Julemarked i hele tre byer!
Busrejser
3 Dage

Populær julemarkedsrejse til Slesvig-Holstens charmerende hovedstad Kiel. Vi besøger desuden de flotte julemarkeder i både Hamborg og Lübeck. 

Kiel har meget at byde på, men er alligevel relativt ukendt for mange danskere. Grib chancen, og lær Kiel bedre at kende på denne hyggelige julemarkedstur. ​Med vores komfortable bus er vi hurtigt fremme, og vi bor godt lige i nærheden af de hyggelige julemarkeder i Holstenstrasse og på Alter Markt. På torvet er skøjtebanen og pariserhjulet med til at skabe lidt ekstra stemning. 

De traditionsrige tyske julemarkeder er et trækplaster i december. De mange hyggelige lys og julemusikken inviterer til en spadseretur blandt de mange...

Populær julemarkedsrejse til Slesvig-Holstens charmerende hovedstad Kiel. Vi besøger desuden de flotte julemarkeder i både Hamborg og Lübeck. 

Kiel har meget at byde på, men er alligevel relativt ukendt for mange danskere. Grib chancen, og lær Kiel bedre at kende på denne hyggelige julemarkedstur. ​Med vores komfortable bus er vi hurtigt fremme, og vi bor godt lige i nærheden af de hyggelige julemarkeder i Holstenstrasse og på Alter Markt. På torvet er skøjtebanen og pariserhjulet med til at skabe lidt ekstra stemning. 

De traditionsrige tyske julemarkeder er et trækplaster i december. De mange hyggelige lys og julemusikken inviterer til en spadseretur blandt de mange flotte varer og måske til at nyde et glas dampende varm Glühwein. Lækkerier er der nok af: Blanke kandiserede æbler, lune kastanjer, sprøde kartoffelkager, kolde tyske øl og grillet bratwurst.

Leder du efter gode julegaver til dem derhjemme? Vi besøger også handelsbyerne Hamborg og Lübeck, hvor du får lejlighed til at juleshoppe både i de kendte butikker og i boderne på de flotte julemarkeder. En skøn smuttur, hvor vi oplever tre af Nordtysklands mest stemningsfulde byer i den søde juletid.
 

Kort over nordtyskland - Kiel Julemarked

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
550,-
Afbestillingsforsikring
165,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 2 nætter på Steigenberger Hotel Conti Hansa****
  • 2 x morgenmad (2. og 3. dag)
  • 2 x frokost (1. og 3. dag)
  • 1 x middag (1. dag)
  • Besøg i Rendsborg
  • Byrundtur i Kiel
  • Besøg på julemarked i Kiel
  • Byrundtur i Hamborg
  • Besøg på julemarked i Hamborg
  • Byvandring i Lübeck
  • Besøg på julemarked i Lübeck
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 2 · Rødby-Puttgarden t/r

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 20.45
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.30
06.30 København, Sjælør Station - tilslutning af opsamlingsrute 7 20.00
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.30
07.00 Ølby Station ved Netto 19.15
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 18.45
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.30
07.55 Højmølle Kro 18.15
08.15 Nykøbing Falster ved Cementen 18.00
08.30 Maribo Banegård 17.45
08.40 Rødby, Scandlines-færgen ved kontrol 17.30

Opsamlingsrute 4

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 21.00
05.15 Svebølle Center 20.40
05.30 Jyderup Banegård 20.30
05.50 Ruds-Vedby Banegård 20.15
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 20.00
06.20 Sorø Byterminal, ved rådhuset 19.45
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.30
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.55
05.35 Vig forsamlingshus 20.40
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.35
06.00 Holbæk Banegård ved Jernbanevej 6 20.05
06.15 Tølløse Banegård 19.40
06.40 Ringsted Banegård 19.35
07.00 Haslev Banegård 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 7

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 22.00
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 21.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.30
Skift på Sjælør Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Dagsprogram

1. dag: Kiel og Kielerkanalen

Med færgen fra Rødby til Puttgarden er vi hurtigt fremme i delstaten Slesvig-Holsten. Her er der mange spændende emner med en dansk vinkel, og rejselederen fortæller et par af historierne på vejen til Rendsborg. Vi slår en runde om den gamle paradeplads, hvorefter vi spiser frokost ved Kielerkanalen. Fra Rendsborg kommer vi hurtigt til Kiel, der er hovedstad i Slesvig-Holsten. Havnen er byens nerve, og færger samt krydstogtskibe fylder godt op. Frem til 1864 var byen dansk, og det danske mindretal er fortsat repræsenteret i Landdagen, som vi passerer på en orienterende rundtur med bussen. Sammen runder vi også julemarkedet, inden vi om aftenen spiser middag i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

Kiels imponerende rådhus.

Kiels imponerende rådhus.

2. dag: Julemarked i Hamborg

Der er cirka halvanden times kørsel fra Kiel til storbyen Hamborg. Efter en kort tur med bussen forbi havnen, den fashionable Elbphilharmoni og ad Jungfernstieg bliver der god tid til at shoppe i de mange lækre butikker og det store julemarked på torvet foran rådhuset. Dagens frokost er på egen hånd. Hvad med at dykke ned i de mange delikatesser på julemarkedet? Rejselederen er også gerne behjælpelig med at finde en god frokostrestaurant. Der er flere overdækkede arkader og shoppingcentre i nærheden af rådhuspladsen, hvor man kan juleshoppe indenfor i varme. Vi er tilbage i Kiel hen på eftermiddagen, så man kan nå at besøge julemarkederne eller tage en skøjtetur på banen på torvet. Der er ikke fælles spisning i aften, men rejselederen hjælper gerne med at finde en passende restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Julemarked på Rådhuspladsen i Hamborg.

3. dag: Hjemrejse via Lübeck

Julemarkedet i Lübeck er et af de mest kendte i hele Tyskland og har eksisteret i mere end 400 år. Rejselederen tilbyder en byvandring gennem den historiske bykerne, og der er rigeligt at se på med blandt andet byporten Holstentor, det mere end 700 år gamle Helligåndshospital, rådhuset med våbenskjoldene og de karakteristiske huller i facaden samt den gotiske Mariakirke. Lübecks centrum er på UNESCO´s liste over verdens kulturarv, og byen kan også prale af, at have hele tre Nobelprisvindere blandt sine bysbørn. På torvet ved rådhuset finder vi det største julemarked, og tæt derved ligger en anden kendt attraktion - Niederegger Marzipan. Der bliver lidt tid til at besøge julemarkederne, der åbner ved 11-tiden. Vi spiser frokost i Lübeck, så gem marcipanen til desserten. Herefter kører vi mod Puttgarden, færgen og Danmark. Vi er hjemme i København midt på aftenen.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Und dig selv et besøg hos Niederegger Marzipan.

Hotelinformation

Steigenberger Conti Hansa Kiel ****
VisSkjul

Rigtig godt hotel, beliggende centralt i Kiel ved Schlossgarten overfor Ostseekai ved Kielerfjorden. Der er kun få minutters gang fra hotellet til den gamle bydel. Hotellet har restaurant, bar, elevator, sauna, dampbad og fitnesscenter.

Værelser

Alle værelser er godt indrettet med tv, telefon, minibar, skrivebord, gratis WiFi samt badeværelse med badekar og hårtørrer.  

Læs mere om hotellet her.