menes at være mellem 2.000 og 6.500 år gamle - og som naturligvis er på UNESCO´s Verdensarvsliste. Helleristningerne giver os et spændende indblik i, hvordan livet var i bronzealderen med jagt, fiskeri, dans og soldyrkelse. Efter denne spændende oplevelse kører vi til hotellet for indkvartering. 

Dagens kørelængde: Cirka 210 kilometer. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Helleristningerne ved Alta.

Helleristningerne ved Alta.

8. dag: Harstad og Hans Egede 

På en af rejsens smukkeste delstrækninger i landsdelen Troms, passerer vi de smukke bjergområder Kvænangen og Lyngsalperne. Sidst på dagen når vi Ofotfjorden, der er særligt kendt for kampene ved Narvik under 2. verdenskrig. Fjorden var et vigtigt strategisk mål for både nazisterne og de allierede på grund af byens isfrie havn, hvorfra man kunne transportere jernmalm fra de svenske miner i Kiruna.

Vi følger fjorden og kører over broen til Norges største ø, Hinnøya, hvor vi skal overnatte på et centralt beliggende hotel i Harstad. Det var i Harstad, at den dansk-norske missionær Hans Egede blev født. Han var præst i Lofoten på Lofoten-øerne, da han hørte historierne om vikingernes kolonisering af Grønland. Det var også Hans Egede, der var en af de første oversættere af det grønlandske sprog.

Om aftenen spiser vi fælles middag i hotellets restaurant. 

Dagens kørelængde: Cirka 538 kilometer.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Harstad.

Harstad.

9. dag: Lofotr Vikingmuseum og Eventyrlige Henningsvær 

Efter morgenmaden forlader vi Harstad, krydser øenHinnøya og rammer Lofast, der er en del af Europavejen og Lofotens færgefri forbindelse til fastlandet. Undervejs vil vi se, at landskabet ændrer sig med høje fjelde, der spejler sig som alpetoppe i det stille vand.

Fremme i Lofoten fortsætter vi vores flotte panoramatur til den pittoreske fiskerby Henningsvær, som er bygget på en række af små øer. Det lille samfund er forbundet til resten af Austvågøya ved hjælp af to små broer. Stedet kan ikke beskrives, men skal opleves!

Glæd dig til at opleve det maritime havnemiljø, som er fyldt med smukke hvide, røde og gule træbygninger. Du kan også besøge Galleri Lofotens Hus, der har Norges største samling af malerier fra det forrige århundrede. Der vil være tid på egen hånd til oplevelser og frokost, inden vi om eftermiddagen fortsætter til Bøstad. 

I Bøstad skal vi besøge en arkæologisk sensation. På Borghøjen har man i årene 1986-1989 afdækket resterne af vikingetidens hidtil længste bygning. Vi besøger Lofotr Vikingmuseum, der ligger lige præcis der, hvor historien har udspillet sig. Fundene tyder på, at slægten, der var bosat her, var blandt de rigeste og mægtigste i Skandinavien. Det rekonstruerede høvdingehus er hele 82 meter langt, og vi indtager den til tider dramatiske historie i det levende museum, som på autentisk vis illustrerer livet dengang. Efter dette interessante besøg kører vi til Svolvær, øgruppens hovedby, der ligger helt eventyrligt langs den stejle og kendte Lofotvæg. Her, midt i Lofotens hjerte, har vi to overnatninger på et centralt beliggeende hotel i byen ved det hyggelige havnemiljø. Middagen nyder vi sammen i hotellets restaurant. 

Dagens kørelængde: Cirka 295 kilometer.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

Betagende Lofoten.

Betagende Lofoten.

10. dag: Trollfjordscruise - hyggelige Svolvær

Efter den dejlige morgenbuffet er vi klar til dagens første oplevelse, som er et dejligt 3,5 times cruise i Lofotens magiske skærgård.

I en eldrevet båd sejler vi ud i Raftsundet, som er hovedvandvejen mellem Vesterålen og Lofoten. Sundet er 20 kilometer langt og blot 220 meter bredt på det smalleste sted. Vi laver en afstikker fra Raftsundet og sejler ind igennem en 70 meter bred munding til den tre kilometer lange Trollfjord, som er en af Norges mest fotograferede fjorde. Stedet er dramatisk og naturen berusende med de stejle fjelde. På vej tilbage til Svolvær kan du nyde naturscenerierne og freden. På båden er der en lille café, så du har mulighed for at købe lidt at spise eller måske nyde en varm kop kaffe på dækket. Tilbage i Svolvær er resten af dagen helt din egen.

Nyd frokosten i den charmerende havneby, der oser af atmosfære. Om eftermiddagen kan du eventuelt gå på opdagelse i havnen, hvor du hurtigt vil se, at fiskeriet stadig er øgruppens vigtigste erhverv. Midt i havnen finder man den lille ø Kjeøya, hvor man kan se de store træstativer, fiskehjeller, der bruges til at tørre fisk på om vinteren. Klimaet på Lofoten er nemlig ideelt til fremstilling af tørfisk. Du kan også se nogle af de gamle rorbuer, som i gamle dage var fiskernes sæsonbolig indtil omkring 1940. Midt i de idylliske omgivelser kan du besøge isbaren Magic Ice eller Lofotens dramatiske krigsmindemuseum, der rummer Norges største samling af uniformer og genstande fra 2. verdenskrig.

Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant, og mon ikke snakken går livligt om oplevelser i hyggelige Svolvær. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

Sagte glider vi med eldrevet båd ud i Raftsundet.

Sagte glider vi med eldrevet båd ud i Raftsundet.

11. dag: Vestfjorden, Polarcirklen og Mo i Rana

Det er blevet tid til at forlade Lofoten, og fra hotellet i Svolvær kører vi til Hinnøya, hvor vi krydser sundet fra Lødingen til Bognes. Undervejs på sejladsen, som varer ca. 1 time, har du mulighed for at nyde formiddagskaffen, mens du beundrer den smukke udsigt fra skibet. 

Tilbage på fastlandet kører vi sydover, og undervejs passerer vi bl.a. Sørfolda, Mørvikfjorden og Saltdalsfjorden. Strækningen er særlig kendt for sin skønhed, så læn dig blot tilbage, og nyd de smukke panoramaer. Vi kører over det barske Saltfjell, hvor vi stopper ved Polarcirkelcentret ved 66°33' N. Her passerer vi Polarcirklen igen, forlader midnatssolens rige og fortsætter sydover til Mo i Rana, hvor vi overnatter på centralt beliggende hotel. 

Dagens kørelængde: Cirka 439 kilometer.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det barske saltfjell, hvor Polarcirklen går igennem.

Det barske saltfjell, hvor Polarcirklen går igennem.

12. dag: Trondheim med Nidaroskatedralen

Vejen følger jernbanen hele dagen. Vi møder brusende fosse, golde fjelde, grønne bjerge samt store og små fjorde. Vi ser og oplever desuden det moderne Norge. For nogle af landets mange oliemilliarder er der bygget tunneller under fjorde og sunde, gennem fjeldene, og hovedvejen E6 bliver fortsat udbygget helt mod nord.

Dagens mål er Norges tredjestørste by Trondheim - Tordenskjolds fødeby, der var landets hovedstad fra 1030 til 1217, dog under navnet Nidaros. Vi besøger Nidaroskatedralen, hvor Olav den Hellige er stedt til hvile. Det er et imponerende bygningsværk, og den dag i dag er Norges nationale helligdom et yndet pilgrimsmål.

Efter det interessante besøg kører vi til vores flotte hotel, som ligger smukt ud til Trondheim-fjorden. I gåafstand til hotellet ligger Nidelven, hvor man finder Bryggen med de karakteristisk farverige træhuse, som omhyggeligt er blevet bevaret siden 1700-tallet.

Dagens kørelængde: Cirka 476 kilometer.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Hyggelige Trondheim.

Hyggelige Trondheim.

13. dag: Oslo og Holmenkollen

Om formiddagen holder vi lille kaffepause eventuelt i Oppdal, der er et af Norges populære skiområder. Her står vi ansigt til ansigt med fjeldene, som senere fører os videre ned til Dovrefjell, hvor vi passerer områdets højeste bjerg Snøhetta. En del af det norske højfjeldsområde er nationalpark, og her kan man være heldig at opleve vildrener og moskusokser, hvor sidstnævnte er indført fra Grønland.

Ved frokosttid rammer vi indgangen til Gudbrandsdalen, og vi befinder os nu i Peer Gynts rige. Rejselederen fortæller om eventyret og Peer Gynt samt om Griegs musik, som er kendt over hele verden.

Vi er nu nået frem til den norske hovedstad og dermed også næsten ved vejs ende på vores nordiske eventyr. Rejsens sidste overnatning i Norge er på det fantastisk beliggende Scandic Holmenkollen Park Hotel, som blev opført i 1894. Herfra har vi en helt unik udsigt over Oslo og de idylliske omgivelser. Stedets stemning udgør den perfekte afslutning på en stor rejse i Skandinavien. I gåafstand fra hotellet ligger Holmenkollen skianlæg, hvor du kan besøge skimuseet (åbent til kl. 20.00) og tårnet inden aftenens middag på hotellet.

Dagens kørelængde: Cirka 495 kilometer.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Dovrefjell, hvor man kan være heldig at opleve vildrener og moskusokser.

Dovrefjell, hvor man kan være heldig at opleve vildrener og moskusokser.

14. dag: Oslo 

Efter morgenmaden er det blevet tid til at sige farvel til det stemningsfulde hotel. Vi kører ned i byen, hvor vi kan nå en god byrundtur med bussen, inden vi sætter kursen mod Danmark. Vi kommer blandt andet forbi kongeslottet, nationalteatret, rådhuset og Akershus.

Der bliver tid til at spise en tidlig frokost på egen hånd i Oslo, inden vi først på eftermiddagen sejler med DFDS til København. Sejlturen er en god afslutning på den store rejse, der har budt på uforglemmelige oplevelser undervejs. Vi har inkluderet den store buffetmiddag ombord, der kan nydes, mens vi stille og roligt glider ud gennem den smukke Oslofjord. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Smuk udsigt over Oslofjord og Akershus fæstning.

Smuk udsigt over Oslofjord og Akershus fæstning.

15. dag: Hjemkomst

Efter en afslappende sidste etape ankommer vi til Københavns Havn om formiddagen. Nyd den store morgenbuffet med Kronborg til styrbord. Bussen fortsætter herfra til Sjælør Station, Høje Tåstrup Station og Roskilde. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Nordkap & Lofoten · Hoteloversigt 2023
VisSkjul

Jyväskyla: Scandic Laajavuori****

Rovaniemi: Scandic Pohjanhovi****

Saariselkä: Lapland Hotel Riekonlinna****

Honningsvåg: Scandic Honningsvåg*** eller Scandic Nordkapp***

Alta: Scandic Alta****

Harstad: Thon Hotel Harstad**** 

Lofoten: Thon Hotel Lofoten****

Mo i Rana: Scandic Meyergården****

Trondheim: Clarion Hotel Trondheim****

Oslo: Scandic Holmenkollen Park Hotel**** 

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.