Hyggeligt ophold og stort program!
Flyrejser
5 Dage

Tag med til Tjekkiets charmerende hovedstad, og glæd dig til en hyggelig juleaften på vores 4-stjernede hotel samt en meget stemningsfuld julekoncert i det overdådige Klementinum første juledag.

På denne juletur til Den Gyldne Stad fejres højtiden på behørig vis, når vi forkæler ganen med andesteg, kartofler og rødkål. Første juledag bliver vores øregange forkælet med en klassisk koncert i spejlsalen i Klementinum, der er en af Europas største barokbygninger. 

I Prag er der altid noget at se, og byen byder på masser af god mad, tjekkisk øl og et lavt prisniveau. Den historiske by er hjemsted for kunst og musik, smuk...

Tag med til Tjekkiets charmerende hovedstad, og glæd dig til en hyggelig juleaften på vores 4-stjernede hotel samt en meget stemningsfuld julekoncert i det overdådige Klementinum første juledag.

På denne juletur til Den Gyldne Stad fejres højtiden på behørig vis, når vi forkæler ganen med andesteg, kartofler og rødkål. Første juledag bliver vores øregange forkælet med en klassisk koncert i spejlsalen i Klementinum, der er en af Europas største barokbygninger. 

I Prag er der altid noget at se, og byen byder på masser af god mad, tjekkisk øl og et lavt prisniveau. Den historiske by er hjemsted for kunst og musik, smuk arkitektur og pastelfarvede palæer i de smalle, brolagte stræder. Gennem byen løber Moldaufloden, og på en hyggelig aftensejlads kan vi nyde den oplyste by, mens vi spiser en dejlig middag.

Vi bor på et 4-stjernet hotel, hvorfra der ikke er langt til byens seværdigheder. Uanset om du går eller tager en sporvogn, er det nemt at komme rundt og opleve stemningen i Tjekkiets charmerende hovedstad.

Kort - Prag Jul

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.025,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
410,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Prag t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 4 nætter i Prag på Hotel Kampa****
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 3 x frokost (1., 4. og 5. dag)
  • 1 x aftensejlads på Moldaufloden, inkl. middagsbuffet ombord (1. dag)
  • 3 x middag (2.-4. dag)
  • Byvandring i Prag
  • Tur til Hradcany-borgen og Skt. Vitus-katedralen
  • Julekoncert i Klementinum
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Prag og aftensejlads på Moldau

Vi flyver med Czech Airlines direkte til Prag om morgenen. Efter ankomsten kører vi i bus til vores hotel, hvor rejselederen orienterer lidt om lokalområdet samt juledagenes program. Vi spiser frokost på en lokal restaurant. Om eftermiddagen skal vi lære Den Gyldne Stad nærmere at kende, så vi spadserer en tur i Prags gamle centrum. Om aftenen sejler vi på Moldaufloden, og undervejs nyder vi middagen ombord. Glæd dig til at beundre de smukt oplyste kirker, slottet og byens imponerende bygninger, mens vi nyder middagsbuffeten.   

Inkluderede måltider: Frokost og middag.       

Smuk aftenbelysning på bygningenerne omkring Moldau.

Smuk aftenbelysning på bygningenerne omkring Moldau.

2. dag: Byvandring i Prag

Vi tager på en hyggelig byvandring i Prags gamle centrum, hvor vi blandt andet passerer det gamle Krudttårn på vej til rådhuspladsen. På det gamle torv samles vi foran tårnet med det berømte astronomiske ur og på den anden side af pladsen ses den imponerende Tynkirke med Tycho Brahes grav. Overalt i centrum findes hyggelige, små gader med smukke, pastelfarvede bygninger. Fra Rådhuspladsen går vi til det gamle Jødiske Kvarter med Den Jødiske Kirkegård, den Gammel-Nye Synagoge og Det Jødiske Museum. Prags berømte bro, Karlsbroen, er samlingssted for kunstnere, gøglere og musikanter, og vi oplever den helt specielle stemning på broen med de 30 helgenstatuer. Frokosten er på egen hånd, men hvis der er stemning for det, arrangerer rejselederen fælles frokost. Om aftenen går vi få minutter til den nærliggende Restaurant Altany Kampa, hvor middagen venter os. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.  

Julemarked på Rådhuspladsen foran Tyn-kirken.

Julemarked på Rådhuspladsen foran Tyn-kirken.

3. dag: Hradcany-borgen, Skt. Vitus-katedralen og juleaften

Med bus kører vi op til Hradcany-borgen og slotsområdet. Vi skal besøge Prag slot, borgen og katedralen. Højt hævet over byen ligger den majestætiske Skt. Vitus-katedral med de smukke glasmosaikker. Overfor katedralen ligger Det Gyldne Stræde med små butikker, der læner sig op ad borgmuren. Fra borgområdet går vi ned gennem Prags ældste bydel Mala Strana retur til Hotel Kampa. Om eftermiddagen er der tid til at udforske byen på egen hånd.

I aften er det juleaften, og den fejrer vi i hotellets stemningsfulde og julepyntede restaurant, hvor julemiddagen serveres. Hovedretten er andesteg med kartofler og rødkål. Efter middagen hygger vi os med julesange, kaffe og konfekt. Rejselederen orienterer om muligheder for julegudstjeneste i en af kirkerne i Prag.   

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den imponerende St. Vitus-katedral og Hradcani slottet.

4. dag: Prag og julekoncert

Denne dag har vi tid til at se lidt nærmere på byen, men da det er 1. juledag vil der være lukket mange steder. Vi mødes i Prag centrum til en hyggelig julefrokost på en lokal restaurant. Om eftermiddagen skal vi til julekoncerten Jul i det gamle Prag. Den klassiske koncert afholdes i Spejlsalen i Klementinum, der er en af Europas største barokbygninger med bibliotek, koncertsal og et astronomisk tårn. Klementinum ligger i det gamle Prag nær Karlsbroen. Julekoncerten i den flotte koncertsal er en stemningsfuld oplevelse, som giver en værdig afslutning på nogle gode juledage i Prag. Om aftenen spiser vi middag i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider:  Morgenmad, frokost og middag.    

Klementinum, der er en af Europas største barokbygninger.

Klementinum, der er en af Europas største barokbygninger.

5.dag: Hjemrejse

Vi har god tid til morgenmaden og til at pakke det sidste denne dag. Du kan også nå en spadseretur inden vi spiser frokost på hotellet før vi kører mod Prags lufthavn. Vi flyver hjem med Czech Airlines til København og er hjemme først på aftenen. 
 
Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Hotelinformation

Hotel Kampa ****, Prag
VisSkjul

Hotel Kampa er et 4-stjernet hotel, indrettet i en 1700-tals bygning i et af de smukkeste kvarterer i Prags gamle centrum, det maleriske Mala Strana på venstre side af Moldaufloden. Hotellet ligger blot ti minutters gang fra Karlsbroen og lige ved Kampa-parken. Derudover er der kun 150 meter til nærmeste sporvognsstop. Hotellet har en serviceminded reception, valutaveksling, bar, elevator og en stemningsfuld restaurant, Riddersalen, dekoreret med blandt andet våben og rustninger.

Værelser

Vi bor på smagfuldt indrettede værelser med telefon, tv, minibar, sikkerhedsboks, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.

Hotel Kampa.
Hotel Kampa.
Værelse på Hotel Kampa.
Værelse på Hotel Kampa.
Den eventyrlig reception på Hotel Kampa.
Den eventyrlig reception på Hotel Kampa.
Den middelalderlige restaurant på Hotel Kampa.
Den middelalderlige restaurant på Hotel Kampa.