Guadalquivir · Nytårskrydstogt i Andalusien · All Inclusive
6 dage
Oplev det populære og fascinerende Andalusien på en helt ny måde, når vi stævner ud på et magisk eventyr på Spaniens næstlængste flod Guadalquivir. På dette skønne krydstogt oplever vi Sydspaniens berømte byer, der er fyldt med historie og fascinerende monumenter, og krydrer rejsen med en festlig nytårsaften.
Andalusien er fyldt med skønne, charmerende byer og med en gennemsnitstemperatur på omkring de 15 grader, får du mulighed for at nyde højtiden under lune himmelstrøg og samtidig fejre dit nytår med stil på det dejlige skib MS La Belle de Cadiz.
Undervejs på vores andalusiske eventyr skal vi blandt andet rundt i charmerende Sevilla og indsnuse stemningen i de hyggelige gader og stræder. Den andalusiske hovedstad er en skattekiste af store kulturoplevelser. Vi skal også smage sherry fra de store egetræsfade i El Puerto de Santa Maria, der er kendt for dens flotte andalusiske arkitektur, og i sherrybyen Jerez de la Frontera ser vi blandt andet den verdenskendte Kongelige Andalusiske Rideskole og det unikke palads Alcázar, der ligger som en oase midt i byen.
I Cadiz-bugten ser vi nærmere på havnebyen af samme navn. Byen har et charmerende kvarter af pastelfarvede huse og en unik beliggenhed ved Atlanterhavets brusende kyst. Sidst, men ikke mindst, har du mulighed for at opleve en af Spaniens ældste byer, Córdoba, som blandt andet er berømt for sine mange mauriske bygningsværker.
På rejsen er helpension med drikkevarer til måltiderne ombord inkluderet, og skibets service er helt i top. Der vil selvfølgelig være underholdning ombord med blandt andet områdets kendte flamencodans. Så tag med på fortryllende Guadalquivir og nyd den herlige højtid i nogle af Spaniens mest populære og eftertragtede byer.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Málaga t/r
- Alle skatter og afgifter ca kr. 243
- Transfer lufthavn-skib t/r
- 5 nætter på MS La Bella Cadix****
- 5 x morgenmad (2.-6. dag)
- 6 x frokost (1.-6. dag)
- 5 x middag (1.-5. dag)
- All Inclusive ombord: Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te fra kl. 11.00-23.00
- Byrundtur i Sevilla
- Besøg i Real Alcazar-paladset i Sevilla
- Byrundtur i Cádiz
- Byrundtur i Jerez de la Frontera
- Besøg i Alcazar-paladset i Jerez de la Frontera
- Sherry smagning i lokal bodega i El Puerto de Santa Maria
- Alle passager- og havneafgifter
- Kuffertservice ved ind- og udskibning
- Obligatoriske drikkepenge til skibet, værdi kr. 270,-
- Drikkepenge i forbindelse med udflugter, værdi kr. 90,-
- Dansktalende rejseleder på rejsemåle
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er nytårsrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- dec
Rhinen · Nytårskrydstogt
Flot og festligt nytårsarrangement på Rhinen ombord på det dejlige skib MS Mona Lisa. På denne festlige rejse sejler vi på den kønneste strækning af Den Romantiske Rhin og besøger både Rüdesheim, Heidelberg, Speyer og Strasbourg. Nytårsaften fejrer vi med manér med gallamiddag, gode vine samt musik.
Fra 11.999,-
- 2024:
- dec
Donau · Nytårskrydstogt · All Inclusive
Hold en flot nytårsaften i kejserbyen Wien, når vi stævner ud på et hyggeligt krydstogt på majestætiske Donau. Undervejs venter dejlige oplevelser i de klassiske hovedstæder Wien og Budapest, ligesom vi besøger eventyrlige Dürnstein i hjertet af den unikke Wachaudal samt Østrigs tredjestørste by Linz. Ombord på vores flotte 4-stjernede skib er der Premium All Inclusive, som omfatter premium drikkevarer og helpension. Et nytårskrydstogt fyldt med forkælelse.
Fra 16.999,-
- 2024:
- dec
Seinen · Nytårskrydstogt
Klassisk og meget populært nytårskrydstogt på Seinen med nytårsaften i byernes by, Paris. Flodkrydstogtet bringer os til Rouen og Honfleur, mens vi nyder livet og All Inclusive ombord på vores flotte skib. Nytårsaften skåler vi 2025 ind i godt selskab med et festligt Paris som bagtæppe.
Fra 13.499,-
- 2024:
- dec
Costa Tropical & Almuñécar · Nytår
Byd nytåret velkommen på Sydspaniens tropiske kyst med ophold på et skønt 4-stjernet hotel ved den hyggelige by Almuñécar. Hver aften nyder vi en lækker buffetmiddag med vin, og nytåret fejrer vi med en flot gallamiddag. Rejsen byder desuden på spændende udflugter i charmerende Andalusien.
Fra 9.899,-