Temarejse!

Aspargesruten · Nienburg · 2024

Busrejser
4 Dage

Ligesom Danmark har kartoflen, har Tyskland den hvide asparges. På denne skønne temarejse med fokus på den tyske aspargesrute tager vi til delstaten Niedersachsen og oplever, når høsten på de hvide asparges starter. Vi bor ved floden Weser i den lille by Nienburg.

Det er forår, og dyrkningen af den hvide asparges er startet i Tyskland. Vi oplever aspargesproduktionen helt tæt på, når vi besøger lokale aspargesproducenter. Her får vi et indblik i produktionen og høsten af...

Ligesom Danmark har kartoflen, har Tyskland den hvide asparges. På denne skønne temarejse med fokus på den tyske aspargesrute tager vi til delstaten Niedersachsen og oplever, når høsten på de hvide asparges starter. Vi bor ved floden Weser i den lille by Nienburg.

Det er forår, og dyrkningen af den hvide asparges er startet i Tyskland. Vi oplever aspargesproduktionen helt tæt på, når vi besøger lokale aspargesproducenter. Her får vi et indblik i produktionen og høsten af de tyske asparges og nyder selvfølgelig i den anledning en lækker asparges-inspireret frokost.

Vi skal desuden på en sejlads ad Weserfloden med en lækker aspargesbuffet ombord. Undervejs kører vi så vidt som muligt langs den 750 kilometerlange aspargesrute, som er fint skiltet, og som oftest er omringet af aspargesmarker, aspargesproducenter og mindre bindingsværksbyer. 

Derudover skal vi opleve byerne Lübeck, Lüneburg og ikke mindst Nienburg, som vi bor i. Her finder vi det 3-stjernede hotel Weserschlösschen, som ligger flot i naturskønne omgivelser nær Weserfloden. De inkluderede middage spiser vi i hotellets restaurant, hvor vi får buffet, som selvfølgelig byder på sæsonens lokalproducerede asparges.

En dejlig forårsrejse til Tyskland i det spirende forår.

Kort - Aspargesruten - Sommer 2023

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.000,-
Afbestillingsforsikring
340,-
Obl. administrationstillæg
99,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 3 nætter i Nienburg på Hotel Weserschlösschen***
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 2 x frokost (2.-3. dag)
  • 3 x middag (1.-3. dag)
  • Besøg i Lübeck
  • Besøg hos aspargesproducent, inkl. rundvisning og kaffe
  • Byvandring i Nienburg
  • Besøg hos aspargesproducent ved Nienburg
  • Rundvisning på Loccum Kloster
  • Markedsbesøg i Nienburg
  • Sejlads på Weserfloden
  • Besøg i Lüneburg
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Køreplaner

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 2 · Rødby-Puttgarden t/r · Benyttes i 2024

Udrejse Hjemrejse
04.50 Holbæk, Jernbanevej 6 (ved Borgerservice) 21.15
05.30 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 20.45
05.45 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 20.30
06.30 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) 20.00
07.05 Køge Nord Station ved parkering Nord (Nordstjernen 3) 19.25
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Circle K, øst) 18.55
07.45 Stensved ved p-plads afkørsel 41 18.40
07.55 Højmølle Kro 18.15
08.30 Maribo Banegård 17.45
08.40 Rødby Færgehavn ved Billetkontoret 17.30

Rute 4 · Opsamlingsrute · Benyttes i 2024

Udrejse Hjemrejse
04.30 Kalundborg Station 21.40
05.00 Høng Station 21.10
05.30 Slagelse, Nordre Stationsvej 20.40
05.55 Sorø, samkørselsparkering ved motorvejen (Centervej 1) 20.15
06.20 Ringsted Station 19.50
07.00 Næstved ved Banegårdspladsen 19.30
Skift i Tappernøje til hovedrute

Rute 7 · Opsamlingsrute · Benyttes i 2023 og 2024

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 22.00
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 21.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.30
Skift på Valby Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Byvandring i Lübeck og kaffepause hos aspargesproducent

Vi sejler med færgen fra Rødby til Puttgarden, hvorfra vi kører videre til den hyggelige bindingsværksby, Lübeck. Med rejselederen går vi gennem den historiske bykerne, og der er rigeligt at se på med blandt andet Holstentor, rådhuset med våbenskjoldene og de karakteristiske huller i facaden, det mere end 700 år gamle Helligåndshospital og den gotiske Mariakirke. Lübecks centrum er på UNESCO´s liste over verdenskulturarv, og byen kan også prale af, at have hele tre nobelprisvindere blandt sine bysbørn. 

Der bliver tid til at spise frokost på egen hånd, eller f.eks. besøge den kendte Niederegger Marcipan, før vi kører videre sydpå mod Nienburg og vores hotel.. Vi besøger en aspargesproducent på vejen, hvor vi får et indblik i produktionen. Vi slutter besøget af med en kop kaffe.

Først på aftenen er vi fremme i Nienburg. Efter vi har fundet os til rette på vores værelser, spiser vi middag sammen i hotellets restaurant, og smager det som hele rejsen drejer sig om; nemlig de tyske asparges.

Inkluderede måltider: Middag. 

Hyggelige Lübeck.

Hyggelige Lübeck.

2. dag: Nienburg, aspargesproducent og klosterbesøg

I dag skal vi på en lille byvandring i Nienburg. Rejselederen fortæller os om de berømte asparges, som i stor stil produceres i og omkring Nienburg.

Aspargesproduktionen har haft så stor betydning for området, at her siden 2005 har været et aspargesmuseum, som ligger i et næsten 400 år gammelt bindingsværkshus. Huset fungerede som bondegård og huser i dag 15 m2 udstilling om aspargesproduktionen. Der bliver mulighed for at gå indenfor i museet. (Entré for egen regning).

Efter byvandringen kører vi med vores bus lidt udenfor byen, hvor vi skal besøge en aspargesproducent. Her får vi indblik i produktionen og dyrkningen af aspargesene, hvorefter vi får serveret de lækreste asparges til frokost.

Dejlig mætte, kører vi langs aspargesruten så langt det er muligt, da vi skal besøge Loccum Kloster. Klosteret, som blev grundlagt i år 1163, har et enkelt og middelalderligt udtryk. Det blev bygget af munke, som mente, at mange klostre var blevet for pompøse og storslåede, og havde fjernet fokus på det vigtige, nemlig at varetage de åndelige og praktiske opgaver på klosteret. 

Vi er retur på hotellet henad eftermiddagen, og om aftenen spiser vi middag sammen i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Udsigt over Nienburg med floden Weser, som løber gennem byen.

Udsigt over Nienburg med floden Weser, som løber gennem byen.

3. dag: Markedsdag i Nienburg og sejltur på Weser

Efter morgenmaden går vi ind til byen, hvor det ugentlige marked finder sted i den gamle bydel. Markedet er kendetegnet ved sit store udvalg af forskellige tilbud af høj kvalitet. Her kan du gå og dufte til de mange gastronomiske tilbud samt beundre de mange blomster, som sælges på markedet.

Henad formiddagen skal vi ned til floden, hvor vi skal på en sejlads ad Weser. Den cirka tre timer lange sejlads tager os langs floden med udsigt til den smukke omkringliggende natur. Nogle steder kan vi  nyde udsigten til aspargesmarkerne. Undervejs får vi serveret en dejlig frokostbuffet inspireret af asapargessæsonen. Vi afslutter sejladsen i Nienburg, hvorefter eftermiddagen er afsat til egne eventyr. Du kan nyde byen, gå ud på en let vandretur i området eller nyde det gode vejr på hotellets terrasse.

Vi spiser middag sammen i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Friske asparges hos den lokale aspargesproducent.

Friske asparges hos den lokale aspargesproducent.

4. dag: Lüneburg

Efter morgenmaden kører vi afsted mod Lüneburg. Er der interesse for det, så sørger rejselederen selvfølgelig for, at chaufføren stopper ved en gårdbutik, så I kan handle lidt friske asparges med hjem. 

Vi ankommer til Lüneburg omkring middagstid. Nyd det pulserende handelsliv i Lüneburg med besøg i nogle af de mange butikker, eller spis en frokost på en af byens mange restauranter. Vi er retur i København henad aftenen.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hyggelige Lüneburg.

Hyggelige Lüneburg.

Hotelinformation

Hotel Weserschlösschen ***, Nienburg
VisSkjul

3-stjernet hotel i Nienburg med en rigtig god beliggenhed. Hotel Weserschlösschen ligger lige ud til Weserfloden og med mindre end 500 meters gang ind til den lille bymidte. Her bor vi godt i naturskønne omgivelser.

Hotellet råder over en restaurant samt en udendørs terrasse, hvor der dagligt kan købes en kop kaffe eller kage. Det kan desuden anbefales at nyde solnedgangen på terrassen med udsigten over floden.

Værelser

På Hotel Weserschlösschen findes der 36 værelser, og alle har udsigt til floden. Værelserne har alle TV, WiFi, telefon samt mindre badeværelser med hårtørrer, gratis toiletartikler og bruseniche eller badekar. 

Prisen inkluderer ophold i dobbeltværelse (18 m2). Mod tillæg kan der bestilles eneværelser (13 m2).

Restauranten på Hotel Weserschlösschen.
Restauranten på Hotel Weserschlösschen.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Weserschlösschen.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Weserschlösschen.