Dagsprogram
På denne rejse kan du vælge mellem tre forskellige programmer:
- Afr. 4/9-2021: 10 dages rejse, der indledes med ophold i Lissabon efterfulgt af krydstogt på Douro.
- Afr. 6/9-2021: 10 dages rejse, der indledes med krydstogt på Douro efterfulgt af ophold i Lissabon.
- Afr. 6/9-2021: 8 dages rejse, bestående af krydstogt på Douro.
Programmet for krydstogtet er identisk på alle tre rejser. På ankomst- og afrejsedage samt på dagene i Lissabon er der programforskelle. Dette kan du læse mere om nederst på siden.
Fælles program for Vitus´ Douro · Portvinsruten
1. dag ombord: Ankomst til Porto og indtjekning på skibet
Afr. 4/9-2021 eller 6/9-2021: Alt efter hvilken rejse, du vælger, vil der på denne dag være programforskelle, frem til vi alle mødes på skibet. Læs mere om lige netop din rejse længst nede på siden.
Fælles program: Vi går ombord på vores krydstogtskib, hvor vi modtages med velkomstdrink, og efterfølgende nyder vi middagen sammen i skibets restaurant.
Inkluderede måltider: Middag.
2. dag ombord: Portvinsbyen Porto
Nyd dagen på egen hånd, eller tag med rejselederen på byvandring gennem Portos historiske bydel. Undervejs ser vi Clérigos, et stort kompleks fra 1700-tallet bestående af et tårn, en kirke og et gammelt broderskabshus, som i dag rummer et museum. Vi kommer også forbi Bolsa-paladset (Børsen), som blev bygget i 1800-tallet for at imponere - og det gør det stadigvæk. For de fleste er højdepunktet på et besøg her synet af det overdådigt udsmykkede arabiske værelse, som er inspireret af Alhambra i Granada. Hvis du ønsker at besøge Børsen, skal du påregne en entré på ca. 8 euro.
Vi fortsætter byvandringen forbi den ekstravagante barokkirke, San Francisco, fyldt med søjler og vægge, der er belagt med det fineste bladguld. Ved São Bento-stationen ser vi verdens smukkeste togstation - den store hal er dekoreret med håndlavede kakler i blå og hvide farver eller azulejos, som de kaldes på portugisisk. Vi kigger også ind i Santa Clara-kirken, inden vi går gennem en labyrint af smalle gyder ned til Ribeira-plads fra middelalderen, som er at finde på UNESCO's Verdensarvsliste. Tilbage på skibet kan du nyde frokosten, og efter aftenens middag oplever vi fadosang og musik. En slags portugisisk blues eller folkevise, der udtrykker saudada - sorg og længsel efter det evigt tabte.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
3. dag ombord: Guimarães, Porto - Régua
I dag tager vi på en spændende udflugt fra Porto til Guimarães, den charmerende og historiske by, der anses for at være Portugals fødested. Portugals første konge Alfonso Henriques blev født her. Vi udforsker byen med de historiske skatte til fods. Byens middelalderlige hjerte er en labyrint af små stræder og maleriske pladser, som er omgivet af storslåede bygninger fra 1400-tallet. Guimarães mageløse storhed blev officielt anerkendt, da den gamle bydel kom på UNESCO´s Verdensarvsliste i 2001 for sin rolle i grundlæggelsen af landet. Det var nemlig nær Guimarães, at slaget ved São Mamede fandt sted den 24. juni 1128 - et slag, der fik afgørende betydning for grundlæggelsen af Portugal.
Vi fortsætter til hertugen af Braganzas slot fra 1400-tallet, som er en flot middelalderbygning og hjemsted for Braganzas første hertug. I det 20. århundrede blev paladset restaureret og bruges i dag af Portugals præsident. Vi er tilbage på skibet ved frokosttid, hvor vi sejler fra Porto mod Régua. Undervejs passerer vi Europas højeste sluse, Carrapatello. Måske frister en dans på skibet eller en spadseretur om aftenen i Régua?
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
4. dag ombord: Vila Réal, Régua - Vega de Terrón
Fra Régua tager vi på udflugt til den hyggelige by Vila Réal, hvor flere adelsfamilier i 1600- og 1700-tallet byggede store paladser. Over indgangsdørene i den gamle bydel kan du stadig se de oprindelige ejeres våbenskjold. Den lille søvnige by er knudepunkt for den øvre del af Douro. Uden for byen ligger det verdensberømte barokke vinslot Solar de Mateus, kendt fra etiketten fra den kendte Mateus rosévin. I 1600- og 1700-tallet blev paladset brugt som feriested for den portugisiske kongefamilie. Vi oplever den romantiske atmosfære på en spadseretur gennem hestestaldene og kommer ud i den fornemme haveanlæg bag hovedbygningen fyldt med træer, springvand, og en sø, som genspejler slottet på fineste vis.
Skibet møder vi igen i Pinhão, hvorfra vi nyder den videre sejlads forbi portvinslandets flotteste område med stejle vinmarker, der dækker Douroflodens bredder. Terrasserne er her op til 700 meter høje. Vi ankommer til Vega de Terrón i Spanien, og om aftenen hygger vi os med flamencoshow ombord. Trampende hæle, guitarrytmer, klap, kraftfuld sang og smældende kastagnetter udtrykker dansens elegance og temperament.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
5. dag ombord: Vega de Terrón
Nyd dagen ombord på skibet, eller gå på opdagelse i den lille fredelige by Vega de Terrón. Du kan også deltage i en dejlig heldagsudflugt til en af Spaniens smukkeste byer, Salamanca.
Ekstraarrangement: Salamanca, inkl. frokost
Fra Vega de Terrón tager vi på en heldagsudflugt til en af Spaniens smukkeste byer, Salamanca, hvis historiske bydel har været på UNESCO's Verdensarvsliste siden 1988. Gennem mere end 400 år var byen sæde for et af Europas mest berømte og højest ansete universiteter.
Til fods spadserer vi gennem de brostensbelagte gader fyldt med gyldne sandstensbygninger. I bymidten finder man Plaza Mayor, byens hovedplads og et populært samlingssted, bygget i traditionel spansk barokstil. Her ligger byens rådhus og pladsen flankeres af elegante arkader med gyldne buer, hvori du finder restauranter, cafeer og butikker. Bemærk de mange detaljer og fantastiske udskæringer på de yndefulde bygninger. Vi besøger også et af verdens ældste universiteter, som åbnede i 1218, inden vi spiser frokost på en lokal restaurant i den elegante by. Om eftermiddagen har du tid på egen hånd i byen, inden vi kører tilbage til skibet i Vega de Terrón.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
6. dag ombord: Vega de Terrón - Ferradosa, Portvinsruten og Pinhão
Om morgenen sejler vi fra Vega de Terrón til Ferradosa. Efter frokost på skibet tager vi på en flot udflugt igennem det mageløse og karakteristiske landskab, der gør området så unikt. Så langt øjet rækker ser vi frodige terrasser fyldt med vinstokke.
Ad snoede veje kører vi ad en del af portvinsruten til de små byer San Salvador do Mundo og São João da Pesqueira, som ligger smukt midt i vinområdet Rio Torto. Her besøger vi en quinta, som er navnet for en portugisisk vingård, og smager på den søde dessertvin. Senere møder vi igen skibet i Pinhão og denne aften venter der en dejlig gallamiddag med en 4-retters menu.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
7. dag ombord: Lamego, Régua - Porto
Vi forlader skibet i bus ved Régua og kører til Lamego, som ligger idyllisk midt i Douros øvre floddal omgivet af de betagende vinbjerge. Byen er særlig kendt for sine barokke bygninger, kunst og sin mousserende vin, som er gemt i huler rundt omkring i byen. Vi skal besøge den kendte pilgrimskirke fra 1800-tallet Nossa Senhora dos Remédios, som nås via en pragtfuld baroktrappe med 686 trin. Trappen i sig selv er nærmest en hel teaterforestilling. Trinene er fordelt på ni terrasser, som er udsmykket med kakler, kapeller, springvand, obelisker og statuer. På den ene terrasse kan du se billeder af de 18 konger fra Israel, og på toppen har du mulighed for at møde Nossa Senhora dos Remédios ved hendes overdådige alter. På den øverste terrasse kan du også se et mere end 700 år gammelt kastanjetræ og nyde den vidunderlige udsigt over de omkringliggende bjerge.
Fra Lamego returnerer vi med bussen til skibet i Régua, hvorfra vi sejler det sidste stykke ind til Porto. Om aftenen hygger vi os med rejsens sidste middag og oplever et traditionelt folkloreshow om bord.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
8. dag ombord: Porto og udtjekning fra skibet
Fælles program: Efter morgenmaden forlader vi skibet.
Afr. 4/9-2021 eller 6/9-2021: Alt efter hvilken rejse, du vælger, vil der på denne dag være programforskelle, frem til vi alle mødes på skibet. Læs mere om lige netop din rejse nedenfor.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
Afr. 4/9-2021: 10 dage med start i Lissabon
1. dag: Lissabon
Vi flyver med TAP´s middagsfly fra København til Lissabon, hvor vi ankommer om eftermiddagen. Fra lufthavnen kører vi direkte til vores hotel, hvor vi om aftenen slapper af med middag.
Inkluderede måltider: Middag.
2. dag: Byrundtur i Lissabon
Efter morgenmaden er det blevet tid til at se nærmere på Portugals hovedstad. Vi indleder den spændende byrundtur i bydelen Belém, der rummer overdådige minder fra portugisernes bedrifter på verdenshavene. Udefra ser vi byens vartegn, det pragtfulde Belémtårn, der ligger som en fæstning i Tejofloden. Vi nyder en lille spadseretur langs floden til Monumentet for Opdagelserne, der er udformet som stævnen på en karavel. Foran monumentet findes et kæmpe verdenskort i marmor-mosaik, der viser de opdagelsesrejsendes ruter. I Belém finder vi desuden det smukke Jerónimoskloster, der er et sandt mesterværk. Sammen besøger vi klosterkirken, der er et fantastisk monument over opdagelsestidens rigdom.
Inden vi forlader Bélem runder vi det gamle lokale bageri fra 1837, hvor du får mulighed for at købe en af de traditionelle pasteis de Belém, som kun bages her efter en gammel hemmelig opskrift. I bus kører vi derefter til Santa Apolónia og Jardim do Tabaco, som er Lissabons trendy havnefront. Her spiser vi frokost sammen på en af de lokale restauranter, og derefter har du tid til egne oplevelser i området. Har du lyst kan du gå med rejselederen op i kvarteret Alfama. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til vores hotel og spiser middag i hotellets restaurant.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
3. dag: Lissabon - Porto
Efter morgenmaden forlader vi Lissabon og kører med bus nordover via E1 mod Porturgals næststørste by, Porto. Undervejs fortæller rejselederen historien om den lille portugisiske provinsby Fátima, som pludselig blev verdenskendt for omkring 100 år siden. Vi forlader Europavejen for en kort bemærkning for at se nærmere på byen, som årligt besøges af over en million mennesker. Fátima er Portugals mest hellige sted og er blevet den katolske kirkes mest besøgte pilgrimsmål. Her holder vi en lille formiddagspause, hvor du kan få dig en kop kaffe, shoppe i forretningerne fyldt med religiøse souvenirs og beundre den store basilika, som ligger på en plads, som er større end Peterspladsen i Rom.
Fra Fátima fortsætter vi nordpå mod Porto, som ligger smukt ved Douroflodens udmunding til Atlanterhavet. Porto er fuldstændig bedårende fyldt med farverige små huse, der ligger som et amfiteater ned mod floden. Byens stejle gader er fyldt med portugisisk elegance, til minde om den maritime fortid, hvor utallige rigdomme strømmede til byen fra den nye verden. Porto blev senere kendt for den verdensberømte vinhandel med Storbritannien, og byen er stadig den dag i dag fyldt med gamle hæderkronede portvinshuse. Der bliver tid på egen hånd til frokost i de charmerende gader, og om eftermiddagen går vi en lille tur i de stejle gader, hvor vi oplever den helt særlige stemning langs Douroflodens bredder og ser livet på floden. Sidst på eftermiddagen går vi ombord på vores krydstogtskib, hvor vi modtages med velkomstdrink, og efterfølgende nyder vi middagen sammen i skibets restaurant.
Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.
4.-9. dag: Krydstogt på Douro
Se program ovenfor.
10. dag: Porto - Lissabon
Efter morgenmaden forlader vi skibet og nyder formiddagen i Porto, hvor du kan gøre de sidste indkøb og måske spise en tidlig frokost. Midt på dagen sætter vi kursen sydover mod Lissabon, hvorfra vi flyver med TAP direkte til København. Vi lander sidst på aftenen.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
Afr. 6/9-2021: 10 dage med afslutning i Lissabon
1. dag: Lissabon - Porto
Vi flyver med TAP´s morgenfly fra København til Lissabon. Fra lufthavnen kører vi med bus på nordover via E1 mod Porturgals næststørste by, Porto, som ligger smukt ved Douroflodens udmunding til Atlanterhavet. Porto er fuldstændig bedårende fyldt med farverige små huse, der ligger som et amfiteater ned mod floden. Byens stejle gader er fyldt med portugisisk elegance, til minde om den maritime fortid, hvor utallige rigdomme strømmede til byen fra den nye verden. Porto blev senere kendt for den verdensberømte vinhandel med Storbritannienm og byen er stadig den dag i dag fyldt med gamle hæderkronede portvinshuse. Der bliver tid til frokost på egen hånd i de charmerende gader, og om eftermiddagen går vi en lille tur i de stejle gader, hvor vi oplever den helt særlige stemning langs Douroflodens bredder og ser livet på floden. Sidst på eftermiddagen går vi ombord på vores krydstogtskib, hvor vi modtages med velkomstdrink og efterfølgende nyder vi middagen sammen i skibets restaurant.
Inkluderede måltider: Middag.
2.-7. dag: Krydstogt på Douro
Se program ovenfor.
8. dag: Porto - Lissabon
Efter morgenmaden forlader vi skibet og kører sydover mod Lissabon. Undervejs fortæller rejselederen historien om den lille portugisiske provinsby Fátima, som pludselig blev verdenskendt for omkring 100 år siden. Vi forlader Europavejen for en kort bemærkning for at se nærmere på byen, som årligt besøges af over en million mennesker. Fátima er Portugals mest hellige sted og er blevet den katolske kirkes mest besøgte pilgrimsmål. Her i denne særlige by har du tid på egen hånd til frokost, ligesom du kan shoppe lidt i forretningerne fyldt med religiøse souvenirs og beundre den store basilika, som ligger på en plads, som er større end Peterspladsen i Rom. Først på eftermidden fortsætter vi mod Lissabon og vores hotel. Middagen spiser vi sammen i hotellets restaurant.
Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.
9. dag: Byrundtur i Lissabon
Efter morgenmaden er det blevet tid til at se nærmere på Portugals hovedstad. Vi indleder den spændende byrundtur i bydelen Belém, der rummer overdådige minder fra portugisernes bedrifter på verdenshavene. Udefra ser vi byens vartegn, det pragtfulde Belémtårn, der ligger som en fæstning i Tejofloden. Vi nyder en lille spadseretur langs floden til Monumentet for Opdagelserne, der er udformet som stævnen på en karavel. Foran monumentet findes et kæmpe verdenskort i marmor-mosaik, der viser de opdagelsesrejsendes ruter. I Belém finder vi desuden det smukke Jerónimoskloster, der er et sandt mesterværk. Sammen besøger vi klosterkirken, der er et fantastisk monument over opdagelsestidens rigdom.
Inden vi forlader Bélem runder vi det gamle lokale bageri fra 1837, hvor du får mulighed for at købe en af de traditionelle pasteis de Belém, som kun bages her efter en gammel hemmelig opskrift. I bus kører vi derefter til Santa Apolónia og Jardim do Tabaco, som er Lissabons trendy havnefront. Her spiser vi frokost sammen på en af de lokale restauranter, og derefter har du tid til egne oplevelser i området. Har du lyst kan du gå med rejselederen op i kvarteret Alfama. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til vores hotel og spiser middag i hotellets restaurant.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
10. dag: Hjemrejse
Om formiddagen har du mulighed for på egen hånd at tage på oplevelse i Lissabon. Vores rejseleder er gerne behjælpelig med forslag og information omkring transport. Hotelværelset skal forlades om formiddagen, men der er mulighed for bagageopbevaring. Omkring middagstid kører vi til lufthavnen. Vi flyver med TAP til Bruxelles, hvorfra vi flyver med SAS til København, hvor vi ankommer sidst på aftenen.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
Afr. 6/9-2021: 8 dage med krydstogt på Douro
1. dag: Lissabon - Porto
Vi flyver med TAP´s middagsfly fra København til Lissabon, hvor vi ankommer om eftermiddagen. Fra lufthavnen kører vi med bus nordover via E1 mod Porturgals næststørste by, Porto, som ligger smukt ved Douroflodens udmunding til Atlanterhavet. Byen er fuldstændig bedårende fyldt med farverige små huse, der ligger som et amfiteater ned mod floden. Byens stejle gader er fyldt med portugisisk elegance, til minde om den maritime fortid, hvor utallige rigdomme strømmede til byen fra den nye verden. Porto blev senere kendt for den verdensberømte vinhandel med Storbritannien og byen er stadig den dag i dag fyldt med gamle hæderkronede portvinshuse. Vi ankommer lige til middagstid, så efter en hurtig indtjekning på skibet er vi klar til at nyde rejsens første middag i skibets restaurant.
Inkluderede måltider: Middag.
2.-7. dag: Krydstogt på Douro
Se program ovenfor.
8. dag: Hjemrejse
Om formiddagen har du mulighed for på egen hånd at tage på oplevelse i Porto og måske nyde en tidlig frokost i den charmerende by. Vores rejseleder er gerne behjælpelig med forslag og information omkring transport. Vi forlader skibet efter morgenmaden, men du har mulighed for at deponere din bagage i bussen. Vi kører fra Porto midt på dagen og sætter kursen sydover mod Lissabon lufthavn. Vi flyver med TAP direkte til København, hvor vi ankommer sidst på aftenen.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
Bemærkninger
Der tages forbehold for mindre ændringer i udflugtsprogrammet.
Ekstraarrangement skal bestilles samtidig med rejsen.
Læs mere om særlige forhold vedrørende krydstogter i rejsebetingelserne.