Dagsprogram
1. dag: Til Alsfeld
I vores behagelige bus sætter vi kursen mod Tyskland, som vi kommer til via Rødby-Puttgarden. Ved middagstid kører vi af motorvejen og finder dagens hyggelige frokostrestaurant. Efter frokost kan du slappe af i bussen, læse en bog eller lytte til vores rejseleder, som introducerer Tyskland og de kommende dages oplevelser. Vi er fremme i Alsfeld henad aftenen, hvor middagen venter på Hotel zum Schwalbennest.
Inkluderede måltider: Frokost og middag.

2. dag: Alsfeld og Bad Berleburg
Efter morgenmaden skal vi se nærmere på Alsfeld. På en lille byvandring viser rejselederen rundt i byens maleriske centrum. Her vrimler det med smukke bindingsværkshuse, og byens rådhus er en af de mest fotograferede bygninger i Tyskland.
Efter byrundturen lader vi vores erfarne chauffør føre os fra Alsfeld gennem et smukt, bakket landskab til kurbyen Bad Berleburg. Byen blev for alvor kendt i Danmark, da prinsesse Benedikte giftede sig med prins Richard og bosatte sig på det fine renæssanceslot. Vi besøger selvfølgelig slottet, hvor vi får en rundvisning og et kig ind i de kongelige gemakker. Hjemme på hotellet venter middagen. Er vejret godt, kan vi efter middagen nyde aftenen i hotellets krohave.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

3. dag: Heldagsudflugt til Rhinen
Efter en køretur gennem det charmerende landskab kommer vi til Rhinen og den charmerende vinby Assmannshausen. Her spiser vi frokost på det velkendte Hotel Unter den Linden. I godt vejr spiser vi på hotellets terrasse med udsigt over Rhinen. Vi spadserer derefter til floden og går ombord på en af Rhinflodbådene. Sejlturen varer en lille times tid, og til begge sider kan du nyde synet af gamle borge, kendte vinbyer og pragtfulde vinmarker.
Båden lægger til i Rüdesheim, Rhinens mest berømte by. Her har vi et par timer på egen hånd i den livlige by med forlystelsesgaden Drosselgasse, hvor der er musik døgnet rundt. Slå dig ned på en af de mange hyggelige beværtninger, eller tag eventuelt svævebanen op til udsigtspunktet Niederwalddenkmal. På vejen hjem får vi noget kønt at se på, når turen tager os gennem flere små, naturskønne vinbyer. Hjemme på hotellet venter middagen.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
4. dag: Den tyske Eventyrvej
Den tyske Eventyrvej er 600 kilometer lang og løber fra Bremen til Hanau. Ruten går forbi udvalgte byer og landskaber, der har forbindelse til de tyske folkeeventyr, samlet af brødrene Grimm. På dagens udflugt kører vi ad en lille del af Eventyrvejen med Fulda som mål.
Fulda er en hyggelig by i hjertet af Tyskland, som både byder på historiske bygninger, flotte parker og gode handelsmuligheder. Vores rejseleder indleder besøget med en byvandring, hvor vi kommer rundt i byens små gader og selvfølgelig ind i den flotte slotspark, som er fyldt med flotte planter og blomster i alle regnbuens farver. Byrundturen tager os forbi byens vartegn, domkirken, hvor vi også kigger indenfor. Vi slutter af med frokost på et lokalt bryggeri og der bliver selvfølgelig lidt tid på egen hånd i byen.Midt på eftermiddagen vender vi tilbage til Alsfeld, og om aftenen venter rejsens sidste middag på hotellet.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
5. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden vinker vi farvel til Alsfeld og finder vores pladser i bussen. Undervejs spiser vi frokost, inden vi via Puttgarden-Rødby ankommer til Danmark.
Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.