Hotel med køkken i topklasse

Gran Canaria & Playa del Ingles · Langtidsrejse · 2024

Flyrejser
22 Dage

Nyd en veltilrettelagt langtidsrejse til den nok mest populære ø blandt De Kanariske Øer - Gran Canaria. Vi bor på skønt 4-stjernet hotel på den sydlige del af Gran Canaria i den rolige del af Playa del Ingles med inkluderet halvpension.  

Gran Canaria er en ø med mange kontraster. Fra imponerende sandklitter til vulkaner, skove, smukke frodige dale og spektakulære udsigter. Her venter et behageligt klima, frodige grønne områder og en fantastisk interessant kulturhistorie.

Vi bor på Gran Canarias sydkyst i den fredelige del af Playa del Inglés, som er Gran Canarias ældste ferieområde. Tæt på hotellet finder du Playa del...

Nyd en veltilrettelagt langtidsrejse til den nok mest populære ø blandt De Kanariske Øer - Gran Canaria. Vi bor på skønt 4-stjernet hotel på den sydlige del af Gran Canaria i den rolige del af Playa del Ingles med inkluderet halvpension.  

Gran Canaria er en ø med mange kontraster. Fra imponerende sandklitter til vulkaner, skove, smukke frodige dale og spektakulære udsigter. Her venter et behageligt klima, frodige grønne områder og en fantastisk interessant kulturhistorie.

Vi bor på Gran Canarias sydkyst i den fredelige del af Playa del Inglés, som er Gran Canarias ældste ferieområde. Tæt på hotellet finder du Playa del Inglés-stranden som ligger i direkte forlængelse af Maspalomas, som er verdenskendt for det store klitlandskab, der mest af alt ligner en ørken. Hele området oser af feriestemning med hyggelige gader og et væld af dejlige spisesteder, hvor du blandt andet kan smage det lokale køkken. 

Der er masser at opleve på Gran Canaria, og vi har sammensat et alsidigt og interessant udflugtsprogram, som er inkluderet i rejsens pris.

Vi går i urfolket guanchernes fodspor, når vi besøger hulebyen Guayadeque. Vi oplever smukke kanariske bjerglandsbyer og unikke naturscenerier under et besøg i de tusind palmers dal. Vi besøger en lokal aloe vera-plantage og bliver klogere på den berømte plante.

Rejsen byder også på en udflugt til den nordlige del af øen, som er frodig, vild og smuk med stejle klipper, der styrter ned i det brusende Atlanterhav. Her skal vi besøge Europas eneste kaffeplantage og en romfabrik, der har fremstillet rom gennem mere end 100 år.

Vi har også inkluderet en bådtur langs sydkysten til den charmerende ferieby Puerto de Mogán med brostensbelagte gader og hvidkalkede huse omgivet af farverigt flor af blomster, der klatrer op ad husmurene. Byens hjerte er den hyggelige lille havn, hvorfra der går et netværk af maleriske små kanaler, forbundet af promenader og broer, som indbyder til afslappende spadsereture. Sidst men ikke mindst skal vi forundres over naturens skabning af ørkenlandskabet Maspalomas.

Vores base er det charmerende 4-stjernede Hotel Seaside Sandy Beach, hvis halvcirkelformede bygning omgiver en skøn subtropisk have med en opvarmet pool. Der er kræset om detaljerne på hotellet, hvor eksempelvis den hyggelige maurisk-indrettede restaurant tilbyder at nyde alle måltider udendørs. Vi har inkluderet halvpension fra hotellets store indbydende buffet, der hver aften byder på et nyt velsmagende tema.

 

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse som eneværelse Afr. 13/1-2024
4.725,-
Dobbeltværelse som eneværelse Afr. 31/1 & 24/2-2024
6.475,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
1.650,-
Obl. administrationstillæg
89,-
All Inclusive på Hotel Seaside Sandy Beach
3.475,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Las Palmas t/r
  • Alle skatter og afgifter, ca. 243,- 
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Maspalomas på Hotel Seaside Sandy Beach****
  • 21 x morgenmad (2.-22. dag)
  • 1 x frokost 
  • 21 x middag
  • Orienterende gåtur i Maspalomas
  • Besøg i hulebyen Guayadeque og besøgscenter, inkl. entré
  • Besøg i bjergbyerne Santa Lucia og Fataga
  • Besøg på aloe vera-plantage
  • Byvandring i Arucas
  • Besøg på romfabrikken Arehucas inkl. romsmagning
  • Besøg i havnebyen Agaete og ved poolanlægget Las Salinas
  • Besøg på kaffeplantagen La Finca de La Laja, inkl. rundvisning og smagning
  • Udflugt til Vingården Viña Aguayro, Agüimes & Maspalomas 
  • Bådtur fra Puerto Rico til Puerto de Mogán
  • Dansktalende rejseleder

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Velkommen til Gran Canaria

Vi flyver med Norwegian direkte til Las Palmas på Gran Canaria. Fra lufthavnen kører vi i bus sydover og følger motorvejen, der løber parallelt med kysten. Efter omtrent en time er vi fremme i Maspalomas, hvor vi tjekker ind på Hotel Seaside Sandy Beach. Du kan nu pakke ud og finde dig til rette i de nye omgivelser, inden vi mødes i hotellets restaurant til middagen. 

Inkluderede måltider: Middag. 

Hotel Seaside Sandy Beach byder velkommen til en dejlig ferie på Gran Canaria.

Hotel Seaside Sandy Beach byder velkommen til en dejlig ferie på Gran Canaria.

2. dag: På opdagelse i Maspalomas 

Vi mødes i receptionen efter morgenmaden, og sammen med rejselederen skal vi lidt rundt i nærområdet. Rejselederen viser dig, hvor du finder elevatoren, der går ned igennem klippen til den gade, der fører ned til terrasseområdet ved strandpromenaden. Det er et populært område fyldt med små butikker, restauranter og caféer. Ved siden af hotellet ligger også et lille supermarked, hvor du eventuelt kan handle frugt eller lidt let til en frokost.

Vi går også en tur op i byen til det store Yumbo indkøbscenter, hvor du finder busstoppestedet. Herfra går de lokale busser til både Playa del Inglés, Puerto de Mogan, Puerto Rico, Arguineguin med mere. Det er nemt og billigt at komme omkring på Gran Canaria. I dag får du også at vide, hvornår de inkluderede udflugter foregår. 

Det enestående klitlandskab ved Maspalomas på Gran Canaria.

Det enestående klitlandskab ved Maspalomas på Gran Canaria.

3.–21. dag: Ophold på Gran Canaria

Vi har inkluderet et spændende udflugtsprogram, som vi tager ud på sammen med rejselederen. Læs mere om udflugterne i programmet her nedenfor.

Hotellet arrangerer desuden dagligt forskellige aktiviteter og har faciliteter såsom tennis og spa mod betaling. Der bydes også på aftenunderholdning flere gange om ugen. Under dit ophold vil rejselederen også arrangere flere udflugter og aktiviteter såsom en pentanqueturnering på hotellet. Dette hører du mere om under rejsen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

Hotellets udendørs restaurant.

Hotellets udendørs restaurant.

22. dag: Hjemrejse

Vi nyder morgenmaden på hotellet en sidste gang, inden det er blevet tid til at forlade hotellet. Vi kører mod lufthavnen i Las Palmas, hvorfra vi flyver med Norwegian direkte til København efter nogle dejlige uger på den populære ferieø Gran Canaria. 

Inkluderede måltider: Morgenmad. 

På rejsen er følgende udflugter inkluderet: 

Hulebyen Guayadeque samt bjergbyerne Santa Lucía og Fataga

I dag skal vi på en udflugt i den sydøstlige del af Gran Canaria. Fra hotellet kører vi langs kysten til Arinaga, og herfra fortsætter vi ind i baglandet til Guayadequedalen, som ligger smukt blandt stejle klippevægge. Dalen er 15 kilometer lang og omkranset af valmuer, kaktusser, kanarisk fyr og mandeltræer samt mere end 80 stedsegrønne arter på de frodige skråninger.

Her levede øens oprindelige urbefolkning, guancherne, og dagens første stop er ved indgangen til dalen ved besøgscenteret. Her bliver vi klogere på guancherne og deres levevis. I området ligger et væld af grotter, som blev benyttet som boliger. I dag er en del af dem indrettet som barer, små butikker eller restauranter.

Vi fortsætter i bus til den lille idylliske landsby Santa Lucía, der charmerer de fleste med sine hvidkalkede huse og mange palmer. Vi spiser en typisk kanarisk frokost på en af byens lokale restauranter. Eftermiddagen byder på besøg i den lille landsby Fataga, beliggende i Dalen med de Tusind Palmer. Fataga er med sine gamle særprægede huse en af øens smukkeste bjerglandsbyer.

I området har vi udflugtens sidste besøg, som er på en lokal aloe vera-plantage. Vi får en rundvisning og hører om planten, der er så kendt på de kanariske øer, men som også er en af de mest kendte planter indenfor kosmetik og kropspleje i det meste af verden. Vi er tilbage på vores hotel sidst på eftermiddagen. 

Nogle af hulerne i Guayadeque er indrettet til forskellige formål.

Nogle af hulerne i Guayadeque er indrettet til forskellige formål.

Gran Canarias nordvestlige hjørne – Besøg på romfabrik og kaffeplantage 

Dagens heldagsudflugt bringer os til den nordvestlige del af Gran Canaria, hvor dagens første stop er i landsbyen Arucas ikke langt fra hovedbyen Las Palmas. Vi ser den smukke gotiske katedral San Juan Baptista, der er bygget i perioden 1909-1977 og som står i skærende kontrast til den omkringliggende bys arkitektur. Vi går en tur rundt i det farverige kvarter og nyder de historiske huse med de smukke træbalkoner.

Vi skal også besøge destilleriet Arehucas, som har fremstillet rom siden 1900-tallet. Vi bliver vist rundt, hører om stedets historie og ser en af Europas ældste romkældre, inden vi slutter besøget med en romsmagning. Du har selvfølgelig mulighed for at købe din favorit i destilleriets lille butik.

Vores tur fortsætter til den charmerende havneby Agaete. På de omkringliggende skrænter dyrkes en overflod af bananer, mango, papaya, appelsiner, citroner og andre subtropiske planter og træer. Den fredelige by er mere end 500 år gammel, fyldt med fine hvide huse og har igennem årene tiltrukket mange kunstnere, hvorfor man også finder mange gallerier netop her. Vi går en lille tur i den gamle bydel og ser blandt andet den smukke kirke fra 1874 og flere gamle herskabshuse med smukt udskårne træbalkoner. Der er frokost på egen hånd.

Inden vi forlader Agaete, kører vi et smut nord for byen, hvor vi skal se de smukke poolanlæg, Las Salinas de Agaete, som er opstået naturligt og blevet en del af klippelandskabet langs kysten.

Fra kysten kører vi ind i landet til den frodige San Pedro dal, hvor vi skal besøge Europas eneste kaffeplantage, den mere end 200 år gamle La Finca de La Laja. Bussen kan ikke køre helt op til plantagen, så vi går de sidste cirka 150 meter. Vi bliver vist rundt i plantagen og hører om de mange forskellige kaffetræer, hvis blomster bliver til frugt i november og december. Bønnerne høstes i april til maj og skal igennem en længere proces, inden man står med det færdige resultat af tørrede brændte bønner, som kan bruges til den gode kop kaffe. På plantagen dyrker man også andre frugter såsom appelsiner og avokado. De har også deres egen vinproduktion, og vi besøger naturligvis stedets lille bodega for at høre om fremstillingen af deres vine. Vi slutter det interessante besøg med at smage på alt, hvad de laver og lidt mere - for eksempel hjemmebagt kage og en smagfuld ost.

Efter en dejlig dag med skønne oplevelser kører vi retur til vores hotel.

Den majestætiske domkirke passer ikke rigtigt ind i Arucas canariske udtryk...

Den majestætiske domkirke passer ikke rigtigt ind i Arucas canariske udtryk...

Vingården Viña Aguayro, Agüimes og Maspalomas  

Gran Canarias sydøstlige område byder også på interessante oplevelser. Fra hotellet kører vi langs den sydlige kyst frem til Arinaga, og herfra fortsætter vi ind i baglandet til den lille familieejede vingård Bodega Viña Aguayro, som ligger tæt på den charmerende landsby Agüimes.

Vi bliver vist rundt, hører stedets historie og slutter selvfølgelig vores hyggelige besøg med at smage på stedets vine. Efterfølgende kører vi de sidste få kilometer til den lille idylliske by Agüimes, hvor vi går en lille tur i byens historiske bydel, hvis smalle gader oser af middelalder-atmosfære. Byen er velbevaret og fyldt med smukke okker- og terracottafarvede huse, og undervejs nyder vi den hyggelige stemning, mens vi beundrer skulpturer og bygningsværker, såsom de to høje tårne og den spektakulære trefløjede katedral. 

Efter disse dejlige oplevelser kører vi tilbage til kysten og følger kystvejen til Maspalomas-klitterne, hvor vi går fra en nærliggende parkeringsplads til en udsigtspost, der byder på en formidabel udsigt over det enorme sandområde, der mest af alt minder om en ørken. Oprindelsen af klitterne er ikke helt klar, men videnskabsmænd mener, at de enorme sandklitter kan være resultatet af en stor tsunami for århundreder tilbage. Herfra kører vi det sidste lille stykke tilbage til vores hotel.  

Det ørkenlignende landskab Maspalomas.

Det ørkenlignende landskab Maspalomas.

Puerto de Mogán med båd 

Fra vores hotel i Maspalomas kører vi i bus til Puerto Rico, Gran Canarias næststørste by og et eftertragtet feriested, da det er den mest solrige by på øen. Hotellerne ligger klistret på bjergskråningerne, og byen har alt det man forventer af et ferierejsemål. Her er mange butikker, et større indkøbscenter, masser af restauranter og et stort udvalg af forskellige aktiviteter.

Vi kører dog frem til havnen, hvorfra vi skal på en lille sejltur til Puerto de Mógan. Sejlturen tager en halv time, så bare slap af, og nyd den smukke udsigt til Gran Canarias sydlige kyst.

Ved indsejlingen til Puerto de Mogáns charmerende havneområde fornemmer man straks, at stedet er en lille perle. Byens hjerte er den hyggelige lille havn, hvorfra der går et netværk af maleriske små kanaler, forbundet af promenader og broer. Centrum er bilfrit, og det i sig selv gør atmosfæren helt speciel og charmerende. I selskab med rejselederen skal vi på en hyggelig byvandring i Puerto de Mogán, som også går under kælenavnet "Lille Venedig". Byen har udviklet sig fra en lille fiskerby til en eftertragtet ferieby, der fortrinsvis besøges af gæster, der ønsker en afslappende ferie i rolige omgivelser. Her nyder turisterne den hyggelige marina, hvor fiskerbåde ligger side om side med smukke sejlbåde og yachter. 

Hvis du har lyst kan du gå med rejselederen via trapper op til udsigtspunktet Mirador de Puerto de Mogán, hvorfra der er en storslået udsigt over byen og den maleriske bugt. Vel nede i byen igen får du tid på egen hånd til frokost, og måske kan du gøre en god handel på det lokale marked, der finder sted hver fredag. Her er der boder i hele byen fyldt med alt lige fra tøj, kunsthåndværk til grøntsager og frugter. På markedsdagene er byen næsten ikke til at kende, da det tiltrækker folk fra hele øen. 

Om eftermiddagen sejler vi tilbage til Puerto Rico, hvor du også får en lille times tid til egne oplevelser inden vi i bus kører retur til vores hotel i Maspalomas.  

Vi udforsker hyggelige Puerto de Mogán.

Vi udforsker hyggelige Puerto de Mogán.

Hotelinformation

Hotel Seaside Sandy Beach****, Playa del Inglés
VisSkjul

Det er svært at finde et hotel med en bedre beliggenhed end Hotel Seaside Sandy Beach. Det store og indbydende hotel ligger ca. 200 meter fra den gyldne ikoniske Playa del Inglés-strand, hvorfra du nemt kan komme til Maspalomas majestætiske sandklitter. Shopping, restauranter og indkøbsmuligheder findes også i 200-300 meters gåafstand fra hotellet. 

Hotellet har 256 værelser fordelt på 11 etager og byder på faciliteter som tennis- og petanquebane, cykeludlejning, wellnesscenter med sauna, dampbad og mulighed for wellnessbehandlinger og et center med kvalificerede osteopater (mod betaling), fitnesscenter, jacuzziområde med egen terrasse (10. & 11. etage) som kan lejes til privat afbenyttelse og særlige solterrasser (7. 8. & 9. etage) forbeholdt nudister. Der er 7 elevatorer på hotellet, hvoraf den ene fører ned til gade- og strandniveau. 

Hotellet er bygget som en halvcirkelformet bygning, der omkranser en tropisk have fyldt med blomster, palmer og træer, hvor du også finder den opvarmede pool og snackbaren, som er et naturligt samlingssted om dagen. Der findes flere solterrasser på hotellet, så du har mulighed for at finde din egen stille plet. 

Hotellet byder på et dagligt aktivitetsprogram såsom yoga, pilates eller vandgymnastik o. lign., som man kan deltage i. Se hotellets opslagstavle for aktiviteter og underholdning. Håndklædeservice mod betaling af depositum. 

Den hyggelige restaurant ligger i læ et niveau under poolområdet, hvilket gør det muligt at nyde alle dine måltider udendørs året rundt. I forbindelse med denne restaurant er der også et indendørs restaurantområde, der kan benyttes på kølige dage. Der er også en indendørs bar og loungeområde, hvor der flere gange ugentligt bydes på underholdning.  

Opholdet er med halvpension fra den hyggelige buffetrestaurant, hvor alt fremstilles på hotellet. Eksempelvis har hotellet sit eget bageri og konditor. Buffeten byder på internationale og nationale retter, og dagligt tilbydes også en temabuffet med retter fra andre lande. Det kan eksempelvis være en schweizisk eller arabisk buffet. Frugt og grønt er altid friske råvarer. Det er sjældent at vi bliver imponeret over maden på de forskellige hoteller, men her på Hotel Sandy Beach er køkkenet uovertruffent lige fra morgenkaffen til de varme retter, den friske salatbar og de smagfulde desserter.
 

Åbningstider i restauranten
Morgenmad fra kl. 05.00 - 07.45 (Indendørs)
Morgenmad fra kl. 08.00 - 10.30 (Udendørs)
Frokost fra kl. 13.00 - 15.30 (Udendørs)
Aftensmad fra kl. 18.00 - 21.45 (Udendørs)

Poolbaren er åben fra kl. 11.00 - 22.30 
Eftermiddagste fra kl. 15.00 - 16.30 

Værelser

Ophold i superior dobbeltværelse på ca. 25 m2 med ca. 5 m2 møbleret balkon balkon med bord og to stole, udsigt til have eller pool og beliggende på 3. til 10. etage.
De smagfuldt indrettede værelser er med bad og toilet, adskilt garderobe/påklædningsværelse og stort badeværelse, skrivebord, samt lille bord og to stole.

Desuden TV, minibar (som fyldes på forespørgsel), te- og kaffefaciliteter med menuvalg for te og kaffe, sikkerhedsboks (mod betaling), aircondition og gratis Wi-Fi.
Mod tillæg ophold i dobbelt superior værelse som enkeltværelse. 

All Inclusive kan tilkøbes for kr. 3.475,-

All inclusive inkluderer:
* Varm og kold frokostbuffet samt snacks i den udendørs restaurant mellem kl. 13.00 - kl. 15.30
* Afternoon tea fra kl. 15.00 - 16.30 ved pool og snack baren inkl. kaffe, espresso, cappucino, tea med kager, pandekager og vafler
* Drikkevarer fra pool og snack baren fra kl. 10.00 - 22.30
* Drikkevarer fra baren kl. 18.00 - 23.00
* Et udvalg af nationale og international alkoholiske og ikke alkoholiske drikke til frokost og middage. 

Velkommen til Seaside Sandy Beach Hotel i Playa del Ingles på Gran Canaria.
Velkommen til Seaside Sandy Beach Hotel i Playa del Ingles på Gran Canaria.
Poolen på Seaside Sandy Beach Hotel.
Poolen på Seaside Sandy Beach Hotel.
Snackbaren ved poolen.
Snackbaren ved poolen.
Den store og flotte buffet med frisklavede retter fra hele verden.
Den store og flotte buffet med frisklavede retter fra hele verden.
Buffeten ved hotellets dejlige restaurant.
Buffeten ved hotellets dejlige restaurant.
Udendørs spiseområde ved restauranten på hotellet.
Udendørs spiseområde ved restauranten på hotellet.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på dobbeltværelse.
Eksempel på badeværelse.
Eksempel på badeværelse.